Fornuftig tale i Jyllands-Posten

Er det virkelig den samme avis, der i 2003 stillede sig bag den “unødvendige og dårligt forberedte” krig mod Irak? I dagens leder læser vi i hvert fald:

[Obama] har ikke den blåøjede tro på, at demokrati med et slag kan ændre verden, som efter Østblokkens sammenbrud prægede de neokonservatives verdenssyn, og som forførte dem til troen på, at forebyggende krige og aggressivt demokrati kunne løse problemerne. USA skal være en rollemodel, og det skal ikke påtvinge andre nationer sine værdier.

Med det udgangspunkt ventes hans tale i Egypten med spænding, for hvem er det, han vil tale til? Den muslimske verden er ikke et entydigt begreb. Den er et puslespil af forskellige værdier – aggressive og fredelige holdninger, tyrannier, undertrykkelse og tolerance. Den er et broget kalejdoskop af religion og politik, og den er hjemsted for fanatikere, som kynisk dræber ytringsfrihed og demokrati. Men først og fremmest er den muslimske verden et massivt flertal af fredelige mennesker, som forkaster ekstremisterne, og som søger respekt. Den er også en verden, der har mange reformvenlige ledere, som ønsker den dialog mellem den muslimske og den vestlige verden, som Obama har stillet dem i udsigt.

Der er ingen hurtig genvej i Mellemøsten.

Fornuftig tale og skarp, moderat analyse – i Jyllands-Posten? Det er sandelig nye tider.

Link: Obamas tale

Forsvar for Jens Rohde

Ja, det sker sku ikke så tit, men jeg mener faktisk Jens Rohde har ret. I hans kampagne har han skrevet at han vil kæmpe for danske interesser i EU. En udtalelse han er blevet angrebet for af bl.a. EU-ekspert Marlene Wind, og Hanne Dahl fra Junibevægelsen.  Konceptet er åbenbart at man vælger sine politikere til EU-parlamentet for at de skal repræsentere ens politiske holdninger, og ikke ens nationale holdninger. Lidt samme koncept som når eurolandene sender repræsentanter til den europæiske centralbank – med strenge ordrer om ikke at repræsentere nationale holdninger(!).

Hvis det virkeligt er sådan at europaparlamentarikerne ikke må repræsentere deres nationale interesser, hvorfor er det så at de små lande er overrepræsenterede i forhold til deres befolkningstal? Argumentet lyder at så har de små lande mere indflydelse, men det må de jo ikke i følge bl.a. Marlene Wind og Hanne Dahl.

Det giver ingen mening, og naturligvis skal det også være sådan at de folkevalgte vi sender afsted, BÅDE skal kæmpe for deres politiske holdninger, og samtidig kæmpe for deres land. Alt andet er simpelthen teoretisk vås, uden hold i virkeligheden.

link til Hannes brøler

ps. Derfor skal man naturligvis holde sig langtfra at stemme på Jens Rohde – manden er jo gal!

Mubeen: Frihed og demokrati

Af Özcan Ajrulovski & Mubeen Yusuf. Kunstnerne beskriver selv produktionen således:

Dette er en musik video som jeg (Özcan) og Mubeen selv 100% har optaget, redigeret og sammensat. Et amatør produktion med et professionelt resultat Kunsteren er Mubeen Lyrikken er af Mubeen Budget: 16.50 kr. (Køb af 1 stk. Jyllands-Posten).

Center for Positiv Integration

CEPI.dk er en ny hjemmeside og blog, der forsøger at give en anderledes stemme i integrationsdebatten.

Om sig selv skriver de:

CePI er en partiuafhængig forening, som ikke bekender sig til nogen politisk ideologi. Argumentet tager sit udgangspunkt i en betragtning, at vi alle deler et skæbnefællesskab som mennesker, uanset hvilken etnicitet eller nation vi tilhører; uanset hvilke oceaner og grænser, som skiller os.

Fra dette perspektiv kan det ikke forsvares at frasige sig en del af ansvaret for vores fælles skæbne ved at  hermetisk forsegle Danmark fra omverdenen. Det kan ikke forsvares at afvise medmennesker som flygter fra sult og krig. Det kan ikke forsvares at lukke grænserne for medmennesker, som ønsker at blive forenet og leve med deres familie. Og det kan ikke forsvares at berøve udviklingslandene deres vigtigste ressource ved alene at åbne en luge i hegnet for de veluddannede.

Således gælder for CePI to centrale begreber: Rettighed og pligt. Det er et menneskes ret, at modtage hjælp, hvis det behøves. Det er et velstående samfunds pligt at møde mennesker i nød med en udstrakt hånd i stedet for at vende dem ryggen. Nogle mennesker er ramt af så stor nød og fare, at de må forlade deres hjem og familie for at opretholde deres eksistens. Disse mennesker har ofte mistet alt og er således absolut fattige.

I CePI vil vi fokusere på menneskerettigheder. Vi vil fokusere på de rettigheder, som danskere er lovsikrede og som bør være ukrænkelige for enhver. Men vi vil samtidig stille spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå vi behandler flygtninge og indvandrere, så det dermed ikke kun drejer sig om menneskerettighed men i lige så høj grad om menneskeværdighed. Og vigtigst af alt – vi vil artikulere en modstand mod og et alternativ til den nuværende udlændingepolitik i Danmark.

Det er faktisk en usædvanligt ambitiøs og præcis formålsparagraf. Herfra skal de ønskes rigtig meget vind i sejlene.

Link: Center for Positiv Integration

Karen Jespersen, Abdul Wahid og river – apropos

Som opfølgning på denne historie fra forleden har Abdul Wahid Pedersen i dag et glimrende svar til Karen Jespersen i Jyllands-Posten:

For få dage siden måtte jeg stå model til en bredside af kaliber fra landets islam-minister. Eller rettere velfærdsminister, selv om man skulle tro, at det forholdt sig som indledt.

Ministeren har særdeles travlt med muslimer, islam og ikke mindst min person, mens der kunne være gode grunde til, at hun brugte tid på det område, som hun er indsat til at forvalte, hvor der er rigeligt, som trænger til opmærksomhed og en kærlig hånd.

Det bekymrer mig ikke i overvældende grad, når det er Karen Jespersen, som står for bagvaskelse af mig, da jeg er bekendt med, at ministeren ikke blot selv har et indædt had til muslimer, men også længe har været direkte associeret med de mest notoriske islam-hadere i Danmark i Giordano Bruno-selskabet. Folk som Lars Hedegaard, Torben Hansen, Helle Merete Brix, Ralf Pittelkow og Jette Plesner Dali, ligesom der i kredsen omkring samme selskab var Søren Krarup, hans døtre, Katrine Winkel Holm, Agnete Raahauge og Inger Krarup Brøgger, og flere svigersønner.

Læg dertil Jesper Langballe og Ole Hasselbalch. Så er det vist tydeligt, hvilket udsøgt selskab det var.

Når man kender disse menneskers indædte had til islam og muslimer, som de til fulde har udbasuneret gennem adskillige år, og de er velfærdsministerens nære allierede, er det nærliggende at tro, at velfærdsministeren selv har en særlig dagsorden over for danske muslimer. De burde formentlig lukkes inde på de interneringslejre, som ministeren gerne ville oprette i 2000 …

Velfærdsministeren er ganske vist ikke medlem af Trykkefrihedsselskabet, men hun bekymrer sig tydeligvis om dette private foretagende. Faktisk så meget, at da undertegnede for nogle måneder siden udtrykte bekymring over planer, som samme selskab puslede med, var ministeren hurtigt ude for at belære mig …

Undertegnede og mange andre danske muslimer har i flere år som privatpersoner og i foreningsregi arbejdet på at bygge bro mellem forskellige grupper af den danske befolkning, ligesom vi også bruger mange kræfter på at forhindre en ekstrem radikalisering af unge mennesker. Velfærdsministeren arbejder indædt på, at der ikke bliver grobund for et inkluderende samfund med plads til alle.

Og ja, for nu at foregribe diverse spørgsmål, selvfølgelig bør Abdul Wahid Pedersen kritiseres, når han siger ting, som er kritisable. Men i det her tilfælde – og i forhold til den ekstremistiske fremmed- og islamhader Karen Jespersen – er det nu ham, der har ret.

Link: Hvad arbejder velfærdsministeren for?