Hvis man for bare et halvt år siden pippede en lille smule om at direktørlønningerne i erhvervslivet steg uden proportioner med virkeligheden, var regeringen og dets tro undersåtter der som små saftige søm. Der var ingenting at komme efter, disse hæderlige borgere havde et kæmpe ansvar, og skulle derfor belønnes med aktier, løn og gyldne håndtryk. Ellers havde man ikke en chance for at klare sig i den internationale konkurrence om cheferne, og hvem gad at have et så stort ansvar hvis ikke lønnen var tilsvarende.
Sådan har sangen om det retfærdige i kæmpe lønninger til lederne lydt i mange år. Men hvad så nu, da luften er gået ud af ballonen, og stort set samtlige bankdirektører i Danmark har vist sig at være inkompetente, risikoryttere med lemminge-mentalitet? Uansvarlige mennesker der ikke var deres ansvar værdigt?
Stort set alle andre steder ville sådanne afsløringer medfører massefyringer. Hvis man er uansvarlig bør man fjernes fra sit arbejde. Men kun én bankdirektør (Roskildes) er blevet fyret, alle andre sidder tilsyneladende fast på pinden. Måske fordi de endnu mere uansvarlige bestyrelser har udstyret dem med kontrakter hvor en fyring vil medføre millionudgifter og gyldne håndtryk.
Lad os håbe krisen lærer befolkningen én ting. At ingen er værd en løn på mange, mange millioner. Og at selv den mest højtbesugne bankdirektør eller direktør blot er en hovedløs lemming. Og at VK og DFs forsøg på at virke som strammere i forhold til erhvervslivet er en af de største kovendinger i dansk politik, man har set længe.
Link til det populistiske partis desperate forsøg på at glemme dets holdninger