Så krøb vi til korset?
Jyllands-Postens hjemmeside, kl. 20.47, med meget store bogstaver:
Og en masse æh-er og øh-er og forsvar for valget af tegningerne, men i hvert fald "uafviseligt" en undskyldning.Jyllands-Posten undskylder krænkelse af muslimer
Jyllands-Posten undskylder "uafviseligt" at have krænket mange muslimer med sine tegninger af profeten Muhammed.
-De (tegningerne, red.) var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde, skriver Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, i et brev, som mandag aften blev udsendt på det jordanske nyhedsbureau, Petra.
Og samtidig en opfølgning fra Anders Fogh:
Tag den, Dansk Folkeparti, og tag den, konfrontationssøgende krigsmagere og lus-i-skindpels-sættere på den yderste højrefløj!Fogh tager afstand fra Muhammed-tegninger
... på det personlige plan lægger statsministeren afstand fra tegningerne.
"Jeg har personligt sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg personligt aldrig vil fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker".
Forhåbentlig kan dette få bølgerne til at lægge sig - og forhåbentlig kan det, paradoksalt, øge forståelsen hos de "folkedanske" for, at også muslimer er mennesker med tanker og følelser - som har lige så meget ret til at være her som alle andre. May all of our gods be with us!