Category: Politik

‘The alternatives could not be more black and white’

Thomas Friedman skriver i New York Times om McCains forvandling fra “grøn” kandidat til “klimaskeptiker” og lakaj for olieindustrien:

Given the fact that Senator McCain deliberately avoided voting on all eight attempts to pass a bill extending the vital tax credits and production subsidies to expand our wind and solar industries, and given his support for lowering the gasoline tax in a reckless giveaway that would only promote more gasoline consumption and intensify our addiction to oil, and given his desire to make more oil-drilling, not innovation around renewable energy, the centerpiece of his energy policy — in an effort to mislead voters that support for drilling today would translate into lower prices at the pump today — McCain has forfeited any claim to be a green candidate.

So please, students, when McCain comes to your campus and flashes a few posters of wind turbines and solar panels, ask him why he has been AWOL when it came to Congress supporting these new technologies.

“Back in June, the Republican Party had a round-up,” said Carl Pope, the executive director of the Sierra Club. “One of the unbranded cattle — a wizened old maverick name John McCain — finally got roped. Then they branded him with a big ‘Lazy O’ — George Bush’s brand, where the O stands for oil. No more maverick.”

Han har nu slået sidste søm i kisten ved at vælge en vicepræsidentkandidat, der vil bore efter olie i Alaskas fredede nationalpark Arctic National Wildlife Refuge.

Hvis McCain  står og mangler et godt slogan til valgkampen, har jeg en idé. Hvad med FOUR MORE YEARS?

Anti-islamismen og nynazismen hånd i hånd

Se godt på dette billede, som jeg har lånt ovre fra Hodjas blog og tillader mig at gengive her i dokumentationsøjemed (Snaphanen har bragt ca. det samme billede her) Billedet er nu fjernet efter ønske fra fotografen – gå ind på en af de andre blogs for at se det. Det forestiller Gisèlle Littman, også kendt under navnet Bat Ye’or, fotograferet sammen med sin mand David Littman og Filip Dewinter, som er et fremtrædende medlem af det ny-fascistiske belgiske parti Vlaams Belang.

Hvad er Dewinter og Vlaams Belang for nogle størrelser? Vel, lad det være nok her at konstatere, at Dewinter ikke er nogen rar mand. På højrebloggen (lavet af en Little Green Footballs-læser, for at det ikke skal være løgn) The Outraged Spleen of Zion lavede man lidt research på ham og offentliggjorde det under titlen “Now is Dewinter of our discontent“. Jeg vil opfordre enhver til at gå over og læse den omfattende baggrund – hvis man gerne vil vide mere, har selveste Little Green Footballs og dens bagmand Charles Johnson undersøgt Vlaams Belang ret grundigt og fundet meget omfattende beviser på deres White Power-politik og nynazistiske forbindelser.

På The Outraged Spleen of Zion konkluderer man:

The White Power Neo Nazi movement needs to use people fighting jihad like us as political cover, they desperately need us to be the beard.

DeWinter is a major player in that world. (…)

The White Power movement has risen on the ashes of 9/11… It is a genuine, serious, international worldwide movement.
It is very organized.

DeWinter is in the thick of it and he happens to be a very major player with very major aspirations. He is a very ambitious boy.

Their sponsoring of the CounterJihad Europa conference was all about this.

They are in the process of BRANDING

If you told me this 13 days ago I would have laughed in your face.
I openly challenged everyone on LGF on it at the outset and did not want to believe it myself.

Dewinter er altså for meget selv for folk på den berygtede og indædt højreorienterede hjemmeside Little Green Footballs.

Så her er et interessant spørgsmål: Ved Bat Ye’ors støtter i Danmark, fra Bent Blüdnikow over Trykkefrihedsselskabet med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix i spidsen til de mere ekstreme højrebloggere,  at hun tilsyneladende glad og tilfreds omgås nynazister af den værste og mest giftige slags?

Øyvind Strømmens Eurofascism-blog har i øvrigt også en længere række af artikler, hvor han peger på kontroversen over Vlaams Belang i Little Green Footballs og til hudløshed dokumenterer, hvem Vlaams Belang og Filip Dewinter er – læs dem her.

Læs også:

Touché: En kenyaner og en vred araber

Angry Arab skriver om Barack Obamas kandidatur og postyret omkring det, især i USA:

The rise of Barak Obama, regardless whether he will win or not, will now allow Americans to engage in their favorite sport: self-praise and self-congratulations. You remember what Alexis de Tocqueville had said about Americans: “The Americans, in their intercourse with strangers, appear impatient of the smallest censure and insatiable of praise. . . . They unceasingly harass you to extort praise, and if you resist their entreaties they fall to praising themselves. It would seem as if, doubting their own merit, they wished to have it constantly exhibited before their eyes.” I say this because I already hear words about how great it was for America to have an African-American rise to the highest position (or candidacy more accurately). I mean, women led empires and countries centuries before it has ever happened in the U.S.–and it still has not happened. The French revolutionaries sat a freed slave in the National Assembly almost right at the same time when Thomas Jefferson wrote his Notes on the State of Virginia in which he compared African-Americans to monkeys. Also, many white Americans love to say: how far we have gone. Many African-Americans prefer to say: how far we have to go.

As’ad tilføjer, at det nok også er værd at spørge, hvor “vi” i det hele taget er på vej hen.

Måske det vitterlig er mere bemærkelsesværdigt, at kandidatens race eller køn overhovedet stadig kan være afgørende for folks stemmer, end det er, at USA nu er kommet så “langt”.

Og måske der bliver mere end rigelig lejlighed til at minde amerikanerne om dette,  når og hvis Obama bliver præsident.

Nyhedsavisen går ned med flaget

Som vi læser i Politiken – konkurrenterne glæder sig ikke overraskende.

Det gør jeg egentlig også – Nyhedsavisen har udmærket sig ved en helt enestående overfladisk journalistik, et forvirrende layout og en aggressiv markedsføring, der har ført til Danmarkshistoriens vel nok største spild af papir. En tid fik vi den sågar uopfordret smidt i brevsprækken hver morgen, så en del af min faste morgenrutine blev at smide den ulæst i affaldsskakten (jeg skulle have smidt den i en postkasse i stedet, mærket “Retur til afsender” og “modtager betaler portoen”).

For min skyld måtte den faktisk gerne tage de andre gratisaviser med sig. Ritzau-journalistikken underminerer hele forestillingen om journalistisk research, og avisernes evige kamp om læsere og annoncekroner har ført til et enestående svineri i de større byer. Jeg plejer ikke at læse papiraviser, men hvis jeg endelig skal, vil jeg hellere betale for en med lidt kød på end plages med de “gratis” varianter.

Mere interessant er det, hvad der så sker med hele Nyhedsavisens blog-univers. Hjemmesiden forsvinder vel, artikler forsvinder, kommentarer forsvinder – vil vi se en storstilet migrering til Blogger, Urbanblog og Smartlog?

Men det er en mindre komplikation – Nyhedsavisens bloggere og kommentarskrivere skal nok finde andre steder at gå hen, eller måske endda andre ting at tage sig til. Som wolf også gør opmærksom på, har Nyhedsavisen “udmærket sig” ved et meget højtråbende og ubehøvlet kommentarunivers, som ikke vil blive savnet.

I det store billede: One down, tre to go.

“Alle stormes moder”

Orkanen Gustav har kurs mod New Orleans, og noget tyder på, at man har lært lektien efter Katrina:

Præsident George W. Bush har erklæret Louisiana, Mississippi og Alabama i nødretstilstand.

I modsætning til orkanen Katrina for tre år siden, hvor fattige borgere i New Orleans uden egne transportmuligheder blev efterladt i byen, så er der denne gang et stort nødberedskab, så alle, der ikke selv kan komme ud i egen bil, vil blive transporteret ud af busser.

Da Katrina ramte New Orleans var der intet nødberedskab, og konsekvenserne kan ses i Spike Lees TV-film om katastrofen, som DR2 faktisk sender tredje afsnit af i aften. Lad det her være nok at sige, at ikke var godt, og at det gik meget værre end nødvendigt på grund af ren og skær inkompetence og ligegyldighed fra myndighedernes side, hvilket var underligt at se i netop USA – det er trods alt ikke hver dag, et land er ved at miste en vigtig storby.

Må man gerne lyve for Folketinget?

Hvis man altså er minister?

Birthe Rønn Hornbech står ikke så hårdt på folks rettigheder efter loven, som hun burde, og hun lyver også gerne for Folketinget om det, skriver Politiken:

[Da hun i maj underrettede Folketinget om reglerne], undlod hun at fortælle, at to ugers arbejde i et andet EU-land efter alt at dømme er nok til, at danskere kan få deres udenlandske ægtefælle med sig hjem.

Den 16. maj var ministeren i folketingssalen, hvor hun netop blev spurgt til disse regler, men ministeren svarede:

»Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det«.

Men det svar er i strid med, at Birthe Rønn Hornbech dagen forinden i et mailsvar fra Udlændingeservice havde fået oplyst, at »det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt«.

Birthe Rønn Hornbech er måske ved at få problemer, hvilket ikke kan undre, ministrenes pligt til at informere Folketinget om, hvad der foregår, taget i betragtning.

Men det er jo ikke bare det: Hvad er egentlig konsekvensen af ministerens tilbageholdenhed med at oplyse om de rigtige regler for dem, det går ud over, nemlig de dansk-udenlandske ægtepar, der ikke kan få lov at bo i Danmark? Og hvem tror man, man gavner, ved at nægte danske statsborgere at bo i deres eget land med deres familie?

“Magtmisbrug” er vist det eneste ord, der kan beskrive regeringens og ministerens adfærd i denne sag.

Se også: Den danske Nürnberg-lov

14-årig dyrlægesøn udvises som “uintegrerbar”

Ahmet, den 14-årige søn af dyrlæge Nevzat Barut fra Tønder, har modtaget et brev fra “Udlændingeservice” om, at han er nødt til at forlade landet, fordi han er “uintegrerbar”.

Amila Bosnae refererer:

Ingen fra Udlændingestyrelsen har nogensinde mødt Ahmet, men man har i papirerne kunne læse sig til, at drengen havde tilbragt de første 13 år af sit liv hos sin mor i Tyrkiet. Så spiller det ingen rolle, at han taler dansk, går i skole og til fodbold uden at nogen af hans kammerater eller lærere på noget tidspunkt havde opdaget, at drengen var uintegrerbar.

Ahmet går på den samme skole, jeg i sin tid begyndte i, da vi fik lov til at komme i en dansk folkeskole. Han har den samme tysklærer, som jeg havde. Han sidder i de samme lokaler, som jeg sad i, cykler på de samme stier, jeg cyklede på – men åbenbart i et helt andet land, end jeg gjorde. Jeg var 12, da jeg kom til Danmark, han 13. Jeg var et barn, han et integrationsproblem.

“Vi finder således ikke, at du under din opvækst i Tyrkiet kan antages at være blevet præget af danske normer og værdier i en sådan grad, at du har eller har haft mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet,” lyder beskeden fra Udlændingestyrelsen.

Så ingen, der ikke er vokset op her i landet, kan forventes at være “integrerbare”, hvis de flytter hertil som 13-årige? Gælder det også, hvis de flytter hertil fra Canada eller Australien, eller rammer det kun folk fra Tyrkiet og andre “brune” lande.

Er den eufemistisk navngivne “udlændingeservice” nu åbent og erklæret racistisk, eller handler det om at beskytte den danske “stamme”? Hvad er det for nogle metafysiske “danske normer og værdier”, som man ikke kan lære, hvis man først flytter hertil som 13-årig?

Som sagt, jeg er målløs, kort og godt. Håber, sagen ikke får lov til at ende dér.

Guantanamo – amerikansk tortur med britisk hjælp

Fra dagens Guardian, om en retssag, der skal afklare efterretningstjenesten MI5s mulige indblanding i en sag om bortførelse og tortur af en britisk borger:

Mohamed, a UK resident, was initially held in Pakistan in 2002 and was later secretly rendered to Morocco, where he claimed that he was tortured and had his penis lacerated while further threats were made. He was then flown by the US authorities to Afghanistan, where he claims he was subjected to further ill-treatment and interrogation, at the end of which he said that he would have said anything to avoid further punishment

In September 2004, he was taken to Guantánamo Bay, where he is still held. He claims that all his confessions were a result of the torture. He faces the death penalty if convicted.

Den amerikanske regering ser helst ikke, at den britiske domstol afklarer, hvad der er sket:

  • ‘The US state department today warned that disclosure of secret information in the case of a British resident said to have been tortured before he was sent to Guantánamo Bay would cause “serious and lasting damage” to security relations between the two countries – the “national security of the UK” would be affected’
     
  • Oversættelse: “National security would be affected” = “det er alt for pinligt for os, det her”

Er der noget om tortur-snakken? En af de implicerede efterretningsagenter var i hvert fald bange for at udtale sig under vidneansvar:

Last week, in the initial hearing of the case, the high court found that MI5 had participated in the unlawful interrogation of Mohamed. It emerged that one MI5 officer was so concerned about incriminating himself that he initially declined to answer questions from the judges even in private… It was disclosed that the officer, Witness B, was questioned about alleged war crimes, including torture, under the international criminal court act.

Det tyder som udgangspunkt ikke godt. Vi bemærker, at som altid, når det handler om Guantanamo og de mennesker, der er havnet i dette helvede af en moderne koncentrationslejr, er det en helt usædvanligt ubehagelig historie.

Jeg håber, de skyldige ender med at få deres straf (og det er ikke den efter alt at dømme ganske uskyldige hr. Mohamed, jeg tænker på).

Ytringsfrihed på tværs af grænser

Denne sag lyder højst problematisk, må man sige:

Retten i Helsingør har fængslet to mænd, som tyskerne anklager for at udsende ulovlig musik.

Mændene mistænkes af de tyske myndigheder for at sælge stærkt højreorienteret musik til aftagere syd for grænsen.

Det har fået statsadvokaten i Frankfurt til at begære de to – en dansker og en tysk statsborger – udleveret.

Statsadvokaten har udstedt en europæisk arrestordre, der medfører, at de to kan udleveres, uden at retten skal tage stilling til, om de har overtrådt dansk lov.

Bør man overhovedet kunne straffes for at “udbrede racistisk musik”? Og hvor går grænsen, i så fald? David Bowie er kun én blandt mange populære musikere, der har flirtet med grimme ting.

Er der ytringsfrihed, hvis man kan blive straffet for at udbrede musik med en bestemt politisk holdning? Og bør danske statsborgere kunne udvises til Tyskland, uden at retten tager stilling til, om vedkommende har overtrådt dansk lov? Og selvom de så har, bør en dansk statsborger overhovedet kunne udleveres for at “udbrede musik”? Der er et eller andet her, som ikke stemmer.

De tyske myndigheder er ikke helt så imødekommende eller konsekvente i det spørgsmål:

I en anden sag nægter Tyskland paradoksalt nok at udlevere en dansker med tysk statsborgerskab, Søren Kam, som de danske justitsmyndigheder kræver udleveret for krigsforbrydelser under den tyske besættelse. Tyskerne anser hans krigsforbrydelser for at være forældede.

Ikke destomindre optræder Søren Kam på den internationale liste over de fem mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Kam var involveret i et drab på en redaktør og var efter de foreliggende oplysninger med til at skaffe navne og adresser på de danske jøder, som tyskerne ville sende til dødslejrene.

Men Kam er jo også kun eftersøgt for mord – herregud! Men “udbredelse af racistisk musik”, det er altså nok til en europæisk arrestordre? Man undres!