– fordi tiden kræver et MODSPIL

29. Jun 2005

'Graden af hån og nedladenhed overgik alligevel, hvad der før er blevet sagt'

 
Politiken bringer i dag en fremragende og foruroligende kronik af Omar Shah om det fremmedfjendske hysteri i forbindelse med det nylige drab ved et diskotek paa Noerrebro. Et uddrag:
Der er få steder i Danmark, hvor drab kan afstedkomme den opmærksomhed, som drab på Nørrebro får. Ikke fordi - som en udenforstående kunne tro - Nørrebro er et af de steder, hvor der dræbes flest mennesker, men netop fordi bydelen har indprentet sig i politikeres og lederskribenters bevidsthed og er blevet gjort til en næsten mytologisk sagnomspunden bydel, hvor gangstere og islamister hærger i et afskåret parallelsamfund, der styres af religiøse mørkemænd med årtusinde gamle regler. Dette billede er temmelig langt fra sandheden, men ikke desto mindre ser det ud til, at der er et betydeligt antal politikere og mediemennesker, der ønsker at opretholde det. Det er dog ikke et konsensusbillede, der er kommet frem, godt nok kan folk enes om, at noget er rivende galt på Nørrebro, men hvorvidt det er islamisterne, gangsterne eller sågar beduiner med deres kameler, der har ansvaret, har der ikke været enighed om.

Det er ikke utænkeligt, at et menneske kunne mene, at det er uretfærdigt, at en person, der driver en beværtning, hvor klientellet befinder sig i en alkoholrus, kaldes en velintegreret entreprenør med iværksætterånd, mens en person, der i samme kvarter har en beværtning, hvor klientellet befinder sig i en hashrus, kaldes en uintegreret kriminel fra indvandrernes nye underklasse; det ændrer bare ikke på det faktum, at værtshuset ifølge loven er en lovlig forretning, mens hashklubben er ulovlig ...
Shahs kronik er tankevaekende og deprimerende - deprimerende, fordi den for alvor klar- og tydeliggoer konsekvenserne af den heksejagt og racisme, vi ser i medierne og blandt politikere, hver neste gang paaskud gives. Han slutter af med at advare om, at "... ingen af os i det lange løb tjent med et hysteri, der bygger på falske præmisser. De eneste 'vindere' i et sådant tilfælde er de propagandister, der forudser raceoptøjer og før eller siden vil se deres spådom gå i opfyldelse."

Men laes hele kronikken - den er (desvaerre) baade fremragende og relevant.

Kommentarer: