Jon Stewart viser let og elegant, hvor let det er at blive præsidentkandidat – hvis bare man er villig til at sælge ud af alt, hvad man står for.
Month: September 2008
Enden er nær: Politiken sælger ud til dårlig videnskab
Jorden kan gå under i morgen, udbasunerer Politiken.dk – motivet er selvfølgelig den berømte partikelaccelerator i CERN, som nogle obskurantister og New Age-folk har advaret mod, fordi den nok vil skabe et sort hul, der vil suge hele Jorden og verden som vi kender den til sig.
Nuvel, vi har skrevet om det før, og dengang skrev vi bl.a.:
Verdens undergang er nært forestående. Det mener i hvert fald to amerikanske “forskere”, hvoraf den ene er advokat med en førstedel i biologi, hvorfor de har besluttet at lægge sag an mod CERN for at få stoppet centrets planlagte “Large Hadron Collider” (LHC).
Fysiker og anerkendt skarpretter af dårlig videnskab i medierne Bob Park ripper anderledes op i retssagens “relevans” og karakteren af den fare, verden svæver i:
LHC: A KNIGHT ERRANT TILTS AT HIGH-ENERGY WINDMILL.
Technology has changed in the 400 years since Cervantes first told the story of Don Quixote. Windmills are now particle accelerators and the knight’s lance is a federal court injunction, but the plot is the same.
It begins with a befuddled lawyer in Hawaii named Walter Wagner. Having read far too much science fiction as a youth, Wagner fantasizes that he is a physicist by virtue of an undergraduate biology degree with a minor in physics. Accompanied by Sancho, his loyal TA, Wagner embarks on an adventure to slay the Large Hadron Collider (LHC), a doomsday machine that he believes is posed to destroy the world by creating a black hole. He seems to have forgotten the last time he tried this. In 1999 Wagner warned that RHIC, the Relativistic Heavy Ion Collider at Brookhaven National Laboratory, must be slain lest it create a black hole. The then BNL director, Jack Marburger, named a distinguished panel of physicists to investigate. Their report noted that nature has been conducting the relevant safety test for billions of years by colliding heavy-ion cosmic rays with the moon. It concluded that creation of a black hole is “effectively ruled out by the persistence of the Moon”.
Og hvad kan man så lære af det? At verden er fuld af idioter og nogle af dem elsker at lave larm, og at Jyllands-Postens journalist Morten Vestergaard er for ukritisk i sin vinkling af de to “forskeres” bekymring. Ellers intet nyt under solen.
BoingBoing citerer en mere nøgtern faglig vurdering: “Look, it’s a 10^-19 chance, and you’ve got a 10^-11 chance of suddenly evaporating while shaving.”
Og i dag kan vi så konkludere, at også Politiken har meldt sig i idoternes eller i hvert fald de ukritiske ignoranters rækker.
Update, 10/9: I dag får vi så i det mindste syn for sagn.
Irak: Børn lider i overfyldte fængsler
Børn helt ned til 9-års-alderen udsættes for vold og seksuelle overgreb i Iraks overfyldte fængsler, læser vi i dagens Guardian:
Hundreds of children, some as young as nine, are being held in appalling conditions in Baghdad’s prisons, sleeping in sweltering temperatures in overcrowded cells without working fans, no daily access to showers, and subject to frequent sexual abuse by guards, current and former prisoners say.
At Karkh juvenile prison, Omar Ali, a 16-year-old who has spent more than three years there, showed the multiple skin sores he and many other fellow inmates have contracted through lying on thin, sweat-soaked mattresses night after night.
Guards often take boys to a separate room in the prison and rape them, Omar alleged. They also break prison rules by lending their mobile phones to boys to ring home, on condition that each time their families top the phone up by $10 or $20. The teaching staff resigned en masse in November because of low pay, according to an international official. As a result, the children lounge around aimlessly with no daytime activities, other than an exercise yard.
Though the boys in the prison have been convicted, international standards for fair trials are never met.
Hvorfor var det lige præcis, at Danmark var med til at angribe Irak og vælte Saddam Hussei, tilbage i 2003? Nåh ja – for at bringe frihed og demokrati til landet. Jeg håber, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller er tilfredse med, hvor deres løgne og deres ulovlige krig har bragt Irak hen!
Eller også håber jeg, de må stege i helvede.
Link: Inmates tell of sexual abuse and beatings in Iraq’s overcrowded juvenile prison system
Palin og McCain – “the ultimate political disaster movie”
Fra MAD Magazine, lækket til Huffington Post (via Boing Boing).
Myten om den ‘humane’ integrationsminister
Informations Rune Lykkeberg har en udmærket artikel, hvor han demonterer myten om Birthe Rønn Hornbech som den “humane” borgerlige. Lykkeberg betegner i stedet Rønn Hornbech som opportunistisk “modløber”:
Inden valget i 2001 blev hun ikke regnet for en humanistisk heltinde i udlændingespørgsmålet. Dengang var hun radikal strammer og lovede, at specifikt tyrkere, somaliere og pakistanere skulle rammes af den nye lovgivning. Anders Fogh Rasmussen blev som Venstres formand nødt til at tage offentligt afstand fra hende og forsikre, at man naturligvis ønskede at behandle alle borgere lige og retfærdigt.
Dengang var Birthe Rønn Hornbech arkitekt bag Venstres udlændingepolitik, som Bertel Haarder som den første integrationsminister kunne bruge som udgangspunkt for stramningerne i 2002. Senere lagde hun sig på den anden side af sit eget parti og begyndte at kritisere de fanatiske anti-muslimer i Dansk Folkeparti. Men i 2001 var det hende selv, der påkaldte sig international opmærksomhed for sine rabiate udfald.
Birthe Rønn Hornbech var en succes som modløber. Hun havde ikke noget forvaltningsansvar som minister, hun kunne sige, hvad hun ville, det tilfredsstillede dem, der ønskede modsigelse, det udfordrede den topstyrede konsensus og bidrog til den almindelige underholdning i offentligheden.
Lykkeberg er ikke den første til at bemærke Rønn Hornbechs opportunisme. Preben Wilhjelm gav f.eks. i 1999, i et interview i tidsskriftet Faklen, en noget anden karakteristik af integrationsministerens “retspolitiske integritet”:
Det er vildt overdrevet, at hun er blevet Grundlovens forsvarer, bare fordi hun i modsætning til sit parti stemte imod Tvindloven. Faktisk stemte hele venstrefløjen imod Tvindloven og begrundede det med, at der formentlig var tale om et grundlovsbrud.
Birthe Rønn Hornbech har selv været lige så tæt på et grundlovsbrud med sit krav om et rockerforbud, som Rigsadvokaten måtte opgive efter at have brugt syv millioner kroner og tolv mennesker i halvandet år bare for at undersøge, om man kunne lave et forbud inden for rammerne af Grundloven. Men enhver, der gider at læse Grundlovens paragraf 78, kan se, at det er mere end tvivlsomt.
Hvis rockerne har begået noget ulovligt, skal de dømmes efter den almindelige straffelov – sådan er dét. Man skal være påpasselig med pludselig at udtynde Grundloven eller indføre landets første foreningsforbud.
Rønn Hornbech har brudt FN-pagten og Grundlovens paragraf 19 ved at støtte militæraktionerne mod Jugoslavien. I alle disse tilfælde har kun venstrefløjen stået vagt om Grundloven og vore internationale forpligtelser.
Men det er altid hende, som de hiver i medierne og kalder bannerføreren for Grundloven. Det er lidt mærkeligt, ikke?
Lykkeberg forklarer begrebet “modløber” med henvisning til Kierkegaard: “En taler på en Folke-Forsamling siger: Jeg beiler ikke til noget Bifald (almindeligt Bifald!), jeg vil blot Sandheden (Bifald fra Venstre) jeg gaaer den lige Vei uden at se til hverken Høire ell. Venstre (Bifald fra Høire og Centrum) osv.”
Og det forklarer også, hvorfor Rønn Hornbech har været så populær som modløber: Hun er imod, men hun er ikke sådan rigtig imod, og det gør hende langt mere ufarlig. Selv nok så hård kritik af udlændingelov og retspolitik er trods alt lettere at acceptere, når den kommer fra en af lovens egne arkitekter, end hvis den kommer fra en retspolitisk tænker som Wilhjelm.
Modløberens kritik er kritik light, som med Lykkebergs ord “bidrager til den almindelige underholdning i offentligheden” uden at sætte nogen fundamentale spørgsmålstegn ved noget som helst.
Hvis folk kan nøjes med at diskutere farven på postkasserne i fængslet, kan vi måske slippe for hele diskussionen om, hvorvidt der overhovedet burde være et fængsel. Og derfor vil en populistisk modløber som Hornbech altid være mere populær end en ægte kritiker som Wilhjelm i et mediebillede, hvor overflade og kommentatorspin har forrang for politisk substans.
Benjamin er død
“Husker du Benjamin?” var i mange år et af de mest ubehagelige træk ved ordensmagtens fremfærd i hovedstaden.
Benjamin Schou var en 18-årig, der nytårsaften 1992 blev hevet ud af mængden, slået ned og lagt i benlås af politiet på Rådhuspladsen i København, og som tilbragte resten af sit liv som en grøntsag. I dag er Benjamin død.
“Husker du Benjamin” er sætningen, som utallige venstreorienterede demonstranter og andre godtfolk senere har fået slynget i hovedet af betjente, der lige ville minde om, hvad de var i stand til og kunne slippe godt fra.
Bloggeren Piemburg skriver om sagen:
“Husker du Benjamin..” En sætning uddødeliggjort af betjente, der siden 1992 har brugt udsagnet for at gøre arrestanter klart, hvilken magt de havde. En sætning brugt til at understrege hvor hjælpeløs man er i politiets varetægt. En sætning brugt til at gøre det klart, at man som politibetjent, slipper fra stort set hvad som helst!
Benjamin kom uhelbredeligt til skade under en anholdelse på Rådhuspladsen i København nytårsaften 1991-1992. Han fik hjertestop og var død i mere end 20 minutter, mens han var i tre civilklædte betjentes varetægt.
Og mere om den betjent, der stod for mishandlingen:
Nu har Benjamin fået ro, jeg håber af hele mit hjerte at hans forældre også vil kunne finde lidt ro.
Men en jeg ikke kan lade være med at tænke på, er Bjarne! Hvad med dig.
Finder du mon nogensinde ro?Du er Københavns mest hadede Betjent, ikke kun på grund af det du gjorde ved benjamin. Men på grund af den hørm af had og vold, der altid følger i dine spor.
Du kalder det nul tolerance! Men Bjarne, det er der ikke noget der hedder. Det hedder tolerance eller intolerance.
Nul tolerance, ja. det er jo ingen tolerance.
Hvad er det egenligt med dig, hvad er der sket dig, hvordan gik det til, at vreden, arrogancen og volden skulle blive din ledsager?
En dag, vil også du finde ro, men mon du nogen sinde bliver tilgivet…
Det, der skete, var måske en ulykke, men det var ikke nogen tilfældig ulykke. Det var politivold, og politivold af en art, som var dømt til at gå galt før eller siden. Der er stadig problemer med politiets fremfærd i hovedstaden, ikke mindst på Christiania og i forbindelse med de såkaldte “visitationszoner”.
Link: Husker du Benjamin? (læs også kommentarerne)
Spil for galleriet? jaja, men …
det er det da ganske givet – men på den anden side er der jo ingen grund til at ty til dén slags, når Palin på så mange andre områder gør, hvad hun kan for at stemple sig selv som en, man ikke har lyst til at have som præsident.
Hvad med censur af det lokale bibliotek, for eksempel:
As mayor, Palin continued to inject religious beliefs into her policy at times. “She asked the library how she could go about banning books,” he says, because some voters thought they had inappropriate language in them. “The librarian was aghast.” The librarian, Mary Ellen Baker, couldn’t be reached for comment, but news reports from the time show that Palin had threatened to fire her for not giving “full support” to the mayor.
Den standhaftige bibliotekar sagde selv sin stilling op i 1999. Der er vist nok politiske problemer at tage fat i her … såsom, om man mener, at bortfjernelse af bøger med uartige ord fra det lokale ting er noget, politikere bør bruge deres energi på eller ej.
‘The alternatives could not be more black and white’
Thomas Friedman skriver i New York Times om McCains forvandling fra “grøn” kandidat til “klimaskeptiker” og lakaj for olieindustrien:
Given the fact that Senator McCain deliberately avoided voting on all eight attempts to pass a bill extending the vital tax credits and production subsidies to expand our wind and solar industries, and given his support for lowering the gasoline tax in a reckless giveaway that would only promote more gasoline consumption and intensify our addiction to oil, and given his desire to make more oil-drilling, not innovation around renewable energy, the centerpiece of his energy policy — in an effort to mislead voters that support for drilling today would translate into lower prices at the pump today — McCain has forfeited any claim to be a green candidate.
So please, students, when McCain comes to your campus and flashes a few posters of wind turbines and solar panels, ask him why he has been AWOL when it came to Congress supporting these new technologies.
“Back in June, the Republican Party had a round-up,” said Carl Pope, the executive director of the Sierra Club. “One of the unbranded cattle — a wizened old maverick name John McCain — finally got roped. Then they branded him with a big ‘Lazy O’ — George Bush’s brand, where the O stands for oil. No more maverick.”
Han har nu slået sidste søm i kisten ved at vælge en vicepræsidentkandidat, der vil bore efter olie i Alaskas fredede nationalpark Arctic National Wildlife Refuge.
Hvis McCain står og mangler et godt slogan til valgkampen, har jeg en idé. Hvad med FOUR MORE YEARS?
Tumbalalaika
Dette er næsten som en ægte gammel Børnetime fra 70erne med Trille eller Poul Kjøller, men her er det selveste Pete Seeger sammen med den jødiske folkesanger Ruth Rubin i en TV-udsendelse formentlig fra 60erne. Sangen er besnærende, men opførelsen virker spontan, og Rubin kan ikke huske hele teksten.
Der synges på yiddish og det lyder meget østeuropæisk, men hvis man lytter godt efter, kan man godt høre, at det er en tysk dialekt:
Meydl, meydl, kh’vil bay dir fregn,
Vos ken vaksn, vaksn on regn?
Vos ken brenen un nit oyfhern?
Vos ken benken, veynen on trern?
Anti-islamismen og nynazismen hånd i hånd
Se godt på dette billede, som jeg har lånt ovre fra Hodjas blog og tillader mig at gengive her i dokumentationsøjemed (Snaphanen har bragt ca. det samme billede her) Billedet er nu fjernet efter ønske fra fotografen – gå ind på en af de andre blogs for at se det. Det forestiller Gisèlle Littman, også kendt under navnet Bat Ye’or, fotograferet sammen med sin mand David Littman og Filip Dewinter, som er et fremtrædende medlem af det ny-fascistiske belgiske parti Vlaams Belang.
Hvad er Dewinter og Vlaams Belang for nogle størrelser? Vel, lad det være nok her at konstatere, at Dewinter ikke er nogen rar mand. På højrebloggen (lavet af en Little Green Footballs-læser, for at det ikke skal være løgn) The Outraged Spleen of Zion lavede man lidt research på ham og offentliggjorde det under titlen “Now is Dewinter of our discontent“. Jeg vil opfordre enhver til at gå over og læse den omfattende baggrund – hvis man gerne vil vide mere, har selveste Little Green Footballs og dens bagmand Charles Johnson undersøgt Vlaams Belang ret grundigt og fundet meget omfattende beviser på deres White Power-politik og nynazistiske forbindelser.
På The Outraged Spleen of Zion konkluderer man:
The White Power Neo Nazi movement needs to use people fighting jihad like us as political cover, they desperately need us to be the beard.
DeWinter is a major player in that world. (…)
The White Power movement has risen on the ashes of 9/11… It is a genuine, serious, international worldwide movement.
It is very organized.DeWinter is in the thick of it and he happens to be a very major player with very major aspirations. He is a very ambitious boy.
Their sponsoring of the CounterJihad Europa conference was all about this.
They are in the process of BRANDING
If you told me this 13 days ago I would have laughed in your face.
I openly challenged everyone on LGF on it at the outset and did not want to believe it myself.
Dewinter er altså for meget selv for folk på den berygtede og indædt højreorienterede hjemmeside Little Green Footballs.
Så her er et interessant spørgsmål: Ved Bat Ye’ors støtter i Danmark, fra Bent Blüdnikow over Trykkefrihedsselskabet med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix i spidsen til de mere ekstreme højrebloggere, at hun tilsyneladende glad og tilfreds omgås nynazister af den værste og mest giftige slags?
Øyvind Strømmens Eurofascism-blog har i øvrigt også en længere række af artikler, hvor han peger på kontroversen over Vlaams Belang i Little Green Footballs og til hudløshed dokumenterer, hvem Vlaams Belang og Filip Dewinter er – læs dem her.
Læs også: