Tag: dkpol

Dansk Folkeparti vil have mere etnisk udrensning

Familier, hvor et eller flere medlemmer ikke er danske statsborgere, og som af den ene eller den anden grund (for eksempel, at de ikke har kunnet finde arbejde eller har haft problemer med helbredet), skal fremover fratages deres kontanthjælp og “motiveres” til at forlade landet.

Dansk Folkeparti, der står bag forslaget, siger ikke, at de vil have flere mennesker i arbejde eller væk fra kontanthjælp. De siger, at de vil have flere mennesker ud:

Når Dansk Folkeparti i morgen mødes med regeringen til forhandlinger om en 2020-plan, vil partiet møde op med krav om, at arbejdsmarkedsparate indvandrere på kontanthjælp, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, i langt højere grad end i dag skal have frataget deres kontanthjælp.

Ifølge DF skal indvandrerne samtidig indkaldes til et møde hos kommunen, hvor de skal motiveres til at benytte sig af den såkaldte repatrieringsordning, som handler om, at de kan få penge med sig til det oprindelige hjemland, hvis de forlader Danmark.

»Vi vil lade kommunerne betale en større procentdel selv. Så har det en opdragende effekt på de kommuner, der ikke gør nok ud af at få kontanthjælpsmodtagere til reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og er der indvandrere, der ikke vil arbejde, skal kommunen i højere grad end hidtil søge at motivere dem til at bruge repatrieringsordningen og rejse tilbage til hjemlandet.«

Altså: Familier, hvis medlemmer er udenlandske statsborgere – amerikanere, australiere, japanere, iranere, indere, hvad det nu kan være – skal, hvis de er så uheldige at være nødt til at søge kontanthjælp, fremover indkaldes til en ubehagelig samtale på kommunen, hvor de skal presses til at forlade landet. Samtidig skal kommunerne presses økonomisk, så de kan se en fordel i at deltage i Dansk Folkepartis udpresning.

Det værste ved dette forslag er næsten, at regeringen ved beskæftigelsesminister Inger Støjberg praktisk talt allerede støtter det: “Jeg er indstillet på at kigge på alle de gode forslag, der end måtte være, og Dansk Folkepartis forslag er bestemt relevante.”

Etnisk udrensning af fattige udlændinge vil snart blive praktiseret i din kommune. Hvis Dansk Folkeparti altså får deres vilje.

Myten om de billige privathospitaler

Man hører ofte, at de private hospitaler i Danmark kan tilbyde behandlinger, som er “billigere”, fordi de er mere “effektive”.

På nogle punkter må jeg indrømme, at jeg kan se visse fordele for patienter ved at have et alternativt system – hvis du ikke kan med din læge eller dit sygehus eller ikke er enig i lægens konklusioner og forslag, kan det være forbandet svært at få en “second opinion” i et ofte meget arrogant og bureaukratisk system.

Men de aktuelle privathospitaler er ikke “billige”. Oftest fungerer de som en slags enkeltsagsklinikker, hvor de  specialiserer sig i hofter eller kosmetisk kirurgi, hvor de kan behandle en masse patienter hurtigt og effektivt, mens de sender de virkelig tunge og vanskelige videre til det offentlige sygehusvæsen. Hvis disse klinikker er “billige”, er de det altså kun, fordi de nasser på det offentlige system.

Når for eksempel CEPOS  forsøger at sælge de private hospitaler som så effektive, at vi må have “private wings” på de offentlige sygehuse for at spare penge, overfortolker de altså de private klinikkers udnyttelse af deres ret til at afvise “besværlige” patienter.  I virkeligheden er de private hospitaler faktisk ikke billige, som økonomichef for Gentofte Hospital Hans Anton Nygaard skriver i Jyllands-Posten i dag:

Problemet med påstanden om de billigere private hospitaler er, at den er forkert, hvilket jeg både i et indlæg i Politiken og i en mail til Cepos har gjort opmærksom på. Alligevel fortsætter Cepos med at fremhæve deres fejlagtige analyse, og det kræver et modsvar.

Det er ikke meningsfuldt at sammenstille DRG-takster og regne på dem på den måde, som Cepos gør i deres analyse. DRG-systemet er en meget grov forenkling af virkeligheden, hvor titusindvis af forskellige behandlinger er kogt ned til ca. 800 takstgrupper inkl. det ambulante område.

Der er eksempelvis himmelvid forskel på en hofteoperation efter en trafikulykke, hvor patienten er bragt ind på Rigshospitalets traumecenter, og en planlagt hofteoperation på en ellers sund og rask patient på Gentofte Hospital, men taksten er den samme gennemsnitlige takst. Generelt ligger det, som privathospitalerne udfører, omkostningsmæssigt i den helt lave ende, og det gør, at de, sammenlignet med den gennemsnitlige takst, fremstår som ”effektive”.

Vi ved godt i det offentlige sundhedsvæsen, hvad vores omkostninger er. I Region Hovedstaden har vi indtil i år haft en takststyringsmodel, som giver hospitalerne 50 pct. af DRG-værdien ved øget aktivitet, så normalt vil vi ikke iværksætte behandlinger, der marginalt koster os mere end det.

For det (store) ortopædkirurgiske område for planlagte operationer har vi typisk ligget på omkring 40-50 pct. af DRG-taksten. Det betyder, at vores marginaltakst normalt altid er lavere end gældende betaling til privathospitalerne.

Påstanden om, at private hospitaler er bedre, fordi “privat er godt”, er altså ganske enkelt forkert. Udfordringen ved, at det er vanskeligt at få en “second opinion” i et lille og centraliseret sundhedsvæsen som det danske, burde nok løses på anden vis – for eksempel ved større valgfrihed inden for det offentlige system.

Så måske CEPOS’ iver snarere har noget at gøre med, hvad de mennesker, som betaler CEPOS’ regninger,  godt kunne tænke sig at tjene lidt ekstra penge på – på skatteydernes bekostning. For, som Hans Anton Nygaard konkluderer: “Generelt er der en tendens på sundhedsområdet til at jo mere privat jo dyrere”. Og hvem andre ville der være til at betale regningen i et system som det danske – end skatteydeerne og patienterne?

CEPOS’ forslag om private fløje på de offentlige sygehuse handler ikke engang om liberalisering – det handler om at hjælpe vennerne til truget.

Bliv overfaldet af White Pride og tilbring natten i detentionen

Hvad sker der, hvis du går i byen og bliver overfaldet og banket af nazister, og du så bagefter forsøger at melde overfaldet til politiet?

Nuvel, jeg ved ikke, hvad der sker andre steder, men i Aarhus bliver du anholdt og kommer til at tilbringe natten i detentionen. Det skriver B.T.:

Nadir havde haft en festlig aften med en gammel ven, da han fredag aften kom ind på værthuset Den Gamle Høker i Jægergårdsgade. Gaden er kendt for de mange små værtshuse, hvor man kan ryge og drikke billige øl, hvilket tiltrækker mange forskellige mennesker.

Nadir og hans ven anede ikke, at “Høkeren” er stamsted for White Pride-folk.

Han forsøgte at bestille en øl, men fik at vide af en bargæst, at “vi serverer ikke for muhammedanere her”.

– Jeg svarede bare: Hold nu op din bonderøv – jeg gider ikke at høre på det der. Men så sagde bartenderen det samme. Så jeg udbrød: Hvad er det for en nazi-bar, det her? Og så gik de amok.

Ifølge Nadir blev han og vennen overfaldet af 15-20 bargæster. Bl.a. blev Nadir revet i håret og sparket i hovedet, hvorefter han blev smidt ud, mens hans kammerat fik flere tæsk.

Efter at være sluppet ud, ringede Nadir straks til politiet, som mere eller mindre omgående kunne opklare forbrydelsen: Nadir og hans ven havde intet at gøre på nazisternes værtshus og skulle bare se at komme afsted:

Nadir ringede panikslagen til politiet. En patruljevogn kom, men konstaterede hurtigt, at det var Nadir og hans kammerat, der havde skabt ballade. Det havde bargæsterne samstemmende forklaret.

– Jamen det var jo mig, der ringede til jer. sagde Nadir målløs til betjenten. Rystet ville Nadir tænde en cigaret, men politibetjenten bad ham lade være. Nadir forklarede, at han var nødt til lige at ryge for at dulme nerverne efter det ubehagelige sammenstød.

– Det var dråben! Klokken er 00.30, og du er anholdt, lød responsen ifølge Nadir, der måtte tilbringe natten på politistationen, hvor han bl.a. skulle igennem en ydmygende visitering for at vise, at han ikke havde narko på sig.

Så næste gang, du hører nogen, der ikke kan forstå, at Danmark ude i verden opfattes som et dybt racistisk land, hvor højreekstremisterne har frit spil – så skal du bare fortælle dem historien om Nadir, der nederdrægtigt tillod sig at blive overfaldet af nazister og straks fik sin velfortjente straf.

Link: Fik tæsk og røg i detentionen

Politiet begik en fejl: Ud, du er ikke længere dansker

Kan man få udstedt fire danske pas i træk, hvor der på dem alle med store, tydelige bogstaver står at læse: “Statsborger: Dansk” og alligevel blive smidt ud af landet, fordi man ikke er dansker?

Ja, skriver Information:

Daniel Hornstrup er ifølge myndighederne ikke dansker. Dén lammende besked fik han i et brev fra Udlændingeservice, da han blev 18 år i januar sidste år.»Du skal derfor straks indgive ansøgning om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, idet du ellers opholder dig ulovligt i Danmark,« lød chokbeskeden fra myndighederne.

»Jeg bliver sur indvendig. Jeg har en masse spørgsmål i hovedet og er forvirret. Udover, hvis man ser på min hudfarve, så har jeg jo været igennem den samme opvækst som enhver anden i Holstebro. Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers er, hvis jeg ikke er dansker,« siger Daniel Hornstrup.

Forklaringen er, at hans mor og far aldrig blev gift og ikke mindst, at politiet i Holstebro og senere Holstebro Kommune har kvajet sig.

»Men det er os, der kommer til at betale for det her. Hvem har ansvaret for det,« spørger Daniels thailandske mor, Kanitha Dalakun.

Problemet for Daniel Hornstrup er, at det er hans mor, der er udlænding, og ikke hans far. Havde det været omvendt, ville han have været dansk statsborger fra fødslen.

I dag er reglerne lavet om men som de var i 1992, da han blev født, så blev man ikke dansk statsborger, bare fordi man var født i Danmark og ens far var dansker. Med mindre altså, at ens forældre blev gift.

Dét var der imidlertid ingen, der var opmærksom på hos Holstebro Politi, da Daniel Hornstrups forældre første gang henvendte sig for at få udstedt et pas til ham. Han fik bare sit pas, hvori han stod opført som dansk statsborger. Og siden har han fået det fornyet tre gange. Så selv om hans forældre i dag er gået fra hinanden, har ingen anet uråd.

Og nu er der ingen kære mor, som det fremgår. Regler er regler. Og i Danmark kommer ethvert fejltrin altid borgeren til skade – især, hvis vedkommende muligvis er  “udlænding”.

Undertrykkelsen i Danmark rammer også DIG

Du synes måske, du har det godt her i Danmark; at du lever i et frit samfund, hvor alle kan få lov at gøre som de vil, hvis bare de overholder loven og lader andre være i fred.

Måske har du hørt om, at Danmark er et land, hvor uskyldige mennesker kan sidde fængslede i månedsvis, helt uden at de er mistænkt for at have gjort noget som helst galt, og uden hensyn til, om de er gravide eller ofre for vold eller voldtægt.

Men du er jo ikke hverken asylsøger eller fremmed, og så gælder det ikke. Eller gør det?

På Adventures and Japes undersøger den britiske skolelærer TackiestOnes, hvor sikker du egentlig kan være på, at den slags ikke rammer netop dig.

Hun begynder med at citere en artikel, der forklarer, at i Danmark kan torturofre tvinges til at tage antidepressiva, også selv om de ikke virker og tværtimod gør ondt værre. Landets jobcentre har sågar tiltaget sig magten til at påtvinge sådanne mennesker antidepressiv, også selv om deres læge direkte fraråder det.

TackiestOnes forklarer:

The Danish school system spends more money per pupil than any other, you might have heard. But did you know that the education system is so good that anyone can prescribe medication? All employees of the borough council in Denmark have the right to say which drugs you should receive, what the dosage should be and for how long you should be on the drugs. What a wonderful country! If a worker in a Job Club is a bit unsure about which drugs would be best, they can ask a doctor but the doctor is not required to see the patient.
As everyone is so well qualified in medicine here, the patient is not allowed to refuse.

House / Playing Doctor

The Caseworker will see you now

Men okay, siger du – jeg er ikke torturoffer, bliver ikke bedt om at møde på jobcentret og er i det hele taget ved godt helbred, uafhængig og fri.

Skipping

We don’t have to deal with the kommune!

Bortset fra, at det ikke kun er flygtninge og torturofre, der kan tvinges til at tage antidepressiva, som ikke virker og uanset, om lægen fraråder dem eller ej – det er alle, som risikerer på et eller andet tidspunkt af deres liv at få en depression samtidig med, at de er nødt til at søge økonomisk hjælp af en eller anden slags. Vi ved det godt – det kunne ikke ske for dig.

You are correct. The chances that you will fall on hard times and continue to stay in the country are indeed low. It will, as you have noticed, probably not affect you. Maybe your children. But not you. Probably. Depression is really rare, right? Especially in countries with nine-month-long winters, the likes of which you have never experienced… Especially not in countries where outsiders find it hard to build a support network….

Let’s just for a second consider what it all means, what the big context is.

The Danish State is huge, it is the biggest employer and it touches every aspect of your life. The minister for employment, the social workers, the case workers in the Job Club, the office workers in the borough council and so on, they all have enormous power.

If they decide, just POOF, one day decide that the best treatment for depression is antidepressants then it becomes so. Even if they only help a minority of people. Even if the side effects can be so bad that they drive people to suicide. Even if the drugs they force you to take, eat away a huge proportion of your benefits cheque. Even if your own doctor and an entire group of specialists say the drugs are not advisable in your particular case, you can still be forced to take them.

Men … det påvirker jo stadig kun nassere, siger du. Ikke folk, der overholder reglerne, passer deres arbejde, betaler deres skat. Og altså ikke bliver deprimerede. Ikke folk som dig. Og du har måske ret. Med mindre, du altså går hen og bliver skilt. Hvis du bliver skilt og ender med at være den, der tager sig af børnene, erhverver kommunen sig herved ret til at overvåge dig dag og nat uden hensyn til, hvad loven siger – det kunne jo være, at de herved kunne finde selv det spinkleste grundlag for at tage børnetilskudet fra dig.

Måske du vil finde, at det ikke altid er morsomt at leve i et socialistisk paradis.

You might also find, to your surprise, that your facebook is printed out, that the shoes outside your front door are noted, that the cars that visit your house are logged. You might find that as a result of this, you may be denied something you should be allowed or forced to do something. You might have your children taken off you.Fun fact, if your children are not in daycare and they are “behind” in their Danish language development, they can be forced into daycare. If you refuse, your family can be “investigated”. If you were planning on staying home past six months after your baby’s birth, think again. Even if you do not have a job to go to, you will be told to send your children to daycare around the six months mark so they can learn how to “socialise”.

creepy babies at childcare

Alt sammen i Danmark, verdens bedste land –  det socialistiske paradis, hvor få har for meget og færre for lidt, og hvor vi alle finder sammen omkring vores “hygge”, som er et ord, der ikke findes på nogen andre sprog, bortset fra norsk, svensk, hollandsk, engelsk og sikkert mange andre sprog.

Ret skal være ret, det særegne, socialrealistiske mareridt, som vi i Danmark påtvinger samfundets svageste borgere, findes nok ikke helt magen til nogen steder. Og gud ske lov for det.

Link: Should I move to Denmark: Denmark is a Socialist Paradise.

“Humanitær aktion” mod Libyen er et blålys – virkeligheden er krig som i Irak

Hvis man tror, at den forestående militære aktion mod Libyen handler om at håndhæve en “no-fly-zone” som humanitær støtte til oprørerne i Benghazi, er man godt naiv.

Blækket er næppe tørt på den FN-resolution, der eksplicit ikke tillader besættelse eller landkrig, før Lars Løkke Rasmussen fortæller danskerne, at det bliver en lang krig, det her:

“Vi har et ønske om, at det ikke skal være for en meget lang periode, men vi kan ikke give nogle garantier,” sagde statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Om krigen vil vare i uger, måneder eller år, ville statsministeren ikke give et bud på.

Også udenrigsministeren påpegede, at krigen kan blive lang.

“Der er tale om en langvarig proces, og aktionen er ikke overstået på kort tid,” sagde hun.

Man taler ikke om “den humanitære aktion”. Man taler ikke om “flyveforbud”. Man taler om krig, og igen – det er muligt, at oprørerne i Libyen tror, at det handler om at redde dem fra en kommende humanitær katastrofe. Men inden længe vil det, hvis ikke krigen bliver standset, være de vestlige soldater, som forårsager den humanitære katastrofe, mens landets olie triller ud tønde for tønde – præcis, som det hver på sin måde er gået i Afghanistan og Irak.

Man mærker allerede, hvordan vestmagterne reagerer med ærgrelse, når Gaddafi har erklæret våbenhvile og dermed fjernet hele grundlaget for aktionen. Han “har én chance“, tordner Obama, og man aner allerede kimen til det “vi angriber da bare alligevel”, der var en realitet i 2003, da man angreb Irak. Historiens gang vil forhåbentlig vise, at jeg tager fejl, men for mig at se handler det her kun om én ting, og det har intet med humanitære hensyn at gøre: Det handler om at få en bid af kagen, før det er for sent.

Eller, som Al Jazeeras Marwan Bishara udtrykker det:

The overzealousness of certain Western powers like Britain, France and, as of late, the US, to interpret the resolution as an open-ended use of force, is worrisome. With their long history of interference and hegemony in the region, their political and strategic motivation remains dubious at best. Likewise, their rush to use air force individually or collectively could prove morally reprehensible – even if legally justified – if they further complicate the situation on the ground.

The onus is on these Western powers to prove that their next move and actions are based on a strictly humanitarian basis and are not meant as a down payment for longer-term interference in Libyan and regional affairs.

They need to demonstrate how their ‘change of heart’ from supporting the Gaddafi dictatorship over several years to condemning him as a war criminal and acting to topple him, is not motivated by more of the same narrow national and Western strategic interest.

Unfortunately, the Libyan dictator’s statements and actions (and his recent cynical and contradictory threats and appeals) have played into Western hands, making it impossible for Libyans, like Tunisians and Egyptians before them, to take matters into their own hands.

Those who abstained at the UN Security Council, including Germany, India and Brazil, wanted to co-operate in charting a brighter future for Libya, but are also suspicious of the overzealous French and British eagerness to jump into a Libyan quagmire with firepower.

Indeed they were. Indtil videre er invasionerne af såvel Irak som Afghanistan endt som rene, humanitære katastrofer. Vi burde ærligt talt have lært lektien, før vi drager ud på endnu et lille kolonialistisk eventyr.

Nej til militære indgreb i Libyen

Skal vi virkelig tro på, at de selv samme vestlige regeringer, som ikke engang kunne tage sig sammen til at vedtage et mildt rap over fingrene til Israel, da de for et par år siden begik krigsforbrydelser i Gaza, komplet med kemiske våben og overlagte drab på civile, nu bekymrer sig om den humanitære situation i Libyen?

Nej – når det vestlige angreb, som en FN-resolution nu har åbnet for, kommer, vil det kun handle om én ting: Økonomiske interesser.

Som Richard Seymour skriver på Lenin’s Tomb:

The best-case scenario is that people are killed to little avail, and the former regime elements in the transitional leadership have just diverted energies and initiative down a blind alley. I suppose you might object that the best-case scenario is that the air strikes exclusively kill the bad guys, turning the initiative in favour of the revolutionaries, allowing them to sieze power, build a liberal democratic state, and the cavalry heads home. And the band played, ‘Believe it if you like’. Look, I’d like to believe it. I’d also like to believe that Obama is a socialist, Hillary Clinton a feminist, and David Cameron a salesman for unsecured personal loans. But the occasions in which imperialism has directly assisted a revolutionary process are rather infrequent, wouldn’t you say? In fact, I suspect you’d be struggling if I asked you to name one.

I’m also afraid that all the talk about the inaction, delaying, dilly-dallying and procrastination of the ‘international community’, not to mention the demonology about Russia and China obstructing the good guys once again, has played straight into a very familiar war narrative. Just when you’ve uttered your last “but why won’t they DO something?”, just when you’re about to give up and lapse into foul depression, the good guys come to the rescue. It’s like 1941 all over again. There was never any doubt, as far as I’m concerned, that the US would support a no-fly zone if it could be suitably internationalized and involve support from the miserable dictatorships of the Arab League. And no one will be tasteless enough to point out that those very same states are currently butchering their populations with the arms and financial assistance of the imperial powers commanding this coalition of the willing. Because that would just be sour grapes.

Som sagt – jeg vil tro på vestmagternes (herunder Danmarks) humanitære hensigter, når de pålægger det israelske miltær flyveforbud over Gaza og Vestbredden, og når de taler åbent for demokrati i Saudi-Arabien. Indtil da kan talen om “humanitær intervention” aldrig blive andet end hykleri af værste skuffe.

Danske kommuner indfører sharia hen over hovedet på borgerne

Holbæk Kommune er en af de danske kommuner, der har besluttet sig for at indføre sharia-lovgivningen i det kommunale system.

Ganske vist vil kommunens muslimske borgere ikke vide af sharia-lovgivningen, men det kan de ikke selv få lov at bestemme. Hvis de er muslimer, må de pænt underlægge sig sharia-loven og deres imams befalinger, det har kommunalbestyrelsen nemlig bestemt.

Holbæk sender ligesom en række andre kommuner ligefrem sine medarbejdere på kursus i sharia-lovgivning, så de kan kræve af deres muslimske indbyggere, at de lever op til dens bestemmelser, skriver Information.

På kurserne er der for eksempel en imam, der har forklaret dem, at det ikke er lovligt for muslimske kvinder at få børn uden for ægteskabet. Ergo, lyder den kommunale logik, må alle ugifte muslimske kvinder med børn i virkeligheden være gift, og kan altså ikke tælle som enlige forældre. Ganske vist kan man ofte ikke finde det mindste spor af den angivelige mand, men det betyder ingenting – muslimske kvinder kan ikke få børn uden for ægteskab, det siger kommunens egen imam selv.

Eller, som Information skriver:

Imamen [fortalte] bl.a. at, »hvis et muslimsk ægtepar ikke gifter sig ifølge den danske lovgivning, er det fordi, de har til hensigt at snyde samfundet for ekstra ydelser,« fremgår det af referatet, som Information har fået indsigt i. Et andet klart tegn på socialt snyd er ifølge imamen, hvis en kvinde bærer tørklæde. I så fald kan man være sikker på, at »hun ikke skilt fra sin mand, heller ikke selvom parret hævder at være det«, som der står.

Så hver gang du ser en kvinde med tørklæde, ser du altså en social bedrager! Man aner, at den gode imam nok har taget sig godt betalt for det også.

Ole Seidling, som er leder af kontrolgruppen i Høje Taastrup Kommune, svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er langt ude at dømme alle med muslimsk baggrund efter et religiøst regelsæt, som de ikke nødvendigvis selv tror på eller lever efter:

»Der er intet, der tyder på, at imamens oplysninger er forkerte. Det svarer jo bare til ét af de 10 bud fra kristendommen – det er en faktuel oplysning.«

– Ville du bruge de 10 bud som argument i en social sag?

»Nej, men her har vi med en gruppe borgere at gøre, der i øvrigt i andre sammenhænge ofte har travlt med at slå på, at de har en særlig religion, der gør, at de skal have positiv særbehandling,« siger Ole Seidling.

Så nu er det altså lige meget, hvad de pågældende selv mener – for de skal altså pinedød gøres ansvarlige for, hvad andre i samme “gruppe” måske eller måske ikke siger og mener? Jeg tror ikke, den gik over for nogen andre end de “fremmede”, som myndighederne allerede har udvalgt som syndebuk for samfundets problemer. Føj.

Only In Denmark har også historien om, hvor glade vi åbenbart er blevet for sharia-lovgivning her i landet – så glade, at vore muslimske medborgere skal have den påduttet, hvad enten de vil have den eller ej. Endnu en gang: Føj.

Link: Sharialoven bliver brugt mod borgere i sociale sager

Angry Arab om Søren Pind som taler til Mellemøsten-demo

Den ubegribelige opportunisme, der har fået arrangørerne af en stor demo for demokrati i Mellemøsten til at lade den nationalkonservative integrationsminister Søren Pind tale, har nu vakt opmærksomhed også uden for landets grænser.

Angry Arab News Service, der drives af den libanesisk-amerikanske forfatter og akademiker As’ad Abukhalil, skriver således:

On friday 11th, there will be a large demo in Copenhagen in favour of democracy in the Middle East. Unbelievably, Søren Pind, the current Danish minister of “integration” (foreigners) and “devolopment” (humanitarian aid, development programmes) will be among the speakers.  Mr. Pind is an unapologetic racist who has supported the Danish Hells Angels’ “Jackal Manifesto” which said Arabs “squeal when they are beaten”. I kid you not. He has also said there will be no more “integration” – foreigners must assimilate completely or leave. And he is in charge! I kid you not. I don’t know what the other speakers are thinking, but I know I’d only go for one reason: To protest again that man’s presence. I can only hope he will meet his one little slice of Tahrir on Friday. The Facebook page of the demo is here – it’s in Danish, but you can easily see his name.

Link: Soren Pind