På vegne af danskere, der ikke følger traditionen om, hvad det vil sige at være dansk
– frit efter George William Russell (1867-1935)
Udanske er vi, siger de, fordi vore længsler strejfer vidt fra deres glemte harmoni, den gamle drøm, som nu er slidt. Vor store fortid ejer de, hvert råd, hver dåd, hvert ry, hver by hvis storheds dage er forbi men endnu overgår det ny. De maner fortidsånder frem fra grave, hvor vore helte lå. De genfortæller, former dem vil mønt på deres tårer slå. Og de vil drage os med ind i deres gamle klagesang, som med en udslukt ild i sind en død kultur fra graven tvang. En dødekult er ej en kult som vore hjerter gerne så, skønt fortidsheltene blev fulgt af ham med tornekronen på. Vi svarer dem med hånlig trods: "Vi er ej blot af dette land! For kimen til noget nyt vi slås, en verden født af livets vand! For os er Danmark meget mere end det, vi indtil nu har set; vore fremtidshåb er også flere end gamle sagn om set og sket. Hver slægt kan følge slægters gang og lyde deres fædres skik - kan bøje sig for tidens tvang og traditionens rå logik. Dén trygge ro er ej for os - de få, vi er, vil mødes i vor troskab til dén livets fos, det lys, vi mærker indeni. Vi vil ej noget dansk forsmå, men vil dog hellere kæmpe for det Nyes spæde kim så små end gøre svunden storhed vor. Vi fører intet banner frem, vil kun de unge ét råde give: Hav dog jeres hjertes dør på klem for Livets gyldne kætteri. Gendigtet af Carsten Agger efter Russells digt "On behalf of some Irishmen not followers of tradition".Dette digt blev torsdag d.11. marts oplæst til Åben Poetisk Scene i Løve's Bog- og Vin-café, Nørregade i Århus sammen med Gå gennem ild og Tanker om kvinden.