Så blev Thor Möger smidt ud af skatteministeriet med fynd og klem. Sjældent har en fyring været så fortjent, af SFs første skatteminister og en horribel en af slagsen. Pressen er fyldt med lovprisninger af hans taktiske talent, men hvis dette talent bliver brugt til at gennemføre elendig politik, så gør det bare alting værre.
Mögers eftermæle er naturligvis primært skatterefomen. En skattereform det blev solgt på at nu skulle folk der arbejdede have mere. Dem der sled og slæbte. Lavede leverpostejmadder om morgenen.
Problemet er naturligvis blot at skattereformen er hamrende skæv. Kun én af VKOs reformer var mere skæv, hvilket siger ikke så lidt. Den tog fra de fattigste og gav til de rigeste. Dem der ikke æder leverpostej.
Dem der tabte på reformen var dem på overførselsindkomster – det var kontanthjælpsmodtagerne, dagpengemodtagerne og førtidspensionister. Herunder også de handicappede. Man må håbe det faktum at Möger brugte sit talent på at tage penge fra de blinde og syge og gav dem til bankdirektørerne gør ham uspiselig som minister senere.
At en SFer gør den slags legitimerer naturligvis at en kommende borgerlig regering rykker endnu længere til højre. Og det bliver Mögers arv. Et polariseret Danmark. Et fattigere underdanmark. Øget kriminalitet. Øget social usikkerhed. Mindre social mobilitet.
Men sikke et talent.