Internettet er under angreb

Pressemeddelelse fra Hanne Dahl, MEP for Junibevægelsen:

På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.

”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart
godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.

Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.

Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/

Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.

”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”

”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.

Link: Internettet er under angreb!

Læs også:
Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
Borgerrettigheder på Internettet

6 thoughts on “Internettet er under angreb”

  1. Jeg fik den tilsendt pr. email. Går ud fra, den kommer op på hjemmesiderne. Du kan selv ringe til Hanne Dahls pressemedarbejder, hvis du ikke tror på mig:

    “For yderligere information eller interview kontakt venligst:

    MEP Hanne Dahl, Tlf: 2288 1538

    eller

    Jonas Ludvigsen, Kommunikationsmedarbejder, Tlf: 2234 9822”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.