Indvandringens succeshistorie

Socialdemokraten Lars Weiss, som er folketings- og borgerrepræsentationskandidat i København, skriver i Information om, hvordan det store flertal af indvandrere dag ud og dag ind deltager mere og mere i samfundet – og dermed i sidste ende bliver dem, der kommer til at aflive Dansk Folkepartis og fremmedforskrækkelsens gamle travere:

Siden årtusindskiftet er antallet af indvandrere i job steget med 10 procentpoint, viser en netop offentliggjort analyse fra landets mest magtfulde arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri (DI).

»Andelen af indvandrere i job nærmer sig hastigt andelen af danskere i beskæftigelse,« siger DI’s integrationskonsulent Pernille Kiær, som står bag analysen sammen med DI-økonomen Jens Erik Zebis.

Hun noterer, at uden indvandrerne ville Danmark have oplevet en »markant grænse for økonomisk vækst og velstand« i det nye årtusind. Siden midten af 1980’erne er 150.000 indvandrere kommet ind på arbejdsmarkedet. I samme periode har 65.000 danskere forladt det.

Flygtninge og indvandrere er generelt ikke ‘socialturister’ og ‘bekvemmelighedsflygtninge’, som Dansk Folkepartis velkomstord har lydt. De har trodset de forhindringer, som den yderste politiske, kristne og muslimske højrefløj i uskøn forening har stillet op for dem og gennemført en social mobilitet, som er uden sidestykke herhjemme. […]

Dermed brydes også kulturelle barrierer ned, udpræget på Nørrebro i København, som den hjemlige reaktion – både til højre og venstre – har skamredet i sin propaganda:

Sjællandsgades Skole, som nu er sluttet sammen med en anden såkaldt ‘skodskole’, Stevnsgades Skole, under navnet Guldberg Skole, blev i 2001 kun frekventeret af 11 pct. af de lokale familier med børn i 0.-2. klasse. […]

I indeværende skoleår har 38 pct. af familierne på Nørrebro valgt den ellers så forkætrede lokale folkeskole mod 34 pct. for fire år siden, mens søgningen til privatskolerne – eller hvad man skal kalde skoler med 85 pct. af udgifterne betalt af staten – i samme periode er faldet fra 42 til 36 pct.

Langt igen, ja bestemt. Men som den lille fugl hos B.S. Ingemann nynner glad: Giv tid, giv tid.

Jeg synes at have bemærket noget lignende, sådan rent anekdotisk: På arbejdspladser, i butikker, butikscentre og overalt, hvor man end færdes, er der i de senere år overalt blevet mærkbart flere velintegrerede indvandrere, der dag for dag tjener som et dementi af Dansk Folkepartis fordomme. Det går den rigtige vej, med andre ord.

Link: Godt gået, indvandrere

Venstremand: Somaliere, kaukasere og andre kriminelle typer

Racismen er blevet så udbredt i Danmark at man knapt nok ænser det – se blot hvad en Venstremand får plapret ud om de somaliere og kaukasere han tilbragte natten sammen med i et hviderussisk fængsel:

– Det er jo ikke særlig behageligt at ligge i sådan en fængselscelle, og jeg har ligget sammen med to kaukasere og en fra Somalia, og det er jo ikke særlig behageligt at ligge sammen med sådan nogle man ikke ved hvem er, og som ligner nogle kriminelle typer, siger Jens-Kristian Lütken til Radioavisen fra det hviderussiske fængsel.

Ud fra det ledsagende billede af Jens-Kristian er jeg sikker på at de tre andre i fængslet har været mindst ligeså bange for denne ariske type.

link

Hvis DF havde 90 mandater var Big Brother ikke blot en bog..

“Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark”(..)

“Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.”

“Ville du helt forbyde muslimske tørklæder i Danmark?
– Ja, hvis jeg fuldstændig frit kunne bestemme, så ville jeg gøre det, siger Thulesen Dahl”

Jeg formoder DF vil lave 24 timers video-overvågning af muslimske indbyggere, så vi kan sikre at de snakker dansk og ser DR og TV2. Man kan jo meget praktisk installere kameraer i deres TV, samt installere mikrofoner og gps-chips på deres person så man sikrer at de snakker dansk til deres børn.

link til Vejle Amts Folkeblad, der skal have skulderklap for at lirke sandheden ud af DF

Hvem ejer din iPhone og din computer?

Det gør du selv, mener du måske (hvis du har nogen af disse ting). Men balladen omkring Amazons Kindle-læser viser, at det måske ikke lige præcis er dig der ejer disse ting i den forstand, at det er dig, der bestemmer, hvordan du kan bruge dem eller hvilke ting, du må have på dem. Farhad Manjoo beskriver situationen i en artikel i Slate:

The worst thing about this story isn’t Amazon’s conduct; it’s the company’s technical capabilities. Now we know that Amazon can delete anything it wants from your electronic reader. That’s an awesome power, and Amazon’s justification in this instance is beside the point. As our media libraries get converted to 1’s and 0’s, we are at risk of losing what we take for granted today: full ownership of our book and music and movie collections.

Most of the e-books, videos, video games, and mobile apps that we buy these days day aren’t really ours. They come to us with digital strings that stretch back to a single decider—Amazon, Apple, Microsoft, or whomever else. Steve Jobs has confirmed that every iPhone routinely checks back with Apple to make sure the apps you’ve purchased are still kosher; Apple reserves the right to kill any app at any time for any reason. But why stop there? If Apple or Amazon can decide to delete stuff you’ve bought, then surely a court—or, to channel Orwell, perhaps even a totalitarian regime—could force them to do the same. Like a lot of others, I’ve predicted the Kindle is the future of publishing. Now we know what the future of book banning looks like, too.[…]

In The Future of the Internet and How To Stop It, Harvard law professor Jonathan Zittrain argues that such “tethered” appliances give the government unprecedented power to reach into our homes and change how our devices function. In 2004, TiVo sued Echostar (which runs Dish Network) for giving its customers DVR set-top boxes that TiVo alleged infringed on its software patents. A federal district judge agreed. As a remedy, the judge didn’t simply force Dish to stop selling new devices containing the infringing software—the judge also ordered Dish to electronically disable the 192,000 devices that it had already installed in people’s homes. (An appeals court later stayed the order; the legal battle is ongoing.) In 2001, a company called Playmedia sued AOL for including a version of the company’s MP3 player in its software. A federal court agreed and ordered AOL to remove Playmedia’s software from its customers’ computers through a “live update.”

Mine fremhævelser. Modtræk? Nægte at bruge apparater og medier, der anvender nogen form for kopibeskyttelse, også når man sælger e-bøger og online-film. Insistere på, at alt skal kunne håndteres ved hjælp af fri software. Boycot iPhones og brug Android og andre GNU/Linux-baserede telefoner i stedet.  Afvis tanken om, at producenten skal bestemme, hvad man kan gøre ved eller have liggende på sine egne ting.

Link: Why 2024 will be like Nineteen Eighty Four

Kommentarforfalskning

I går var der en ukendt kommentator, der i denne tråd indsendte en falsk kommentar,  idet kommentaren gav sig ud for at være skrevet af pastor emeritus Ricardt Riis.

I virkeligheden var kommentaren ikke lagt på af Riis selv, men af en mig ukendt person, der havde sakset et indlæg fra Kristeligt Dagblads religionsblog, der også rummede en kommentar til Alaa al-Aswanys bidrag til debatten om Vesten og islam.

Jeg vil gerne understrege, at vi her på bloggen ser alvorligt på, at man skriver falske kommentarer i andre menneskers navn. I det her tilfælde gjorde den anonyme forfalsker Riis en bjørnetjeneste, fordi indlægget forholdt sig til ting, der ikke var omtalt i det indlæg af al-Aswany, som jeg selv henviste til, så det kom til at stå lidt underligt i sammenhængen.

I andre tilfælde kan det være langt mere alvorligt. Ud over den sædvanlige kommentarpolitik vil jeg gerne understrege, at der er absolut nultolerance overfor folk, der skriver kommentarer i andres navne. Sker det igen, vil det som minimum medføre anmeldelse til vedkommendes internetudbyder.

Vi har allerede vore mistanker om, hvem der i dette tilfælde kan have forfalsket pastor Riis’ underskrift, men vil foreløbig lade sagen hvile indtil næste gang – som forhåbentlig aldrig kommer.

Mediernes vrængbillede af islam

Den ægyptiske forfatter Alaa al-Aswany (som du givetvis har hørt om, hans bøger er over det hele) skriver i dagens Guardian om de vrængbilleder, der florerer i mediernes dækning af de islamiske lande og påpeger de meget let gennemskuelige interesser, der ligger bag den vrængen verden på hovedet:

This western double standard is widespread, and there are countless examples. Elections recently took place in Iran and the winner was President Ahmadinejad. But there were allegations of vote-rigging. Western governments were up in arms, issuing strongly worded statements in support of democracy in Iran.

Yet Egyptian elections have been rigged regularly for many years and President Mubarak has taken office through rigged referendums, so why hasn’t that provoked such anger? The outcry is not to promote democracy but rather to embarrass the Iranian regime, which is hostile towards Israel and trying to develop its nuclear capabilities, which are a threat to western imperialism. The Egyptian government, on the other hand, in spite of being despotic and corrupt, is obedient and tame, so the western media overlook its faults, however horrendous they might be.

When the young Iranian woman called Neda Soltan was shot by an unknown assailant, her death quickly became global headline news. Western politicians were so moved that even President Obama, close to tears, said that it was heartbreaking. A few weeks later in the German city of Dresden, an Egyptian woman called Marwa el-Sherbini was attending the trial of a man who racially abused her because she was wearing a hijab. Fined €2,800 for insulting her, the extremist then went on a rampage, attacking Marwa and her husband with a knife. Marwa died on the spot.

The murder of Marwa and the murder of Neda should be seen as crimes of equal barbarity and of equal impact. But the murder of the Egyptian woman in the hijab did not break Obama’s heart and did not receive front-page coverage in the west. The murder of Neda incriminates the Iranian regime, whereas the murder of Marwa shows that terrorism is not confined to Arabs and Muslims – a white German terrorist kills an innocent women and tries to kill her husband simply because she is Muslim and wears a hijab. The western media do not care to convey this message.

Al-Aswany gør dog opmærksom på, at mange muslimer bærer et betydeligt medansvar for denne skævhed.

Det er fuldkommen rigtigt, at der kun er én eneste forklaring på, at mordet på Marwa el-Sherbini ikke har udløst lige så stort et ramaskrig som morden på Neda Soltan gjorde, og det er: Galopperende hykleri.

Og der er kun én eneste forklaring på, at diktaturets valgsvindel i Iran vækker forargelse, mens det tyranniske regimes valgfusk i Ægypten forbigås i stilhed, og det er: Galopperende hykleri.

Men samtidig er de reaktionære, bagstræberiske og med oliepenge velforsynede wahabitter og fanatiske fundamentalister i færd med at tage millioner af almindelige menneskers mere fredelige tro som gidsler – og som al-Aswany påpeger, er disse millioner af almindelige muslimer selv ansvarlige for at tage den tilbage:

If an ordinary westerner decided to find out the truth about Islam through what Muslims do and say, what would he find? Osama bin Laden would look out at him, as though emerging from a medieval cave to announce that Islam ordered him to kill as many western crusaders as possible, even if they are innocent civilians who have done nothing to merit punishment. Then the westerner would read how the Taliban has decided to close girls’ schools, arguing that Islam bans the education of women on the grounds that they are as intellectually and religiously deficient.

After that, the westerner would read statements from those who call themselves Islamic jurists, saying that a Muslim who converts to another faith must repent or have his throat cut. Some jurists will assert that Islam does not recognise democracy and that it is a duty to obey a Muslim ruler even if he oppresses and robs his subjects. They will welcome women covering their faces with the niqab so that those who see them are not driven by sexual desire.

The westerner will not find out that Islam gave men and women completely equal rights and obligations. He will not find out that in the eyes of Islam if someone kills an innocent it is as if he has killed everyone. He will never find out that the niqab has nothing to do with Islam but is a custom that came to us with the money of the Gulf from a backward desert society. The westerner will never find out that the real message of Islam is freedom, justice and equality, and that it guarantees freedom of belief, in that those who wish may believe and those who do not, need not, and that democracy is essential to Islam, in that a Muslim ruler cannot take office without the consent and choice of Muslims. After all that, can we blame the westerner if he considers Islam the religion of backwardness and terrorism?

Last year, I had to make a speech in Austria about the reality of Islam. I told how the Prophet Muhammad was so mild-mannered that when he knelt down to pray his grandsons Hassan and Hussein would often jump on his back in play. He would stay kneeling so as not to disturb the boys and then he would resume his prayers. I asked the audience: “Can you imagine that a man who stopped praying for the sake of children would advocate killing and terrorising innocent people?”

Men det er selvfølgelig også rigtigt, at de vestlige medier vitterlig kunne gøre et væsentligt bedre arbejde – hvis de ville. Men al-Aswany er milevidt fra nogen form for “offermentalitet” og understreger, at et egentligt opgør med de bagstræberiske kræfter, der i hans øjne forvansker og vanhelliger religionen, kun kan komme et sted fra, nemlig fra tilhængerne af islam som fredens, retfærdighedens og lighedens religion selv:

It is our duty to start with ourselves. We must save Islam from all the nonsense, falsehoods and retrograde ideas that have attached themselves to it. Democracy is the solution.

Link: Western hostility to Islam is stoked by double standards and distortion

Det højreekstremistiske hjemmeværn bør opløses

Det har længe været én slet skjult hemmelighed at de ansatte i forsvaret og hjemmeværnet har haft en tendens til at have højreekstremistiske holdninger. Homofobien og indvandrerhadet har spredt sig, tydeligt påvirket af regeringens krigsførsel mod alt hvad der lugtede af islam.

Det bliver absurd tydeligt når det nu er Dansk Folkeparti der har fået hånd- og halsret over hvem der skal have lov til at være i hjemmeværnet. En ret de tilmed fører sig frem med og ikke på nogen måde forsøger at skjule. Jeg kan slet ikke overskue hvor mange regler og love der bliver overtrådt når Pia Kjærsgaard enerådigt bestemmer over hjemmeværnet.

Hjemmeværnet har længe været en anakronisme på linje med kongehuset – et levn fra 2. verdenskrig der forlængst er blevet ligegyldigt. Men trods alt et sted hvor folk kunne øve sig i at lege soldater og skabe et fællesskab på tværs af køn og sociale kløfter. Men alt dette bliver naturligvis ligegyldigt, når det på denne måde viser sig at være Pia Kjærsgaard villige slaver. Så må man kræve værnet opløst og pengene brugt til noget mere fornuftigt – fx en rapklub uden censur i Aarhus.

link til absurditet.

Amazons Kindle Swindle

Amazon sælger en e-bogslæser, de selv har produceret, den såkaldte Kindle. Denne ebogs-læser er ikke som ethvert andet boglæserprogram, f.eks. FBReader – nej, en Kindle er forsynet med DRM, også kendt som kopibeskyttelse, der sætter Amazon i stand til i samarbejde med rettighedshaverne at bestemme, hvilke bøger den enkelte kunde kan læse på sin Kindle.

For eksempel udgav Amazon for nylig George Orwells samlede værker i deres e-bogsformat. Det var rigtig fint, og masser af mennesker kunne således købe, downloade og læse “1984” og andre af Orwells værker i deres elektroniske bogsamling.

Men så skete det, at Amazon blev uenig med dem, der bestyrer rettighederne for Orwells bøger. Hvad gør man ved det? Jo, næste gang e-bogs-læserne kommer i kontakt med Internettet, ryger der besked ud om, at Orwells bøger alligevel ikke er solgt – de er så at sige usolgt. Bøgerne blev bag om ryggen og uden at spørge slettet fra folks Kindles, og en eller to må have spurgt sig selv, om det mon i virkeligheden var en Swindle, de dér havde købt:

David Pogue. writing in the New York Times, reported that hundreds of customers awoke to find that Amazon remotely deleted books that they’d earlier bought and downloaded. Apparently, the publisher determined that it should not offer those titles, so Amazon logged into Kindles, erased the books, and issued refunds. This was aptly compared to someone sneaking into your house, taking away your books, and leaving a stack of cash on the table.

That George Orwell’s Nineteen Eighty-Four and Animal Farm were among the wiped books is so funny that it aches. The headlines across the ‘net wrote themselves. Down the memory hole!

If this were the only example of this sort of thing, it could be written off as a mistake. But it’s just the latest in a series illustrating Amazon’s vision for the future of reading.

• First, Amazon selectively disabled text-to-speech. It did this to cosy up to publishers who felt audiobook sales were threatened by the Kindle’s robotic enunciation. This mocks the blind and supports an ugly interpretation of the law, which would make reading to your own children an act of copyright infringement.

• Amazon also refuses to disclose the circumstances under which it will no longer allow you to download copies of books you have bought. Cory’s been stonewalled, by one spokesdroid after another, which would be comical were it not so absurd.

• The Author’s contract for Kindle publications is “the pinnacle of bogosity.” Nor can you resell Kindle books, as you can normal ones, even though you have the legal right to do so. This is because the Digital Millennium Copyright Act makes it illegal to circumvent the electronic locks that Amazon applies to its e-books.

• Amazon has even locked Kindle users out of their own Kindle accounts, for trivial reasons.

Now we find that the books you buy are never really yours, and that enjoying them is a privilege granted and withdrawn by Amazon at publisher behest. No-one who enjoys reading can take comfort in any of this.

Helt ærligt: Kunne man forestille sig en boghandler, der fandt ud af, at han alligevel ikke havde “ret” til at sælge dig en bestemt bog, fordi forlæggeren var raget uklar med rettighedshaverne, og derfor brød ind i dit hus i nattens mulm og mørke for at tage bogen tilbage? Og hvis ikke – hvordan kan Amazon så tro, at det på nogen måde kan være acceptabelt, når blot indbruddet er på et stykke forbrugerelektronik i kundens hjem frem for et fysisk indbrud?

Eksemplet understreger, hvorfor kopibeskyttelse og anden “fjernkontrol” er en uskik, vi som borgere og forbrugere ikke burde finde os i.

Link: Delete this book (via Boing Boing).