Faces of Lebanon
For år tilbage lærte jeg en kristen libanesisk familie at kende, venner af nogle af min fars kolleger. De var flygtet fra borgerkrigen i Libanon og boede dengang (starten af 80erne) i Nicosia i Cypern.
Faderen var død, moderen havde ikke penge til alt for lang tid, men håbede på at kunne spæde til ved at sælge familiens hus i Beirut, ligesom hendes sønner gik på universitet og kunne arbejde i deres fritid.
Familien var flygtet, da bombardementerne begyndte at komme for tæt på; datterens hår var blevet helt gråt på en nat. Og de sluttede sig følgelig, som så mange andre, til den store libanesiske diaspora, som vi også har nogle af her i landet.
Vendte de senere tilbage, da der efter nogle års syrisk besættelse atter blev fred og gang i hjulene? Jeg ved det ikke, men hvis de gjorde, kan det være gået dem som Ramzi, der beskriver sin egen hjemkomst således:
when I returned after the war, I was on a constant quest to see, hear, smell Lebanon. To make up for years I could never have had anyway because of the war but still felt I owed.Ramzi illustrerer, hvad han mener, med en præsentation:
And now, I have lived here enough to see what I observed rebuilt slowly and day by day destroyed in a single blow. I remember every construction site, every road diversion, every ditch. I remember taking a ride on every one of those bridges when they were fist built. And the innocent children killed were not even born when I first came here.
For those of you who have never been to Lebanon before, and only know the stories and images of death and destruction, I have created this little presentation.
Lebanon and the Lebanese seek peace and celebrate life. But Lebanon is also a country that has withstood and defied degrees of violence and turmoil that would have unravelled a lesser nation.
Som ikke-libaneser, der ikke kender særlig meget til landet, kan det forekomme svært at dele hans optimisme - men det er rigtigt, at Libanon indtil for ganske nylig var et af de rigeste og mest velfungerende lande i Mellem-Østen; for hvert israelsk bombardement bliver der bare længere og længere, til det kan blive det igen.