MODSPIL.DK

– fordi tiden kræver et MODSPIL

10. Apr 2011

Ugens digt: Frihed og tvang

    Om penge handler det i vores samfund
    om anerkendelse, formelle krav
    om nyttevirkning i det liv, der leves:
    En grænse for det mål, man stræber efter.

    Nyttigt er at lære børn at lyde;
    nyttigt er at lære børn: At tyde
    sære tegn og kodede beskeder
    i mærketøj og farveskærmsmobiler.

    Nyttigt er at skubbe med papirer
    til andre folk, som læser dem en gang
    hvorefter de dem hurtigt skubber videre
    og videre, i en cirkel dagen lang.

    Nyttigt er at sidde på kontorer
    og sætte grænser, sætte skel for folk.
    Givtigt er at bruge mange penge
    på at plage folk, der tænker selv.

    Unyttigt er at hjælpe andre mennesker
    som ikke kan betale dig en løn.
    Unyttigt er at skabe nye verdener 
    hvis ingen vil betale dig derfor.

    Hvis Solens stråler, som på Jorden, rammer
    det korn, som spirer og giver verden brød; 
    det græs, som spirer og giver koen næring
    må Jordens frugt for alle være skabt.

    En mand, som har sit hoved fyldt med solskin
    og nyder livet i så fulde drag
    som lyset falder gennem skovens blade
    og solen bager på gulprikket græsmark;

    som ser på verden for at lade op - 
    og smiler, mens i hovedet et værk
    af samme klare solskin han udruger
    så det kan klækkes og for alle skinne,

    er ikke lige med en mand, som sidder
    hele dagen lang på et kontor,
    passer telefon og drikker kaffe
    og skaffer staten penge, mens han dovner.

    For mens den sidste har vort samfunds stempel
    og garanti, at maden er ham sikret
    så må den første gennem mange krumspring
    før mad og bolig han kan kalde sine.

    Vil blomster man i verden sætte, mens
    man deler gavmildt ud af eget værk
    er løgn og pjæk og mistet søvn det kors
    som alt for mange må i verden bære.

    I vores samfund er vi alle fri
    hvis bare vi os selv kan skaffe maden - 
    men for at skaffe maden må vi lære
    at falde ind i rækken til de andre.

    De siger, at de vil mangfoldighed
    men med mangfoldigheden kan det knibe
    hvis frihed er at gøre som de andre
    og ellers stille på sit kammer sulte.

    Det kalder de et samfund! Men jeg siger,
    og med rette: En *kasernestat*
    hvor alle kan med tryghed, rigdom leve, 
    men prisen er at give dem din sjæl.

    Her tænker du måske, jeg er for hård;
    at vi kan alle yde vores bidrag,
    hvorved vi tjener til vort vand og brød
    hvorefter vi går hjem og lever frit.

    Men sådan tror man kun, når ej man hører
    i pausen fællesskabets stille fordring
    om snik og enighed og fodboldsnak.
    Hvis ikke du er frisk, hvad gør du her?

    At tænke selv, privat, er for de få
    som er så heldige, at de blir betalt
    for noget, som de alligevel ville have gjort.
    Alle andre skal ku' snakke med!

    Carsten Agger

    Uddrag af digtet "Frihedstrang".

[ agger, Sun 10 Apr, :06:46: /digte] - kommentar(er) - link

25. Mar 2011

Ugens digt: November


    NOVEMBER

    November trænger igen sin kulde på verden
    med hvidlig og grålig tåge sætter den
    en mørkets dæmper på vor glade færden,
    gør byer øde og skygger ud af mænd.

    Når mørket kalder, lyser sindets flamme
    og brænder vinterens lange tristhed op
    den gør de dystre anelser til skamme
    og holder os solidt på livets top.

    Lad blot de dybe huller true farligt
    og fylde op i midten af vor vej 
    jeg træder sikkert, og jeg træder roligt
    min lange, men dog lige vej til dig.

    Carsten Agger

[ agger, Fri 25 Mar, :21:26: /digte] - kommentar(er) - link

17. Mar 2011

Ugens digt: Pilbrodalen

     Pilbrodalen er en dal, som 
     ligger tæt på, hvor jeg bor.
     En dag den trak mig til en ensom
     tur, hvor bæk og eng sig snor
     imellem grønne bakker. Det var
     lige efter vinterkulden
     græsset havde en sygeligt-gullig
     duft, som vistnok kun var mulig
     nu, hvor sneen tungt havde hvilet
     mange måneder på alt;
     råddenskab af bærme spilet
     havde næsten græsset kvalt.
     Der var smukt, men også trist
     som om alt var døden nær
     og snappede efter vejret. Trist!,
     når alt er blegnet, fjernt og svagt
     når verden syg ved lejet ligger.

     Fra råddent skelgræs rettes spagt
     blikket mod en enlig bæk
     og en spiret, hengemt kornmark.
     Vandrer længe langs en hæk
     giver lige en knold et spark
     til jeg kommer, hvor jeg ville:
     Lav og grøn og smuk, en eng.
     Nyde den måske jeg ville,
     bruge græsset som en seng;
     se den brede sig ud for blikket,
     mens hvert græsstrå stumt forjætter
     en verden bagved øjeblikket
     som på fantasien vinger sætter. 

     Ak, den eng er næsten druknet.
     Gulligt græs mod himlen sygner, 
     bag det grå er solen sunket;
     ganske tomt og trist det syner.
     Fri natur jeg ville søge
     for i den mon fred at finde.
     Under markens brede bøge
     håbede jeg ydmygt at linde
     på de mørke, tunge skyer
     som lagde låget på mit sind.
     Jeg så, hvor vinteren tristhed spyr,
     så bange sorgen trænge ind
     i hver en dyster, skummel sprække.

     Marken henlå altså trist, 
     sygeligt gulligt-grønt på gråt.
     Ingen fugle hang på kvist,
     naturens "skønhed" var en spot.
     Dog, lidt væk bemærkede jeg
     netop noget, som dragede:
     Vand, med is og sne derpå
     som tøen havde ladet stå.
     Træer knejsede over isen,
     grønt og hvidt stod frem af disen.

     Midt i alt det syge grønne,
     nede mod ådalens bund
     blinkede iskrystaller skønne
     i en lille moselund.
     Jeg mig roligt, sindigt nærmede
     hvor de tørre, gule siv
     brød isen, som af træer skærmet
     levede her sit eget liv.
     For blikket breder sig et syn,
     en sneklædt skovbund spredt blandt søer,
     lyser som et klart hvidt lyn
     mens de grønne marker tøer.

     Carsten Agger
    
     Uddrag af digtet "Var de ude efter mig?", som forhåbentlig 
     udkommer i sin helhed inden alt for længe.

[ agger, Thu 17 Mar, :22:12: /digte] - kommentar(er) - link

11. Mar 2011

Ugens digt: Frygten

     I.
     Min verden er så dejlig nem at kende,
     mit hus og så min have og mit job;
     med megen møje må jeg jorden vende
     før endelig med en øl jeg kan sige stop.

     Jeg lever her, min verden - den er dansk
     med danske folk og danske børn og navne,
     for alt, som fremmed er og udenlandsk
     det tror jeg ikke, nogen ville savne.

     Kan en dansk blive selvmordsterrorist,
     og undertrykker danske mænd deres kvinder?
     Er der i mig mon gemt en islamist
     som håber på, at friheden snart forsvinder?

     Nej, lad os dog blive fri for de muslimer
     som kommer her i store, stride stimer.


     II.
     Jeg passer jo mig selv på bedste vis
     men ved, at jeg er af de andre truet;
     det står på hver en side af min avis:
     Vi danskere bliver af disse lømler kuet!

     De kommer her og går i vore skoler;
     på gaden ser jeg somme tider en
     og skutter mig, at ej min pung han noler
     (men helst jeg flygtede over stok og sten).

     Hvad kan vi tapre danskere dog gøre
     mod denne mørkebrune folkehær?
     Jeg sætter mig og skriver rask en smøre,
     om hvad der skulle gøres ved dem dér!

     Når ude på gaden Danmark vi har mistet
     får vi på nettet sejren fra dem vristet!


     III.
     Når endelig en ensom psykopat
     får nok af det kulturberigeri
     og går med skydevåben helt grassat
     så skal vi høre på deres tuderi.

     Jeg håber skam, de fanger skurken snart,
     men hvorfor er det kun synd for de sorte
     og når det er os, der lider, mindre sart
     man frækt forsvarer de samspilsramte lorte?

     Jeg siger ikke, jeg hader alle fremmede,
     for nogle er jo danskere end som så;
     jeg ønsker blot, vi fremmedstrømmen tæmmede
     - imod den da forsvare os vi må.

     Selv kan jeg ikke redde situationen
     men spreder dog min galde på Nationen!

     Carsten Agger

[ agger, Fri 11 Mar, :18:40: /digte] - kommentar(er) - link

02. Mar 2011

Ugens digt: Digterens hyldest

DIGTERENS HYLDEST

Smægtende lokker med lokkende vipper
et smil, der rører så blidt
duvende barm - hjertet det skipper
et slag, den lille bandit.
   
Lysende øjne med gnistrende buer
over de spæde små skuldre
vækker i hjertet de flammende luer,
jeg mærker fornuften smuldre.
   
Hvordan kan et væsen rumme det slug,
hvordan kan hun spænde så vidt
fra vidøjet nymfe, som giver et sug
til dronning af alt, som er mit?
    
Jeg elsker det smil og jeg elsker den sang
min elskede skaber i verden
med glimtende stemme og fuglefri gang
selv guderne følger hendes færden.

Carsten Agger

Trykt i Det Poetiske Bureaus antologi Fragmenter (2010).

[ agger, Wed 02 Mar, :19:59: /digte] - kommentar(er) - link

20. Feb 2011

Ugens digt: Helligdommen

     HELLIGDOMMEN

     Jeg lukkes af de mørke træer ind
     i salen, hvori rummet krummes tyst
     og lader roen sive til mit sind.

     Så mørkt der er, er stedet dog helt lyst.
     Et gammelt rum af grønne blade bygget,
     et minde om vor races gamle dyst

     med landet, før det blev i marker stykket,
     før bonden pløjede alting med sin plov -
     den dyst, som har for landets guder skygget

     og kvalt den under kirkens fæle lov.
     Men her i denne smukke tempelsal
     i resten af den gamle, glemte skov

     kan ånden stadig finde en kanal
     og trænge ind i verden, frisk og sval.

     Carsten Agger

[ agger, Sun 20 Feb, :21:22: /digte] - kommentar(er) - link

13. Feb 2011

Ugens digt: Hjemme

    Hvad vil det sige at være hjemme?
    At ligge så blidt ved din side,
    at føle sig fuld af dit væsen.
    Stille jeg ligger og flyver
    op mod den hvælvede verden
    skjult bag din blottede skulder.

    Væk skal jeg snart, og jeg ved det.
    Mens lykken opfylder mit indre
    jeg svømmer mig fri af min lykke
    og synker imens i dybt mudder.
    Jeg flygter, men dog er jeg fanget,
    mit hjerte er er fanget hos dig
    mens kroppen er fanget af flugten.
    Havde den sin frihed, så blev jeg 
        
        hjemme
            
            hos dig.

    Carsten Agger

[ agger, Sun 13 Feb, :07:05: /digte] - kommentar(er) - link

06. Feb 2011

Til Shelley

En note til forfatteren af The Revolt of Islam:


    TIL SHELLEY

    Du kæmpede mod de mange snu tyranner, 
    fandt Friheden i det spinkle menneskes kamp;
    holdt med de folk, hvis store hjerter brænder
    og raser mod tyrannens støvletramp.

    Dit eget hjerte brændte, smukke digter,
    oplyste selv den største bondetamp
    så stadig mod vore hjerter din ånd sigter
    og driver vores sejrssikre gråd.
    Tyranner fældes, når ej håbet svigter
    og knuses sluttelig af folkets mod.

    Endnu en dag har du i verden kæmpet
    og støttet disse stærke menneskers dåd -
    den ånd, hvoraf dine egne sange opstod
    udstråler de, alt mens de smiler dæmpet.

    Carsten Agger

Foto: Protester's Demands, af Hossam el-Hamalawy.

[ agger, Sun 06 Feb, :09:07: /digte] - kommentar(er) - link

30. Jan 2011

Ugens digt: Solen

     SOLEN

     Endelig faldt solen ned fra himlen
     efter alt for mange triste dage
     rydder dygtigt op i tankevrimlen
     som har gjort os mennesker alt for svage.

     Så mange flere dage skal vi have
     hvor solen skinner, blæser sindet rent;
     lys dog, førend verden går af lave -
     endnu er det ikke alt for sent.

     Så meget bedre ku' vi alle være
     hvis vi lod solen skinne på vort hjerte
     så ku' den gavmildt store tanker bære
     og skinne fra vore øjne som en kærte.

     Carsten Agger

[ agger, Sun 30 Jan, :21:57: /digte] - kommentar(er) - link

23. Jan 2011

Ugens digt: Afghanistan - drømmen og virkeligheden


     AFGHANISTAN - DRØMMEN OG VIRKELIGHEDEN

     Fogh siger, at han ikke havde ventet
     så hård en modstand i Afghanistan.
     De ædle planer er nu blevet hentet

     af virkeligheden i det store land.
     Men ak, min kære, gamle statsminister
     hvad vidste egentlig allerede man

     om det stærke og farligt blodige klister
     som russerne vist lige havde forladt?
     Hvor ku' man tro, at kampen ej blev bister

     i landet, hvor centralmagt er forhadt,
     hvor hver en landsby har sit eget råd
     og hver familie kæmper for sin ret?

     Det er et land med farer oversået - 
     hvor ku' det blive hurtigt overstået?

     Carsten Agger

Foto: Illustration til artiklen 10 Afghan civilians including eight schoolchildren killed during Western operation, af Revolutionary Association of the Women of Afghanistan (RAWA).

[ agger, Sun 23 Jan, :16:34: /digte] - kommentar(er) - link

<< Sidste 10 Næste 10 >>