Tag: fremmedhad

Gus Murray – endnu en god mand smidt ud af Danmark

Udlændingestyrelsens håndtering af sager om ophold i Danmark lader nu kun til at have ét rigtigt fokus: At fortolke reglerne så stramt som muligt, så de kan smide så mange som muligt ud af landet.

Det tyder sagen om Gustavus Aird Murray i hvert fald på:

During a 3 month period of unemployment in 2009, Gus received a minor financial aid (Starthjælp) from Københavns Kommune (ydelseservice) without being informed of any implications hereof. However, Københavns Kommune and the Ministry of Immigration have different interpretation of the rules of financial aid, so Gus was asked to pay back the money in February 2010.

However, much to his and our surprise, he was kicked out of Denmark on July 22nd, 2010 despite having repaid the amount invoiced. The reason? Government departments do not communicate, so no one knew exactly, which monies had been repaid. Gus appealed, and after waiting 8 months, for processing, his case was finalized on April 5th, 2011, at which time he was informed that his appeal had been declined and he now has to leave Denmark by the 1st of May, 2011.

We feel that the treatment, Gus has received, is not only unjust but downright inhumane, and that the verdict is even more ridiculous considering that Gus holds two master’s degrees (one from CBS), has successfully started multiple companies and has had a job contract waiting for him prior to the case opening.

Jeg mener egentlig ikke, at folk skal have en bedre behandling, fordi de er “velfungerende”, har job, god uddannelse, osv. … Men jeg mener, at det er oprørende, at systemet fungerer med sådan et minimum af omtanke og kun med fokus på den strammest mulige tolkning af lovens eksakte bogstav.

Hvad blev der af det rummelige samfund, vi engang ønskede for os selv?

Link: Support Gus!

VKO: De fremmede skal ud

Ja, også de velfungerende fremmede. Også dem, der kan og vil tage fat og gøre en indsats. Hvis der fremmede, vil vi ikke have dem her, duer ikke, væk! Anden konklusion er det næppe muligt at drage efter beretningen om, hvordan VKOs brutale apartheid-politik har splittet endnu en dansk-udenlandsk familie:

Op til jul mistede vi et kært familiemedlem. Heldigvis er der ikke tale om et dødsfald, men efter snart halvandet års hård kamp er det stadig ikke lykkedes for vores svigerdatter fra Japan at opnå opholdstilladelse her i landet, og hun har forståeligt nok valgt at forlade sin mand og deres hjem for at rejse tilbage til Tokyo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i en kronik i Jyllands-Posten 27/11 2010 under overskriften ”Danmark er et åbent samfund”, at vi har brug for dem, der kan og vil bidrage til det danske velfærdssamfund, og »Vi skal indrette os sådan, at vi kan tiltrække dygtige virksomheder og medarbejdere, der kan gøre Danmark rigere.«

Virkeligheden er imidlertid en helt anden.

Vores søn Martin blev gift i Middelfart med Satsuki 10/10 2009. Med til festen var hendes forældre og søster fra Japan. Satsuki er 32 år og uddannet lærer, en uddannelse, som hun har fået godkendt i Danmark.

Ud over japansk taler hun et udmærket dansk og engelsk, efter at hun gennem flere år har arbejdet på skift i Danmark (højskole og friskole) og Japan (it-firma og skoler). Martin og Satsuki har kendt hinanden i fem år, og da de sidste år bestemte sig for at gifte sig, ankom Satsuki til Danmark i september, og Fænøsund Friskole stod klar med et arbejde til hende, hvor eleverne glædede sig til at gense hende.

Hun søgte derfor om opholdstilladelse, men fik omgående besked fra Udlændingeservice, at hun ikke måtte arbejde eller deltage i frivilligt arbejde, så længe hendes sag var under behandling. (…)

Martin pådrog sig ved en ulykke i 2002 en hjerneskade, der har medført problemer med koncentration, initiativ og udholdenhed samt nedsat evne til at lære nyt. Derfor valgte han, efter råd fra sagsbehandleren, revalidering i stedet for SU, da det gav ham ret til en lidt længere tid til studiet end den normerede.

Den kommunale sagsbehandler var ikke klar over, at revalideringsydelse i modsætning til SU regnes for en social ydelse, som medfører, at man tidligst kan få ægtefællesammenføring et år efter ydelsens ophør (nu ændret til tre år).

Vi klagede over afgørelsen, da loven siger, at der kan dispenseres, hvis den danske ægtefælle lider af et alvorligt handicap. Efter den obligatorisk langtrukne sagsbehandling i ministeriet fastholdt man her afslaget og henviste de unge til ”at dyrke familielivet” i Japan, da deres tilknytning til dette land var lige så stor som til Danmark.

Dette på trods af, at læger skriftligt havde erklæret, at Martin var ude af stand til at lære japansk og således gøre sin uddannelse færdig i Japan.

Mine fremhævelser. Jeg savner ord for den forbrydelse, der er begået mod denne og alt for mange andre familier.

Familiens læserbrev i Jyllands-Posten: Danmark, vågn op!

S og SF vil give danskerne penge for at forlade landet

Tro det eller lad være, det står der faktisk i partiernes officielle “integrationsudspil“.

På side 3 læser vi nemlig:

For modstandere af demokrati og ytringsfrihed er der en vej ud. Socialdemokraterne og SF vil gå forrest i kampen mod reaktionære og antidemokratiske kræfter. Derfor vil vi også sende det signal, at ingen bør blive i Danmark alene af økonomiske årsager. Det sikres med en udvidelse af den gældende repatrieringsordning, som udvides til danske statsborgere og gøres mere attraktiv ved at beløbet hæves.

Den “nuværende repatieringsordning” er den “skrub af-check”, der til manges vantro og efter forlangende fra Dansk Folkeparti blev indført sidste år, og den har lige p.t. en værdi på lidt over 100.000 kroner. Eftersom beløbet ligefrem hæves, så vil det sige, at alle danske statsborgere, når S og SF kommer til, kan få i størrelsesordenen 200.000 kroner forærende bare ved at forlade landet!

Måske det kræves, at man skal afgive en formel erklæring om, at man er “modstander af demokrati og ytringsfrihed”, men det kan man vel altid komme og sige. Hvis man for eksempel erklærer, at man ikke mener, Dansk Folkeparti burde have indflydelse på dansk politik, er den vel hjemme.

Når S og SF kommer til magten, glæder jeg mig i hvert fald til at finde ud af, hvor jeg skal gå hen for at få min check. Så kan jeg bagefter finde ud af, hvor jeg skal rejse hen for alle de rare penge. I Norge giver staten faktisk penge til indvandrere, der finder sig et arbejde, og så kunne man få noget både for at gå og for at komme.

Men er det virkelig S og SFs alvorlige mening, at de vil betale højtuddannede danske statsborgere for at forlade landet? Hvis ikke, skulle de lade være med at skrive det i deres program.

Tak til VHS for tippet.

Er Danmark et fremmedfjendsk land?

Mange af os møder ikke i hverdagen nogen grund til at tænke over, om Danmark skulle være specielt fremmedfjendsk. Især ikke, hvis vi er pæredanske og følgelig også “ligner” almindelige danskere og taler uden fremmed accent.

Andre er ikke så priviligerede. Den britiske blogger seasonticket citerer en dansk gymnasielærer, der er gift med en amerikansk mand og derfor oplever en lidt anden side af den danske “folkekarakter”, end de fleste er vant til:

I teach English at the Gymnasium level, and every day I am faced with the political wish to improve the English skills of the Danish population. I therefore never dreamt that my husband’s mother tongue would be much of a problem. But I was greatly mistaken. We have had so many bad experiences by now that I have stopped counting. A few examples:

At the doctor’s office: My husband developed a problem with his shoulder and needed physiotherapy. He started attending a weekly training session with four other patients. His Danish was still not good enough to completely follow the instructions from the doctor, however, so he very politely asked the doctor to repeat the instructions in English. This resulted in a very violent reaction from two of the other patients who both agreed that “if you were not willing to learn Danish, you were not entitled to medical care in this country!” The two other patients said nothing.

At the library: My husband wanted to take out a guide to California because we were taking a trip there. I had explained to him that his yellow social security card also worked as his library card, and that he just had to hand the card to the librarian. As he did that and asked – in English – to borrow the book, the librarian responded very rudely that “this was not a valid library card”. When I tried later that same day to take out the same book from the same librarian with my husband’s yellow card, but this time asking her in fluent Danish, I had no trouble at all. This provoked me into confronting her, and she finally revealed her true feelings and said that “foreigners could not be trusted; he was just going to steal the book and take it back home with him!”

At a Copenhagen restaurant: When we go out together, strangers often conclude that I must be foreign too because my husband and I speak English together. Therefore, they often speak their opinion of us very bluntly because they do not think I understand Danish. This also happened in June this year, when we were having lunch outside Palads Cinema in Copenhagen. We were talking, laughing and enjoying each other’s company. Next to us sat two women, one middle-aged and one in her early thirties. Suddenly, the older of the two put her cutlery down very violently and said “We have to find another table! If I have to eat my food sitting next to these foreigners, I will lose my appetite!” The younger responded “I agree! This is Denmark, and there is nothing more disrespectful than people publically talking in their own language like that!” Then they got up and left, while I sat back in disbelief

Sadly, these are not isolated incidents; I could go on. I can honestly say that if I had not been there myself, I would not have believed this about Denmark.

De af os, der ikke selv møder indvandrere af forskellig baggrund til daglig møder som sagt ikke denne ubehagelige side af vore landsmænd – og er derfor ikke klar over, at den er der. Eller hvis vi er, vil vi i hvert fald ikke være klar over det – intet er jo desværre så nemt som at skjule ubehagelige fakta for sig selv.

Den citerede gymnasielærer er også blevet mødt med vantro blikke, når hun har fortalt sin historie – fulgt op af spørgsmålet, om hendes mand måske er sort amerikaner. Ja, for det ville jo forklare det, ikke sandt? Og hvem siger så, at der ikke er racisme i Danmark …

Men nej:

I can only answer “No, he is not African American, he was born in Indiana; a farming state, has German roots, and looks like your average Dane. But that makes absolutely no difference; “Wonderful Copenhagen” is no more! “

Hvis nogen i dag, efter ni år med Dansk Folkeparti praktisk talt i regering, stadig tror, at Danmark ikke er et dybt isolationistisk og fremmedfjendsk land, hvor det er vore fordomme og vore fordomme alene, der reducerer udlændinge til “problemer”, er de blevet vildledt. Hvis nogen stadig tror på glansbilledmyten om Danmark som det “moderne” land, hvor “få har for meget og færre for lidt”, lider de af vrangforestillinger. Desværre. For det var et smukt glansbillede.

Modstandsradioen Danmarks Løver

Nyt magasin på Den 2. Radio – i forlængelse af projektet Danmarks Løver, der blev skudt i gang, kommer nu Modstandsradioen Danmarks Løver, et politisk magasin, der ikke uden humor og selvironi begynder på opgøret mod den racisme, selvtilstrækkelighed og (for nu at sige det lige ud) uanstændige xenofobi, som især Dansk Folkepartis repræsenterer i dag.

Rune Engelbreth Larsen introducerer radioen på sin blog, hvor vi bl.a. hører:

Inspirationen til Modstandsradioen stammer fra kronikken Modstandsbevægelsen mod Pia Kjærsgaards besættelsesmagt, der blev trykt i Politiken i august 2009, og givetvis er den mest kommenterede kronik i Politiken med over 1.000 online-kommentarer.

Som “referenter” stod Malene Fenger-Grøndahl, Flemming Chr. Nielsen og undertegnede, men manifestet blev offentliggjort med en række kulturelle ikoner som afsender: Holger Danske, Aladdin, Den lille havfrue, Lykke-Peer, Pigen med svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver.

En støttegruppe på Facebook, Danmarks Løver – modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt fik i løbet af få uger tusindvis af medlemmer og er i dag oppe på over 31.000.

Nu kommer så Modstandsradioen Danmarks Løver, der “bliver forum for alsidig journalistik med interviews, reportager, analyser, kommentarer og ikke mindst debat om de kulturelle og politiske konsekvenser af mødet mellem forskellige etniske grupper”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Til Ritzau udtaler redaktør Birgitte Rahbek bl.a.: “Vi vil lave journalistik med bid i, og vi vil ikke være bange for at kalde en spade for en spade. Men vi behøver slet ikke at lave propaganda, for virkeligheden overstiger fantasien, for eksempel nogle af de forslag, Dansk Folkeparti stiller, siger hun til Modkraft.dk. (…) Det er vigtigt med en bevægelse mod den glidende legalisering af fremmedhadet i Danmark.” (Ritzau, 16.1.2010).

www.den2radio.dk er en kvalitetsradio med vægt på kultur- og samfundsforhold, som med magasinet RadioNorden også – via nettet – har tråde til det øvrige Norden. Radioen blev oprettet maj 2008 af en række professionelle mediefolk og har på under to år nået et lyttertal på omkring 70.000 fordelt på nettet, internetradio, ipod og podcast. Dertil kommer, at programfladen bringes på 23 regionale og lokale radioer.

Jeg sidder selv og hører det lige nu, og som radio holder det hele vejen. Godt initiativ fra Den 2. Radio, som i sig selv er et godt initiativ i disse DR-nedskæringstider.

Link: Modstandsradioen Danmarks Løver (RSS til podcast).

Tag stilling mod dansk apartheid

På en dansk skole har skoleinspektøren indført en opdeling af eleverne i “danske” og “udenlandske”. Lederen forsvarer sit initiativ med, at elever med “anden etnisk baggrund” kommer fra en “volds- og trusselskultur”, og hvis nogen af dem ikke hepper på det danske fodboldlandshold, får han det til, at de “hader Danmark”. Da vantro forældre kontaktede medierne for i det mindste at råbe nogen op, fik de at vide – bl.a. af nyhedschefen på selveste Politiken – at markedet for den slags historier er “mættet” i øjeblikket.

Nej, det er ikke mig, der siger alle disse ting, men nogle advarende røster i svenske Aftonbladet:

En del säger att den danska så kallade invandrardebatten är mer öppen än den svenska. Att det finns saker man i Sverige ”inte får säga”.

Men när vi nyligen besökte en dansk skola insåg vi hur utbredd rasismen blivit i Danmark. Skolan har delat upp elever efter etniskt ursprung. Det är ingen öppen stämning vi möter på andra sidan Öresundsbron, snarare alltmer diskriminerande och paranoid.

Intervjun med skolans rektor – som finns publicerad på www.gringo.se – är ett av många alarmerande exempel på hur vårt södra grannland utvecklats till en nation där apartheid är en möjlighet.

Ålholm skole i Köpenhamn är på många sätt ett miniformat av det danska samhället.

Rektor Michael Olesen basar över en större mängd elever som representerar huvudstadens blandade befolkning. Under skoltid är det alltså han som har det yttersta ansvaret för eleverna.

Ändå är det Michael Olesen vi hör attackera de muslimska barnen verbalt under intervjun. Han säger bland annat att de ”står för en vålds- och hotkultur”, och använder följande argumentation för att försvara den uppdelning som skolan gjort:

”Folk blir nervösa för sina barns uppväxt. De upplever att muslimer tillhör en annan kultur. Muslimer är våldsamma och stjäl mer, det är ju ett faktum.”

Det här citatet tål att dröjas vid.

”Folk” står införstått för ”danskar”, något de muslimska barnen (många av dem är tredje generationens danskar) alltid står i motsats till i rektorns, många av de danska politikerna och mediernas världsbild.

Samtidigt som rektorn försvarar skolans uppdelning vill han inte förstå varför de muslimska barnen inte känner sig danska. Att de muslimska barnen inte hejar på det danska fotbollslandslaget har dessutom fått honom att tro att de hatar Danmark.

Visst låter det absurt. Men när föräldrar kontaktade danska medier var det ingen som reagerade. Nyhetschefen för en av Danmarks mest inflytelserika tidningar, Politiken, säger att det uppstått en ”mättnad” av såna nyheter. Danska skolor har alltså infört apartheid men nyhetscheferna på de stora redaktionerna tycker inte ens att det är värt att skriva om. Situationen i Danmark verkar inte bara absurd, den är extremt allvarlig.

Hør nu her, Michael Olesen, jeg hepper sgu heller ikke på de danske fodboldbøller, men det er altså ikke, fordi jeg “hader Danmark”. Jeg interesserer mig bare ikke for fodbold. Måske det er sådan lidt det samme med dine elever, eller måske vi bare skal acceptere at det er sådan marginalt OK, om nogen af dem vælger at heppe på Tyrkiet, skulle det komme til en landskamp?

Den svenske avis har så evigt ret i sin bekymring. Tiden er kommet, hvor hver enkelt dansker må overveje at se sig selv dybt i øjnene og spørge: Skal vores land virkelig være Europas racistiske skamplet? Godt ser det i hvert fald ikke ud.

Link: Ta ställning mot dansk apartheid | Debatt | Aftonbladet

Update: Dette er lidt en gammel nyhed, shansen har bl.a. skrevet om den her. Ikke desto mindre finder jeg stadig historien temmelig rystende.

Historisk eksempel: Lyt og lær

“Hatred of Israel, with all the appeal it has for darkened masses at a time of emergency, is not negotiable currency in Germany: this nation has absorbed too much culture to be able to agree to discriminate against citizens who live in the same homeland.”

Dette citat blev bragt i den israelske avis Ha’aretz den 11. november 1932. Fire dage forinden havde avisen erklæret Adolf Hitlers politiske karriere ovre.

Så når der i dag er nogen, som spreder had mod folk med en anden religion end flertallets; når disse folk taler om, hvordan denne trussel sniger sig ind og er ved myrde os alle i vore senge, og som bliver stille, når man spørger, hvad der så skal til for at “løse problemet”; når der sågar er et parti, der lever af at sprede denne form for had og af mange ligefrem anses for at være landets egentlige regering …

Når alt dette sker, og du så ryster på hovedet og griner og siger, at at bliver der alligevel aldrig noget af, for de får alligevel aldrig magt, som de har agt – så tænk bare én gang til på det citat fra Ha’aretz den 11. november 1932 … og se om ikke smilet stivner lidt. Nej, måske muslimhaderne aldrig får magt som de har agt – men jeg er ikke sikker på, det hjælper at stikke hovedet i busken.

Bloganbefaling: Don’t come to Denmark!

Hvordan ser udlændinge på Danmark? Vel, hvis du tager til USA eller Storbritannien, vil du opdage, at de fleste aldrig har hørt om det. Svaret er i almindelighed: “Slet ikke”.

Så er der Oprah Winfrey, der mener, at danskerne er “verdens lykkeligste folk”, og smægter over, hvordan folk får SU og kan lade barnevogne stå på gaden uden at barnet bliver kidnappet.

Men hvad så med folk, der bor her? De er vel fuldt ud lige så taknemmelige over at have fået lov til at bo på denne paradisiske plet på Guds grønne jord, som vi værtsfolk mener, de burde være?

Vel, ikke helt præcist. På adressen somethingmanky.blogspot.com finder vi en blog skrevet af en expat, der er nødt til at dele sine observationer med omverdenen. Bloggens navn er: Warning: Don’t come to Denmark!

Om bloggens formål hedder det:

A few years ago I started collecting immigrant-related newspaper stories from Danish newspaper websites, a kind of digital scrapbook if you will. A great deal gets said about us [foreigners] in Denmark, in forums public and private. We’re extremely popular fodder for the media, and some of the stuff that gets said about us is pretty outrageous. After showing my collection of articles to a friend, it was suggested I put them all online, because, well, people deserve to know what’s going on here.

One of the problems about Denmark is that no one really knows anything about it. It’s kind of small, and you could easily drive through it without noticing. People don’t get to hear much about it, because, well, nothing much comes out of it. Except for ham. That means that just about anything that’s known about it originates from Danes themselves, who, being a generally nationalistic bunch, are a bit biased in their accounts. Most people seem to believe Denmark is a slice of heaven on earth, populated by fabulously happy and tolerant people. And for the most part it is. If you’re a Dane.

Most foreigners who have lived in Denmark will tell you about the darker side of Danish society though, one which Denmark has recently become increasingly infamous for. For Denmark has something of a problem with xenophobia. It’s actually a tightly integrated part of the society, and you’ll find that in most cases, Danes have so endeared themselves to xenophobia that they hate calling it that.

Og her er lidt fra dagens kommentar til regeringens nye tåbelige/uhyggelige forslag om at kunne udvise fastboende udlændinge for helt trivielle forseelser, såsom for eksempel at have deltaget i en demonstration, regeringen ikke bryder sig om:

Every time the Liberals, Conservatives and DF huddle in a room together, you know they’re going to emerge with something like this. It’s like a plot turn in a cheap soap opera. What’s going to happen this week? Brain-damage? Coma? An evil pregnant zombie twin back from the dead?

Every day Denmark slips closer towards a Soviet-era police state with vague and aggressive laws which self-stifle any complainants. Don’t bother protesting if you think it’s unfair – you need government permission for that, and they file it under “T” for trash. And don’t you even dare think of sidestepping the permission, because the Danish police now consider even passive civil disobedience as a violent crime.

[…] So as long as you don’t have citizenship, you are a guest. And they make it really tough to get citizenship. So as long as you’re in Denmark, just shut up and do your job, and be thankful that you are allowed in the greatest country on god’s earth. With lots of hard work, a spotless record and a bit of luck, you might be deemed fit enough to stay for good.

This stupid “guest” routine has to end. When I have guests over, I don’t make them cook dinner and wash the dishes afterwards. A guest who was born in your house is just another term for your kids. So learn to be better parents already. And as for the guests who happen to pull a salary and pay tax, kindly refer to us as the staff, thank you. That’s right bitches – we have the same right to organize and protest as Danes do. Get used to it, because that was part of the deal when you shipped us in to work. We refer you to the fine print on the EU membership form you signed.

Så hvis du gerne vil læse lidt om, hvordan Danmark faktisk opleves med fremmede øjne af folk, der i modsætning til en vis Ms. Winfrey bliver længe nok til at se om bag glansbilledfacaden, er somethingmanky.blogspot.com slet ikke det værste sted at starte.

Link: Warning: Don’t come to Denmark!

Udvisninger og fremmedhad – et fransk perspektiv

Jer er interesseret i teknologisk selvorganisering og nedefra-og-op-initiativer og holder derfor et halvt øje på udviklingen i Bricolabs-projektet.

Efter angrebet på Brorsons Kirke i København sendte jeg derfor en mail til projektets mailingliste for at orientere om, hvor galt det efterhånden er fat her i Danmark.

Bricolabs-deltageren Jean-Noël Montaigne bidrog med et “velkommen i klubben” og en højst ildevarslende beskrivelse af, hvordan “udlændinge” behandles i Frankrig, siden Sarkozy er kommet til magten:

Our police has the same behaviour, and have also flashballs and tasers which they use during protests (5 people have lost eyes with flashballs this last 2 years in France, and many people wounded in the face).

About the immigrants: Every day in France, french police arrests immigrant families without papers. Some of them work in France since 10 or more years, pay taxes, have regular work, have been married by the mayors in the “hotel de ville”, their children born in France, only know France and only speak French, they go to French schools.

These children are most of the time the best students of their class. Most of them are perfectly ‘integrés’, some are not.

The official goal of Sarkosy for 2009 is 28 000 people without paper expulsed. This number has been built during the campaign for Sarko election, after polls on extreme-right electors to know if they would vote for Sarko if he expulses immigrants, and how many.

Police come to arrest families in the morning, sometimes 6 o’clock in the morning, they first put them in a jail for migrants during hours/days (the young children generally don’t understand what’s happening of course, some of them have to explain to their parents when parents don’t speak French…) then they put them on a plane to the country they have left years ago in another life.

Last known case few kilometers from my house, few days ago, with 5 years old girl detained in retention center 16 days before flight to Philipines this week.

Look at these dangerous terrorists menacing France!


Santos family
(http://www.educationsansfrontieres.org/article21761.html)

An action was made and the temporary victory came yesterday …! the campaign of activists (some NGO for migrants like Cimade or Réseau Education Sans Frontière are very good) succeded to liberate them:

http://www.educationsansfrontieres.org/rubrique105.html

even United Nations try to speak to french gov…

http://www2.ohchr.org/english/bodies/crc/docs/co/CRC-C-FRA-CO-4.pdf

We are all immigrants and children of immigrants.

I de fleste tilfælde går det bare ikke så godt, som Sarkozys målsætning om 28.000 udvisninger i 2009 også viser.

Hvad går der af Europa i disse år? I Danmark piner vi folk på flygtningecentre i årevis, hvorefter vi rask væk sender dem tilbage til krigszoner, hvor de ikke har noget netværk; i Italien brænder man sigøjnerlejre af og praler af det, i Storbritannien vansmægter folk i lejre i årevis, hvis ikke de kan udvises, og i Frankrig driver man klapjagt på “illegale”, hvis børn er lige så franske som Sarkozy selv.

Fremmedhadet og de totalitære tendenser kan, som denne historie fra Tyskland og denne historie  fra Frankrig synes at vise, formentlig kun forstås i et større, europæisk eller vestligt perspektiv. Godt ser det ikke ud, hvis vinden ikke snart begynder at blæse et andet sted fra.