– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Sep 2005

Marer, ridt og mareridt

 
Mareridt
Varulven har en meget bastant fænomenologi, som gør varulvemyten let at genkende, men som samtidig er noget fjern fra et moderne menneskes erfaring eller følelsliv.

En folke- eller "over"-tro, som alle til gengæld kan nikke genkendende til, er mareridtet eller blot "maren", væsner, som besøger os om natten og forstyrrer vores søvn; middelalderens incubus og succubus, som kunne søge (seksuelt) samkvem med kvinder hhv. mænd under deres søvn.

En typisk beskrivelse lyder:
...pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunne ikke røre mig af stedet. Så blev jeg så underlig, og da begyndte det sådan at vrimle ned ad mig (her gjøres Tegning med begge Hænder, der trilles ned ad Brystet). Det lettede jo stadig mere, og da det kom ned til mine Fødder, så faldt det ned på Gulvet, og det lød, ligesom et stort sort nøgle Garn faldt ned. Så var jeg fri og let, men underlig var jeg, og mest mærkeligt var det med det Dump på gulvet, ja, det var mig rigtignok sært.
Sidsel Kirstine Jensen, Gammelhavn
Marer (nightMARE, på fransk caucheMAR) kunne være plagsomme og svære at slippe af med:
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik tilbage igen efter at have klemt hans Bryst en Tid. Når vi talte til ham, var det ovre. Jeg lå hos ham og hørte tit, hvordan han lå og klagede sig. "Kan du ikke se den?" sagde han, men jeg så den aldrig. Så snart den havde sluppet ham, sprang han op og ville gribe den, men det lykkedes aldrig.
P. Olsen
Bare en ganske bestemt type drøm/mareridt, og intet andet? Men "marer" var kendt og anerkendt som en ganske bestemt type overnaturlige væsner:
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rug-ags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommet, tog han Naglen og satte ind, så kunne den ikke slippe ud, og næste Morgen sad da hos ham sådan en nydelig Pige ...
E. Trier fra Lendemark
Marerne er altså åbenbart overnaturlige væsner, som "lægger sig ovenpå" (incubant) os, fordi de opsøger os om natten med henblik på seksuel omgang, hvilket af os opfattes voldsomt ubehageligt, nogle gange med og nogle gange uden seksuelle overtoner.

Med lidt mere "magistrale" briller på hører vi, at
Mareridt er blevet tilskrevet en kvindelig Plageånd, der ikke kunne lade Folk være i Fred om Natten. Man kaldte hende for Maren, og hun var, hed det, den skjønneste Kvinde, men i Lader den arrigste Trold, der gik gjennem lukkede Døre, overfaldt sovende Folk og satte sig overskrævs på dem og plagede dem, så det var en Gru. Man blev da redet af Maren ...

(Efter Vejle Folkeblad og Holbæk Amtstidende, 1928).
Dette og de foregående citater er fra Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde, II afdeling (1929) s. 154-58.

Som mange af os kan skrive under på, er mareridtet dog ikke ren overtro - der er snarere tale om en bestemt (nu fragået) fortolkning af et velkendt, af og til påtrængende fænomen. Søger vi en mere "naturvidenskabelig" redegørelse for fænomenet, kan vi vende os til et standardværk i neurologi, Eric Kandel et als "Principles of Neural Science", hvor vi finder, at hovedsymptomerne på mareridt eller "incubat" hos voksne er:
... respiratory oppression, partial paralysis, and anxiety - usually in that sequence. The anxiety is intense, accompanied by sweating, a fixed facial expression, dilated pupils, and difficulty in breathing. Dream activity is rarely well structured; it consists not of a story but of a poor recollection of a single oppressive situation, such as having rocks piled on the chest. Like night terror attacks in children, the patient usually has little memory of the attack the next morning. The name of these slow-wave sleep attacks in the adult is incubus, which, given the Latin root incubare (to lie upon), is an appropriate term. From the Middle Ages and before it was believed that nightmares were caused by a nocturnal demon pressing upon the sleeper's chest. The German word Nachtemar and the French word cauchemar both contain the ancient Teutonic root mar, which means devil. Cauchemar also derives from caucher, an old French verb meaning to press, thus literally referring to a pressing devil.
Så ...tilbagevendende drømmemønster, velkendt og velbeskrevet neurologisk fænomen eller velkendt og velbeskrevet overnaturligt væsen?

Det afgørende er vist: Hjælper vore beskrivelser os med at deale med fænomenet? Den moderne, naturvidenskabelige, eller middelalderlige tolkning har formentlig hver deres fordele og ulemper og hver deres berettigelse i de respektive verdensbilleder, de hører hjemme i.

Kommentarer: