– fordi tiden kræver et MODSPIL

19. Sep 2007

Linux, GNU/Linux, Ubuntu... hvad betyder et navn?

 
Gnu + Linux
Jeg nævnte forleden, at det er "mere korrekt, men også mere omstændeligt" at betegne det operativsystem, man plejer at anbefale folk, der gerne vil bruge fri/open source-programmer på deres computer, som "GNU/Linux", men at vi alligevel for det meste vælger at bruge den kortere, mindre korrekte men mere udbredte variant og kalde det "Linux" slet og ret.

Men hvad betyder denne forskel – hvad er en GNU, og hvorfor er det ene mere korrekt end det andet?

For at forklare dette er vi nødt til at se lidt på bevægelsens historie.

GNU-projektet blev grundlagt i 1983 af systemprogrammøren og geniet Richard Stallman, da han opsagde sit job i frustration over, hvad han oplevede som kommercielle begrænsninger i sin frihed til at virke som programmør.

Herefter viede han sit liv til at skabe et nyt operativsystem ved navn GNU (en forkortelse for GNU's Not Unix!), som skulle være helt frit i den betydning, at alle skulle have lov til at rette i det og give det væk.

Dette projekt arbejdede Stallman og den organisation, han stiftede (Free Software Foundation), på i mange år og med betydelig succes, idet man bl.a. fik skabt nogle af verdens mest effektive og populære programmeringsværktøjer, hvoraf man især kan fremhæve tekstbehandlingsprogrammet emacs, compileren GCC og den tilhørende debugger gdb, der alle regnes for at være blandt verdens bedste og mest udbredte værktøjer af deres art.

I begyndelsen af 90erne var GNU-systemet således stort set fuldstændigt bortset fra den ikke helt lille detalje, at man stadigvæk manglede selve "kernen" - den del af systemet, som har ansvaret for at tale med og styre computerens hardware.

I 1991 skete der det, at en ung finsk studerende ved navn Linus Torvalds skabte en primitiv operativsystemskerne, inspireret af UNIX og datalogen Andrew S. Tanenbaums MINIX-system fra 1987.

Linus delte sin nyskabelse med de øvrige deltagere på en Usenet-gruppe eller online debatforum ved navn comp.os.minix, og det blev hurtigt klart, at hvis man rigtigt skulle kunne køre med den nye kerne, var der brug for nogle værktøjer.

Nu var det så heldigt, at Linus havde gjort den nye operativsystem-kerne tilgængelig under samme vilkår som GNU-værktøjerne, nemlig under den såkaldte GNU General Public License, og Linus og de øvrige entusiaster begyndte straks at få GNU-værktøjerne og diverse andre frit tilgængelige programmer porteret til den nye kerne.

I løbet af de næste par år blev det klart, at det, der var begyndt som et rent hobby-projekt, faktisk havde udviklet sig til et system, man virkelig kunne bruge til noget - under navnet Linux (og opkaldt efter Linus Torvalds).

Opsplitningen mellem de to meget aktive komponenter Linux og GNU begyndte imidlertid at skabe splittelse og skænderier, og da de første kommercielle Linux-distributioner kom, begyndte Stallman samtidig at bede folk om at kalde systemet for "GNU/Linux" i stedet for blot Linux - fordi der i virkeligheden var tale om GNU-systemet ovenpå den kerne, som hed Linux og var udviklet under ledelse af Linus Torvalds.

Mange har kritiseret Stallman for denne tilsyneladende stivsindede og af og til også noget trættende insisteren på at få så meget som muligt af æren for Linux' popularitet (du kan læse Stallmans egne argumenter for at insistere på navngivningen her), så det er måske værd at nævne, at det lige så meget blev set som et forsøg på at forene kræfterne:

Mange af de nye Linux-brugere vidste ikke, hvad GNU-projektet var for noget eller at de selv var brugere af GNU-systemet, og hvis man som f.eks. det meget politisk bevidste Debian-projekt altid insisterer på at sige GNU/Linux, kunne der ikke være nogen tvivl.

"It was more for unity than for credit," som Debians grundlægger Ian Murdoch udtrykker det.

For frihedsapostlen Stallman er der naturligvis også et klart politisk aspekt: Fri software-bevægelsen og GNU-projektet har altid handlet om politisk frihed.

Hvis man så tager en kerne og bruger GNU-værktøjer og GNU-brugerprogrammer til at bygge et færdigt operativsystem op omkring den kerne og kalder det færdige system "Linux" - så har vi en situation, hvor GNU-projektet pludselig har millioner af brugere - uden at nogen nogensinde har hørt om hverken det eller "fri software"!

Men hvis brugerne aldrig har hørt om fri software, hvordan skal de så bære sig ad med at værne om den frihed, systemet giver dem, nemlig friheden til at forstå og påvirke deres egen hverdag, deres egen infrastruktur?

Derfor virker det fornuftigt at kalde det færdige system for GNU/Linux: Fordi ethvert såkaldt "Linux-system" er bygget af GNU-værktøjerne oven på en Linux-kerne, og de derfor er mindst lige så meget GNU som Linux - og fordi GNU-projektet historisk set var selve forudsætningen for, at Linux overhovedet kunne blive til noget (for hvis GNU-projektet ikke havde eksisteret, havde der ikke været nogen gratis værktøjer, som Linux og hans fæller kunne have tilpasset til den nye kerne).

derfor er det altså, som jeg begyndte med at sige - at det korrekte navn for det operativsystem, vi plejer at kalde "Linux" egentlig er "GNU/Linux".

Nogle systemer, som f.eks. Ubuntu, vælger at styre uden om denne kontrovers ved slet ikke at kalde sig noget med "GNU" eller "Linux" - Ubuntu er således slet og ret "Ubuntu", et afrikansk ord, der betyder menneskelighed overfor andre, en afrikansk filosofi, som systemets grundlægger netop også ønsker at videreformidle til dets brugere.

Men nu skulle det altså være klart, hvad jeg mener med, at det i mere formelle sammenhænge, og når vi taler om operativsystemet i modsætning til blot kernen, altid er det mest korrekte at sige "GNU/Linux" - som der da også gøres ganske konsekvent f.eks. på Debians hjemmeside.

Når det så er sagt, så mener vi her på siden, at man i mindre formelle, mere dagligdags og normalt kommunikerende sammenhænge bør følge den almindelige sprogbrug på området - og nøjes med at kalde det "Linux".

By now, I think I earned it ... og hvis Danmark en skønne dag skulle udvikle sig til lidt mindre af et uland på fri/open source-fronten, kan vi jo altid tage det op til fornyet overvejelse.

Kommentarer: