Til kamp for ytringsfriheden - statministerens egen dobbeltstandard

Statsministeren mener, ytringsfriheden er truet og bebrejder (stort set alle) danske virksomheder, medier og toneangivende intellektuelle, at de ikke bakker nok op om vores grundlovssikrede ytringsfrihed.
Og det er også rigtigt: Mørke skyer ses flere steder i horisonten, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad statsministeren har tænkt sig at gøre ved følgende helt konkrete trusler mod ytringsfriheden:
- En gruppe danske imamer, der under en rejse til Mellemøsten orienterede i det store og hele sandfærdigt om forholdene for muslimer i Danmark, trues nu med fratagelse af statsborgerskab og deportation - ikke kun af Dansk Folkeparti, men også af selveste vicestatsminister Bendt Bendtsen. Blot fordi de har forsøgt at formidle et billede af, hvad der foregår i Danmark - med andre ord: Blot fordi de har ytret sig.
- Moderate politiske modstandere, herunder Niels Helveg Petersen, Svend Auken og Uffe Ellemann-Jensen, forsøges skræmt fra at ytre sig ved grundløse beskyldninger om landsforræderi.
- Dagbladet Arbejderen og flere andre organisationer tvinges ulovligt, uden dommerkendelse og i strid med Grundlovens bestemmelse om censur til at fjerne en omstridt appel fra Foreningen Oprør - en appel til alle om at protestere mod krigen mod terror, ikke til støtte for terrorisme.
- irettesætte Dansk Folkeparti og vicestatsminister Bendt Bendtsen og garantere, at også danske imamer fortsat har lov til at ytre sig offentligt - på linje med alle andre
- tage afstand fra Pia Kjærsgaards udtalelser om "landsforræderi" og gøre det helt klart, at også regeringens og endog Jyllands-Postens politiske modstandere har og bliver ved med at have ret til at ytre sig, som de vil
- tage initiativ til, at foreningen Oprørs erklæring i protest mod censuren bringes på Venstres hjemmeside og omgående indskærpe overfor politi of anklagemyndighed, at vi ikke har censur her i landet.
Måske statsministerens "forsvar for ytringsfriheden" vitterlig ikke er andet end spil for galleriet og hykleri?
Update:
Foreningen OPRØRs forbudte erklæring kan nu, takket være et spørgsmål fra Enhedslistens Line Barfod, læses på Folketingets hjemmeside. Hvornår kan vi vente at se politiet rykke ud for at få den fjernet?
Via Denmark Online.