Fra et læserbrev i Jyllands-Posten i dag – en breakdance-instruktør fortæller om en Danmarksturné, hvor også fire deltagere fra Uganda var med:
Det har været chokerende at være vidne til den fjendtlighed, mennesker med mørk hudfarve bliver mødt med i Danmark.
Dette kulminerede, da uganderne blev stoppet på åben gade i København af tre civilklædte betjente og på særdeles hårdhændet vis gennet ind i nærmeste opgang, hvor de blev kropsvisiteret og ydmyget; bl.a. blev de beordret til at tage bukserne af.
Efter visiteringen, der havde været uden resultat, forklarede betjentene, at mange afrikanere kommer til Danmark for at sælge stoffer, og at de derfor havde troet, de var pushere.
En af uganderne påpegede, at de jo udelukkende var blevet stoppet, fordi de var sorte, hvorpå en betjent svarede, at det er sådan, systemet fungerer.
Er Danmark “verdens bedste land” – et “foregangsland for menneskerettigheder”?
Åbenbart – medmindre du er sort, for så kan du få af kniplen, kan du. “En sump af racisme og apartheid” var måske mere præcist? Breakdance-instruktør Sune Pejtersens overskrift til læserbrevet var: “Jeg skammer mig”, og indlægget slutter:
Det [er] et menneskeforagtende system, vi har skabt os i foregangslandet Danmark, et system, der vil lulle os ind i en falsk fornemmelse af tryghed ved at forfølge mennesker, man ud fra forskruede opfattelser anser som værende farlige.
Uganderne har ikke lyst til at komme tilbage til Danmark – hvor jeg skammer mig over at være dansker.
Hvor man dog forstår ham!