– fordi tiden kræver et MODSPIL

14. Jun 2005

Gyserforsider galore

 
Eerie 12
Fra min barndom husker jeg GRU og Interpresses øvrige gyserudgivelser, der skiftevis tiltrak mine små uskyldige øjne og skræmte livet af deres bærer.

Senere lykkedes det mig at slå kløerne i mere intelligente og raffinerede gysere i skikkelse af Williams' store Skræk-bog med EC-serier fra 1973 samt Interpresses forsøg med samme i midt-slut-firserne - men de Warren-udgivelser, som især GRU var baseret på, var nu på ingen måde uefne.

Gathering Darkness har nu samlet omslagene fra alle de tidlige Eerie, Creepy og Vampirella, som de danske blade GRU og VAMPIRELLA byggede på, og omslag fra ECs udgivelser er på vej - en fascinerende samling af kunstværker fra en tid, hvor der virkelig var gyserserier til.


13. May 2005

Orgie i Disneyland

 
Disneyland Memorial Orgy

Paul Krassner, i 1966 redaktør af bladet The Realist, fortæller:
When Walt Disney died, in 1966, I somehow expected Mickey and Donald Duck and all the rest of the gang to attend the funeral, with Goofy delivering the eulogy and the Seven Dwarfs serving as pallbearers. Disney was their Creator, and he repressed all his characters’ baser instincts, but now that he had departed, they could finally shed their cumulative inhibitions and participate together in an unspeakable Roman binge, to signify the crumbling of an empire.

On behalf of my magazine, The Realist, I contacted Mad’s Wally Wood and, without mentioning any specific details, told him my general notion of a memorial orgy at Disneyland ...
Fra LA Times - via BoingBoing.


17. Apr 2005

Free Comics

 
Free Comics I min søgen efter inspiration til en helt anden slags indlæg gik jeg i dag ned på min stamcafé for at meditere over en capuccino (vel, egentlig var det varm chokolade og jeg har slet ikke nogen stamcafé, men det andet lyder mere checket).

Midt i mine dybe tanker faldt mit blik pludselig på noget, jeg ikke havde set før: Et lille hæfte, hvis titel lokkende proklamerede: Free Comics.

Jeg samlede straks hæftet op, og ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var præcis, hvad det gav sig ud for: Et nyt (sådan da!) tegneserieblad, der uddeles gratis. "Hvordan &/&%%¤&%!!! mon de financierer det," nåede jeg at tænke, inden jeg fik åbnet bladet, og det lidt skuffende svar sprang mig i møde. Selvfølgelig. I en tid, hvor bybilledet om morgenen nærmest overtages af uddelere af gratisaviser, hvor sagesløse forbrugere med en postadresse begraves under en syndflod af papirbaseret spam, og hvor end ikke et busstoppested kan opføres uden en sponsor, var det kun et spørgsmål om tid, før nogen ville lancere et reklamefinancieret tegneserieblad.

Ikke, at reklamekoncentrationen er specielt stor - i nr. 16 og 17, som er de eneste numre, jeg har set, er der reklamer på 12 ud af 32 sider, hvilket er aldeles OK.

Men holder konceptet så? Er bladet så at sige de 0 kroner og 0 øre værd, som vi giver for det? Vel, det er trist at måtte sige, at selvom bladets bidrag alle er indenfor den humoristiske genre, er de fleste af serierne noget umorsomt skrammel. Dette gælder "perler" som Anders Brønseruds OTTO, Jacob Rask Nielsens KLOVN!, Johan F. Krarups KENNETH KANIN med flere andre, som jeg er uretfærdig nok til ikke at orke også at remse op.

Eneste lyspunkt blandt de "gennemgående" serier (de, som er med i både nr. 16 og 17...) er Frederik Risoms STRIBERIER. Den er til gengæld dybt professionel og herligt, hylende morsom - en af de bedste, nye danske tegneserier, jeg har set meget længe (se eksempel herunder). I nr. 17 er der også en god, lidt længere serie af Ole Comoll ("Ham Sangeren") med en finurlig pointe, og en enkelt side ("Kejserens nye Klæder") af Henrik Rehr, der er værd at læse.

Hovedindtrykket er, at det er for kedeligt, noget i retning af "Ude og Hjemmes Tegneserier" (afløseren for Skipper Skræk ...) med kun humoristiske serier - eller måske som Serie-Magasinet i dets absolut dårligste stunder efter Carsten Søndergaard havde overtaget redaktørposten.

Nu skrev jeg lidt syrligt om bladets status som gratis og reklamefinancieret - men man må indrømme, at reklamerne følger konceptet og er noget ud over det sædvanlige. En reklame for "Animation Workshop" på "The Drawing School" får selskab af proklamationer som: "Er du Star Trek-entusiast? Det er vi!" med løfte om "Kun 799,50 pr. sæson". Og på tegneseriesiden er der som sagt lyspunkter, dels i Comolls og Rehrs bidrag til nr. 17, dels i Frederik Risoms pragtfulde STRIBERIER, som er af de oplevelser, der er med til at gøre livet lidt mere værd at leve og Danmark lidt mere værd at leve i.

Ser jeg bladet en anden gang, vil jeg samle det op igen - dels på grund af Risoms bidrag, dels for at more mig over reklamerne. Og i mellemtiden håber jeg så, at redaktøren og/eller de øvrige tegnere har oppet sig gevaldigt!

Free Comics nr. 16 og 17. Uddeles gratis, bl.a. i boghandler og på caféer. Årsabonnement: Kr. 350,-, bestilling på www.freecomics.dk. Kan også læses online.
Striberier


31. Mar 2005

Sin City

 
Sin City - tegneserie og
film
Er der mon andre end mig out there, som holder af Frank Millers tegneserier?

I så fald synes I måske også, det er spændende med den nye filmudgave af Sin City - mon den kan leve op til sit forlæg? (I egentlig forstand kan den naturligvis ikke - en tegneserie er noget helt andet end en film, og dens særlige stemning kan altid kun tilnærmelsesvis, aldrig helt, omplantes til et andet medie.)

Vel, uden at have set den er der her en sammenligning mellem tegneserien og filmen, billede for billede - og om ikke andet må man sige, det ser overbevisende ud!
Via La Petite Claudine.


28. Mar 2005

Ny superhelt: The Golem

 
The Golem -  
israelsk     
superhelt

Ny israelsk superhelt på kabbalistisk grundlag, kendt som The Golem. Eller, som det forklares her:
Israel's first "nanotechnology-powered" superhero is now available in English at ynetnews.com. Cartoonists Eli Eshed and Uri Fink collaborated on "The Golem," which is a perfect name for the product of science gone awry.

Golems are clay creatures of Jewish legend brought to "life" by rabbis who can master the correct Kabbalistic incantations. Mary Shelley was said to have been inspired by them when she created Frankenstein. The most famous of these Jewish Frankensteins was the 17th century Golem of Prague, created out of clay and brought to life with one word, "emet" ("truth"), placed on its forehead by Rabbi Jehudah Loew.

En superhelt drevet af kabbalistisk (humoristisk) nanoteknologi, mao. Check it out! Via BoingBoing.


<< Sidste 10