Tag: asyl

Dansk asylpolitik anno 2010

Amila Bosnae bringer et åbent brev fra advokat Helge Nørrung om en desværre kun alt for almindelig sag om en irakisk asylsøger. Læs det og bliv vred:

Karima kom til Danmark i 2002. Karima har været enke i mange år, idet hendes mand blev dræbt under Saddam Hussein. Karima har to børn, begge piger, der nu er i tyverne og begge er gift og har opholdstilladelse i Danmark. Døtrene har i alt fem børn, Karimas børnebørn. Karimas døtre var 2 og 3 år gamle, da deres far blev dræbt i Irak i 1982, og hun har været tæt på dem hele deres liv. Karima flygtede på grund af fortsat chikane under Saddam til Danmark og søgte både asyl og familiesammenføring, men fik afslag. Da FN’s flygtningeorganisation UNHCR siden 2004 har advaret imod returnering på grund af sikkerhedssituationen i Irak, følte Karima hun gjorde det rette ved at forblive i Danmark, trods afslagene. […]

Karima blev frihedsberøvet i Sandholm fængslet Ellebæk for få uger siden. Hun fik tirsdag den 23. februar kl. 11.30 at vide, at hun ville blive hentet kl. 15 samme dag for at blive sendt pr. fly til Irak. Det lykkedes hende at få kontakt med sin ene svigersøn, og begge døtre, en svigersøn og fire af børnebørnene nåede med nød og næppe at komme til Ellebæk og tage kortvarigt afsked med deres mor, svigermor og mormor, før hun blev kørt af sted. Hun er nu ankommet til Bagdad, som stadig af FN betegnes som sikkerhedsmæssigt så dårlig, at nationerne ikke bør returnere afviste dertil.. Det samme gælder Karimas hjemby Babylon.

Karimas svigersøn Ala oplyste via undertegnede Integrationsministeriet om, at han gerne ville ledsage sin svigermor, såfremt udvisningen skulle effektueres. Denne besked tilgik ministeriet over en uge før flyafgangen. Da han fik oplyst flyafgangen med få timers varsel, bad han om blot to dages udsættelse, så han kunne nå et arrangere det praktiske for at tage med. Dette blev nægtet ham af Integrationsministeriet, som et par timer før flyafgang blot henviste til, at han jo var velkommen til at rejse med. Men hans tid gik med sammen med undertegnede til at overbevise en meget uforstående fængselsfunktionær om, at børn og børnebørn burde have adgang til Ellebæk fængslet for at tage afsked med Karima. Et afskedsbesøg som hverken Kriminalforsorg eller Rigspoliti kunne drømme om at tage initiativ til at arrangere.

Der er mere, så hop endelig over til Amila og læs det hele.

Birthe Rønn Hornbech meldt til politiet for at mishandle torturoffer

Man tror næppe sine egne øjne. Men læs selv i Politiken:

At fængsle et menneske, der tidligere har gennemgået tortur, strider mod menneskerettighederne. Smider man ham derefter i isolation, er der tale om tortur.

Så hårdt stiller to fremtrædende forkæmpere imod tortur det op, når de vælger at politianmelde de danske myndigheder for at frihedsberøve og isolationsfængsle en afvist irakisk asylansøger, Abdel Jabar , som er tidligere torturoffer.

»Ved at spærre ham inde igen gentager man torturen og er faktisk bødler«, siger Inge Genefke, som er stifter af Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Som en af de første blev den 46-årige anholdt og sat i fængsel, indtil en irakisk delegation vil komme op for at undersøge hans identitet. Han har nu siddet der i næsten to måneder.

Men Abdel Jabar er tidligere torturoffer. Han har i syv år siddet fængslet i Irak, hvor han gennemgik tortur som at få brækket armene og skuldre ved at blive hængt op i armene bagfra. Hans knæ blev smadret, og han har skudhuller gennem akillessenen – alt sammen udredt i færdiggjort rapport fra Amnesty.

Sidste søndag blev Abdel Jabar efter tumult i fængslet sat i isolation i flere dage, og det er tydeligt ved Politikens sidste besøg, at han er yderligere rystet. Øjnene er skarpt spærret op, og tårerne er hele tiden ved at løbe over.

»I isolation kan han fremkalde dybe traumer, der får det hele til at fremstå som virkeligt for ham. Man vil nedbryde en mand som Jabar, og han har stor risiko for at miste sin egen identitet«, siger medicineren Inge Genefke.

I et magtfuldkomment samfund som vores, hvor den udøvende og den dømmende magt blandes sammen og ministeriernes embedsværk sidder tungt på den enkelte statsadvokats karriere, vil der næppe komme noget særligt ud af en sådan politianmeldelse.

Men sagens øvrige detaljer … nej, man tror efterhånden ikke sine egne øjne. Hvor skal en mand, der var politisk forfulgt i Irak og blev udsat for tortur, ikke have asyl? Det er altså ikke, fordi vores og amerikanernes lille udflugt sydpå har gjort forholdene dernede så meget bedre, skulle jeg hilse og sige.

Link: Birthe Rønn er anmeldt for tortur

Hvad blev der af de udviste irakere?

Informations Anton Geist har været i Irak og følge op på historien om de irakere, som efter mange år i danske asylcentre nu er blevet udvist til et krigshelvede, udenrigsministeriets egne delegationer ikke engang tør rejse ned til på fact-finding-mission.

Vi læser blandt andet om Arsad fra Kirkuk, som de danske myndigheder fik gennemtrumfet, ikke var fra Kirkuk – hvis han havde været det, skulle han nemlig have haft asyl:

»Jeg er ked af, det er gået sådan her. Jeg kunne have forsørget mig selv. Jeg kunne have betalt skat. Det havde været godt for både Danmark og mig,« siger Arsad.

Han er bitter.

»Jeg havde et liv. Det har jeg ikke mere. Efter otte år. Danmark har gjort mig til et nul,« siger han.

»Jeg er ingenting her. Jeg har ikke noget arbejde. Jeg er bange. Jeg tør ikke gå ud alene. Hvad har Danmark fået ud af at gøre det mod mig?«

Kirkuk er hårdt ramt af terror. Det er alle, Information taler med i provinsen, enige om. Og uden for provinsen har mange advaret os mod at tage dertil.

»Hvis det ikke var for jer, kunne jeg aldrig drømme om at tage dertil. Man ved aldrig, hvad der sker i Kirkuk,« som vores chauffør siger.

Men for et par år siden var situationen endnu mere kritisk i Kirkuk, er de fleste også enige om.

Netop dengang, da drabs- tallene toppede i provinsen, fik Arsad afslag fra Flygtningenævnet. Han havde søgt om genoptagelse af sin asylsag, blandt andet på baggrund af den seneste rapport fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR, der slog fast, at den etniske og sekteriske vold i Kirkuk var så udbredt, at alle derfra havde krav på asyl – hvilket ifølge UNHCR stadig er tilfældet.

Nævnet mente ikke, at »de nye oplysninger om situationen i Irak, herunder i Kirkuk, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at genoptage sagen«.

»De ved ikke, hvad de taler om. Hvis de var mig, ville de heller ikke kunne holde det ud,« siger Arsad.

Han flygtede i 2001 fra Irak, fordi repræsentanter fra Saddam Husseins Baath-parti flere gange havde opfordret ham til at melde sig til en af landets militsenheder. På det tidspunkt fik alle fra provinsen asyl i Danmark. Men Udlændingestyrelsen mente ikke, at han stammer fra Kirkuk.

Arsad besvarede ganske vist en lang række spørgsmål om Kirkuk korrekt og kunne tegne kort over byens gader og floder. Men et svensk firma foretog en analyse af hans dialekt og fandt frem til, at han brugte et for ‘kylling’, som man ikke bruger i Kirkuk, men lidt længere nordpå i den kurdiske by Sulaymaniyah.

Udlændingestyrelsen antog derfor, at Arsad stammede fra de kurdiske områder i det nordlige Irak, som ikke var under Saddam Husseins kontrol.

»Styrelsen finder, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder særlig UNHCR’s oplysninger vedrørende forholdende i det nordlige Irak, må lægges til grund, at du vil kunne vende tilbage til det nordlige Irak uden at risikere forfølgelse fra de irakiske myndigheders side,« skrev den ansvarlige embedsmand til Arsad.

Senere fastslog myndighederne i det nye demokratiske Irak, at Arsad rent faktisk stammer fra Kirkuk. Men på det tidspunkt var Saddam Hussein blevet væltet. Og de danske udlændingemyndigheder valgte ikke længere at lægge UNHCR’s anbefalinger til grund for deres beslutninger.

»Tænk at sådan noget kan ske i et civiliseret land,« siger Arsad. »Den slags beslutninger har ødelagt mit liv.«

Link: ‘Danmark har gjort mig til et nul’

Irakere: Alle skal ud

Som Kirkeasyl også skriver, er den svært demente, 72-årige irakiske asylsøger Hassan Gardi nu blevet anholdt og anbragt i Ellebæk-fængslet ved Sandholm, formentlig med henblik på snarlig hjemsendelse.

Det er måske i et sådant tilfælde, at man kunne tale om asyl eller i hvert fald humanitær opholdstilladelse, men nej. Information skriver også om sagen:

Sygdommen er således så fremskreden, at han ingenting kan på egen hånd. Hver dag mader hans kone ham, hjælper ham med at tage tøj på og vasker ham, når han har tisset i bukserne. Desuden har Hassan Gardi forhøjet blodtryk, dårligt hjerte og lider under posttraumatisk stresstilstand, PTSD

Det har imidlertid ikke gjort indtryk i Integrationsministeriet, der den 23. juli afslog at genoptage hans sag om humanitær opholdstilladelse.

Stik imod speciallægeerklæringen samt WHOs system til klassifikation af sygdomme, som ministeriet selv benytter, konkluderede man nemlig, at Hassan Gardis demens ikke er en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter – hvilket ifølge ministeriets retningslinjer ville have kunnet udløse humanitær opholdstilladelse.

»Endvidere kan det forhold, at De, Hassan Mohammad Hussein Gardi, ikke er i stand til at klare Dem selv, og at De er fuldstændig afhængig af pleje fra andre, ikke føre til et andet resultat,« tilføjede den ansvarlige embedsmand i ministeriet.

Vi lader den stå et øjeblik: “Endvidere kan det forhold, at De, Hassan Mohammad Hussein Gardi, ikke er i stand til at klare Dem selv, og at De er fuldstændig afhængig af pleje fra andre, ikke føre til et andet resultat“.

Den statsautoriserede følelseskulde i egen høje person. En dag må denne umenneskelighed altså høre op.

Udvisningstruet flygtning har brug for din hjælp

Mikael Hasle skriver det egentlig meget godt, ovre på sin blog:

Fhv sognepræst Leif Bork Hansen har udsendt denne meget presserende opfordring (som jeg med min varmeste anbefaling hermed lader gå videre):

Bøn om hurtig hjælp til udvisningstruet kvinde. Mirvete Krasniqi kom allerede i 2000 til Danmark efter at hun havde været udsat for gruppevoldtægt og tortur i det land, hun er flygtet fra. Dette sidste er dokumenteret af Amnesty International’s lægegruppe for torturundersøgelser.

Mirvete blev gift i Danmark for flere år siden med Nazmi Krasniqi. Ægteparret bor i Struer. På trods af de rædsler, Mirvete Krasniqi har været udsat for, skal hun forlade Danmark senest den 10.oktober, hvis ikke der kan fremskaffes 58.207 kr. Ægteparret er ikke selv i stand til at rejse det krævede beløb. Det er mit håb, at denne appel må føre til at hun kan forblive i Danmark sammen med sin ægtefælle.

Et beløb af en hvilken som helst størrelse vil være velkomment.
Der kan indsættes et beløb på en deponeringskonto i Andelskassen i Tarm,
Reg.nr.: 7789
Konto nr.: 1076786

Med venlig hilsen
Leif Bork Hansen,
Sognepræst,
Rustenborgvej 5,
2800 Lyngby

Jeg kan tilføje, at Mirvete Krasniqi (fra Kosovo) efter meget hårdt pres på myndighederne fra bl.a. Leif Bork Hansens side fik humanitær opholdstilladelse i april 2008, men at Udlændingeservice har givet afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. Hertil kommer at Udlændingeservice har givet afslag på ansøgning om familiesammenføring. Jeg citerer fra afslaget: “Vi har ved afgørelsen lagt vægt på,at din Nazmi Krasniqi ikke har stillet økonomisk sikkerhed” (min fremhævelse).

Derfor er denne helt umulige situation opstået.

Se TV2-indslag fra april 2008: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=420105&r=6

Jeg har selv givet, hvad jeg lige kan undvære. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme.

Læs også: Tortureret, voldtaget flygtning smides ud – hun mangler 58.207 kr.

Politiets rockermetoder – opfordring til ulovligheder?

Skuespiller og filmproducent Jesper Christensen spørger i et tankevækkende indlæg i Jyllands-Posten, hvordan det kan være vold at sidde ned, mens man får otte slag med en politiknippel:

Politibetjentene er naturligt nok blevet de nye helte nu, komplet med egen tv kanal, hvor enhver kan se, hvor stille og kærligt de kan bryde ind i en kirke midt om natten og lægge folk i plastikstrips. Kærligt, kærligt.

Ministeren roser dem da også straks efter. Ingen fra pressen spørger ham, om han mener, at det var nødvendigt for politiet at slå en siddende og aldeles uaggressiv kvinde otte gange med en knippel.

Den eneste minister, der blev spurgt, var – måske fordi hun er gammel politimester – Birthe Rønn Hornbech, der, stillet over for demonstranter så fredelige som Gandhi, stærkt ophidset udnævnte deres handlinger, altså det at sætte sig på gaden foran politiets køretøjer, til vold.

Vold var det, en meget alvorlig forbrydelse på linje med terror var det. Det kunne straffes med mange års fængsel. Og altså også nu med pryglestraf. Selvbestaltet uddelt af tilfældige betjente med lyst til den slags, og uden at nogle i embedsværket følte sig foranlediget til at gribe ind. Hele Danmark sad og så det på tv. Godt. Der fik de den. Terroristerne.

Pressen nikker, ingen følger op.

Men det er ikke, fordi regeringen er ligeglad med retssamfundet, den har bare andre prioriteringer.

Og disse andre prioriteringer er, viser det sig … burkaer! Som under 100 danskere og indvandrere vælger at gå med.

Den megen blæst om hjælp til at lade afviste asylsøgere gå under jorden har da hvirvlet støv nok op til at gøre det klart, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke er alene. Flere andre politikere melder sig nu på banen som villige til at skjule flygtninge, skriver Politiken:

»En gang imellem skal man følge sin medmenneskelighed. Jeg ville sige kom indenfor«, siger SF’s fødevarepolitiske ordfører, Kristen Touborg.

Og socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, vil også kraftigt overveje at hjælpe en afvist asylansøger.

»Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men tyskerne havde en dusør på min onkel under Anden Verdenskrig. Og jeg er i dag stolt over, at nogen hjalp med at skjule ham, og jeg ville håbe, at jeg kunne handle lige så uegennyttigt, hvis en iraker stod i samme situation«, siger han.

Disse politikere er ikke alene, hedder det videre:

Læger, socialrådgivere, jordemødre, advokater og masser af private borgere hjælper i et hemmeligt netværk afviste irakiske asylansøgere med husly, tøj, mad, juridisk assistance og lægetjek.

Foreningen Kirkeasyl erkender nu åbent, at den hjælper flygtninge, der lever illegalt i Danmark.

Efter den megen medieomtale af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke strømmer det ifølge foreningen ind med henvendelser fra danskere, der gerne vil være med til at skjule irakerne eller hjælpe dem på anden måde.

»Hvis vi fornemmer, at folk er seriøse, skriver vi deres navne ned og giver dem til de folk, der har kontakt til flygtninge under jorden«, siger Randa Sebelin fra Kirkeasyls pressegruppe.

Hver fjerde præst er villig til at skjule asylsøgere, hvis det skal være! Hvis erfaringerne fra besættelsen kan bruges til noget, vil tallet formentlig også være rigtig højt blandt læger.

Og bla Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bla bla bla kræver indgreb fra regeringen og (bla) politiet. Fra rockerpolitiet med kniplerne. Quelle surprise. Men det er rart at se, at der stadig er danskere derude – og selv på Borgen – som er parat til at løbe en risiko for at hjælpe folk i nød. Det giver en lille smule håb for fremtiden, selv i disse for vort land så alvorlige.

Når uret bliver ret …

Politiken skriver, at Per Ramsdal, præsten i Brorsons Kirke, er villig til at hjælpe afviste asylsøgere med at skjule sig under jorden:

B.T. afslører, at præsten er dybt involveret i at hjælpe irakiske flygtninge under jorden.

Dermed overtræder han klart loven og risikerer bøde og i værste fald fængselsstraf.

Under dække af at ville huse ulovlige flygtninge har B.T. ringet til Per Ramsdal og tilbudt at lægge hus til. Under samtalen fremgår det klart, at Per Ramsdal er stærkt involveret i at skabe kontakt mellem flygtningene og flygtningevenner, der er villige til at bryde loven ved at give dem illegalt husly.

»Jeg havde faktisk lovet at hjælpe med at skaffe nogen adresser, og har også skaffet nogen. Jeg vil meget gerne have den med i baghovedet, og så snakke med dem om, hvor langt de er med den der omplacering. Men jeg vil lige undersøge det først, hvordan vi egentlig lige gør det. For det er også sådan noget med, at vi ikke lige skal formidle adresser og sådan noget på telefon, fordi der er ingen, der ved hvem, der bliver aflyttet og hvordan og hvorledes. Min telefon opfører sig i hvert fald meget underligt lige for tiden«, siger Per Ramsdal til B.T.’s journalist.

Hertil er kun én ting at sige: Per Ramsdal er en helt.

Jeg er helt på linje med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der opfordrer folk til at skjule afviste irakere, hvis de kan – også selv om det er ulovligt:

Enhedslistens poltiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skrev følgende på sin facebook-profil i aftes:

“Bryder gerne loven med en opfordring: hjælp flygtninge der går under jorden hvis du kan.”

Hun siger nu til Berlingske.dk:

– Hvis der stod et menneske på flugt og som var i fare for sit liv og bankede på min dør, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Og så må man jo tage sig straf for det, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun peger på, at der tidligere i historien er eksempler på, at det ulovlige var det rigtige at gøre.

– Vi lever i en mærkelig verden, når dem der sender folk tilbage til steder, hvor deres liv er i fare, er dem, der er på den rigtige side af loven. Det her er et spørgsmål, som hver enkelt må gøre op med sig selv. Og det opfordrer jeg til, at man gør.

De folk, der i dag skjuler afviste irakiske asylsøgere og i værste fald hjælper dem til f.eks. Sverige svarer i dag til de mennesker, der i 1943 hjalp de danske jøder til Sverige. Også de brød loven og risikerede i værste fald at blive retsforfulgt. Der må være en kant. Når loven tillader overgreb mod vore medmennesker, er det vores pligt at bryde den.

Birthe Rønn Hornbech og Lars Løkke Rasmussen – nu med blod på hænderne

Ikke endnu, men desværre højst sandsynligt meget snart.

Rønn Hornbech nægter at tage imod 27.000 underskrifter, som Amnesty International har samlet i protest mod udvisningen af irakiske asylsøgere, skriver Politiken:

»Hjemsendelsen af 22 irakere gør det endnu mere påtrængende, at få overbragt de 27.000 borgeres budskab. Det ærgrer os derfor, at ministeren ikke personligt vil modtage underskrifterne«, siger Lars Normann Jørgensen.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes Amnesty International at få et møde i stand med ministeren, oplyser organisationen.

»Vi havde håbet, at vi kunne benytte mødet som en anledning til at få en dialog med ministeren om situationen i Irak og om de forhold, som man nu sender de afviste irakere tilbage til«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi har sjældent set så spontan og så massiv en reaktion fra borgerne«, siger Lars Normann Jørgensen.

»Vi oplever, at irakernes sikkerhed optager danskerne i meget høj grad. En henvendelse på vegne af 27.000 underskrivere burde gøre indtryk på ministeren«, mener generalsekretæren.

UNHCR siger, at der er en stor risiko forbundet med at sende mennesker tilbage til Irak.

Landet er fortsat plaget af bombeangreb og uro.

»Det er netop det faktum, Amnesty ønsker at diskutere med ministeren«, siger Lars Normann Jørgensen.

Enhedslistens folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen gør opmærksom på, at de politikere fra regeringen og Dansk Folkeparti, der er involveret i disse hjemsendelser, er personligt ansvarlige for enhver overlast, som de pågældende måtte lide på grund af deres udvisning:

“Jeg håber, at hvert eneste medlem af regeringspartierne og DF er sig bevidst, at de personligt bærer et tungt ansvar for de hjemsendtes liv og sikkerhed. Enhver hændelse for irakerne vil falde tilbage på dem.”

Hun mener, at den danske regering og DF gambler med menneskeskæbner.

“Der er absolut ingen sikkerhedsgarantier for de mennesker, som nu bliver sendt til Bagdad. Mange af de personer, man nu tvangshjemsender, har levet i danske asylcentre i Danmark i op til 12 år. Det er rystende, at det her sker,” siger hun til TV 2.

Hun understreger, at regeringen har ignoreret alle advarsler fra Amnesty, Red Barnet og FN:

“De kender til risikoen, men ingen menneskelige hensyn har fået plads. Det er kynismens triumf. Begrebet borgerlig anstændighed må fra i dag slettes fra ordbøgerne. Det giver ingen mening længere,” siger hun.

Hvis der skulle ske nogen af de udviste noget, håber jeg, at de ansvarlige kommer til at betale for det ved et retsopgør mod det forræderi, der i disse år begås mod drømmen om et frit og solidarisk Danmark.

Update: Fem af de 22 udviste er anholdt, skriver Politiken. Gad vide, hvilke garantier de irakiske myndigheder vil udstede for at de ikke bliver mishandlet …

Irakere udvist i nattens mulm og mørke

Således Politiken, der beretter at mindst ni irakere er udvist:

Det siger advokat Kåre Traberg Smidt, som repræsenterer flere af de afviste asylansøgere.

»Jeg har fået bekræftet at ni af mine klienter er udvist«, siger Kåre Traberg Smidt til politiken.dk

Han har i løbet af natten besøgt Ellebæk-fængslet i Nordsjælland, hvor de afviste irakere var anbragt.

»Personalet har over for mig bekræftet, at Rigspolitiet har afhentet mine klienter til udvisning. Mere kunne jeg ikke få oplyst«, siger Kåre Traberg Smidt.

Jyllands-Posten tilføjer, at mindst 20 irakere er hentet fra fængslet og på vej til at blive udvist.

Aktivister forsøger i den anledning at blokere Roskilde Lufthavn, en strategi, der desværre næppe kan lykkes:

I øjeblikket er der cirka 25 aktivister, som er ankommet i biler, men ifølge politiken.dk’s oplysninger er flere busser med aktivister på vej.

Aktivisterne er blevet tilkaldt af kæde-sms’er, men ingen af dem ved rigtigt, hvad der skal ske eller om hjemsendelsen overhovedet vil ske fra lufthavnen i Roskilde. […]

Indsatsleder Michael Hansen beder de forsamlede aktivister om at trække over på den anden side af gaden og væk fra lufthavnsbygningen.

Overfor politiken.dk vil han dog hverken be- eller afkræfte, at det skyldes, at irakerne skal hjemsendes fra Roskilde Lufthavn.

»Vi vil gerne holde lufthavnsbygningen fri. Det handler også om sikkerhed, og vi vil gerne have noget råderum«, siger Michael Hansen til politiken.dk.

Og imens drypper blodet lystigt fra Birthe Rønn Hornbechs hænder. Danmark, hvor er du?

Update: Irakerne er nu fløjet ud fra Odense lufthavn, skriver Politiken.

Birthe Rønn Hornbech lyver om asyl-muligheder

Vi hører igen og igen i medierne, at man er nødt til at udvise de afviste irakiske asylsøgere, eftersom de nu har fået “prøvet deres sag” ved det “domstolslignende organ” flygtningenævnet. I en retsstat kan man ikke gøre andet end at overholde loven, hedder det, og derfor må de ud, så nødig vi end vil.

Men denne udlægning siger flere medlemmer af Flygtningenævnet nu fra over for, skriver Information.

Ministeren kan og bør nemlig selv give humanitær opholdstilladelse i tilfælde, hvor betingelserne for asyl ikke er opfyldt, men det alligevel er uforsvarligt at sende folk hjem. Men det har hun ikke gjort, og det fralægger hun sig ansvaret for ved at give Flygtningenævnet skylden. Men det er helt forkert, læser vi:

»Det er voldsomt irriterende at høre ministerens udtalelser i diskussionen om irakerne. Det er under lavmålet, når hun giver folk det indtryk, at hun ikke selv har noget ansvar, men at det er os i Flygtningenævnet, der alene afgør, om irakerne kan få opholdstilladelse,« lyder det fra et medlem af nævnet.

Vedkommende, der ønsker at være anonym, understreger, at Flygtningenævnet kun har kompetence til at give opholdstilladelse til personer, der er i risiko for forfølgelse eller overgreb. Hvis andre årsager taler for det, er det ministerens ansvar at tildele humanitær opholdstilladelse.

»Vi har måttet afvise mange irakere, som vi i nævnet ikke har kunnet give asyl. Blandt dem er der flere, der nok burde få humanitær opholdstilladelse af ministeren. Men jeg kan godt have den mistanke, at ministeren i mange tilfælde undlader at give dem opholdstilladelse og så lader som om, det er vores ansvar, at de bliver udvist,« siger et andet medlem af Flygtningenævnet, der også ønsker at være anonym. […]

»Men man kunne da godt være bange for, at hun har besluttet, at nu skal de irakere, der har fået afslag fra Flygtningenævnet, bare ud af landet,« siger et medlem, mens et andet påpeger, at der i mange afslag fra nævnet »er masser af skjulte hentydninger til, at ministeren bør give opholdstilladelse.«

Så hvis nogen er i tvivl om, hvem der har ansvaret for de udvisninger, der er lagt op til med rydningen af Brorsons Kirke. Det er alene regeringen, herunder Birthe Rønn Hornbech, som hele tiden har kunnet udstede humanitære opholdstilladelser, hvilket i mange af sagerne er fuldstændig oplagt.

Og hvorfor? Svaret er, at disse mennesker skal ofres – i værste fald: Disse mennesker skal dø – som led i regeringens totale knæfald over for Dansk Folkeparti. Måtte rette vedkommende en dag blive pådømt det fulde ansvar for det svigt, vi ser i disse dage.

Link: Hun løber fra sit ansvar