– fordi tiden kræver et MODSPIL

24. May 2006

Vi begraves i papir

 
Reklamer nej tak
Udbredelsen af gratisaviser - alene her i Århus er der tre konkurrerende, MetroXpress, Urban og JP-Århus - har ført til et kolossalt spild af papir og et ikke ringe svineri: Tusinder af mennesker tager hver morgen en avis, smider den fra sig et eller andet sted, samler senere en ny op, hvis man alligevel "lige" skulle læse et eller andet.

Og for hvad? Tilsyneladende for at vi alle kan læse de samme Ritzau-telegrammer, som vi alligevel kunne have læst på nettet, garneret med kommentarer, som de pågældende vel lige så godt kunne have lagt direkte på nettet eller skrevet til at "rigtig" avis.

Nej, selvfølgelig er det ikke for at kommunikere - det er for at sælge annoncer. Og nu beæres vi så ovenikøbet til efteråret, af ikke en, men to nye husstandsomdelte gratisaviser.

Findes der noget bedre bevis på, at vores samfund er for rigt rent pengemæssigt - og for fattigt rent åndeligt - end etn så monumental hælden ressourcer ud tl hvad - til afbrænding og affald, og inden da til udbredelse af discountnyheder, der om muligt er endnu ringere end det, man normalt finder i den trykte købepresse. Hvis en økonomisk depression kunne fri os fra dette uhyrlige spild af penge og papir, ville den falde på et tørt sted ...

Life Sucks skriver også om emnet og supplerer det med et par forslag:
Til de folkevalgte på Christiansborg: Lav en lov som kun tillader at ting jeg har givet tilsagn om at jeg skal modtage må puttes i min postkasse
Til erhvervslivet: Lad være med at annoncere hos medier som bliver stoppet ned i halsen (postkassen) på os.
Til alle modtagerne: Smid avisen tilbage i hovedet på buddet - eller ind på kontoret hvorfra avisen laves/fordeles.
Eller måske dette her, til forebyggelse af yderligere papirspild: For at kunne modtage postomdelte reklamer (adreseløse forsendelser) skal man henvende sig på posthuset, hvor man mod forevisning af legitimation og betaling af et passende gebyr kan få udleveret et klistermærke med påskriften: Reklamer ja tak.

Det ville da i hvert fald gøre det nemmere for folk som mig, som alligevel altid bærer reklamerne direkte fra postkassen over i skraldespanden ...

Kommentarer: