– fordi tiden kræver et MODSPIL

12. Sep 2005

Eye of newt, and toe of frog

 

Gad vide, hvor gammel den forestilling om hekse og deres væmmelige, skumle heksebryg fyldt med de mærkeligste sager, som vi vist alle mere eller mindre er vokset op med, mon er? I al fald en del ældre end Shakespeares hekse fra MacBeth, som vi citerer i titlen.

I Ovids Metamorforser (udg. i årene umiddelbart efter vor tidsregnings begyndelse) beskrives således, hvordan Medea forbereder det bryg, hvormed hun vil forynge Jasons gamle far Aeson:
  
Hun lader fakler med spidsen i spåner drikke af blodet  
i gravens dyb og tænder dem så på tvillingealtret,  
renser ham så tre gange: med ild og med vand og med svovlrøg.  
  
Derunder koger det kraftige bryg i gryden af kobber,  
sprutter ud over kanten med hvidligt skummende bobler.  
Deri syder de rødder, hun skar i Haemoniens dale,  
blomster og sorte safter og fæle frø bliver indkogt.  
  
Dertil sætter hun stene fra østens fjerneste egne,  
klæg, som tidevandsbølger fra Verdenshavet har vasket,  
siden lidt dug fra en fuldmånenat og vingen og halsen  
af en uhyggelig ugle og nyre og milt fra en gråben,  
som ofte i livet forvandlede sig og blev til en vargmand.  
  
Imellem det andet mangled der heller ikke den tynde  
ham af den skællede Libyske snog, eller lever fra hjorten,  
der bliver så gammel. Og oven i alt det kommer en krages  
hoved og næb, og den havde levet ni menneskealdre.  
  
Ovid: Metamorfoser, 7. sang - oversat af Otto Steen Due.  
Bemærk også, at vi i det næstsidste af disse vers har den "omvendte" på varulven, nemlig vargmanden - en ulv, der forvandler sig til et menneske. Men selvom Medea i modsætning til Shakespeares hekse oftest fremstilles som ung og smuk, er der vist ingen tvivl om, at det er den samme type forestilling om heksene og deres "uhyggelige" bryg, der ligger bag.

Kommentarer: