Tag: racisme

Vrøvl og vandrehistorier om engelsk “ydmygelse”

Oxford byråds hjemmeside, som nævner julen
Pensioneret gymnasielærer Niels Rydung skriver i dag i et læserbrev i Jyllands-Posten, under overskriften “England ydmyger sig“:

[I England er] en række offentlige myndigheder nu påbegyndt såkaldt “sprogrensning” for at fjerne alle ord eller udtryk, der kan tænkes at krænke eller genere muslimer – også ord, der i århundreder har været en del af det engelske sprog.

Byrådet i Oxford har således forbudt anvendelsen af ordet “christmas” i alle officielle skrivelser, idet det som betegnelse for en kristen højtid vil kunne fornærme muslimer.

I stedet påbydes det, at man går over til at bruge udtrykket “vinterlys-festival”.

Også forkortelser bliver ramt. Byrådet i Bornemouth anbefaler, at man i fremtiden undgår udtrykkene “nb.” (nota bene), “ps.” (post scriptum), “etc.” (et cetera), “status quo”, “vice versa” og andre lignende, idet de er uforståelige for muslimer.

Sådanne historier om, at myndighederne i forskellige dele af Storbritannien skulle være begyndt at “bortcensurere” dele af virkeligheden for ikke at “støde muslimer” dukker med jævne mellemrum op i pressen og på højre-ekstreme blogs. De er som regel ganske spektakulære, hvilket som regel også opvejes af, at de intet har på sig.

Lad os for eksempel se på Rydungs påstand om, at byrådet i Oxford har “forbudt anvendelsen af ordet ‘christmas’ i alle officielle skrivelser”.

Hvis jeg i dag går ind på Oxford byråds officielle hjemmeside (www.oxford.gov.uk), handler den allerførste artikel på siden om “Christmas lights”, altså julelys. Af sidens fire øverste artikler har de tre “Christmas” i overskriften, hvilket ikke tyder på nogen overvældende trang til at undgå “fornærme muslimer”. (Jeg har da heller aldrig hørt om nogen muslimer, der blev fornærmede over, at folk holder jul, men det er en anden historie.)

Skal vi antage, at resten af Rydungs indlæg er lige så forvrøvlet, og at den omtalte “sprogrensning” kun eksisterer i Rydungs og eventuelt hans kilders frie fantasi?

Update: Dette og hint har undersøgt sagen lidt nærmere og konstaterer, at historien kom af en falsk (løgnagtig, uvederhæftig) artikel i Oxford Mail d. 1. november. Baggrunden er, at en organisation ved navn Oxford Inspires har arrangeret en såkaldt “vinterlysfestival”, hvori indgår en lang række aktiviteter spredt ud over hele vinteren. Oxford Inspires er ikke identisk med eller ejet af byrådet i Oxford, og den såkaldte “vinterlysfestival” er som sagt en separat række arrangementer, som ikke skal “erstatte” julen eller noget andet.

Byrådet reagerer selvsagt skarpt på den falske og potentielt skadelige historie, og 3. november bringer Oxford Mail et utvetydigt dementi under overskriften “No ban on Christmas in Oxford“.

Byrådsmedlem i Oxford Antonia Bance skriver på sin blog:

I must admit, I feel like banging my head on my desk…

Given that there is clearly a dastardly PC plot to deprive the mass of Brits who tick CofE on the census forms of their right to celebrate Christmas, will anyone believe me when I say that the first this councillor heard of it was when the Oxford Mail got hold of it? Of course not. And my protestations, my declarations of passion for turkey and cranberry sauce, the way my heart rises as the organ crashes and the descant soars in the final verse of Hark the Herald Angels Sing, the love I feel for my family, so rarely all in one place these days, opening presents and telling jokes on Christmas morning – that all counts for nothing, as I am a PC Christmas-cancelling Christian-hating leftist loony Labour Scrooge.

Altså: En ren and. Som altid, fristes man til at sige. Tak til Eric Bentzen for at trævle sagen op!

Update, 2. december: En redigeret og forkortet udgave af dette indlæg bliver i dag bragt som læserbrev i Jyllands-Posten.

YouTube bortcensurerer video om Dansk Folkeparti

Rune Engelbreth Larsen og Jacob Holdts filmklip om Dansk Folkeparti, som vi bragte forleden, er blevet bortcensureret af YouTube.

Engelbreth meddeler selv, at de ikke har fået anden forklaring på sletningen, end at den er “disabled for violation of the YouTube Community Guidelines”. Det er svært at frigøre sig for mistanken om, at de simpelt hen har modtaget klager fra personer, der ikke sympatisører med filmens politiske budskab. I alle tilfælde er sagen et klart eksempel på den risikable centralisering i Web 2.0-fænomenet, som vi før har skrevet om – hvis noget bliver holdt ude fra de store tjenester, risikerer det hurtigt at forsvinde helt.

Engelbreth og Holdts filmklip er dog, som det fremgår, igen oppe, nu på blip.tv i stedet for YouTube.

Se også:
• Youtube bortcensurerer Jacob Holdts og Rune Engelbreths video-brev om dansk racisme
• An Open Letter to Barack Obama: On Danish Racism

Til forsvar for Bashy Quraishy

Nogen gange slipper man for at skrive tingene selv – denne gang  har Mogens Michaelsen allerede klaret ærterne:

TV 2 Nyhederne skriver idag, at Naser Khader beskylder integrationsdebattøren Bashy Quraishy for at være “landsforræder af værste skuffe” på grund af en video han har på Youtube.

Det er vildt overdrevet og fordrejet fra Naser Khaders side!

Jeg har set videoen, og synes at langt det meste af det, Quraishy siger her, faktisk er rigtigt. Man kan kritisere nogle enkelte punkter, men manden har ret i, at de islamofobiske holdninger i DF desværre har præget Danmark i uhyggelig grad. En seriøs debat om disse racistiske holdninger er påkrævet her i landet. Men desværre tør de fleste andre politikere ikke at tage tyren ved hornene, ligesom medierne også nærmest går uden om det.

Da TV 2 Nyhederne har valgt ikke engang at bringe et link til videoen, bringer jeg den her:

Tjah – se videoen og døm selv.

Her er min dom: Bashy Quraishy er en hædersmand. Naser Khader er et fjols.

Hvad er der mere at sige?

Luk Lejren: Baggrund for aktionen

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad der er ved forholdene i bl.a. Sandholm, der får mig til at støtte aktionen “Luk Lejren“.

Forholdene beskrives også malende i denne artikel, der fokuserer på vilkårene for homoseksuelle flygtninge:

»Krydsende kampvogne 150-200 meter« står der på et skilt på vejen foran indkørslen til asylcenteret Sandholm, lige efter busstopstedet. Mellem Allerød og Hørsholm ligger de gule og sorte barakker i naturskønne omgivelser, omkranset af Udlændingeservice og militært øvelsesområde.
Her hersker lov, orden og ID parallelt med voldtægt, chikane og usynlighed…

En ramponeret barak, der sender tankerne tilbage til halvfjerdsernes midlertidige sociale boligbyggeri, markerer, at vi er nået til udkanten af lejren. Bag os ligger de nybyggede familie-huse, en slags moderne mini-rækkehuse i Avedøre Stationsby-stilen. Barakken foran os, »i lejrens sociale og fysiske periferi,« som Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsen betegner det, er forbeholdt enlige asylansøgere. Her bliver de indkvarteret på 20 kvadratmeters værelser til fire personer.

Ingeborg Gimbel fra “Bedsteforældre for asyl” forklarer i et langt, rystende debatindlæg på Modkraft, der forhåbentlig bliver distribueret vidt og bredt som opråb, hvorfor hun støtter “Luk Lejren“:

Hvorfor skal portene til Sandholm være lukkede og videoovervågede? Det er ikke kriminelle mennesker, der bor i lejren! I Røde Kors (RK) lejrene i Kongelunden og Aunstrup her på Sjælland kan man frit gå ind og ud!

Hvorfor skal man have besøgstilladelse for at måtte komme ind til personer eller familier i Sandholm?

Hvorfor flyttes familier rundt i årevis fra RK lejr til RK lejr, når man ved at dette er med til at stresse og traumatisere i forvejen udsatte voksne og børn?

Hvorfor siger fastansatte RK medarbejdere, at de ikke kender familier og personer i Sandholm, når vi, der står udenfor, har set de samme mennesker i over et år?

Hvorfor skal psykisk dårlige flygtninge vente, nogle i over et år, på at få den nødvendige læge- eller psykiaterhjælp?

Hvorfor skal der i nogen tilfælde danske støttepersoner til at sætte gang i procedurerne? Hvorfor forhales tiden så folk bliver mere syge inden hjælpen kan fås?

Hvorfor er det ikke muligt at beboerne, som den allermest fundamentale beskæftigelse, kan lave deres egen mad eller i det mindste hjælpe til i RK køkkenet?

Hvorfor er der ikke en systematisk indsamlet viden om og oversigt over asylbørnenes skolegang , en ret børnene har i flg. FN’s børnekonvention, som Danmark har ratificeret?

Hvorfor bor enlige flygtninge, især mænd, flere sammen i samme soverum uden chancer for at kunne være alene indendørs?

Hvordan kan RK’s Generalsekretær Anders Ladekarl udtale i Deadline, at man gang på gang har gjort opmærksom på i pressen, at mere end et år i en lukket lejr er psykisk skadeligt? Det må have stået med meget små bogstaver i perifere aviser!

Hvis RK, som Anders Ladekarl siger, ikke tjener én krone ved at være ansvarlig for RK lejrene, så er man vel netop ikke betalt for at tie om de menneskelige tragedier, man er vidne til, og som man er medvirkende til at forværre!

Gimbel konkluderer: “Kære Røde Kors! Træd dog i karakter, som I gør det i udlandet og luk Sandholm ned og meld fra!”

Men, vil nogen spørge: Hvorfor så drastiske midler? Hvorfor civil ulydighed og lovbrud? Hvorfor kræve, at Sandholm bliver lukket og folk derude bliver sluppet ud i samfundet på lige vilkår? Hvorfor ikke bare demonstrere inde foran Christiansborg, som Luk Lejren jo også har gjort?

Jeg skrev lidt om det i en kommentar hos Amila, men vil gerne gentage det her:

Aktionsformen og retorikken kan virke skræmmende og drastisk, men jeg tror desværre, det er det, der skal til.

Måske aktionen med fordel kunne have kaldt sig selv “Åbn Lejren” fremfor “Luk Lejren”, eftersom det lyder mere positivt og i virkeligheden kommer ud på det samme. Men det er en detalje.

For en fredelig demonstration inde på Christiansborg er at sige til regeringen og Dansk Folkeparti: “Vil I ikke nok være søde at behandle disse mennesker ordentligt”.

Civil ulydighed ved Sandholm er at sige: “Vi vil ikke finde os i det mere, og hvis I ikke holder op, er vi parat til at løbe en personlig risiko for at stoppe det.” Ligesom aktionerne mod Lufthansa i protest mod Lufthansas medvirken i udvisningssager.

En fredelig demonstration på Christiansborg hjælper ikke, og næppe nogen hører om det. Civil ulydighed kan flytte dagsordenen og måske ligefrem tvinge politikerne til at bringe forholdene i orden. Jeg tror ikke, det lige nu kan gøres uden det element af “vi finder os ikke i det”, der ligger i muligheden for civil ulydighed.

Og det er jo dertil, racismen i Danmark er kommet: Tiden for at spørge pænt, om myndighederne ikke nok vil behandle disse mennesker ordentligt, er forbi. Tiden er kommet for at markere, at vi ikke finder os i det mere. Derfor håber jeg, det på lørdag vil lykkes at Lukke Lejren.

Luk Lejren: Politikere på starthjælp

Pressemeddelelse fra Luk Lejren:

Når Luk Lejren-aktivister onsdag morgen kl. otte uddeler gavekurve til folketingspolitikerne indeholdende, hvad en starthjælpsmodtager lever for om dagen, er det for at hjælpe politikerne ud af starthullerne.

Ifølge Luk Lejren er det en grov misforståelse at den såkaldte Starthjælp er en hjælp. Den er tværtimod endnu et racistisk element i den danske lovgivning, og det kræver Luk Lejren, at der laves om på.

Pil Christensen, talsperson for Luk Lejren siger:

“Starthjælpen er ligesom dansktest, asyllejre og administrative udvisninger med til at forskelsbehandle borgere på baggrund, af hvor de kommer fra, og det mener vi er racisme.”

Hun fortsætter:

“Det, at borgere på starthjælp må leve for halvdelen af, hvad en kontanthjælpsmodtager lever for, er en grov forskelsbehandling. Derfor er Starthjælpen IKKE en hjælp. Som borgere i Danmark kræver vi, at vores politikere skaber lige rettigheder for alle uanset hvor vi er født, og derfor har vi alle krav på den samme minimumsydelse.”

Luk Lejren er et bredt initiativ af forskellige borgere, som kæmper for at asylansøgere får de samme rettigheder som andre borgere.

“Det er oplagt for os også at kritisere den tydelige forskelsbehandling som Starthjælpen er. Den danske stat skaber med denne forskelsbehandling andenrangsborgere. Derfor er starthjælpen endnu et tydeligt eksempel på den racisme, som Luk Lejren kæmper imod.”

Luk Lejren er et bredt initiativ, som er starten for at bekæmpe den racisme som er i det danske samfund. I den anledning indkalder Luk Lejren den 25. Oktober til en stor civil ulydighedsaktion med det formål at lukke Sandholmlejren.

Læs også:
• Luk Lejren lukker ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
• Luk Lejren: Røde Kors hvidvasker asylpolitik
• Luk Lejren: Sandholm er en skamplet
• Modkraft: Debatforum om Luk Lejren
• Rune Engelbreth: Derfor støtter jeg ‘Luk Lejren’

Åbenlys racisme bag dansk visumpraksis

Steen Pedersen, der har boet i Østafrika i mange år, beskriver i en kronik i Politiken nogle oplevelser med de danske visumregler for afrikanere:

En af mine nære danske venner var for et par år siden på ferie i Kenya og Tanzania, hvor han havde en rigtig god tur og blev godt modtaget.

Han fik ved ankomsten, som en hvilken som helst anden dansk statsborger, der kommer til Nairobis lufthavn i Kenya eller Kilimanjarolufthavnen i Tanzania, et turistvisum for fire uger udstedt på stedet på nogle få minutter.

Under sin rejse lærte han nogle mennesker at kende, som han besøgte. Han havde derfor i år sammen med sin kone inviteret en kenyansk bekendt fra ferieturen på besøg i Danmark tre uger i efterårsferien.

Hun søgte om et tre ugers turistvisum til Danmark. Ved aflevering af visumansøgningen til den danske repræsentation fik hun at vide, at behandlingstiden ville være syv – ni uger. Derfor søgte hun om visum i god tid, nemlig 1. juli, med ansøgning om at lande i Danmark 4. oktober. Det viste sig at vare noget længere, da hun først fik svar på visumansøgningen 7. oktober.

Visumansøgningen blev afslået via de danske myndigheder, fordi hun som kenyansk statsborger ikke var berettiget til et turistvisum til Danmark med begrundelsen, at »du har oplyst, at du ønsker at besøge din herboende ven. Du er således ikke omfattet af den persongruppe af statsborgere i Kenya, der efter praksis som udgangspunkt meddeles visum til Danmark«…

Så kan vi som almindelige borgere i Danmark spørge os selv: Hvad nu, hvis landene ude i verden begynder at indføre de samme visumregler, som Danmark gør over for disse landes borgere, hvordan bliver det så som rejseglad dansker at være turist i Afrika, Østen og Sydamerika, hvor mange af os gerne tager hen?

Én ting står i hvert fald fast: Så længe vi ikke protesterer, men finder os i den racisme, der praktiseres i vores navn,  har vi ikke fortjent andet, end at landene i Afrika, Asien og Sydamerika indfører samme slags regler for danske statsborgere.

Og det er også på vej, som Steen Pedersen bemærker andetsteds i sin kronik, hvor han fortæller om reaktionen, da han rykker for en forlængelse af sit visum til Kenya:

Jeg blev sendt ind til en anden myndig og kompetent dame højere oppe i systemet og blev spurgt, hvorfor jeg brokkede mig. Jeg svarede forsigtigt, at det jo normalt kun tog en halv dag, og jeg var kun i Nairobi for at få visum og havde udgifter til ophold etc. Hun, en dame på min egen alder, så hvast på mig og sagde: »Hvor er det du kommer fra? Danmark ikke?« Det kunne jeg jo ikke benægte, hvorefter hun sagde: »Selv om du giftede dig med mig, ville jeg jo ikke engang få lov at komme med dig til Danmark i et år, så hvad er det du beklager dig over?«

Danmark er under en udlændingelov instigeret af Dansk Folkeparti ved at blive kendt ude i verden som et ynkeligt, lille apartheid-land. Velbekomme! Og måtte Luk Lejren-projektet have held i sin bestræbelse på at vippe hele denne institutionelle racisme af pinden.

Link: Når det er danskeren, der er udlænding

Udlændingelov og ægtefæller: Snart danske forhold i England

Forfatteren Cory Doctorow skriver på Boing Boing om planlagte og gennemførte ændringer i den britiske udlændingelov, der også påvirker ham selv som britisk gift canadier:

Jacqui Smith, the British Home Secretary, has unilaterally (and on 24 hours’ notice) changed the rules for Highly Skilled Migrants to require a university degree, sending hundreds of long-term, productive residents of the UK away (my immigration lawyers had a client who employed over 100 Britons, had fathered two British children, and was nonetheless forced to leave the country, leaving the 100 jobless). Smith took this decision over howls of protests from the House of Lords and Parliament, who repeatedly sued her to change the rule back, winning victory after victory, but Smith kept on appealing (at tax-payer expense) until the High Court finally ordered her to relent (too late for me, alas).

Now, it seems, I will become one of the first people in Britain to be forced to carry a mandatory biometric RFID card in a pilot programme being deployed first to foreign students and we spousal visa holders (government is looking to curtail spousal visas altogether, capping all visas at 20,000 per year, including spousal visas, denying Britons the right to bring their spouses into the country once the quota has been filled). The card will be eventually linked to all of the national databases — credit, health, driving, spending.

Man forestiller sig beskeden: Beklager, du er nr. 20.001 i år, så du kan ikke leve i Storbritannien med din engelske hustru og børn. Næste!

Skæbnens ironi vil, at Doctorow er efterkommer af russiske jøder, der flygtede fra Sovjet efter krigen og undervejs reddede livet ved at ødelægge de papirer, det kommunistiske diktatur påtvang sine borgere, til friheden i Vesten, hvor fremmede var velkomne, og staten ikke holdt øje med folk.

Sceneskift til England i dag:

Many of my British friends act as if I’m crazy when I say that we must defeat Labour in the next election. We’re all good lefties, and a vote for the LibDems is considered tantamount to handing the country over to the Tories. But what could the Tories do that would trump what Labour has made of the country? The Labour Party has made a police state with a melting economy, a place where rampant xenophobia makes foreigners less and less welcome — where we are made to hand over our biometrics and carry papers as we conduct our lawful business.

To my friends, I say this: your Labour Party has taken my biometrics and will force me to carry the papers my grandparents destroyed when they fled the Soviet Union. In living memory, my family has been chased from its home by governments whose policies and justification the Labour Party has aped. Your Labour Party has made me afraid in Britain, and has made me seriously reconsider my settlement here. I am the father of a British citizen and the husband of a British citizen. I pay my tax. I am a natural-born citizen of the Commonwealth. The Labour Party ought not to treat me — nor any other migrant — in a way that violates our fundamental liberties. The Labour Party is unmaking Britain, turning it into the surveillance society that Britain’s foremost prophet of doom, George Orwell, warned against. Labour admits that we migrants are only the first step, and that every indignity that they visit upon us will be visited upon you, too. If you want to live and thrive in a free country, you must defend us too: we must all hang together, or we will surely hang separately.

Link: Britain will make foreigners carry RFID identity cards and will put us in a huge, Orwellian database: the rest of Britain will be next

Den stramme danske udlændingepolitik er en historisk fejltagelse

… blandt andet, fordi den er intolerant, umenneskelig og smålig.

Men formuleringen er nu ikke min, men skyldes Michael Treschow, bestyrelsesformand for Unilever, som udtaler sig til Information:

Dansk erhvervsliv har i de senere år måtte sige nej til ordrer for milliarder, bl.a. fordi virksomhederne har svært ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Mange virksomhedsledere peger i den forbindelse på, at den stramme danske udlændingepolitik har gjort det alt for kompliceret for udlændinge at opnå en arbejdstilladelse i Danmark.

“Det er en historisk fejltagelse. I Sverige har vi næsten samme problem. Vi byder ikke udlændinge velkommen som arbejdskraft. Det er ikke alene skamfuldt, at vi ikke byder flere velkommen, det er også et stort tab. Lige nu er vi nemlig i en situation, hvor mangel på arbejdskraft og demografien generelt betyder, at vi har brug for udlændinge i vores arbejdsstyrke,” siger Michael Treschow, der er bestyrelsesformand for en af verdens største fødevarevirksomheder Unilever og dermed en af det globale erhvervslivs tungeste drenge.

Så ikke alene er den danske udlændingepolitik og ikke mindst dens usædvanligt smålige og restriktive administration skamfuld, en skændsel og en plet på vores nationale ære – skal man tro Treschow, kommer den også til at kunne mærkes i form af arbejdsløshed og lavere levestandard.

Hvor er racismen?

Læserbrev sakset fra Fort Worth Star-Telegram:

How racism works

What if John McCain were a former president of the Harvard Law Review?
What if Barack Obama finished fifth from the bottom of his graduating class?

What if McCain were still married to the first woman he said “I do” to? What if Obama were the candidate who left his first wife after she no longer measured up to his standards?

What if Michelle Obama were a wife who not only became addicted to pain killers, but acquired them illegally through her charitable organization?
What if Cindy McCain graduated from Harvard?

What if Obama were a member of the “Keating 5“?
What if McCain was a charismatic, eloquent speaker?

If these questions reflected reality, do you really believe the election
numbers would be as close as they are?