![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Varulvens tid
Varulven var, skal man tro folketroen, ganske udbredt i Skandinavien, vistnok især i Norge og Sverige - vi hører dog også om dem hos Evald Tang Kristensen:
Varulvene ville i Lag med frugtsommelige Koner og rive dem ihjel for at blive forløst fra Trolddommen. De skulde nemlig have et uforløst drengebarn at æde. Der var en Karl her i byen, Jørgen Væver, han var mistænkt for at være en Varulv.Og hvis de kravlede gennem sådan en følham, kunne barnet nemlig blive en varulv!
Piger kan blive fri for smerte, når de skal føde børn, hvis de kryber nøgne gennem en Følham.
Varulvemyten er naturligvis en af de allerældste og mest centrale myter: Historien om mennesket, der bliver besat af et overnaturligt væsen og forvandler sig til et dyr, eller rettere sagt: Forvandler sig til noget, som egentlig hverken er menneske eller dyr, og derfor er skræmmende, uhyggeligt stærkt og samtidig henynsløst blodtørstigt.
Et tilsvarende eksempel er vikingernes historier om bersærker, der kunne blive til bjørne; som Bjarke, der i den islandske version lå og sov, mens han i bjørneskikkelse kæmpede på kong Rolfs side.
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver enige om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulle skabes om, og så flyer han hende Kæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes Forklæde i stykker, og hun slog jo løs på Ulven, så længe der var stumper af Kjæppen. Så løber den, og da kommer Karlen tilbage. Men nu ser hun, der sidder Trævler af Forklædet imeld hans Tænd.... og man føler sig hensat til en moderne gyserortælling.
Øjenvidneberetninger, eller rester af længere fortællinger eller myter? Vi genkender ofte den samme historie fortalt igen og igen om skiftende personer, altid foregået passende langt væk og for passende lang tid siden. Måske først og fremmest vandrehistorier, genfortællinger af historier, der kunne gå hundreder, måske tusinder af år tilbage i tiden, til tider, hvor forestillingen om at kunne forvandle sig til eller smelte sammen med et dyr ikke var så fjern eller så syndig, som den senere skulle blive:
En Mand og hans Kone kjørte en Nat hjem fra et Besøg. Pludselig holdt Manden stille, sprang af Vognen og sagde til Konen: "Hvis der nu kommer nogen hen til dig, så skal du slå fra dig med dit Forklæde." Derpå gik han, men lidt efter kom der en Ulv hoppende på tre Ben. Konen slog fra sig med sit Hvergarnsforklæde, så den fik ikke Magt over hende. Noget efter kom Manden tilbage. Konen kunne se, at Laserne af hendes Forklæde hang i hans Tænder og sagde derfor til ham: "Men Gud, Mand, er du en Varulv!" Så var han frelst.Og alt dette for at fortælle, at Groovy Age of Horror holder varulvemåned i september - så vi håber både at finde spændende nyheder dérovre, og at blive inspireret til vore egne små ekskursioner. Opfordringer og forslag modtages!
En Mand var ude i Ulvskov at slå, og Konen skulle noget efter komme ud at rive sammen. Men da hun havde begyndt med hendes Arbejde, kom der en Ulv efter hende og bed hende i hendes ene Lår. Hun havde et blåt Forklæde for, det bed han rent i Stykker. Hun kunde ikke blive ved med Arbejdet, sådan som hun var handlet, og måtte hjem i Seng. Da Manden kom hjem, sad der trævler af hendes Forklæde imellem hans Tænder.(Alle citater fra Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde (1929), 2. afdeling s. 148 ff.)