Ubuntu - et frit alternativ

 
Det er almindeligt kendt, at monopoler er skadelige for både innovation og kvalitet, for ikke at tale om den ubehagelige virkning på forbrugernes pengepung. Hvorfor tolererer vi så, at det område, hvor vi i øjeblikket ser den allerstørste innovation, og som er ved at blive det vigtigste element i samfundets infrastruktur, domineres af én eneste virksomhed?

Jeg taler selvfølgelig om computere og om Microsoft og deres styresystem Windows' monopol på markedet for personlige computere. At købe en computer er i dag det samme som at købe en computer med Windows. Hvis man går ned i forretningen og spørger, hvor meget billigere man kan få computeren uden Windows, vil man næsten altid få at vide, at man ikke sælger computere uden styresystem. Beder man om at få en med et andet styresystem end Windows, kigger ekspedienten på én med et tomt blik.

Men betaler altså pænt computerens pris plus 7-800 kroner i overpris for det Windows-system, som man ikke kan slippe for. Til gengæld får man en computer med et system, der godt nok virker, men er sårbart for virus- og spyware-angreb.

Vil man også bruge computeren til andet end at surfe på nettet og blive inficeret med malware skal man ud at købe programmer, som regel i dyre domme. Microsoft og forhandleren anbefaler næsten altid Microsoft Office, som koster 1.500-5.500 kroner afhængigt af versionen. Har man også brug for billedbehandling, desktop publishing, antivirusprogrammer og multimedieværktøjer, kan vi nemt lægge 5-15.000 kroner oven i computerens pris.

Det paradoksale ved Windows' monopol er, at det er fuldstændig overflødigt. Der findes gratis alternativer, som tilbyder helt den samme kvalitet og brugervenlighed – men med alle nødvendige standardprogrammer inkluderet fra starten.

For at det ikke skal være løgn er disse alternativer til Windows også så sikre mod angreb fra virus, spyware og anden malware, at det ikke engang er nødvendigt at installere antivirus på dem.

“Flagskibet” blandt disse alternativer er i øjeblikket Ubuntu, der 29. oktober udkom med sin nyeste udgave, version 9.10. Men hvordan kan et system som Ubuntu både være gratis, indeholde professionelle programmer til en værdi af mange tusing kroner og samtidig være så meget bedre, hvad sikkerheden angår?

En væsentlig del af forklaringen er, at Ubuntu er fri software.

Fri software - hvad og hvorfor

Bevægelsen for fri software blev stiftet i 1984 af den legendariske programmør og aktivist Richard Stallman. Det skete i protest mod en stigende kommercialisering af markedet for programmer og den hermed forbundne hemmeligholdelse af programmernes indre struktur, den såkaldte kildekode .

Stallman mener, at man som bruger altid bør have lov til at undersøge, hvordan et computerprogram virker og eventuelt selv ændre i det, hvis man har lyst. Han mener også, at det altid bør være muligt og lovligt at hjælpe andre mennesker ved at give dem et eksemplar af et godt program. Programmer, der giver brugeren lov til disse ting, kaldes for fri software.

For at kunne undersøge, hvordan et program virker og indlægge sine egne ændringer, er man nødt til at have adgang til programmets kildekode. Det betyder, at al fri software af nødvendighed også er open source.

Ikke-tekniske læsere vil måske her indvende, at de ikke har brug for en "ret" til at undersøge og ændre i de programmer, der kører på deres computer, eftersom de ikke har hverken forudsætninger for eller lyst til at pille ved så vitale dele.

Man kan dog vende den om: Hvis skolevæsnet i Hanstholm kommune køber et skemalægningsprogram hos en lokal producent, der senere går neden om og hjem, hvad gør de så, den dag programmet viser sig at indeholde en alvorlig sikkerhedsbrist?

Hvis programmet er købt på almindelige kommercielle vilkår, er der ikke noget at stille op. Er det fri software, har de rent faktisk en chance for selv at finde og rette fejlen.

Hvis vi køber en bil eller en motorcykel, forventer vi også at have ret til at skille den ad for at reparere den - selv om de fleste af os nok ikke ville vide, hvordan vi skulle bære os ad. Hvis vi fik bilen leveret med motorhjelmen svejset fast og besked om, at det er ulovligt at forsøge på at åbne den, ville vi undre os og protestere. Ikke desto mindre er det de betingelser, som Windows og de fleste andre kommercielle programmer leveres under.

At fri software er fri, er ikke ensbetydende med, at det altid er gratis. Jeg kan for eksempel bestille et program eller en programændring hos en producent og som en del af kontrakten betinge mig, at programmet leveres som fri software.

Selv om programmet ikke er gratis at fremstille, vil dets pris dog have en tendens til meget hurtigt at falde til nul, efterhånden som det bliver mere og mere populært, eftersom alle brugere har lov til at give det videre uden at tage penge for det.

Fri software kommer dermed til at udgøre en fælles pulje af gratis programmer – en fælles pulje til gavn for alle, der ønsker at benytte sig af den. Kendte programmer i denne pulje er kontorpakken OpenOffice.org, browseren Mozilla Firefox, billedbehandlingsprogrammet GIMP og styresystemet GNU/Linux, som Ubuntu er en udgave af.

Anvendelsesområder

Ved almindelig, såkaldt proprietær software indgår nogle ubehagelige begrænsninger i forbrugerens rettigheder, som vi næppe ville acceptere ved andre typer produkter, for eksempel, at

1. brugeren ikke ved, hvad hans computer gør og har ikke ret til at få det at vide.

2. brugeren ikke selv bestemmer, hvad hans computer gør og ikke gør

3. brugeren eller brugerens organisation (og det kunne for eksempel være den danske stat) ikke selv kan rette fejl i programmet, men er afhængig af producentens nåde og barmhjertighed

4. brugeren ikke kan videregive programmet til andre uden producentens samtykke, evt. fulgt op af yderligere betaling.

I lyset af disse begrænsninger af brugerens rettigheder har fri software-bevægelsen længe argumenteret for, at fri software bør bruges overalt, ikke mindst i undervisningssystemet og inden for den offentlige administration.

I undervisningssystemet gælder, at hemmeligholdelsen af programmernes virkemåde strider mod det ideal om åbenhed og den frihed til at udforske verden og opdage nyt, som vi har brug for i et åbent, videnskabeligt baseret uddannelsessystem.

Fri software opfordrer til deling: Børnene kan uden videre tage de programmer, de bruger i skolen, med hjem - uden udgifter til licenser og uden nogen tale eller forestilling om "piratkopiering".

Det mindste af det hele er næsten, at der er penge at spare - men det er der: Om vi skal tro erfaringerne fra udlandet, kan vores hårdt nedskæringsramte uddannelsesinstitutioner spare millioner og atter millioner af kroner på software-licenser.

Skal vi lære vore børn, at den daglige infrastruktur er åben og kan undersøges, deles og stilles spørgsmål til - eller skal vi lære dem, at den er dyr, lukket, hemmelig og koster mange penge?

Inden for det offentlige er der det vigtige aspekt, at samfundets infrastruktur ikke bør afhænge af enkelte leverandører. Hvad nu, hvis der viser sig en fejl i et meget vigtigt program, og leverandøren ikke kan eller vil rette fejlen?

Nok så vigtigt er spørgsmålet om demokratisk indsigt: Ligesom vi har aktindsigt i alle de love og administrative arbejdsgange og beslutninger, som påvirker vores liv, må vi også forlange aktindsigt i de computerprogrammer, der understøtter og implementerer disse arbejdsgange.

Alternativet er nemlig skræmmende: Hvis selv den mest elementære, elektroniske infrastruktur - web-browsere, tekstbehandling, billedbehandling og kommunikation - er omgærdet af hemmeligholdelse og privatisering, repræsenterer det en indhegning af brugeren, som er en større trussel, jo mere elektronisk samfundet bliver.

Fri software er ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at vi kan beholde et frit og åbent samfund i den elektroniske tidsalder, men på længere sigt er det en nødvendig forudsætning. Microsofts vision om en verden, hvor hver eneste hjem er forsynet med en PC med Microsoftprodukter, som brugerne ikke må pille i eller dele med deres venner uden at betale en gang til, er i sidste ende en vison om et teknokratisk diktatur, hvor den enkelte borger er umyndiggjort i sin interaktion med omverdenen.

Igen er det næsten det mindste af det hele, at der er penge at spare. Men det er der. Det franske gendarmeri sparede for eksempel 50 millioner euro bare på at flytte 90.000 brugere fra Microsoft Windows til Ubuntu. I hele Danmark kunne vi spare meget mere på en generel overgang til fri software i den offentlige forvaltning.

Ubuntu og fri software

Ubuntu er et fuldstændigt styresystem, som det står enhver frit for at downloade og installere. Standardversionen installeres med en komplet kontor-suite (OpenOffice), Internet-programmer, billedbehandling (GIMP) og en række multimedieværktøjer – alt sammen fri software ligesom systemet selv.

Herudover er det muligt at downloade og installere mere end 20.000 programpakker, der udgør en fuldstændig, professionel IT-infrastruktur: Programmeringsværktøjer, webservere, databaser, applikationsservere, hjemmesidesystemer, grafiske programmer og meget mere.

Systemet kan uden videre bruges til at køre en web- eller databaseserver, men det kan også og ikke mindst bringes til at køre upåklageligt på en genbrugscomputer med helt ned til 128 megabyte RAM.

Hvor det tidligere krævede en højere datalogisk eksamen så meget som at overveje at installere et Linux-system på sin computer, er det i dag hurtigere og lettere at installere Ubuntu, end det er at installere en af de mange Windows-varianter.

Ubuntu-projektet blev grundlagt i 2004 af den sydafrikanske milliardær, iværksætter og filantrop Mark Shuttleworth (f. 1975). Shuttleworth stiftede under sine studier sikkerhedsfirmaet Thawte, som det i 1999 lykkedes ham at sælge til den amerikanske gigant Verisign for 525 millioner dollars.

Efter at det i 2002 lykkedes ham at realisere en drengedrøm om at blive den første afrikaner i rummet, besluttede han at bruge sin formue på at forbedre det sydafrikanske undervisningssystem.

Shuttleworth er interesseret i alle initiativer, der kan støtte uddannelsessystemet i Afrika. I sidste ende er målet at løfte Afrika og andre dele af den 3. verden op på samme niveau som resten af verden gennem uddannelse og billig teknologi. Eftersom fri software udgør en fælles pulje til fri afbenyttelse for alle mennesker i hele verden, må det nødvendigvis have en vigtig rolle at spille, når vi taler om at forbedre de fattige landes vilkår gennem udbredelse af billig teknologi.

Ubuntu-projektets officielle målsætning er derfor, at "enhver computer-bruger skal være fri til at downloade, køre, videregive, undersøge, dele, ændre og forbedre deres software med et hvilket som helst formål, og uden at betale for det."

Dette betyder, at Ubuntu som fri software kommer til at bidrage til en økonomisk demokratisering af informationssamfundet: Hvis en standard-PC som minimum koster hundrede dollars for et eksemplar af Windows og to hundrede mere for en Office-pakke og andre nødvendige programmer, repræsenterer det en økonomisk afsats, som almindelige mennesker er afksåret fra at nå i områder, hvor gennemsnitsindkomsten ligger under de tusind dollars om året.

Derimod kan alle med en Internetforbindelse, en genbrugscomputer og Ubunu være hundrede procent "med" som fuldgyldige medlemmer af informationssamfundet med adgang til nye, professionelle værktøjer: Tekstbehandling, kommunikation, multimedieproduktion, systemudvikling.

Med Ubuntu har et opstartsfirma i et slumkvarter i Mumbai eller Johannesburg gratis og legal adgang til en teknisk infrastruktur, som før "open source"-revolutionen let kunne have kostet hundredetusinder af kroner.

En vision for et demokratisk informationssamfund

Med Ubuntu-projektet og dets infrastruktur af frivillige er visionen om et frit og gratis system for alle rykket et betydeligt stykke nærmere.

Og det er en udvikling, som det er værd at holde øje med: Hvor alverdens organisationer og enkeltpersoner i den traditionelle software-økonomi må bruge tusinder eller hundredetusinder af kroner på professionelle værktøjer, før de kan komme i gang med at lave noget fornuftigt, stiller fri software i princippet den bedste software i alle kategorier til umiddelbar disposition for alle mennesker i hele verden.

Valget mellem fri og proprietær software bliver dermed dobbelt: På den ene side en lukket infrastruktur, der umyndiggør brugerne og fratager dem kontrollen med, hvad deres computer gør, og et lukket økonomisk system, hvor betalte "eksemplarer" af et program ikke må videregives, og hvor brugen af et program er begrænset til dem, der har betalt en ofte fyrstelig licens. På den anden side et alternativ, hvor alle brugere har lov til at undersøge og ændre de programmer, de bruger, og hvor alle har fri og gratis adgang til de værktøjer, de skal bruge.

Hvis vi kan nøjes med et lukket samfund, hvor deltagelse i vidensøkonomien er forbeholdt de få, skal vi bare blive ved med at satse på den kommercielle forretningsmodel, og vi skal som forbrugere blive ved med at insistere på Windows og Photoshop og alle de andre "kendte" programmer fra de store producenter. Hvis vi omvendt gerne vil have et åbent og demokratisk samfund, hvor også folk uden penge til dyre programmer og nye computere kan være "med", er det bedre at satse på fri software, hvor vi kan.

Jeg vil derfor slutte af med at opfordre læseren til at give det en chance: Gå ind på www.ubuntu.com, download den nyeste version af Ubuntu, brænd den til en CD og prøv systemet - eller få en CD tilsendt gratis med posten, hvis du ikke har tålmodighed til at brænde selv. Eller prøv et af de mange andre gode Linux-systemer, der er i omløb. Det er nu, vi har chancen for at afgøre, hvor IT-samfundet skal føre os hen - om vi ønsker et åbent samfund med lige muligheder for alle, eller vi ønsker at fortsætte med at lade de store firmaer tage beslutningerne og holde de fattige ude.

Ønsker vi at bevare et frit og åbent samfund, gør vi klogt i at få fri software ind så mange steder som muligt - ikke mindst på vore egne maskiner, i den offentlige administration og i undervisningssystemet. Med Ubuntu-projektet begynder det for alvor at kunne lade sig gøre.

[ agger, Wed 11 Nov, :15:15: /itpolitik] - 6 kommentar(er) - link

Windows 7 Sins

 


Free Software Foundation har lanceret en kampagne mod Windows 7 og en masse af de problemer, Microsoft og Windows giver generelt, Windows 7 Sins.

Hvor kampagnen mod Windows Vista (BadVista.org) fokuserede på kopibeskyttelse (DRM) og mangel på kontrol fra brugerens side, rammer Windows 7 Sins bredere og forsøger at vise alle de områder, hvor Microsofts monopol faktisk hæmmer brugerens muligheder for at få glæde af sin computer.

For eksempel:

4. Lock-in: Microsoft regularly attempts to force updates on its users, by removing support for older versions of Windows and Office, and by inflating hardware requirements. For many people, this means having to throw away working computers just because they don't meet the unnecessary requirements for the new Windows versions.

5. Abusing standards: Microsoft has attempted to block free standardization of document formats, because standards like OpenDocument Format would threaten the control they have now over users via proprietary Word formats. They have engaged in underhanded behavior, including bribing officials, in an attempt to stop such efforts.

6. Enforcing Digital Restrictions Management (DRM): With Windows Media Player, Microsoft works in collusion with the big media companies to build restrictions on copying and playing media into their operating system. For example, at the request of NBC, Microsoft was able to prevent Windows users from recording television shows that they have the legal right to record.

7. Threatening user security: Windows has a long history of security vulnerabilities, enabling the spread of viruses and allowing remote users to take over people's computers for use in spam-sending botnets. Because the software is secret, all users are dependent on Microsoft to fix these problems -- but Microsoft has its own security interests at heart, not those of its users.

Mange af disse konsekvenser af Microsofts monopol er reelle problemer, der udsætter brugerne for unødige og store risici, samtidig med at de påtvinges ligeledes store udgifter til software-opdateringer og overdrevet hardware, fordi monopolet som monopol ikke behøver vedligeholde sin software ordentligt.

Men 'nuff said, hop over og læs, og overvej at prøve et alternativ.

Link: Windows 7 Sins.

[ agger, Sun 30 Aug, :19:56: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

Bekæmp Irans internetcensur med din computer

 

Pressemeddelelse fra IT-politisk Forening:

BEKÆMP IRANS INTERNETCENSUR MED DIN COMPUTER

Når man ser billeder og videoer, der er smuglet ud af Iran via internettet, kommer man uvilkårligt til at tænke: "Kan jeg hjælpe iranerne med at omgå censur?"

"Vi bor i et land, hvor det er lovligt at omgå censur," siger Ole Tange. "Ved blot at installere et program, kan man som dansker hjælpe folk, der er censurerede, med at få uhindret adgang til internettet."

Det er ikke kun Iran, der censurerer internettet. Også Burma, Nordkorea, Cuba og mange flere kan være med.

Et af programmerne til at omgå censur hedder Tor. Siden 13. juni er forbruget af Tor fra Iran ti-doblet. Tor-projektet er afhængig af at frivillige kører programmet på deres computere, så brugerne af Tor kan få internetadgang via din computer. Jo flere, der kører Tor (også i Danmark), desto bedre mulighed har folk i hele verden for at omgå censuren.

Tor er gratis, kan installeres på få minutter og kræver ikke store ressourcer af computeren.

Hvis du ikke kan få det til at virke, så tag din bærbare computer med til IT-Politisk Forenings installationsaften hos:

Ange Optimization
Hovedvagtsgade 6,5tv
Ved Kongens Nytorv
Torsdag d. 2009-07-02 kl. 19


IT-Politisk Forening har udgivet en privatlivs CD, som bruger Tor til at hente websider uden om censuren.

Sådan installerer du Tor:

• http://itpol.dk/
• https://www.sesawe.net/Setting-up-a-Tor-Bridge.html

Tor forbruget fra Iran er ti-doblet:

• https://blog.torproject.org/files/new_tor_clients_from_iranian_ip_space.png
• https://blog.torproject.org/blog/measuring-tor-and-iran

Tor-projektet

• http://www.torproject.org/

IT-Politisk Forenings privatlivs CD, Polippix:

• http://www.polippix.org/

Om IT-Politisk Forening

• http://itpol.dk/

IT-Politisk Forening arbejder for at indsamle viden om IT og formidle den til politikere og samfundet, for at give det bedst mulige grundlag for lovgivning. Vi er uafhængige af partipolitik og taler derfor løbende med politikere fra samtlige partier. Alle kan blive medlem. Det koster kun 100 kr om året. Vi tager gerne ud og holder foredrag på skoler, i foreninger og lignende.

Illustration: Robin Good's Guide To Circumvention Technologies And Anonymous Browsing

[ agger, Fri 26 Jun, :10:31: /itpolitik] - 2 kommentar(er) - link

Du bliver overvåget - er det cool?

 
Din post bliver overvåget:


Hvor meget ved de egentlig om dig?



Disse videoer er produceret af PROSA, som ærlig talt fortjener en hånd for deres indsats.

Se også her og her.

[ agger, Mon 15 Jun, :16:57: /itpolitik] - 3 kommentar(er) - link

Killed by Google

 
Hvor afhængig er du af Googles tjenester? Ja, vi kan vel alle holde op med at bruge dem, hvis vi vil, men det er ikke helt det, jeg mener.

Hvor mange af dine personlige data ligger på Googles servere? Hvis man bruger mange af deres tjenester, kan det løbe op: Picasa, fotos. Gmail, emails. Google Documents, alle ens eksamensbeviser, CV'er, jobansøgninger og hvad man nu ellers har. YouTube: Bunkevis af videoer, både offentlige og private. Hvad ville der ske, hvis adgangen til alle disse data pludselig var helt og aldeles væk, fordi din Google-konto var spærret?

I forlængelse heraf: Vidste du, at Google har som en del af deres forretningsbetingelser, at de kan lukke din konto når som helst og af en hvilken som helst grund?

Den præcise ordlyd er:

As part of this continuing innovation, you acknowledge and agree that Google may stop (permanently or temporarily) providing the Services (or any features within the Services) to you or to users generally at Google?s sole discretion, without prior notice to you.

You acknowledge and agree that if Google disables access to your account, you may be prevented from accessing the Services, your account details or any files or other content which is contained in your account.

Italieneren Domenico Quaranta fandt ud af disse forretningsbetingelser - på den hårde måde. I en email fortæller han, hvordan han en dag vågnede op til det faktum, at han og hans personlige data uden videre var blevet dræbt - af Google:

This night I've been killed by Google. When I woke up, I tried to enter my Google Account as usual, but what I got was only a short message:

"Sorry, your account has been disabled."

"This fucking password!", I thought, and I retyped it. Same message. At the end of it there was a question mark with a link. I clicked on it, and this is what I read:

• If you've been redirected to this page from the sign in page, it means that access to your Google Account has been disabled. (...)

Google reserves the right to:

• Suspend a Google Account from using a particular product or the entire Google Accounts system if the Terms of Service or product- specific policies are violated.
• Terminate your account at any time, for any reason, with or without notice.

"Terminate your account at any time, for any reason, with or without notice?" Wow! If God exists, probably he is more democratic than Google. But, well, of course it's a mistake. So, let's fill the form.

I did it, and this is what I got:

"Thanks for contacting our Google Accounts team. Please note that we'll only reply if we have additional information to share about your disabled account."

I take a cigarette. "Hope is a good breakfast but a bad supper", I think. Tons of emails, two blogs, about one hundred images, videos, documents, web pages, presentations, two years of work lost for... what? Because I believed in a fallible God.

I don't believe in God, actually. That's why I always have to understand what happens to my life. So, I start making some research. Google invites you to put your whole hard disk online. If you have a Google account, you can check your email, but you can also run one or more blogs. Picasa lets you share your pictures, and since Google bought Youtube, you can create and access a Youtube channel with the same username and password. Google Documents is a kind of Microsoft Office. You can create and share word documents, spreadsheets, Power Point presentations, databases. It's far but easy to fascinate me, but if I find something useful, I use it. So, I run two blogs, I have a Picasa account, a Youtube channel, and several documents online - most of them being material I use for teaching, and that I share with my students. All under the same Google Account.

So, let's check if everything is working. My email doesn't work anymore. R.I.P. My blogs are still online, but I don't have the right to edit, delete or update them anymore. Actually, I'm not the owner of these sites anymore. They are still there, but they aren't mine - they belong to Google. I realize right now that they always did. As for my Youtube videos and my documents, the same as above: only Google can decide if my students can go on studying what I teach. Finally, I look for my Picasa channel: it's gone.

"You asshole!", you may say. "You are boring us with your fucking story, and it ends up that you uploaded some sex images or copyrighted material." I didn't. What I put on my Picasa account are just my photos: some holiday pictures (as private albums, accessible only to me - and Google of course) and some pics related to the exhibitions I organized up to now (as public albums). I go through the terms of agreement about one hundred times, and what I understand is that I didn't violate any rule.

Måske stof til eftertanke til dem, der tror, at deres emails og andre personlige dokumenter ligger trygt og godt hos Google.

Det gør de efter al sandsynlighed, men tjenesten er gratis, og Google giver ingen som helst garanti for, at dine data ikke bare forsvinder, og det tætteste du kommer et egentligt "garantibevis" er erklæringen om, at de forbeholder sig ret til at lukke din konto "at any time, for any reason, with or without notice". Din eneste garanti er, at hvis du havde noget på din Google-konto, som du satte pris på - ja, så har du et problem.

Spørg bare Domenico Quaranta. Som efter al sandsynlighed ender med at få sine data tilbage før eller siden, men alligevel.

Link: Killed by Google

Foto: Stefan Kulk.

[ agger, Sat 06 Jun, :09:21: /itpolitik] - 3 kommentar(er) - link

IT-politisk grundlovsmøde

 


Program:

• 15.00 Velkomst
• 15.15 Niels Elgaard Larsen, formand for IT-politisk Forening
  
• 15.40 Hanne Dahl har som EU-parlamentariker beskæftiget sig indgående med
  Borgerrettigheder på nettet, kreative rettigheder på nettet - og måske ikke
  mindst EU's Telekom-pakke. Her fremsatte hun de såkaldte "Citizens' Rigths
  Amendments".
  
  
  Derefter øl, vand og mere IT-politik.

[ agger, Wed 03 Jun, :19:14: /itpolitik] - 3 kommentar(er) - link

Digitale borgerrettigheder - vær med til at lægge pres på EU-parlamentet

 
Pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

- Threats to citizens' basic rights and freedoms and to the neutrality of Internet could be voted without any safeguard in the EU legislation regarding electronic communication networks (Telecoms Package). EU citizens have two days to call all Members of the European Parliament (MEPs) to ask them to vote for the “Citizens' Rights Amendments”, in the second reading of the Telecoms Package. These amendments include all the safeguards that were removed in the “compromise amendments”, as well as provisions protecting against “net discrimination” practices and filtering of content.

On Wednesday, 6 May at 12:00, both reports from Catherine Trautmann (PSE - FR) and Malcolm Harbour (PPE/ED - UK) will come to a vote in the second reading of the Telecoms Package. In last minute opaque negotiations with the EU Council, both rapporteurs agreed to water down in their reports the crucial safeguards for fundamental rights and freedoms of EU citizens:

• In the Harbour report, amendment 166 was replaced by an empty version that has no more protective value. Some very light protection against “net discrimination”, where operators can choose what content, services and applications may be accessed or used through their networks, was also completely neutralized. The only protection left is now customer information through the contracts, which is a scam because customer and competition law cannot regulate fundamental rights (and they failed to regulate mobile communication networks, which are still agreed as cartels in most member states).
• In the Trautmann report, amendment 138/46 was turned down into a weaker version (yet still a clear political sign and legal reminder against the French “three strikes” HADOPI bill), that may require interpretation from an EU court of justice, and years of challenge, to counter “graduated response”/“three strikes” schemes.

The Citizens' Rights Amendments correct all these problems. They restate amendment 138/46, article 32a (amendment 166 from first reading), they remove any open door to “three strikes” policies and protect against abusive “net discrimination” practices by operators.

“All MEPs must vote for the ‘Citizens Rights Amendments’, because safeguarding EU citizens fundamental rights and freedoms is the most important mission of the European Parliament. Protecting basic rights must not be left to consumer and competition laws. There can be no compromise on basic principles, certainly not merely to make the EU procedure go faster. The image of the Parliament, a few weeks before the elections, is at stake” explains Gérald Sédrati-Dinet, analyst for La Quadrature du Net.

It is urgent to contact ALL Members of European Parliament (MEPs) to inform them about these issues, and advise them to follow La Quadrature's voting lists. They must understand that a few weeks before the elections, EU citizens are watching and scoring their votes in Political Memory.

“Call your MEPs and tell them to vote to protect Citizens rights. Direct opposition to the Council of EU is preferable to steps backwards on fundamental rights and freedoms, especially concerning Internet, which is so vital in structuring the future of our societies. Moreover the Citizens' Right Amendments do not directly oppose to the compromise negotiated with the Council, they strengthen it.” concludes Jérémie Zimmermann, co-founder of La Quadrature du Net.

Du kan finde en liste af danske EU-parlamentsmedlemmer og deres telfonnumre og email-adresse her.

Link: URGENT: Ask MEPs to adopt Citizens' Rights Amendments on May the 6th

[ agger, Mon 04 May, :10:04: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

Digitale borgerrettigheder - en nødvendighed

 


Synes du, det er i orden, hvis din Internetforbindelse uden videre kan lukkes, fordi du bliver beskyldt for ulovlige downloads - uden, at der føres nogen form for bevis for beskyldningerne, uden mulighed for appel og uden at der er nogen domstol eller anden kontrollerende myndighed involveret? Dette arbejder man på at indføre i Frankrig.

Er det i orden, hvis din Internudbyder uden videre kan beslutte, at nogle Internetsider har du bare ikke godt af at se på? Det er, hvad T-Mobile gjorde ved Skype for sine iPhone-brugere, og det er, hvad politiet og TDC lige nu gør ved deres "frivillige" såkaldte "børnepornofilter".

Er det i orden, at stater kan indføre den totale overvågning af Internettet og borgernes færden og kommunikation, som er indført i Danmark og nu også Storbritannien og Sverige?

Som jeg skrev om i går, er der en gruppe EU-parlamentarikere, der arbejder på at indføre et sæt af "digitale borgerettigheder", der skal beskytte borgeren mod den slags overgreb.

Disse digitale borgerrettigheder udtrykkes blandt andet i en række ændringsforslag til den telecom-pakke, EU-parlamentet netop i disse dage er ved at behandle, som blandt andet skal sikre, at "restrictions to the right to freedom of expression and information as provided in Article 11 of the Charter of Fundamental Rights of the European Union will not be imposed without a prior ruling of the judicial authorities and unless it is absolutely necessary and justified by the relevant principles and rules of law", hvilket udelukker både "three-strikes"-love med administrativ afkobling fra nettet og grasserende censur, som i det danske censurfilter.

I stedet vil de digitale borgerrettigheder sikre, at den slags beslutninger kun kan træffes af en domstol. Dette er en vigtig sikring, som vi ikke har i dag, og som stærke kræfter netop i disse dage arbejder på, at vi heller ikke skal have i fremtiden.

I dag skriver Boing Boing om sagen:

On May 5, thus in only two weeks, the politicians in Brussels will vote on a package of laws regulating the Internet in EU countries. This is the so-called telecoms package. If the lobbyists' and bureaucrats' version is adopted, ISPs will be able to arbitrarily block sites to their customers, and governments will be able to impose three-strikes measures without involving the judiciary.

A group of MEPs, among them the Swede Eva-Britt Svensson, are proposing some amendments which will effectively table a set of digital 'Citizen's Rights' which will effectively prohibit filtering and cutoffs unless as decided in a courtroom with adequate cause/proof.

If the Citizens' Rights amendments are accepted, Europeans will gain important safeguards, if not, lobbies and governments and Network Neutrality-bashing ISPs will get a free ride.

Som for at understrege alvoren, skriver Boing Boing-brugeren Simon Bradshaw i en kommentar:

Late last year I did some pro bono work for the Open Rights Group analysing an earlier version of the Telecoms Package (see the ORG press release here). What really struck me as I compared the competing amendments was the far-reaching effect that just a few sentences within a hundred-page legislative package could have.

It doesn't take very long to say that any process for disconnecting ISP users must be compliant with Article 6 of the European Convention on Human Rights - the right to a fair and open trial. Equally, it doesn't take long to delete those words and instead say that EU national governments are to 'align the interests' - or some other innocuous-sounding phrase - of ISPs and rights-holder industry groups.

At the time, sense prevailed and efforts to remove safeguards failed. But the EU legislative process is slow, bureaucratic and repetitive, and in many ways we are back where we were then. The language of the proposals is different but the competing agendas are the same. I urge any EU citizen reading this to contact his or her MEP to explain the importance of voting for the accountable and transparent rule of law to be applied to internet access.

More good resource sites: La Quadrature du Net and IPTegrity

Og jeg kan kun give ham ret - spørgsmålet er vigtigt, og det bliver slet ikke diskuteret nok. Vil vi virkelig have et samfund, hvor folk uden videre kan afskæres fra at sprede og søge information, og hvor den samme slags censurteknologi, som i dag fungerer i Kina, allerede er på plads og bliver brugt?

Men det er, hvad vi er ved at få - Internettet er fremtidens (og i høj grad nutidens) infrastruktur, og vi bør have samme borgerrettigheder på det område, som vi er vant til at kræve i øvrigt.

Også når vi færdes på internettet har vi ret til at blive behandlet som borgere, ikke blot kunder eller forbrugere. Tiden er kommet til at begynde at kræve denne ret.

Link: Tell the European Parliament to vote against conditional access to the Internet!

[ agger, Mon 27 Apr, :10:57: /itpolitik] - 2 kommentar(er) - link

Ubuntu ved konference for Open Source-software i det offentlige

 

Forleden, helt bestemt torsdag d. 19. marts, deltog jeg i embeds medfør i konferencen Open Source-software i det offentlige, arrangeret af videnscenter for software under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Ubuntu fik en fremtrædende placering, da kontorchef Christian Lanng skulle starte sin maskine for at give sin præsentation, og det viste sig, at han bruger Ubuntu på sin arbejds-PC - se billedet herover.

Den danske Ubuntu-forening var repræsenteret ved en stand, som man ser herunder:

Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på selve dagens indhold her - konferencen har sin egen side på Digitalisér.dk, hvor de forskellige præsentationer osv. gerne skulle komme op efterhånden.

Hvis jeg skulle opsummere, hvad konferencens indlæg siger om brugen af fri software inden for det offentlige, må det blive: Godt i gang, men små skridt.

Det med de små skridt skal ses i lyset af, at en sådan konference formentlig slet ikke ville have været mulig for blot tre år siden, da Videnscenter for Software blev oprettet - dengang var der ingen overordnet viden på området, og mange var i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var muligt for offentlige myndiger at bruge fri/Open Source software.

I dag findes der en portal for offentlige softwareprojekter inklusive kildekode (Software-børsen), og 96% af offentlige myndigheder siger, ifølge kontorchef Lanngs præsentation, ja til deling og genbrug af software - herunder til deling af den software, de selv skaber.

Indlæggene havde generelt nøje fokus ikke på de økonomiske besparelser, der lå i brugen af "open source"-software (termen "fri software" var desværre helt fraværende), men i de strategiske muligheder, det giver - såsom at det er gratis at afprøve softwaren, før man kaster sig ud i en investering, og at adgangen til kildekoden sikrer, at man ikke står med håret i postkassen, hvis leverandøren brænder én af.

Hvormed være sagt: Man havde generelt fokus lige præcis det rigtige sted. Der var i de enkelte præsentationer mange eksempler på, at man ikke lige er kommet så langt, men i betragtning af, at konferencen som antydet nok slet ikke ville have været mulig for tre år siden, gør det ikke så meget.

Arrangørerne lagde op til, at denne konference vil være en årligt tilbagevendende begivenhed, og jeg tør ærligt talt godt bakke op om deres egen spådom, nemlig at der allerede om tre år igen vil være meget mere at fortælle om.

Og det er - selvom det med de "små skridt" måske ikke er helt, hvad man kunne have håbet - faktisk gode nyheder på fri software-fronten.

[ agger, Sun 22 Mar, :21:50: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

Nej til forlængelse af ophavsretten fra 50 til 95 år - skriv til EU-parlamentet

 


EU-parlamentet sidstebehandler i disse dage et forslag om at udvide ophavsretten på lydoptagelser fra 50 til 95 år efter første udgivelse.

Påskuddet er som sædvanlig "hensynet til kunstnerne", som står til at miste penge, når deres ophavsret udløber. Argumentet er lidt underligt - hvis en musiker har et smash-hit som 25-årig, hvor stort et tab kan han så forventes at lide, når han i en alder af 75 må se sin eneret på de gamle optagelse udløbe?

For pladeselskaberne og deres aktionærer ser det dog ganske anderledes ud: Hvis de ejer rettighederne til forne tiders hit (og, som det ofte sker, lader de kunstnere, der faktisk skabte disse hits, gå for lud og koldt vand, mens de selv tjener formuer på deres værker), kunne det jo være, der stadig kunne klemmes lidt vand ud af citronen, hvis ophavsretten kunne opretholdes i 45 år mere.

Men det betyder, at optagelser, som var på vej til at blive frit tilgængelige for alle uden ophavsretslige begrænsninger, skal være underlagt pladeselskaberne kontrol i endnu 45 år.

Som Lawrence Lessig har gjort opmærksom på i sin bog Free Culture, har reglerne om ophavsret betydet, at store kulturelle værdier er ved at gå tabt, fordi gamle film og lydoptagelser ikke lovligt kan genudgives, fordi det ikke er muligt at finde frem til rettighedshaverne eller deres arvinger.

Og her kan vi faktisk alle være med til at gøre en forskel.

Som folkene bag Sound Copyright siger:

With the European Parliament set to vote on 23 March on extending the term of copyright for sound recordings, key European experts opposing the extension have released a new letter to MEPs warning of the dangers. Highlighting that the costs to the public are likely to exceed €1 billion the academics warn:

If Europe wishes to keep its ability to innovate, it must not lock in the current industry structure at a moment of great technological change, it must not inhibit digital creators and archives in the exploration of music - music which has been paid for once already, during the existing term!

The public will not be fooled. If copyright law, cynically, departs from its purpose, piracy becomes an easy option.

We urge the European Parliament, and the governments of member states of the European Union, to consider carefully the independent evidence on copyright term extension, and reject the Directive in its proposed form.

Your MEPs need to know that their voters are concerned and paying attention - use our guide to lobbying your MEPs (click to download) and a briefing pack (click to download).

We can't overstate it: get in touch with your MEPs now and use our new banners and buttons to spread the word.

EU-parlamentet er altså ved at afslutte det her forhold NU. Hvad du kan gøre er at skrive til en eller flere af de danske medlemmer af EU-parlamentet - klik her for en liste.

Klik ind på en kandidat du gerne vil skrive til, og skriv en kort email, hvor du gør opmærksom på, hvorfor det er en dårlig idé at forlænge ophavsretten på lydoptagelser.

Gør også opmærksom på, at det i det hele taget er en dårlig idé at skærpe reglerne om ophavsret, og at det bedste våben mod pirateri er at lade kunstnerne glide med internetstrømmen og ikke imod den - Creative Commons-licenser, nye forretningsmodeller og sund fornuft er vejen frem, ikke skærpede regler og retssager som den verserende mod The Pirate Bay.

Link: Copyright Extension vote on 23rd March: contact your MEPs now!

[ agger, Wed 11 Mar, :22:24: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link