Den racistiske retorik i Danmark har lige fået et ordentligt hak opad.
Bl. a. har Lars Løkke været ude at advare om, at »ghettoerne« ikke er
»Danmark«. Det er jo mere end rigeligt til at få det til at løbe koldt ned
ad ryggen.
Hvor kom den forestilling fra, at »udansk« er lig med »ondt«? Og værre
endnu, hvor kommer forestillingen om »ghettoer« som »ikkedanske« områder
fra? Der bor mennesker af alle mulige herkomster spredt over hele landet.
Der bor masser af danske familier i de områder, Lars Løkke kalder
ghettoer, og mange af dem har såmænd deres egne problemer, der intet har
med ghettoen eller etnisk herkomst at gøre.
Så hvad appellerer man til ved at udpege et stykke Danmark som
ikke-Danmark – som Udgård, hvor danske retsregler ikke gælder, og hvor
politiet har lov til at slå ( til) som de vil, så de kan lære det derude?
Perspektiverne er mildest talt bekymrende. Jeg har faktisk aldrig hørt
noget lignende uden fra den ekstreme højrefløj før.
Det mest deprimerende er, at oppositionen lader sig trække rundt i manegen
og kommer med deres eget latterlige forslag om 200 ekstra betjente.
Det var nok bedre, om man fra politisk hold vedgik sig sit ansvar for at
have forsømt disse områder i årevis i stedet for at dæmonisere beboerne og
give dem skylden.
Et lignende, men ikke identisk, indlæg er bragt i Information.
Dansk Folkeparti er et farligt, højreekstremistisk parti, hvis eneste rigtige interesse er deres kolossale modvilje mod udlændinge og alle andre, der ikke er "danske" efter deres Morten Korch-ske begreber.
At tage dem med i en regering ville være farligt, ildevarslende for demokratiet og sætte Danmark i den internationale skammekrog.
Tidligere rådgiver for besættelsesmagten i Irak Claus Gade Sørensen skriver i JP's kronik 31/8, at alt, hvad der er gået galt i Irak siden 2003, er irakernes egen fejl.
Men mange af de store problemer, landet siden da har kæmpet med, var aldrig opstået, hvis ikke amerikanerne var gået ind (og danskerne med dem).
Civile irakere sagde samstemmende de første år efter invasionen, at alting var blevet meget værre, end det nogensinde havde været under Saddam Hussein.
Det forsøger Claus Gade Sørensen nu at kompensere for ved at give nogle andre (her: ”irakerne”, som om de var en homogen masse) skylden. Det er åbenbart altid de andres skyld. Det er ærligt talt for ynkeligt.
Gnags definerede i 1986, hvad dansk udlændingepolitik burde og kunne være - en udstrakt hånd mod verden:
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Jeg kravler op i en stang
Til det hjul de engang kaldte storkereden
Og råber: længe leve mangfoldigheden
(...)
Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse
Og nulrer dine øer
Hvornår, midt i hele denne selvtilstrækkelighed og indelukkethed vi dagligt plager os selv med, var det egentlig, at vi mistede vores sjæl? Den sjæl, som Gnags sang om for snart 25 år siden.
Jeg har altid haft sympati for dansk vindmølleindustri, men efter koncernchef Ditlev Engels indlæg i JP 11/6 er det slut.
Vestas har en enestående chance for at tage ansvar ved at afvise at bruge et anlæg i Østerild og kun acceptere en placering, der ikke ødelægger naturen.
I stedet støtter de en placering, der vil ødelægge naturen og landskabet i hele Thy. Hvis Vestas' holdning er, at de gerne vil tjene penge på den danske naturs bekostning, kan de for min skyld gå konkurs. Og hvis monstermøllerne virkelig på trods af befolkningens ønsker får lov til at komme op og smadre den fredelige natur, må det blive en folkesag at få dem fældet igen - hurtigst muligt. Og Vestas kan for min skyld få lov til at betale regningen for oprydningen.
Politiken er en avis, jeg ville elske at elske, hvis jeg kunne. Den har holdt den principielle fane højt i en lang række vigtige situationer, som vi blandt andet så i sagen om Thomas Rathsacks bog om hans tid hos Jægerkorpset.
Desværre falder den alt for ofte grusomt igennem i den mere journalistiske del af arbejdet.
27/2 var ingen undtagelse. Hovedhistorien var både på internettet og på forsiden af den trykte avis, at “Danskerne er vilde med kokain” - intet mindre.
Jeg synes ikke, det helt stemmer med mine egne erfaringer med “danskerne”, så jeg besluttede mig for at læse lidt videre for at se, hvad denne generaliserende overskrift mon dækkede over. Læste man videre ned i selve artiklen, ville man se, at det handlede om, at der statistisk set indtages mere kokain i Danmark end i en række andre lande.
Således har 6 pct. af unge under 25 år (og over 18 år, må man formode) prøvet at tage kokain inden for det seneste år. Og det er den oplysning, der har fået journalisten eller redaktionssekretæren til at konkludere, at "danskerne" er vilde med kokain.
Er der da slet ikke nogen på Politiken, der synes, at de 94 pct. af alle unge under 25 år, der ikke har prøvet at tage kokain inden for det seneste år, må veje tungere? Overskriftens proklamation af, at danskerne som samlet størrelse skulle være “vilde med kokain” er altså (og naturligvis) rent vrøvl.
Tegneseriesprog
Men er det ikke lige meget? Jeg er ikke sikker på, at det er ligegyldigt, at medierne forfalder til et tegneseriesprog, hvor ingenting betyder eller behøver at betyde noget som helst. Det er jo netop dette tegneseriesprog, som vi formodes at tale om verden og fremtiden og livet og samfundet i.
Når alting reduceres til et spørgsmål om, hvem der kan komme med den smarteste udtalelse, risikerer den journalistiske forfladigelse generelt at medføre en åndelig forfladigelse, som vi desværre allerede ser tegn på. Hvor smart eller for den sags skyld hvor hæderligt er det af Politiken at deltage i dette forfladigelsens kapløb?
Et rimeligt spørgsmål er, om det ikke ville være mere rimeligt at fremsætte denne kritik af Politikens journalistik i Politiken frem for i Jyllands-Posten? Svaret er, at det har sandelig også været forsøgt, men de afviste at bringe indlægget. Slippe for kritikken skal de ikke, før de opper sig.
Socialdemokraten Henrik Dam Kristensens afvisning af at bøje loven eller
give dispensation for at hjælpe den nødstedte, tyrkisk-fødte kvinde
Hicaz Belek (som bl.a. omtalt i Politiken 6/2), samtidig med at Dansk
Folkeparti er åbne over for både dispensation og lovændring, viser med
al ønskelig klarhed, hvilket kvælertag Dansk Folkeparti har over
dagsordenen i dansk politik.
Socialdemokraterne er simpelt hen så bange for at virke som om, de ikke
vil "stå vagt" om den stramme udlændingepolitik, at de er villige til at
give afkald på enhver anstændighed for ikke at risikere at blive kaldt
"slappe" af Pia Kjærsgaard.
Hvad vi har brug for er ikke flere
"justeringer", det er at få genindført den gamle regel om, at enhver,
der har haft lovligt ophold i landet i tre år, automatisk udstyres med
en permanent opholdstilladelse. Dette var en fornuftig og 100% rimelig
regel fra før, Danmark gik i racistisk selvsving.
National Geographic har sammenlignet de årlige udgifter til sundhedsvæsnet, målt i tusinder af dollars pr. person pr. år, med levealderen for forskellige lande.
Billedet giver på den måde et godt billede af, hvor man får mest - og mindst! - sundhed og velstand for pengene.
Hvis der er nogen, der bliver forvirrede over al talen om ”klimaskepsis”, og om der er grund til at tage klimaforandringerne alvorligt, så her:
CO2 er en drivhusgas. Drivhusgasser virker sådan, at de absorberer en del af den varmestråling, der ellers ville blive udstrålet. Det vil sige, at hvis der er mere drivhusgas i atmosfæren, vil mindre varme blive udstrålet, mens den samme varme stadig modtages, f.eks. fra Solen.
Ergo: Hvis der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver det varmere. Det er ikke svært at forstå, det er nemt.
Drivhuseffekten blev påvist af John Tyndall i 1858. At menneskeskabt afbrænding af CO2 kunne føre til højere temperaturer på Jorden blev foreslået af svenskeren Svante Arrhenius i 1896.
I løbet af det 20. århundrede voksede indholdet af CO2 i atmosfæren med 35 pct., fra cirka 275 ppm til 375.
Hvad vil vi så forvente at se, når vi husker, at CO2 er en drivhusgas?
Bingo (desværre). Sværere er det altså ikke.
Læs og lær
Hvis du har lyst til at gå nærmere ind i det, kan jeg anbefale IPCC's seneste rapport (den fra 2007). Det er digre værker, men alt kan downloades som PDF-filer, og det indeholder også intromateriale og masser af henvisninger.
Og der står ingen steder i disse rapporter, at klimaændringerne kun er menneskeskabte. Til gengæld er der analyser af betydningen af forskellige bidrag.
Det er vanvid at sige, at indholdet af CO2 i atmosfæren ikke har nogen betydning for klimaet, og det er tåbeligt at sige, at man ”ikke ved”, om menneskeskabte udledninger gør en forskel.