Ungdomshuset: Hvor er det dog bare dansk
Ungdomshuset ryddes ikke alligevel, læser vi i Politiken og hører i TV-avisen; det skyldes, at Fogedretten ikke vil gennemføre en udsættelselsesforretning, fordi politiet ikke vil garantere for sikkerheden under en sådan aktion.
Jeg kan ikke helt undlade at kaste lidt malice i bægeret: Kan jeg så selv undgå at blive sat ud af min lejlighed, hvis jeg sammenkalder tilstrækkeligt mange af mine venner, så politiet ikke kan "garantere sikkerheden"? Er vi vidne til den udøvende magts endeligt?
Ret skal være ret: Hvis dette er et eksempel på dansk valenhed, er der naturligvis også noget godt ved, at man ikke bare klør på med knipler og skydevåben, som man såmænd ville have gjort mange andre steder og også tidligere har gjort i København.
Man kan måske også mistænke Fogedretten for ikke at ville tage ansvaret for en beslutning, som det egentlig - så nødig de involverede politikere end vil have det - må påhvile Borgerrepræsentationen og Københavns Kommune at tage.
Jeg mener: For nogle år tilbage besluttede Borgerrepræsentationen åbenbart, at Ungdomshuset ikke længere skulle være ungdomshus, og solgte følgelig bygningen til Faderhuset. Nu kunne man så forvente, at kommunen i forlængelse heraf selv ville tage ansvaret for at aflevere huset uden unge, men det har man i stedet overladt til de nye ejere, som man må formode har købt huset i mere eller mindre god tro og i hvert fald ikke kan lægges til last, at kommunen har besluttet at sælge huset.
Kommunen har altså taget og givet: Først sælger man huset, fordi det ikke skal være ungdomshus, bagefter vasker man sine hænder og bebrejder Faderhuset, at de ikke vil være med til at finde en løsning. Summa summarum: Det fulde ansvar for udviklingen ligger på Københavns Rådhus, hvor man - hvis man endelig ville have Ungdomshuset solgt og afviklet - i det mindste selv burde have stået ved beslutningen og sørget for at få det tømt, for handelen gik i orden.
Eller man skulle have ladet det være ... her har man et selvforvaltende ungdomshus, der så vidt jeg ved er mindst lige så godt fungerende som alle mulige andre steder for unge mennesker, og som ifølge Mavepusteren er Københavns bedste spillested, og dette hus endog drives for latterlige 200.000 kroner om året?
Jeg er sikker på, kommunen hælder langt større beløb ud på langt mindre vellykkede projekter - så hvorfor så megen modvilje mod Ungdomshuset? Vel, måske ene og alene fordi en sådan udløber af 80ernes BZ-kultur ikke længere er politisk korrekt med de blæsende højrevinde?
Det korte af det lange er, at det ikke kun er den klædelige (og formentlig kun foreløbige) afståen fra at bruge vold, der er alt for dansk - den valne modvilje mod at tage ansvar for noget som helst er det i endnu højere grad. Som Mavepusteren siger: Det er politikerne i Københavns Kommune, der har knoldet i det i denne sag - ikke Faderhuset, og ikke Ungdomshuset; og det er selvsamme politikere, der nu burde redde kastanjerne ud af ilden.
I bedste fald ved at bevare Ungdomshuset som selvforvaltende ungdomshus og give Faderhuset en klækkelig erstatning; i næstbedste ved i det mindste selv at tage ansvaret for beslutningen om at sælge huset og selv tage konfrontationen med de unge i stedet for at overlade den til den i sammenhængen sagesløse køber.
Update, kl. 22.00
Rune Engelbreth Larsen har researchet en del og bringer en længere artikel om sagen på Humanisme.dk, hvor han ikke "deler sol og vind lige", men forsøger at skitsere hændelsesforløbet og de bagvedliggende motiver:
Det er selvfølgelig først og fremmest hul i hovedet og sekundært kontraproduktivt for Ungdomshusets sag at bruge vold og hærværk mod Faderhusets pacifistiske medlemmer, over for hvem en opfindsom og uvoldelig modstand ikke blot er det eneste effektive, men selvsagt også det eneste rimelige.Anbefales.
Men det er samtidig fuldkommen evident, at Faderhusets motiv til at købe huset ene og alene er at ødelægge det. At tro, at det gør Ruth Evensens forehavende spor mindre destruktivt end den værste hærværk, blot fordi hun fromt overlader det beskidte arbejde med at smadre inventar og nedrive mure til andre, er at lukke øjnene for Faderhusets åbenlyse hensigter ...