Til alle danskere, der støtter Geert Wilders: Forsvar Bashy Quraishy

Bashy QuraishyDer er mange, specielt blandt de sædvanlige mistænkte, men også blandt andre med et mere principielt forsvar for frihedsrettighederne, der udtaler sig til forsvar for Geert Wilders, som er blevet forment adgang til Storbritannien i anledning af en film, han har lavet.

Jeg er enig i, at det er en beklagelig beslutning, den britiske beslutning har brugt terrorlovene til at træffe.

Og derfor er jeg sikker på, at alle de, der nu oplader deres røst til fordel for Wilders, ufortøvet vil tilkendegive deres støtte til den danske debattør, aktivist og hædersmand Bashy Quraishy.

Quraishy udsendte i november en film (lyder det bekendt?) på YouTube, hvor han advarer mod racismen i Danmark. Man kan være enig eller uenig med Quraishy i hans budskab, men ingen anfægter vel hans ret til at sige, hvad han vil, når han vil og til hvem, han vil. Vi har vel trods alt uindskrænket ytringsfrihed her i landet.

Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti efterfølgende forsøgt at presse regeringen, nærmere bestemt justitsministeren og integrationsministeren, til at indlede en retssag mod Quraishy med henblik på at få ham dømt for landsskadelig virksomhed, frataget sit statsborgerskab og udvist.

Quraishy beskriver selv forløbet i en kronik i Politiken 3. februar:

Peter Skaarup gjorde derimod noget horribelt, hvilket alle danskere skal vide, fordi det vedrører mine rettigheder, ytringsfrihed, statsborgerskab og min retssikkerhed. Han henvendte sig skriftligt til både justitsministeren og integrationsministeren, 19. november 2008.

Hans spørgsmål til integrationsministeren var:

Hvad er ministerens holdning til, at en dansk statsborger, der har erhvervet sit statsborgerskab gennem naturalisering, i offentligheden opfordrer til økonomisk boykot mod Danmark på grund af det siddende folketingsflertal, og finder ministeren, at såfremt Quraishy var blevet statsborger efter de nugældende regler og således havde måttet underskrive en loyalitetserklæring over for Danmark, at han med sin opfordring ville have forbrudt sig mod denne? Spm. Nr. S 412 i Folketinget, besvaret 24. november 2008.

Han spurgte også justitsministeren:

Er det ministerens opfattelse, at der bør drages retlige konsekvenser over for Bashy Quraishy, jf. straffelovens § 100, for dennes opfordringer til politisk og religiøs boykot af Danmark, eller at erhvervsvirksomheder, der kan godtgøre et tab som følge af Quraishys opfordring, kan gøre krav gældende over for denne? Spm. Nr. S 415 i Folketinget, endelig besvarelse af 21. november 2008.

Såvel integrationsministeren som justitsministeren afviste, at jeg kan retsforfølges, eller at jeg som naturaliseret statsborger ikke kan sige, hvad jeg vil. Jeg er tilfreds med begge ministres svar. De respekterer grundloven og de demokratiske principper, selv om de har et parlamentarisk flertal sammen med Dansk Folkeparti, som ønsker at forfølge mig.

Når dette er sagt, har det dog chokeret mig mest, at DF forsøger at lukke munden på mig og ved at stille spørgsmål til ministrene forsøger at få mig retsforfulgt samt at undersøge muligheder for at fjerne mit statsborgerskab.

Og hvorfor?

Fordi Quraishy har udnyttet sin grundlovsikrede ytringsfrihed til at lave en film, hvor han forsøger at beskrive, hvad han selv opfatter som ubehagelige og totalitære træk ved dagens Danmark. Geert Wilders udnyttede sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at lave en film, hvor han forsøger at beskrive, hvad han selv opfatter som ubehagelige træk ved moderne Islam.

Hvor er forskellen? Der er ingen, så vidt jeg kan se.  Men hvor Wilders blev forment adgang til et fremmed land, hvortil han som udenlandsk statsborger vel ikke a priori havde nogen “ret” til at komme, trues Bashy Quraishy med straf, udvisning og fratagelse af statsborgerskab – alt sammen blot, fordi han vovede at bruge den ytringsfrihed, vi alle burde være garanteret.

Så, til alle jer, der har så travlt med at støtte Wilders: Støt Bashy Quraishy! Gør det krystalklart for  ytringsfrihedens fjender i Dansk Folkeparti, at vi ikke accepterer, at vores alle sammens ytringsfrihed undergraves af vilkårlighed og eftergivenhed overfor den totalitære tidsånd. Sig fra!

Link: Dansk Folkeparti, Naser og jeg (tak til Wolf i kommentarerne).

Krise, hvilken krise? Her går det godt

.

Ja, selvfølgelig, nyhederne snakker dårligt nok om andet. Men sådan har det ikke altid været, synes jeg lige, jeg ville minde om. Billedet viser nedgangen i Japans økonomi 4. kvartal 2008 (hugget fra hr. Kommentar).

I Storbritannien er man tæt på 2 millioner arbejdsløse, et tal, man forventer vil stige til 10 i løbet af de næste måneder (ud af en befolkning på ca. 60 millioner mennesker).

Og i Danmark? I Danmark er hvert femte firma nu tæt på konkurs, som Politiken skriver:

Antallet af selskaber med usund økonomi er steget med næsten 30 procent på et år, viser tal fra kredit- og analysevirksomheden Experian – det tidligere RKI.

»Det er en stærkt bekymrende udvikling. Vi har ikke set så kraftig en stigning og så mange nødlidende virksomheder i mange år, så vi har langt fra mærket det sidste til krisen«, siger Experians kommunikationschef, Camilla Rose.

I  international målestok er danske firmaer ekstraordinært hårdt ramt. Det viser en netop offentliggjort analyse fra det internationale kreditforsikringsselskab Atradius, der har sammenlignet antallet af konkurser i tredje kvartal 2008 med året før i en stribe vestlige lande.

Bare læs det hele. I må undskylde mig for bare at blive ved med at ride min kæphest, men hvis du har forstand på GNU/Linux  (Ubuntu, OpenSUSE, Fedora, Gentoo, whatever) og open source/fri programmer, er det snart tid at overveje at begynde for dig selv, ikke mindst, hvis det job du har i forvejen er blandt dem, der ryger ud over kanten: I et konkurshærget og pengefattigt erhvervsliv tror jeg, at udsigten til at spare 10.000+ pr. arbejdsplads pr. år i softwarelicenser pludselig kan begynde at ligne en value proposition.

Link: Hvert femte firma er tæt på konkurs

Dagens citat: Beedholm om Karen Jespersen

“Jeg er jo langt fra den eneste, der har fattet, at KJs definition på et menneske, der ikke er ekstremistisk selvmordsbombende børnespisende terrormuslim formentlig er indskrænket til gruppen af mennesker, der kun tillader kortere pauser i en ellers konstant influx af nakkekotelletter, flæskesvær og ristede hotdogs, hvis afbrydelsen er begrundet i et ønske om at facilitere afsyngningen af Richard Ragnvalds udødelige klassikere, eller højtidelig recitation af Lars Hedegaards Allergroveste Sager. Måske sat  en anelse på spidsen, men det er ubetvivleligt, at KJ altså virkelig, virkelig HADER muslimer. Langt den største drivkraft i hendes megaryk hen over det politiske spektrum er hendes foragt for perkere, og den eneste grund til, at hun ikke endte hos DF, er vel, at det ikke er et parti, der giver ministerposter. Formelt.”

Fra bloggen Beedholm Bander, “Karen J beder sig selv holde kæft“.

Det tilføjes, at Karen Jespersens ekstremisme ikke nødvendigvis er begrænset til eller af, at hun hader muslimer:

Lige præcis i denne sammenhæng er KJs holdning, altså, at man ikke “bør give plads til” ekstreme synspunkter, i sig selv ekstrem. Ideen med at udelukke bestemte grupper fra bestemte hverv, her blot projektsamarbejde, hedder Berufsverbot og er nazistisk tankegods.

Skattelettelser til de rigeste er årsagen til finanskrisen – ikke løsningen

Finanskrisen i USA har sit udgangspunkt i spekulationer i gældsbreve – lavet som konsekvens af George Bush´s 1.2 trillioner store skattelettelse til de allerrigste. Disse enorme mængder penge der trillede ind i lommerne på de superrige, blev naturligvis sat der hvor chancen for fortjeneste var størst – i den større og større boligboble(se en grundigere gennemgang her). Til sidste eksploderede boblen – og konsekvenserne kan vi nu alle se.
Højrefløjen har indtil nu forsøgt at vaske hænderne med dumhedsargumentet – de vidste ikke noget. Årsagen til finanskrisen er alt for kompliceret – de har intet ansvar. Hvis skylden altså ikke bliver skudt på de sorte.
 I øvrigt – lidt kuriøst – de samme argumenter de brugte da der manglede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Faktum er det dog at den manglende opsparing, koblet med en fuldstændig ustyrlig mængde penge til spekulation i risikable projekter fik den globale økonomi i knæ. Men i stedet for at gå igang med en grundig selvransagelse, holder højrefløjen sig stædigt til løgnen og (i Danmark) magten. Og nu har de tilmed foreslået at ufinancerede skattelettelser i topskatten er en løsning på finanskrisen(sic!). Socialdemokraterne i Danmark har dog (nogenlunde) fatte problemstillingen. Skattelettelser vil blot gå til stigende opsparing (hvad der også er brug for), men hvis man vil have gang i hjulene må det offentlige igang. Arbejdsløsheden hos håndværkere rammer snart 10% og samtidig forfalder skoler, jernbaneskinner og kloakvæsen – det er næsten for nemt.
Sidst men ikke mindst må staten naturligvis også gøre noget ved at bankerne tilsyneladende er ligeglade med at Nationalbanken sætter renten ned – de sluger blot den øgede fortjeneste og giver pengene til aktionærene. Altså må staten naturligvis sætte gang i konkurrencen på området, fx ved selv at begynde at låne penge ud til den markedsrente man ønsker.
Hvad er Foghs svar på disse socialdemokratiske ideer?
Den sædvanlige blanke afvisning – “Udspillet er noget panikagtigt” – ja tak Fogh – du og dine har smadret økonomien – nu panikker vi andre. Om statslån til private “Det må jeg absolut fraråde. Staten er ikke egnet til bankvirksomhed.” – Staten kan vel kun være bedre end de private banker der er skyld i hele miseren? og til sidst: “Vi følger den økonomiske udvikling tæt” – Tak Fogh – gid du havde gjort det for bare et halvt år siden…

link til socialdemokraternes udspil
link til Foghs idioti

Englands demokratiske underskud

George Monbiot har en glimrende kommentar i dagens Guardian om noget, som også har undret eller i hvert fald optaget undertegnede: Af de fire nationer, som udgør Storbritannien, har de tre – Skotland, Wales og Nordirland – deres eget parlament. Kun én, nemlig den dominerende, har ikke noget.

Hvorfor er der ikke et engelsk parlament? En oplagt forklaring er, at England er så dominerende i helstaten, at det britiske parlament på en måde er det engelske parlament. Det betyder imidlertid paradoksalt, at netop England er ramt af et demokratisk underskud: Regeringen har i mange år indgået studehandler med skotske, walisiske og nordirske parlamentsmedlemmer om at indføre stramninger og nedskæringer, som de skotske, walisiske og nordirske parlamenter efterfølgende har friholdt deres egne befolkninger fra.

Det betyder derfor, at fordi englænderne ikke har en ordentlig parlamentarisk repræsentation, kan politikere indføre regler uden nogen som helst støtte af befolkningen hen over hovedet på en befolkning, der ikke har en jordisk chance for at protestere. I England er demokrati erstattet af bureau- og autokrati:

England, the great colonising nation, has become a colony. It is governed by a Scotsman who uses foreign mercenaries – Scottish, Welsh and Irish MPs – to suppress parliamentary revolts over purely English affairs. There is still no democratic forum in which English interests can be discussed only by English representatives. The unfairness is staggering, the silence stranger still.

One of the peculiarities of UK politics is that issues supported by hardly anyone receive majority assent in parliament. In the current system, no popular support is required. University top-up fees, for example, were rejected by the Scottish and Welsh assemblies, but Scottish and Welsh MPs were frogmarched through the lobbies to impose them on England (the government won by five votes). Foundation hospitals were voted down in both Wales and Scotland, and foisted on the English by the representatives of those nations. Had Heathrow’s third runway been debated only by English MPs, the proposal would have been resoundingly defeated; it was approved by 19 votes, after 67 MPs from the other nations were induced to support the government. They can support such measures without any electoral risk, as their constituents are not directly affected. Devolution, which has had such beneficial consequences here in Wales and across the other borders, has left the English high and dry.

Løsning? Monbiot foreslår, at man indfører et engelsk parlament og fratager den britiske regering de fleste beføjelser – mens udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig kan varetages af unionen, bør stort set alt andet, “taxation, health, education, transport, local government, planning, the environment, police, courts, prisons and the rest” – lægges ud til de enkelte nationer.

Et engelsk selvstyre ville i hvert fald være til gavn for hele Storbritannien – for det kunne hjælpe med til at ophæve det besynderlige engelske paradoks, at regeringen hele tiden tromler igennem med underlige politiske tiltag – Irak-krig, overvågning, egenbetaling af universitetsstudier, sociale nedskæringer, og mange flere endnu mere drakoniske ting – som ingen tilsyneladende støtter.

Link: England, that great colonising land, has itself become a colony

Københavns politi anklages for rå vold og racisme

Peberspray i hovedet på demonstranter – også på anholdte, der sidder på jorden i strips. Det er blot en af de anklager, advokat Christian Harlang i dag fremsætter mod Københavns Politi.

“Perle” eller “perker”?  En mulig konklusion er, at politiet slet ikke skal opføre sig sådan som man ser på den berømte video, og så kan det i øvrigt være lige meget, om betjenten sagde “perker” eller “ærede herre”.

Men de nye anklager for unægtelig hele “perle-sagen” til at blegne. I Politiken læser vi:

Advokat Christian Harlang har klaget til Statsadvokaten over de metoder, en række københavnske politifolk tog i anvendelse ved den meget medieomtalte demonstration i januar.

»I en række tilfælde benyttede politiet peberspray, herunder også mod personer, der var blevet lænket med plastikstrips. Sådan adfærd er stærkt angstfremkaldende«, skriver advokaten.

»I en række tilfælde blev demonstranter – herunder i særlig grad frihedsberøvede demonstranter – udsat for nedværdigende og racistisk behandling fra politiets side. Udover at være strafbar er sådan adfærd både meget krænkende og stærkt provokerende«.

Christian Harlang pointerer i sin redegørelse, at en del af demonstranterne fik meddelt, at de var anholdt, men de fik ikke at vide, hvad de var sigtet for, og at de ikke havde pligt til at udtale sig.

Harlangs konklusion i skrivelsen er en meget vidtgående anklage mod Københavns politi: »Grundlovsbrud, krænkelse af demokratiske rettigheder, racisme, unødig magtanvendelse og ulovlig frihedsberøvelse«.

Harlang har skrevet til justitsminister Brian Mikkelsen og bedt ham gøre noget ved, hvad han betegner som et “overordnet problem” i Københavns Politi. Og det er jo ikke første gang, vi hører om rå og brutal adfærd fra politiets side. Måske det snart var på tide, om man erkendte, at vi har et problem i stedet for til hver en tid at tilkende ordensmagten sin støtte.

Link: Hård anklage mod Københavns Politi

De stakkels ‘liberale’, der ikke kan tage ‘svære emner’ op

Lenin’s Tomb læser teksten for de fjolser, der hyler og jamrer over, at de er undertrykt af den “kulturradikale elite”, der ikke tillader dem at lufte deres lille modvilje mod de “fremmede” og deres kultur, fordi “indvandring ikke er noget, man snakker om”:

“The British don’t know how to talk about it … You go to a dinner party and raise the subject of immigration, and immediately you’re the rightwing loony.” I am always immediately suspicious of people who complain of being censured at some inauspicious crudité-based gathering of the middle classes, and then offer that observation as an incisive sociological insight. You would think, wouldn’t you, that Bean doesn’t read the newspapers, or watch television, or have the faintest clue what is going on around him. How else could one miss the noisy and belligerent ‘talking’ that is certainly taking place around the question of immigration? So you might conclude that anyone who could utter such a solipsistic ipse-dixitism is an ignorant tosspot, yet another puce-faced bigot posing as a free-speech martyr. Probably, such a person has spent too much time imbibing intemperate commentary from the gutter end of the ‘quality’ press.

… eller han har brugt for lang tid på at læse højreorienterede blogs. Men mindre kan også gøre det, Ralf Pittelkow eller hans engelske ækvivalenter:

“Bean describes himself as a ‘liberal hawk’. ‘I’m not really a political beast,’ he says, before lamenting the lack of political diversity in the theatre. ‘In journalism, you have people like Nick Cohen, David Aaronovitch, Rod Liddle, who are democrats and liberals, who occasionally say things that are unpalatable but are in my opinion true …”

I can quite see how someone whose influences are thus could give the impression of being a “rightwing loony”. Sadly, however, there is a bigger problem here than just a sad chauvinist posing as an indomitable cultural provocateur…

Som altid, når “politisk ukorrekte” klager over at blive censureret, er problemet ikke, at nogen undertrykker dem eller forholder dem taletid; det, de hyler over, er at nogen kritiserer dem og åbenbart bilder sig ind at vide bedre, som Morten B. Nielsen skrev for et stykke tid siden:

Det åg og de lidelser vore nyfrie borgerlige har måttet udstå, er uvægerligt af karakteren: Nogen tror de er kloge. Det er ikke: Nogen stjæler mit arbejde og giver mig beskidte og farlige livsvilkår. Det er: Nogen tror, de er bedre end os og kalder os dumme og reaktionære og uden forstand på kunst.

I det nye opgør med venstreorienteringen er det som i den amerikanske valgkamp alt om at gøre at undgå, at “the issues” kommer frem i lyset. Det skal hedde: Hvor er vi trætte af vores stjerner, vores “kulturlandshold”. Venstreorientering er altid kampen mod udbytning, den antager blot forskellige former i forskellige kontekster. Men ingen i den ideologiske kamp fra højre har nosser til at melde klart ud, at de vil bekæmpe denne retfærdighedskamp.

Jeg ved ikke helt, hvad man skal gøre ved alle de stakkels martyrer, der føler sig undertrykt af den politiske korrekthed, fordi der er ting, de angiveligt ikke “kan” sige, fordi de ellers skal lide den tort at blive modsagt og få at vide, de er dumme.

Men når det nu er sådan et martyrium for nogle, at folk med universitetsgrader og forstand på naturvidenskab og fremmede kulturer påtaler deres uvidenhed, er det måske, fordi der er noget om snakken. Måske er de dumme.

Link: It Ain’t Half Shit, Mum

Lukningen af Pusher Street spreder hashhandelen til hele København

“Normaliserings-“politikken overfor Christiania, der fik politiet til at lukke hashhandelen på Pusher Street, har nu spredt hashsalget over hele København, hvilket skaber almindelige københavnere. Politiken skriver:

På Israels Plads midt i København foregår der livlig hashhandel. Pladsen fungerer også som skolegård for en nærliggende skole.

På Litauens Plads på Vesterbro kan man stadig købe hash lige ved siden af en legeplads, selv om politiet for godt et år siden slog til mod pusherne på pladsen.

Direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, erkender, at lukningen af Pusher Street er blevet en belastning for almindelige borgere.

»Hashsalget er blevet mere synligt, og det er mere ubehageligt for borgerne, fordi de nu kan se, at der bliver handlet«, siger hun.

Gad vide, hvornår de egentlig lærer det: Det har i årevis været klart, at det er umuligt at holde ulovlige stoffer ude af de mest gennemkontrollerede miljøer vi har i vores samfund, nemlig fængslerne. Så hvis man lukker én kanal for handelen med disse stoffer, dukker de blot op et andet stedl. Handelens omfang har ikke noget med forbudsindsatsen at gøre, men styres af udbud og efterspørgsel.

En øget politimæssig indsats kan ikke mindske efterspørgslen, højst få prisen til at stige, og da den alligevel aldrig vil kunne få bugt med problemet, er hele indsatsen 100% omsonst.

Ikke mindst, fordi problemet synes at være uafhængigt af forbud eller ej: i Holland, hvor man i årevis har kunnet købe stoffet helt legalt, er forbruget af hash pr. person lidt mindre, end det er i Danmark.

For København fungerede det i mange år rimeligt godt: Pusher Street fungerede som et centralt “hash-supermarked”, forholdene var rimeligt stabile, og bortset fra politichikane mod folk, der forlod Christiania, var stoffet i praksis legalt. Problemerne var minimeret ved at være samlet på et sted.

I dag, hvor det er spredt ud over hele byen, ser vi konsekvenserne: Øget og mere synlig kriminalitet, bandekrig i kølvandet på de nye økonomiske strukturer. Forbudspolitikken udstillet i al sin hæslige nøgenhed.

Link: Hashhandel breder sig på gaden i København

Læs også:

•  Legalisér narkotika!
•  Narkotikapolitik som forbrydelse

‘I retten sagde PET, at de har ransaget min lejlighed hemmeligt og aflyttet min telefon og mit internet i omtrent to år. De siger selv, at de ikke har fundet noget’

Information bringer i dag et  interview med Slim Chafra, den ene af de to tunesere, der var anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard – og ham, der har lagt navn til “tuneserloven”.

Chafra er glad for, at han har Højesterets ord for, at han ikke kan varetægtsfængsles, men mener ikke, det er nok; han er uskyldig, og han vil renses.

I Information læser vi bl.a.:

-Jeg blev meget glad og lettet efter Højesterets afgørelse. Vi er bare ikke færdige endnu, for jeg er ikke frikendt, og politikerne siger stadig om mig i fjernsynet, at jeg er terrorist – hvorfor aner jeg ikke. …

Ligesom mange andre muslimer blev han rasende, da Muhammedtegningerne kom frem.

“Men Kurt Westergaard er bare en gammel mand, og han har kun begået en enkelt fejl,” siger han. Slim Chafra har tidligere bedt PET om lov til at mødes med Kurt Westergaard og forklare ham, at han ikke ‘behøver være bange for ham’. Men det vil PET ikke tillade.

I dag er dansk-marokkaneren på fri fod, mens Karim skrev under på at rejse ud af Danmark og aldrig vende tilbage igen. Karim er ikke i Tunesien, men i et andet arabisk land, som Slim Chafra ikke vil oplyse.

“[Dansk-marokkaneren] blev løsladt allerede 5-6 timer efter anholdelsen, fordi han har dansk pas. Det er lidt mærkeligt, for hvis de tror, han er farlig, hvorfor må han så gå frit rundt?,” spørger Slim Chafra.

Læs bare det hele – hvis der stadig er noget tilbage af det danske retssamfund, får Chafra lov til at føre sag med krav om at blive renset og få lov til at blive i landet samt en klækkelig  erstatning for den behandling, han hidtil er blevet udsat for af vort totalitære terror- og PET-system.

Link: ‘De har en lov med mit navn på’