– fordi tiden kræver et MODSPIL

09. Apr 2007

Padosan

 
Padosan
- af Philip Lutgendorf

Den vigtigste kvalitet ved denne skøre komedie (som i rulleteksterne annonceres som Mahmood Productions' "første ambitiøse spillefilm") er dens kærlige satire over en verden, der sjældent vises i kommercielle film: Et miljø af nordindiske middelklassehinduer i en lille provinsby. Som i en af Shakespeares komedier, eller som i en prahasana (farce) indenfor sanskrit-dramaet, er dens forskellige typer - den godhjertede tåbe, den lystne, ældre Rajput, de småtossede skuespillere i en tredjerangs-teatertrup og deres opfarende, betelblads-tyggende instruktør, og den hindi-maltrakterende sydindiske danselærer - alle let genkendelige trods de overdrevne karikaturer, og deres sprog - rigt krydret med (ofte sarkastiske) folkelige talemåder og humoristiske henvisninger til hindu-mytologien - er også lige i øjet.

Læg hertil stærke præstationer fra en talentfuld rollebesætning, som alle lader til at more sig herligt (inklusive filmens producer Mahmood som den meget forhånede Madrasi), og man har en farverigt charmerende omend noget let underholdning.

Bhola med det meget passende navn ("simpel" eller "naiv", spillet af Sunil Dutt), en 26-årig mand, som henter sin livsklogskab fra en from Sansar Shastra ("lærebog om livet") skrevet på sanskritiseret hindi, bliver forarget over sin Mama eller onkel på mødrene side (Om Prakash), da denne, en styrketrænende Rajput som er skilt fra sin kone, planlægger et nyt ægteskab med en smuk ung kvinde. Da det nu går op for ham, at han ifølge shastraen selv burde gå ind i grihasth ashram eller livsperioden som gift husholder, begynder Bhola at søge efter et passende parti - og falder straks pladask for den langbenede Bindu med de lange øjenvipper (Saira Banu), da de tilfældigt mødes ved en sø (dette efter Bindus fremragende introduktionssang, Main Chali eller "afsted med mig", som bliver sunget mens hun og en gruppe veninder cykler rundt ude på landet).
Padosan: Bindu og hendes 'Master'

Ikke nok med det: Da Bhola nu flytter ind hos sin elskede tante (hans Mami, onkelens fraskilte kone) opdager han til sin fryd, at den smukke Bindu er hans padosan ("kvindelig nabo"), og at deres vinduer ligger lige overfor hinanden, kun adskilt af en smal gyde. Den eneste hage ved Bholas planer om ægteskab er nu, at (a) Bindu mener (med en vis ret), at han er et fjols, (b) hun bliver ivrigt kurtiseret af sin servile danselærer, en idli-spisende tamilsk brahman med glatbarberet hoved ved navn Pillai (spillet af Mahmood, som påkalder sig samtlige politisk ukorrekte nordindiske fordomme om dem sydfra), og (c) det er lige præcis hende, som hans liderlige gamle onkel ligger i forhandlinger om at gifte sig med.
Padosan: Bhola og Guru

For at overvinde disse forhindringer skaffer Bhola sig hjælp fra sin ven Guru Vidyapati (Kishore Kumar), leder af en kikset lokal teatertrup, hvis repertoire skifter mellem persiske romancer som Majnu og Laila og mytohistoriske hinduskuespil. Guru beslutter, at vejen til denne kvindes hjerte er gennem hendes ører (dvs. gennem sang), men eftersom Bhola (blandt talrige andre fejl) er aldeles tonedøv, må Guru (i kraft af en charmerende satire over traditionen for synkroniseret sang) låne ham sin sangstemme, som han gør kur til Bindu tværs over gyden, med kærlighedssange som Mere saamnewali khidki ("Vinduet overfor mit," som blev et hit, især for unge storbymænd, som sang for piger i huse lige ved siden af - endnu en pointe er, at selvom dette naturligvis ikke er optaget med synkron lyd, er det den berømte sanger Kishore Kumar selv, der lægger stemme til).

Efter en lang række forviklinger (og otte sange, herunder en vanvittigt morsom duel mellem de to mestre, Ek chatur naar - "en klog kvinde" - der gør grin med nord- og sydindisk sangstil), ender Bhola med at få sin brud, og den arme tamil må nøjes med at spille shehnai til det shaadi (bryllup), der skulle have været hans eget.
Padosan, Bhola, Guru etc

PADOSAN, Indien 1968. Instrueret af Jyoti Swaroop med manuskript af Rajendra Krishan efter novelle af Arun Chowdhury.

Update/PS:
Den gl. redacteur siger:

Jeg har ikke andet at tilføje til Philips gæsteanmeldelse end, at det er en af de morsomste film, jeg har set i mange år - Kishore Kumar rules!

Og så er vi selvfølgelige taknemmelige for, at Philip har givet tilladelse til, at vi kunne bringe hans anmeldelse.

Kommentarer: