Israel skader verdens jøder

I hvert fald de amerikanske, skriver Philip Weiss – med sin uretfærdige og brutale besættelse, sit krigsmageri og ikke mindst den tåkrummende racisme blandt ekstreme zionister. Israel har efterhånden forvandlet sig til alt, hvad amerikanske jøder ikke ønsker at være, skriver han:

A feeling has taken root deep in the American Jewish community that Israel is hurting us, hurting our standing in the world and our future. The restrictions on democracy, the curbs on women, the intransigence vis-a-vis the Palestinians when Obama has demanded movement, the indifference to the Arab Spring– Israel is a society we no longer recognize as Jewish like we’re Jewish, and worst of all, its militarism is exposing American Jews to the accusation that we are dually loyal. And we don’t like that: We’re Americans.

The straw that broke the camel’s back was clearly the oafish ad campaign that targeted Christmas and intermarriage– the ad campaign that Netanyahu cancelled. Even rightwing Israel lobbyists were stunned by how clueless the ad campaign was. But it was an expression of genuine Israeli attitudes. And that is what’s so scary: American Jews are waking up to the fact that Israeli society is nothing like ours.

We are integrators. We live in America because we want to be Jews in a diverse society. That is the spirit of American Jewish life by and large. And now these Zionists–separatists whom we never completely trusted when we were arguing with them in Eastern Europe–are quietly understood to have hijacked Jewishness and taken it to a dark ugly place. And their cake is cooked; Israel has produced “apartheid on steroids,” as a Jewish leader in the Nation wrote this fall; he wanted no part of it.

Israeli values are incompatible with American Jewish values. Even Jeffrey Goldberg says the occupation is a “moral disaster.” Well guess what, it’s been going on for 44 years! In its segregated buses and roads, in its ad campaigns that targets intermarriage and Christmas, in the refusal to end the occupation– Israel is a different society than ours.

Læs endelig det hele på MondoWeiss.

Palæstinensiske aktivister tager “whites-only”-busser til Jerusalem, bliver anholdt

Hvad gør myndighederne i “Mellemøstens eneste demokrati”, når medlemmer af den forkerte etniske gruppe vil tage bosætternes busser fra Vestbredden til Jerusalem?

De slår ned, præcis som myndighederne i de amerikanske Sydstater gjorde i 60erne:

Six Palestinians seeking to emulate the “freedom rides” in the segregated southern United States of the 1960s by travelling in a West Bank-to-Jerusalem bus alongside Jewish settlers were arrested by Israeli police yesterday.

The Palestinian activists managed to board a number 148 bus outside the West Bank settlement of Psagot, near Ramallah, but the bus was halted and the activists taken off near the Hizma entry terminal to Jerusalem.

Three walked off the bus under police escort but another three, including one woman, Huwaida Arraf, resisted and were dragged off it by force amid shouts of “Stop the apartheid”, and “I have the right to go to Jerusalem”.

Police had earlier boarded the bus at the checkpoint to persuade the activists to leave of their own accord as supporters waved banners, including one – in an echo of the famous speech by civil rights activist Martin Luther King – proclaiming: “We have a dream.”

Two of the activists were told by a police officer: “You are detained. Please get off the bus. If not we will have to use force.” One of the Palestinians, Nadim Sharabati, a 33-year-old blacksmith from Hebron, told the officer: “This is racial discrimination between me and the settlers. Why don’t you take permits from the settlers when they come to us?”

When the police officer told the men: “I am asking in a civilised way, with respect,” the other man, Badiya Dweik, replied: “If you respected us you would treat us like [you treat] the settlers.” When the officer asked if he had a permit, Mr Dweik replied: “Why do you not ask the settlers for a permit?”

Another of the Palestinian activists, Fadi Quran from El Bireh adjacent to Ramallah, asked the officers, in an apparent reference to the settlers: “Why are you protecting the Klu Klux Klan?”

Link: Palestinians board settler’s bus

Nye regler for familiesammenføring i apartheid-Danmark

Danmark vil gerne have veluddannede, hårdtarbejdende udlændinge, der kan og vil bidrage til samfundet, hedder det. De kan bare komme. Men hvis de efter et par år ønsker at gifte sig med barndomskæresten derhjemmefra, hører gæstfriheden op.

Den officielle hjemmeside Ny i Danmark fortæller om de regler for familiesammenføring med ægtefælle, der trådte i kraft 1. juni 2011. Det er rystende læsning:

  • Indførelse af krav for den herboende ægtefælle, hvis vedkommende er udlænding, om at vedkommende skal opfylde en del de nu gældende regler for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Kravet gælder også for de herboende ægtefæller, som allerede har tidsubegrænset opholdstilladelse, men efter de regler som var gældende før den 26. marts 2010. Det betyder, at når Udlændingeservice modtager en ansøgning om familiesammenføring, vil det blive vurderet, om ægtefællen i Danmark kan opnå point efter følgende kriterier:
    1. har boet lovligt i Danmark i mindst 4 år
    2. ikke har begået kriminalitet (af en vis grovhed)
    3. ikke har forfalden gæld til det offentlige
    4. ikke har modtaget offentlig hjælp eller social bistand inden for de sidste 3 år
    5. har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
    6. har bestået Prøve i Dansk 2 eller lign.
    7. har arbejdet i Danmark i mindst 2½ år inden for de sidste 3 år, og
    8. a. har arbejdet i Danmark i mindst 4 år inden for de sidste 4½ år, eller
      b. har gennemført en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark,
      eller c. har bestået Prøve i Dansk 3 eller lign.
  • Indførelse af et pointkrav for ansøger. Pointkravet indebærer, at hvis begge ægtefæller er over 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 60 point. Hvis én eller begge ægtefælle er under 24 år, skal ansøgeren normalt opnå 120 point. Pointene opnås på baggrund af en række integrationsrelevante kvalifikationer som bl.a. erhvervserfaring, sprogkundskaber og færdiggjort uddannelse.
  • Tilknytningskravet skærpes således at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land. Tilknytningskravet ændres både for den herboende ægtefælle og den udenlandske ægtefælle. For ansøgeren stilles der fremover normalt krav om, at man har besøgt Danmark 2 gange, og at man har gennemført et sprogkursus i dansk på A1-niveau. For den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 15 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund. Det gælder som hidtil, at tilknytningskravet ikke stilles, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, eller hvis vedkommende er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn, og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år.
  • Den økonomiske sikkerhedsstillelse forhøjes til 100.000 kr. i (2011-niveau)
  • Sprogkravet i forbindelse med indvandringsprøven skærpes og gebyret for at aflægge den skærpede prøve forhøjes til 3.600 kr. (Det skærpede sprogkrav træder dog først i kraft senere, når den nye prøve er udviklet – formentlig den 1. januar 2012.)
  • Gebyret for at indgive en ansøgning om ægtefællesammenføring forhøjes fra 5.975 kr. til 7.775 kr.

Og nej, det er ikke det hele. Read it and weep.

Via Only in Denmark.

Roger Waters: Tear down this apartheid wall

Selveste Roger Waters, som er kendt fra Pink Floyd og ikke mindst albummet The Wall, forklarer i dagens Guardian, hvorfor han ikke vil spille i Israel, så længe de opretholder deres apartheidlignende undertrykkelse af palæstinenserne i de besatte områder, ikke mindst meget konkret i form af den mur, de har bygget mod Vestbredden.

Waters skriver bl.a.:

Under the protection of the United Nations I visited Jerusalem and Bethlehem. Nothing could have prepared me for what I saw that day. The wall is an appalling edifice to behold. It is policed by young Israeli soldiers who treated me, a casual observer from another world, with disdainful aggression.

If it could be like that for me, a foreigner, a visitor, imagine what it must be like for the Palestinians, for the underclass, for the passbook carriers. I knew then that my conscience would not allow me to walk away from that wall, from the fate of the Palestinians I met: people whose lives are crushed daily by Israel’s occupation. In solidarity, and somewhat impotently, I wrote on their wall that day: “We don’t need no thought control.”

Sadly, in the intervening years the Israeli government has made no attempt to implement legislation that would grant rights to Israeli Arabs equal to those enjoyed by Israeli Jews, and the wall has grown, inexorably, illegally annexing more and more of the West Bank.For the people of Gaza, locked in a virtual prison behind the wall of Israel’s illegal blockade, it means another set of injustices. It means that children go to sleep hungry, many chronically malnourished. It means that fathers and mothers, unable to work in a decimated economy, have no means to support their families. It means that university students with scholarships to study abroad must watch the opportunity of a lifetime slip away because they are not allowed to travel.

In my view, the abhorrent and draconian control that Israel wields over the besieged Palestinians in Gaza and the Palestinians in the occupied West Bank (including East Jerusalem), coupled with its denial of the rights of refugees to return to their homes in Israel, demands that fair-minded people around the world support the Palestinians in their civil, nonviolent resistance.

Link: Tear down this Israeli wall

Dansk udlændingepolitik i en nøddeskal

De danske udlændingeregler er nu så stramme, at selv topdiplomater ikke kan få deres ægtefælle til Danmark, hvis de ender med at få arbejde her i landet. Det vil sige, at folk, der har tjent Danmark som ambassadører i både 20 og 30 år må opgive at bosætte sig her, når de går på pension. Det er på grund af pointsystemerne, som blev indført i 2010, og som Liberal Alliance for nylig reddede i endnu et formentlig karrierebetinget krumspring.

Der er også historien om den kinesiske PhD-studerende, som kom til at indbetale 1600 kroner i stedet for 3025 i gebyr for at søge om at komme til Danmark, fordi Udlændingeservice bragte de forkerte oplysninger på deres hjemmeside. Da fejlen blev opdaget, nægtede de bare at modtage de manglende 1425 kroner og arbejde videre derfra, man måtte have en ny indbetaling og en ny ansøgningsdato, for det andet “kan de administrative systemer ikke håndtere”. Til dato har studenten mistet flybilletten fra Kina og de første måneders husleje i København, men han håber stadig.Men de klogeste har vel efterhånden lært at sætte sig ind i, hvad Danmark er for et land, og holder sig væk.

Og så er der nogen, der ikke kan forstå, at det ikke lykkes at trække turister til landet.  Læg hertil den fortsatte historie om Birthe Rønn Hornbechs magtmisbrug og bevidste lovbrug i sagen om statsborgerskab til statsløse palæstinensere, er billedet efterhånden kun alt for klart. Måske man skulle se at få pakket den kuffert, mens man stadig har lov til at rejse her fra Danmarks Demokratiske Rige.

Billede: OneLiners4DK, en udmærket, Danmark-kritisk Facebook-side, som du også kan følge på Twitter.

VKO: De fremmede skal ud

Ja, også de velfungerende fremmede. Også dem, der kan og vil tage fat og gøre en indsats. Hvis der fremmede, vil vi ikke have dem her, duer ikke, væk! Anden konklusion er det næppe muligt at drage efter beretningen om, hvordan VKOs brutale apartheid-politik har splittet endnu en dansk-udenlandsk familie:

Op til jul mistede vi et kært familiemedlem. Heldigvis er der ikke tale om et dødsfald, men efter snart halvandet års hård kamp er det stadig ikke lykkedes for vores svigerdatter fra Japan at opnå opholdstilladelse her i landet, og hun har forståeligt nok valgt at forlade sin mand og deres hjem for at rejse tilbage til Tokyo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i en kronik i Jyllands-Posten 27/11 2010 under overskriften ”Danmark er et åbent samfund”, at vi har brug for dem, der kan og vil bidrage til det danske velfærdssamfund, og »Vi skal indrette os sådan, at vi kan tiltrække dygtige virksomheder og medarbejdere, der kan gøre Danmark rigere.«

Virkeligheden er imidlertid en helt anden.

Vores søn Martin blev gift i Middelfart med Satsuki 10/10 2009. Med til festen var hendes forældre og søster fra Japan. Satsuki er 32 år og uddannet lærer, en uddannelse, som hun har fået godkendt i Danmark.

Ud over japansk taler hun et udmærket dansk og engelsk, efter at hun gennem flere år har arbejdet på skift i Danmark (højskole og friskole) og Japan (it-firma og skoler). Martin og Satsuki har kendt hinanden i fem år, og da de sidste år bestemte sig for at gifte sig, ankom Satsuki til Danmark i september, og Fænøsund Friskole stod klar med et arbejde til hende, hvor eleverne glædede sig til at gense hende.

Hun søgte derfor om opholdstilladelse, men fik omgående besked fra Udlændingeservice, at hun ikke måtte arbejde eller deltage i frivilligt arbejde, så længe hendes sag var under behandling. (…)

Martin pådrog sig ved en ulykke i 2002 en hjerneskade, der har medført problemer med koncentration, initiativ og udholdenhed samt nedsat evne til at lære nyt. Derfor valgte han, efter råd fra sagsbehandleren, revalidering i stedet for SU, da det gav ham ret til en lidt længere tid til studiet end den normerede.

Den kommunale sagsbehandler var ikke klar over, at revalideringsydelse i modsætning til SU regnes for en social ydelse, som medfører, at man tidligst kan få ægtefællesammenføring et år efter ydelsens ophør (nu ændret til tre år).

Vi klagede over afgørelsen, da loven siger, at der kan dispenseres, hvis den danske ægtefælle lider af et alvorligt handicap. Efter den obligatorisk langtrukne sagsbehandling i ministeriet fastholdt man her afslaget og henviste de unge til ”at dyrke familielivet” i Japan, da deres tilknytning til dette land var lige så stor som til Danmark.

Dette på trods af, at læger skriftligt havde erklæret, at Martin var ude af stand til at lære japansk og således gøre sin uddannelse færdig i Japan.

Mine fremhævelser. Jeg savner ord for den forbrydelse, der er begået mod denne og alt for mange andre familier.

Familiens læserbrev i Jyllands-Posten: Danmark, vågn op!

Nye gebyrer for folk, der vil til Danmark

Som del af de seneste stramninger af udlændingelovgivningen har regeringen besluttet at opkræve løsepenge af folk, der forelsker sig i en dansker eller i øvrigt har familie i Danmark og kunne tænke sig at bo her.

Helt konkret er gebyrerne:

1. gangsansøgninger Kr.
Familiesammenføring 5.975
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 3.025
Erhverv, sportsfolk 3.025
Erhverv, ambassadepersonale 3.025
Erhverv, trainees 3.025
Erhverv, koncerntilladelser 3.025
Erhverv, greencard 6.100
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 3.900
Studie, inkl. ph.d-studerende 1.600
Forskere 3.025
Au pair og praktikanter 2.125
Religiøse forkyndere mv. 2.125
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.975
Familiesammenføring 1.725
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 2.575
Erhverv, sportsfolk 2.575
Erhverv, ambassadepersonale 2.575
Erhverv, trainees 2.575
Erhverv, koncerntilladelser 2.575
Erhverv, greencard 2.575
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 2.575
Studie, inkl. ph.d-studerende 2.575
Forskere 2.575
Au pair og praktikanter 1.650
Religiøse forkyndere mv. 1.650
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.600
Tidsubegrænset opholdstilladelse
Tidsubegrænset/permanent opholdstilladelse 3.550
Klager til Integrationsministeriet over afslag på ovennævnte ansøgninger, hvis ansøgningen er indgivet 1. januar 2011 eller senere 750
Genoptagelse af sag
Anmodning om genoptagelse af ovennævnte sager 750

Så hvis du forelsker dig i en russer eller en amerikaner og kunne tænke dig at leve med ham eller hende i vores yndige land, skal du altså betale 5975,- for at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring – herefter 750,- for at klage og 750,- for at få sagen genoptaget, hvis du får afslag. Herefter 1725,-, hver gang opholdstilladelsen skal forlænges.

Er vi virkelig så langt nede, rent økonomisk, at tiden er kommet for at opkræve løsepenge for vore egne borgere? I øvrigt nyskabende og betryggende for retssikkerheden, at det koster 750 kroner bare at klage. Ord som “optrækkeri” og “pengeafpresning” ligger lige på tungen.

Via Only in Denmark.

Mere apartheid mod udlændinge

Regeringen vil nu begrænse “udlændinges” ret til det, de kalder basale velfærdsydelser – såsom folkeskoler og lægebesøg. Det næste bliver vel, at de ikke må gå på fortovene, som også er financieret over skatten.

Politiken skriver:

Regeringen varsler nu et opgør med udlændinges adgang til basale danske velfærdsgoder som lægebesøg, folkeskole og kontanthjælp, skriver Berlingske Tidende.

Et udvalg med repræsentanter fra flere ministerier skal kigge på mulighederne for at udvide ordninger om optjeningsprincip for velfærdsydelser, så udlændinge må vente en årrække, før de får adgang til velfærdstilbud, når de kommer til Danmark.

»Der er noget grundlæggende forkert ved, at man kan komme til Danmark, og så åbner skattekisten sig med det samme, uden at man bidrager. Derfor vil vi kigge fordomsfrit på optjeningsprincipper inden for de økonomiske ydelser, sundhedsområdet og folkeskolen. Vi kigger på det hele«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Der er noget grundlæggende forkert ved et samfund, hvor “udlændinge” udnævnes til andenrangsborgere, der ikke har adgang til grundlæggende menneskerettigheder som sundhed og uddannelse.

Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt regeringen vil gå for at holde kvalificerede og intelligente udlændinge fra Danmark. Hvem kunne drømme om at flytte til et totalitært apartheid-land, der bygger på forestillingen om “national (r)enhed”, og hvor vejret oven i købet er dårligt? Efterhånden ingen ved deres fornufts fulde brug.

Tag stilling mod dansk apartheid

På en dansk skole har skoleinspektøren indført en opdeling af eleverne i “danske” og “udenlandske”. Lederen forsvarer sit initiativ med, at elever med “anden etnisk baggrund” kommer fra en “volds- og trusselskultur”, og hvis nogen af dem ikke hepper på det danske fodboldlandshold, får han det til, at de “hader Danmark”. Da vantro forældre kontaktede medierne for i det mindste at råbe nogen op, fik de at vide – bl.a. af nyhedschefen på selveste Politiken – at markedet for den slags historier er “mættet” i øjeblikket.

Nej, det er ikke mig, der siger alle disse ting, men nogle advarende røster i svenske Aftonbladet:

En del säger att den danska så kallade invandrardebatten är mer öppen än den svenska. Att det finns saker man i Sverige ”inte får säga”.

Men när vi nyligen besökte en dansk skola insåg vi hur utbredd rasismen blivit i Danmark. Skolan har delat upp elever efter etniskt ursprung. Det är ingen öppen stämning vi möter på andra sidan Öresundsbron, snarare alltmer diskriminerande och paranoid.

Intervjun med skolans rektor – som finns publicerad på – är ett av många alarmerande exempel på hur vårt södra grannland utvecklats till en nation där apartheid är en möjlighet.

Ålholm skole i Köpenhamn är på många sätt ett miniformat av det danska samhället.

Rektor Michael Olesen basar över en större mängd elever som representerar huvudstadens blandade befolkning. Under skoltid är det alltså han som har det yttersta ansvaret för eleverna.

Ändå är det Michael Olesen vi hör attackera de muslimska barnen verbalt under intervjun. Han säger bland annat att de ”står för en vålds- och hotkultur”, och använder följande argumentation för att försvara den uppdelning som skolan gjort:

”Folk blir nervösa för sina barns uppväxt. De upplever att muslimer tillhör en annan kultur. Muslimer är våldsamma och stjäl mer, det är ju ett faktum.”

Det här citatet tål att dröjas vid.

”Folk” står införstått för ”danskar”, något de muslimska barnen (många av dem är tredje generationens danskar) alltid står i motsats till i rektorns, många av de danska politikerna och mediernas världsbild.

Samtidigt som rektorn försvarar skolans uppdelning vill han inte förstå varför de muslimska barnen inte känner sig danska. Att de muslimska barnen inte hejar på det danska fotbollslandslaget har dessutom fått honom att tro att de hatar Danmark.

Visst låter det absurt. Men när föräldrar kontaktade danska medier var det ingen som reagerade. Nyhetschefen för en av Danmarks mest inflytelserika tidningar, Politiken, säger att det uppstått en ”mättnad” av såna nyheter. Danska skolor har alltså infört apartheid men nyhetscheferna på de stora redaktionerna tycker inte ens att det är värt att skriva om. Situationen i Danmark verkar inte bara absurd, den är extremt allvarlig.

Hør nu her, Michael Olesen, jeg hepper sgu heller ikke på de danske fodboldbøller, men det er altså ikke, fordi jeg “hader Danmark”. Jeg interesserer mig bare ikke for fodbold. Måske det er sådan lidt det samme med dine elever, eller måske vi bare skal acceptere at det er sådan marginalt OK, om nogen af dem vælger at heppe på Tyrkiet, skulle det komme til en landskamp?

Den svenske avis har så evigt ret i sin bekymring. Tiden er kommet, hvor hver enkelt dansker må overveje at se sig selv dybt i øjnene og spørge: Skal vores land virkelig være Europas racistiske skamplet? Godt ser det i hvert fald ikke ud.

Link: Ta ställning mot dansk apartheid | Debatt | Aftonbladet

Update: Dette er lidt en gammel nyhed, shansen har bl.a. skrevet om den her. Ikke desto mindre finder jeg stadig historien temmelig rystende.

Læger lader fattige dø

Der er forskel på, hvornår danske læger lader rige og fattige patienter dø.

Efter de seneste sundhedsreformer har danske og udenlandske læger besluttet at lade fattige patienter uden forsikring dø i en tilstand, hvor de redder mere velhavende patienter.

Når en fattig er blevet så hårdt såret, at det vil få store konsekvenser for vedkommendes videre liv, giver lægerne smertestillende medicin og lader patienten dø.

»Hvis vedkommende f.eks. har svære indre blødninger eller et brud på ryggen, så han fremover vil være lam fra halsen og ned, indstiller vi behandlingen,« oplyser en overlæge på Bispebjerg Hospital.

»Er det en patient fra over- eller middelklassen, vil vi i stedet fortsætte behandlingen og få ham udskrevet. I de samfundslag har man jo helt andre muligheder, hvis man er bundet til en kørestol. I fattige familier er der ikke noget socialt overskud og i mange tilfælde ingen til at hjælpe den sårede, og så træffer vi beslutningen,« siger han.

Kilde: Jyllands-Posten, 5/5.

Er der noget galt her? Nåja, i den rigtige artikel er det ikke fattige, lægerne lader dø, det er afghanere. Når og hvis sygesikringen i Danmark bliver “reformeret” i amerikansk retning, som nogle mennesker gerne så, skal du ikke føle dig for sikker.

Og helt principielt er der ingen forskel. I den globaliserede verden, hvor Danmark mener at have aktier nok i Afghanistan til at sende soldater, er afghanske sårede vore fattige – hvis vi ikke synes om det, skal vi lade være med at sende vores soldater derned. Med engagement følger ansvar. Det kan godt være, lægerne ikke føler, de svigter deres lægeløfte ved at opdele patienterne i et A-hold, der får lov til at leve, og et B-hold, der diskret får lov til at dø, men alligevel:

Ved således at skille rige fra fattige står de som de ultimative (og, lad os ikke glemme, særdeles velbetalte) håndhævere af den globale apartheid. Jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvordan det kan være andet end et brud på lægeløftet.