Rune Engelbreth har søsat et større projekt om Danmarks natur- og kulturhistorie og beklager sig i den anledning lidt over den manglende inspiration netop fra den danske natur i nyere poesi og litteratur:
Danmarks natur står vist ikke i særlig høj kurs i den etablerede poesi nu om stunder - og det er synd, synes jeg.
Også dét er blandt motiverne til undertegnedes kommende kultur-, natur- og landskabsportræt af Danmark, som jeg en rum tid fremover vil vende tilbage til i skitse-, research- og note-form her på Humanisme.dk - og som jeg introducerede i Danmarksnoter 1: Et personligt natur- og kulturportræt af Danmark.
Poesien kan og bør naturligvis også handle om så meget andet, men digtere, der alt for vedholdende forbigår naturen, er vingeskudte fugle i min (poesi)bog.
Men en forklaring på en sådan tematisk begrænsning kunne måske være, at Danmark lidt provokerende sagt ikke rigtig har noget natur tilbage - det meste af det åbne land uden for byerne er opdyrkede marker, og de få stykker egentlig naturområde, man ser her og der, er trængt meget langt tilbage, friseret: Skellet mellem markerne med vildtvoksende planter; små stykker skov, spredt hist og pist og ofte med karakter af træ-plantager mere end af naturskov; området omkring søerne, hvor siv og vand gør de svært at nå ned med en plov.
Selvfølgelig er der også større fredede områder, men det meste af Danmark er nu engang fladt landbrugsland - og kornmarker er nu engang ikke så inspirerende.
Hermed ikke være sagt, at jeg ikke selv holder af det danske landskab og natur, de steder, hvor der stadig er smukt - som ved de lavtliggende enge omkring Solbjerg Sø, hvor vedstående billede er taget.
Men hvor de fleste danskere bot, er naturen meget, meget langt væk, er min påstand - ikke blot, fordi den ikke er tæt på i by-områder, men fordi der ganske enkelt er forholdsvis lidt af den. Danmark er ikke som USA, Canada, Norge, Sverige eller sågar Skotland og Wales velsignet med store, øde naturområder: måske er også dét en af forklaringerne på den danske naturs fravær som tema i de seneste års kunst og digtning: Selv hvis vi havde en moderne Wordsworth, hvor er så vores Lake District?
Disse underjordiske huler blev udgravet og indrettet i det nordlige Italien for at virkeliggøre nogle visioner, deres grundlægger og initiativtager Oberto Airaudi angiveligt opsøgtes af, siden han var ti.
Arbejdet med de underjordiske templer stod på i dybeste hemmelighed fra 1978 til 1992, hvor grave- og byggevirksomheden blev opdaget af myndighederne, der i første omgang overvejede at sprænge det hele i luften, fordi det var udgravet og opført uden byggetilladelse.
Link til artikel om sagen i Daily Mail (med flere billeder).
Sålænge dine øjne følger den prik, der bevæger sig, er den lilla. Hvis du derimod fokuserer på det sorte "+" i midten, skifter den farve. Koncentrer dig lidt hårdere om plusset i midten - hvor blev de lilla prikker pludselig af?
Man siger, at af vores visuelle billede af omverdenen er det kun en mindre del, der skyldes sansning gennem øjnene - resten er noget, hjernen slutter sig til eller ekstrapolerer. Her er et eksempel på, hvordan den kan komme til at ekstrapolere anderledes ...
Hawala is a money-transfer system based primarily in Asia, Africa and the Middle East, based on independent brokers who phone one another and say, "I'm holding so much money in such and such a currency, please transfer an equivalent sum in local funds to such and such a person." The settlements are based on the honor system, and by some accounts, the network has its origins in the Silk Road. The system functions even in places where the rule of law and other elements normally considered crucial to a a functional financial system have collapsed.
Wikipedia (som Doctorow citerer) har lige nu bl.a. dette at sige om Hawala:
The unique feature of the system is that no promissory instruments are exchanged between the hawala brokers; the transaction takes place entirely on the honor system. As the system does not depend on the legal enforceability of claims, it can operate even in the absence of a legal and juridical environment. No records are produced of individual transactions; only a running tally of the amount owed one broker by the other is kept. Settlements of debts between hawala brokers can take a variety of forms, and need not take the form of direct cash transactions.
In addition to commissions, hawala brokers often earn their profits through bypassing official exchange rates. Generally the funds enter the system in the source country's currency and leave the system in the recipient country's currency. As settlements often take place without any foreign exchange transactions, they can be made at other than official exchange rates.
Hawala is attractive to customers because it provides a fast and convenient transfer of funds, usually with a far lower commission than that charged by banks. Its advantages are most pronounced when the receiving country applies distortive exchange rate regulations (as has been the case for many typical receiving countries such as Pakistan or Egypt) or when the banking system in the receiving country is less complex (e.g. due to differences in legal environment in places such as Afghanistan, Yemen, Somalia).
Da jeg vågnede om morgenen for en uges tid siden, var udsigten ikke ret langt fra mit vindue ca. sådan her:
Da jeg vågnede i morges, var den ca. sådan:
Men det ser jo ca. lige grønt og park-agtigt ud begge steder - hvad er forskellen?
Forskellen er, at fra hvor det øverste billede er taget og vi boede før, skal man ikke gå mere end nogle få hundrede meter, før man ser sådan noget som det her:
Men fra der hvor vi bor nu og det nederste billede er taget, skal man ikke gå mere end nogle få hundrede meter, før man finder sådan noget som det her:
Forskellen mellem de to billeder er med andre ord, at det øverste er taget i ghettoen Rosenhøj, mens det nederste er taget i en stille forstad syd for Århus, hvor jeg nu slår mine folder.
Jeg har skrevet om det før, og lad mig bare citere mig selv. Ghettoerne er virkeligt belastende at bo i for mange af deres beboere, og Rosenhøj er stadig en af de værste - kvarteret er præget af udstødelse og åndelig isolation:
Der er intet for unge mennesker at lave i et kvarter som Rosenhøj. Arkitektonisk er kvarteret rimeligt lukket om sig selv og samtidig klemt inde mellem andre, tilsvarende boligområder og trøstesløse industrikvarterer.
For nogle er det nok også et spørgsmål om at være spændt ud mellem to kulturer. Mange af disse unge kommer fra familier, hvor de voksne har meget lidt kontakt til den dansktalende del af samfundet.
Nogle unge mennesker vokser op med denne situation derhjemme, samtidig med at de selv lærer at begå sig på dansk, i en nedslidt folkeskole og uden at kunne være i tvivl om, at deres fædrene kultur og religion ikke er den dominerende og ringeagtes af mange. De får ofte lov til at gå rundt helt alene, uden nogen form for opsyn eller kontrol - hvilket ville være helt i orden i et normalt boligområde, men kan være meget risikabelt i et kvarter, der er præget af kriminalitet, stoffer og masser af dårligt selskab.
Der opstår grupper af unge mennesker fyldt med en helt enorm vrede og uden nogen form for hensyn til deres omgivelser eller omsorg for deres eget boligkvarter - hvilket de talrige indbrud og det konstante hærværk i selve Rosenhøj er en skræmmende påmindelse om.
Mange af områdets danske familier er arbejdsløse eller præget af misbrugsproblemer - samtidig med, at de folk, der har overskuddet (såkaldt "ressourcestærke" familier, for nu at bruge et af de forhadte modeord) overvejer at forlade området eller rent faktisk flytter. Dette er forståeligt [endda tilrådeligt!], eftersom den megen kriminalitet og risikoen for dårligt selskab gør området til et problematisk sted at lade børn over 10-års-alderen vokse op, men det gør selvsagt intet for at løse områdets problemer.
Selvom i hvert fald Rosenhøj er blevet lidt bedre, siden det for alvor gik løs for et par år siden, er det ikke ligefrem blevet godt; og selvom mange beboere er heldige nok til ikke at mærke meget til det, er i hvert fald jeg lettet over endelig at have fundet vej til et fredeligere kvarter.
Solo voy con mi pena
Sola va mi condena
Correr es mi destino
Para burlar la ley
Perdido en el corazón
De la grande Babylon
Me dicen el clandestino
Por no llevar papel
Pa' una ciudad del norte
Yo me fui a trabajar
Mi vida la dejé
Entre Ceuta y Gibraltar
Soy una raya en el mar
Fantasma en la ciudad
Mi vida va prohibida
Dice la autoridad
Solo voy con mi pena
Sola va mi condena
Correr es mi destino
Por no llevar papel
Perdido en el corazón
De la grande Babylon
Me dicen el clandestino
Yo soy el quiebra ley
Mano Negra clandestina
Peruano clandestino
Africano clandestino
Marijuana ilegal
Solo voy con mi pena
Sola va mi condena
Correr es mi destino
Para burlar la ley
Perdido en el corazón
De la grande Babylon
Me dicen el clandestino
Por no llevar papel
Argelino, Clandestino!
Nigeriano, Clandestino!
Boliviano, Clandestino!
Mano Negra, Ilegal!
Sangteksterne til Manu Chao's album Clandestino kan bl.a. findes her.
All the city people found within the walls when our troops entered were bayoneted on the spot; and the number was considerable, as you may suppose when I tell you that some forty or fifty persons were often found hiding in one house. They were not mutineers, but residents of the city, who trusted to our well-known mild rule for pardon. I am glad to say that they were to be disappointed.
Vink: Citatet er historisk - det stammer altså ikke fra et litterært værk.
Partielle gæt kan måske hjælpe på vej: Hvem, hvilken nationalitet, hvilken krig, hvilken slags krig...?
![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
