– fordi tiden kræver et MODSPIL

24. Jun 2007

Bollywood Collage - a la Modspil

 


Ovenstående er en automatisk genereret collage med tema om indiske film.

Collagen bygger på Jamie Zawinski's pauseskærm Webcollage, der ved at udvælge tilfældige billeder fra søgemaskinerne forsøger at danne et konstant skiftende billede af, hvordan Internettet "ser ud" netop nu.

Hvor Zawinski's billede altid forsøger at udvælge sine elementer så tilfældigt som overhovedet muligt, bliver denne "Bollywood Collage" lavet af billeder, der findes ved at fodre søgemaskinerne med titler på de indiske film og filmsange, der har været omtalt her på siden - dvs. ud fra de to lister på vores oversigt over indiske film. De enkelte billedelementer indeholder (hvad du vil opdage, hvis du fører musen hen over) links til den side, billedet er taget fra. Billedet kan også ses "stand-alone" her. [25/6 kl. 8.00: Dette virker ikke lige p.t., så jeg har slået det fra indtil jeg har fået løst problemet. 25/6 kl. 21.00: Alt er nu i sin skønneste orden.]

Billedet opdateres hvert 10. minut, og de forskellige versioner gemmes ikke - hvad du ser, er altså unikt, skiftende og ubestandigt - et sandt øjebliksbillede af de Bollywood-film, vi hidtil har omtalt her på siden.

Da nogle af filmene og sangene har generiske, engelske titler, vil nogle af de indsatte billeder naturligvis også være ikke særligt Bollywood-agtige. Det er i mine øjne blot en del af skønheden og et eksempel på globaliseringens pris ... især fordi også dette element vil bølge frem og tilbage, mens billedet opdateres hvert 10. minut.

Kommentarer: