SOPA, den nye amerikanske censurlov

 


En nyttig og skræmmende gennemgang af konsekvenserne af den censurlov for Internettet, der meget snart kan blive til virkelighed i USA. Klik på billedet for mere info.

[ agger, Wed 16 Nov, :05:50: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

Free Software Foundation Europe Fellow #2047

 


Jeg har besluttet at flytte fokus for min IT- og software-relaterede aktivisme væk fra Ubuntu og over mod fri software. Væk fra midlet og over mod målet, kan man sige.

Jeg har derfor valgt at supplere mit medlemskab af Free Software Foundation med et tilsvarende af Fellowship of Free Software Foundation Europe.

Hos FSFE har jeg også startet en blog på engelsk, hvor jeg meget lejlighedsvist vil skrive om fri software i almindelighed og mine egne små og større projekter i særdeleshed.

I første indlæg kan du bl.a. læse:

I perceive the free software movement in Denmark as ailing. The dominating discourse is to use “open source”, and people are mainly arguing for it on purely economic grounds. The term “free software” and the political and philosophical motivations for using it are often considered an embarassment. I sincerely hope [something] can change this and help promote free software adoption in Denmark, and hopefully other places as well.

Hvis De vil vide mere ... lidt spredte links om fri software og tankerne bag:

Artikler på dansk

• Brug fri software!
• Fri software - filosofi og baggrund
• Slides til foredrag om fri software for Microsoft Windows

Steder at få fat i fri software

• Ubuntu
• Open Source Windows - gode programmer til Windows
• The Open Disc - brændbar DVD med fri software til Windows
• Free Software Foundation/UNESCO Free Software Directory

Links om fri software:

• Free Software Foundation
• Free Software Foundation Europe
• GNU-projektet
• GNU-projektets filosofi - essays om ideerne bag fri software
• Anarchism Triumphant: Free Software and the Death of Copyright - et essay af Eben Moglen, bevægelsens juridiske bagmand
  
• Free as in Freedom - underholdende og oplysende biografi af Richard Stallman
• Free Software, Free Society - Richard Stallmans bog om fri software
• dyne.org digital foundry - græsrodsbevægelse baseret på fri software

[ agger, Thu 01 Sep, :18:02: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

NemID - hverken nem eller ID

 


Bragt på Computerworld.dk 16.7.2011. Sendt som åbent brev til folketingspartiernes IT-politiske ordførere.

Regeringen har lovet befolkningen en digital signatur til at underskrive dokumenter og logge ind på offentlige hjemmesider. I stedet har vi fået NemID, som ikke er nem, ikke er en signatur, ikke kan bruges til at underskrive dokumenter og ikke kan bruges fra mobiltelefoner. Til gengæld indeholder den gabende sikkerhedshuller og kan bruges til at udspionere borgerne.

For nogle år siden vandt TDC licitationen på den digitale signatur, der var den gældende, indtil NemId blev indført sidste år. TDC kvitterede med at levere en ægte digital signatur i form af en nøglefil, som man kunne opbevare på sin harddisk eller, for de lidt mere forsigtige, på en særligt sikret USB-nøgle. Hvis du gerne ville have en sikkerhedskopi af signaturen, kunne du vælge at få den genereret og udleveret af TDC. Hvis du gerne ville være 100% sikker på, at ingen kunne underskrive eller afkryptere i dit navn, kunne du vælge at generere den private nøgle selv og blot registrere den offentlige nøgle hos TDC. Når først du havde installeret din private nøgle på din harddisk, behøvede du ikke yderligere programmer installeret på din computer for at bruge det. TDCs digitale signatur byggede nemlig på en standard for kryptering og digital signatur, der er indbygget i alle moderne browsere.

Der var derfor heller ikke noget i vejen for at bruge TDCs signatur fra en mobiltelefon, hvis det var det, du gerne ville - også mobiltelefoner følger nemlig de internationalt anerkendte standarder for sikker og krypteret kommunikation.

Alt dette og mere til valgte regeringen imidlertid at smide væk, da den fravalgte TDCs digitale signatur og i stedet valgte DanIDs makværk NemID.

I NemID ligger den private nøgle, som bruges som legitimation over for netbank eller offentlige hjemmesider, nemlig slet ikke på brugerens egen computer. I stedet ligger den centralt på DanIDs servere. Som borger har du slet ikke adgang til din egen nøgle, kun til et papkort, som giver adgang til en nøgle, som DanID opbevarer i et helt særligt indbruds- og bombesikkert serverrum et eller andet sted i landet.

Hvor den gamle metode var rimeligt sikker, så længe du passede godt på din private nøgle og sørgede for, at ingen andre kendte den hemmelige kode, der kunne låse den op, er der i NemID helt urimeligt mange ting, der kan gå galt. Dit papkort med engangskoder kan blive "lånt" og affotograferet. En ondsindet hjemmeside kan påstå, at den bruger NemID som legitimation, mens den i virkeligheden stjæler dine NemID-koder for at gå på din netbank, et såkaldt "man in the middle"-angreb. DanID indrømmer selv på sin hjemmeside, at dette kan lade sig gøre.

I øjeblikket kan NemID kun bruges til at logge ind på netbank og andre offentlige hjemmesider med. Det vil senere også blive muligt at underskrive og kryptere dokumenter med den, og her forekommer det, at begrebet "underskrift" bliver misbrugt en anelse.

Kan jeg være tryg ved at sætte en juridisk bindende "underskrift" på et dokument ved hjælp af en hemmelig nøgle, som jeg ikke selv har adgang til, og som opbevares af et halvoffentligt firma under forhold, jeg ikke har nogen mulighed for at kontrollere? Mulighederne for misbrug og risikoen ved at samle alle danskeres digitale signatur på ét sted synes nærmest uendelige.

Som om det ikke var nok, har DanID besluttet, at det kun er muligt at bruge NemID ved hjælp af en såkaldt Java-applet, som du skal give adgang til at læse og skrive filer på din computer. DanID forklarer selv, at dette er nødvendigt for at de kan have en logfil med dine indlogningsforsøg til brug for fejlfinding. Det giver dog også DanID fri adgang til at læse alle de filer på din computer, som du selv kan læse.

Jeg er ikke i tvivl om, at DanID har de bedste intentioner med denne tekniske beslutning, men igen rejser det et vigtigt spørgsmål. Har vi det godt med, at en IT-løsning, som kontrolleres af regeringen og skal installeres på samtlige computere i hele landet, har fri adgang til at læse og skrive i vores filer? Det er muligt, at hverken DanID eller staten har tænkt sig at misbruge denne mulighed for at udspionere os borgere, men det ville nu være mere betryggende, hvis de ikke insisterede på at gøre det teknisk muligt.

NemID og mobiltelefoner er et kapitel for sig. I mange lande i Asien har mobiltelefonen for længst erstattet computeren som kommunikationsredskab, og det er også godt på vej her. Men NemID er designet, så det ikke kan bruges på de fleste mobiltelefoner, og heller ikke på smartphones som for eksempel iPhone. Det betyder, at det digitale Danmark falder helt bagud af dansen, når smartphones om få år erstatter computere som kommunikations- og betalingsværktøj - eller det betyder, at NemID må afskaffes og erstattes af noget nyt.

I stedet for den digitale signatur, som vi blev lovet for år tilbage, har vi altså fået et makværk, som ikke er en digital signatur, som indfører alvorlige sikkerhedshuller, som i hvert fald principielt tillader statsmagten at udspionere borgernes private filer, og som ikke kan bruges til mobiltelefoner. En sikker digital signatur kunne til gengæld indføres ved at give alle borgere et kryptokort, hvorpå de selv kan generere deres egen private nøgle. Denne metode indfører ingen sikkerhedshuller, kræver ikke installation af ekstra programmer, tillader ikke staten at udspionere borgernes private filer og kan uden vanskelighed bruges på næsten enhver mobiltelefon.

Tør man foreslå, at NemID er en ommer?

Foto: Lisa Risager – anvendes under en Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

[ agger, Sun 17 Jul, :10:37: /itpolitik] - 1 kommentar(er) - link

Få din Windows-skat tilbage

 
Så godt som alle nye computere, der bliver solgt i Danmark, kan kun fås med en udgave af Windows installeret. Forsøger man at købe computeren uden Windows, fordi man alligevel har ungefær lige så meget at bruge Windows til, som man har for det plastic og skumplast, den er pakket ind i, bliver man ofte mødt af blankt stirrende øjne og en bemærkning om, at de "ikke sælger computere uden styresystem".

Men det er slut nu: En afgørelse fra Forbrugerklagenævnet betyder, at forhandlerne fremover vil få pligt til at refundere din Windows-licens, hvis du ikke har noget at bruge Windows til, fordi du heller vil bruge et frit system som Ubuntu eller Trisquel på din computer.

24timer.dk skriver:

Asger Jørgensen købte en computer i et supermarked, men havde ikke lyst til at betale for det Windows Vista-program, som fulgte med. Det behøvede han heller ikke, slår en ny og principiel afgørelse fra Forbrugerklagenævnet fast.

Asger Jørgensen har nu fået 850 kroner - svarende til 17 procent af hele computerens pris - tilbage og i stedet installeret et gratis Linux-baseret program.

I vilkårene for det medfølgende styresystem stod der nemlig, at man kunne få pengene refunderet, hvis man ikke ønskede programmet. »Mit gratis styreprogram fungerer rigtig godt, og jeg har fået et ikke uvæsentligt beløb tilbage. Mange andre forbrugere må også kunne få glæde af denne afgørelse,« siger Asger Jørgensen.

Den vurdering er jurist Torben B. Olesen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen enig i. Fordi styresystemet er den basale software på computeren, som gør det muligt overhovedet at bruge den, så er det ofte allerede installeret på computeren. Men måske vil forbrugeren hellere have en anden, nyere eller gratis version.

»Denne afgørelse slår fast, at der er mulighed for at slippe for at betale for det medfølgende styresystem. Hvis det står i licensbetingelserne, at man kan blive refunderet for værdien - ja, så kan man det også,« siger Torben B. Olesen.

Link: Køb din computer billigere uden program

[ agger, Fri 14 Jan, :07:20: /itpolitik] - 4 kommentar(er) - link

Free Software Foundation Member #9221

 


Fordi man må støtte ideen om fri software med andet end ord.

Gå du og gør ligeså!

OBS:

Links om fri software

[ agger, Sat 11 Dec, :11:33: /itpolitik] - 3 kommentar(er) - link

Links om fri software

 
Artikler på dansk

• Brug fri software!
• Fri software - filosofi og baggrund
• Slides til foredrag om fri software for Microsoft Windows

Steder at få fat i fri software

• Ubuntu
• Open Source Windows - gode programmer til Windows
• The Open Disc - brændbar DVD med fri software til Windows
• Free Software Foundation/UNESCO Free Software Directory

Links om fri software:

• Free Software Foundation
• Free Software Foundation Europe
• GNU-projektet
• GNU-projektets filosofi - essays om ideerne bag fri software
• Anarchism Triumphant: Free Software and the Death of Copyright - et essay af Eben Moglen, bevægelsens juridiske bagmand
  
• Free as in Freedom - underholdende og oplysende biografi af Richard Stallman
• Free Software, Free Society - Richard Stallmans bog om fri software
• dyne.org digital foundry - græsrodsbevægelse baseret på fri software
• gNewSense, projekt til skabelse af en 100% fri udgave af GNU/Linux

Læs også:

• Hvem ejer din computer?
• Hvem ejer din computer, 2
• Hvilken Linux? En rejse i frihedens uvejsomme bjerge
• Linux, GNU/Linux, Ubuntu... hvad betyder et navn?
• Din frihed har brug for fri software
• Elektroniske Patientjournaler og fri software
• Fri software som politisk bevægelse
• GPL og fri software: Hvad betyder en licens?
• Brasiliens kulturminister: Brug teknologien til at skabe en fri kultur
• Storm - en Windows-virus, man ikke kan få bugt med
• Mere om fri software og politik
• dyne:bolic og Rastasoft
• dyne:bolic 2.2 Dhoruba

Man er velkommen til at foreslå flere links i kommentarerne.

[ agger, Fri 05 Nov, :20:10: /itpolitik] - 1 kommentar(er) - link

Fri software og andet godt i Open Space Aarhus den 5. oktober

 


På tirsdag kl. 19.00 er der atter Tech Talk Tuesday i Open Space Aarhus, og jeg vil selv holde et lille oplæg om fri software i anledning af Free Software Foundations 25 års fødselsdag 4. oktober.

Men det bliver ikke det eneste, programmet er i øvrigt:

• (30 min and that’s it!) Flemming: Cerberus Hardware version 2
  • Features og design.
  • RFID analog frontend for 10kr
  • Sourcing af stumper ELFA vs. Ebay
  • PCB hos Itead studios.
• (15 min) Carsten Agger: Fri Software
  • Hvad og hvorfor?
  • Baggrund, filosofi og nødvendighed
• (15 min) Kasper: Oplæg til lær-at-lodde workshop
  • Loddning er nemt
  • Fordele og ulemper ved breadboard, veroboard og almindelig PCB
  • Fremvisning af projekt på breadboard, veroboard og PCB(hvis vi kan nå at få det lavet)
  • Plan for lær-at-lodde workshop og lidt om mulige konstruktioner
  • Hurtigt info om kommende workshops (C på AVR)
• (15 min) Aslak: Frit og åbent internet – Mozilla drumbeat
• (15 min) Lars Lennon: SMS fra en mobil via seriel port.
• Hvad kan det bruges til
• AT Commandoer
• Mobil interface ( USB / Seriel )
• Send og modtag SMS

Herfra ser det foreløbig ud til, at jeg får svært ved at holde mit statement om fri software på de 15 minutter - det hjælper dog lidt, at publikum i forvejen er hackerorienteret.

Alle er velkommen til Tech Talk Tuesday, og der er gratis adgang. Så hvis noget af ovenstående lyder spændende, er det bare med at finde ud til Bryggervej 30 i Risskov.

Update, 6/10 2010: Slides fra mit eget oplæg.

Læs også:
• Hacking, sex, asociale netværk, Game Boys og Python - Tech Talk i Open Space Aarhus
• Sådan finder du vej.

[ agger, Sat 02 Oct, :13:05: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

Hacking, sex, asociale netværk, Game Boys og Python - Tech Talk i Open Space Aarhus

 


I går aftes var jeg til foredragsaften (Tech Talk Tuesday) i byens nye hackerspace Open Space Aarhus, og det gav et spændende og sine steder lidt bizart indtryk af, hvad hackerverdenen egentlig kan have at byde på.

Måske jeg skulle begynde med at gøre klart, at der med "hacker" og "hackerspace" ikke tænkes på folk, der gør noget ulovligt eller et sted, hvor der foregår ting, der ikke burde. En hacker er en person, der elsker at skille ting ad og sætte dem sammen igen på nye måder, og som derfor har en særlig svaghed for alle slags teknologi. Ifølge The Jargon File, som er et opsamlingssted for alskens hackervisdom, er en hacker bl.a.

A person who enjoys exploring the details of programmable systems and how to stretch their capabilities, as opposed to most users, who prefer to learn only the minimum necessary. RFC1392, the Internet Users' Glossary, usefully amplifies this as: A person who delights in having an intimate understanding of the internal workings of a system, computers and computer networks in particular.
(...)
An expert or enthusiast of any kind. One might be an astronomy hacker, for example.

Hvis du gerne vil vide mere om hackere og hacking generelt, bør du læse Stephen Levys bog Hackers: Heroes of the Computer Revolution fra 1984, som er en velskrevet og underholdende beretning om et vigtigt kapitel i computerens historie.

Aftenens første indlæg var af Tatiana Bazzichelli, der talte om "Hacking (Sex) 3.0" og om pornografi som en måde at "hacke" kroppen, på samme måder som den mere teknologiske hacking griber ind i computere.



Eller, med Tatianas egne ord:

What is the connection between hacking and pornography? If we consider the hacker and activist backgrounds of the Italian and Spanish underground culture of the past thirty years, the hacktivist attitude is very often connected with the radical-punk idea of self-management, DIY and independent production. But the idea of creating networks of relations among individuals and collective experiences where subversive use of technology is connected to radical politics is not just limited to the creative use of computers and technology. Sex might also be seen as a working field of hacker experimentation and a context in which to express the DIY punk approach.

While hacktivism is the direct political and social action online, pornography becomes the direct political and social action on one's own body (outside and within the network). Some experiences in the European queer and activist culture showed how to transfer this experimental hacker and DIY attitude from technology to the body and to the broader concept of sexuality.

Tallet "3.0" i oplæggets titel henviser til, at det er skridtet efter 2.0, hvor man ikke længere blot interagerer virtuelt, men folks kroppe rent faktisk mødes.

Som eksempel anvendelsen af hacktivisme inden for pornografien hørte vi om filmfestivalen CUM2CUT, hvorfra vi også så tre bidrag. Det første af disse var en intens historie om en kvinde, der havde lidenskabelig sex med en Barbie-dukke, den anden var lovligt bizar og amatørfilmsagtig efter min smag, og den sidste var et morsomt og underholdende take på Linda Lovelace og Deep Throat.

Tatiana henviste også til en række hjemmesider bygget ud fra samme koncept, hvoraf den spanske Girls Who Like Porno blev fremhævet, ikke mindst for dens mange og gode links.



Herefter talte Rasmus Berlin om, hvordan man laver musik med en Game Boy. Der findes et program, der kan forvandle den lille Nintendo-maskine til en synthesizer, der kan programmeres via dens trykknapper og diminutive skærm. Det viser sig, at der kan opnås en god og dyb lyd, som Rasmus udnytter til at komponere sin egen musik, mest i teknogenren, som han også giver koncerter med. En spændende anvendelse af et lille stykke forbrugerelektronik, som man egentlig troede var håbløst forældet.

Så var der pause, hvor man kunne tale med de andre deltagere, spise pølser eller bare beundre de mange spændende ting, folk arbejder med. Herunder ses en hjemmelavet 3D-printer, der som navnet antyder kan udskrive emner, som man på computeren har visualiseret i tre dimensioner.



Jeg fik også demonstreret, hvordan man kan bygge en RFID-scanner af materialer til en værdi af 10 kroner; jeg fik ikke helt fat i, hvordan kredsløbet hang sammen, men det lød faktisk slet ikke så svært endda.

Efter pausen talte Geoffry Cox i sin egenskab af kurator på Arnolfini-museet i Bristol om et projekt, der handler om antisocial notworking.

Geoffry talte til dels ud fra en traditionel marxistisk forståelse af forholdet mellem udbytter og udbyttet og brugte forholdet mellem klient og server i netværket som et billede på eller gentagelse af det traditionelle forhold mellem herre og slave i samfundet i almindelighed.



Ud fra den forståelse går en række af projekterne i "antisocial notworks" ud på at vende magtrelationerne ved at "hacke" hierarkiet (i det mindste symbolsk). Et eksempel er Supertoys, hvor børn blev involveret i at hacke deres legetøj netop ved at skille det ad og sætte det sammen på nye, kreative måder.

Et måske mere rammende eksempel er Amazon Noir, der udnytter Amazon's mulighed for at se nogle få sider af en bog, før man køber den, til at "skrabe" hele bøger side for side og lægge dem ud på peer-to-peer-netværk.

Efter Geoffry talte Michael Sørensen om verdens efter manges opfattelse mest vidunderlige programmeringssprog Python. Ham fik jeg desværre ikke et godt billede af, men han fik opsummeret, hvad sproget er og hvorfor, det rent faktisk er så godt- og opfordrede til, at folk i Århus med interesse for sproget mødes og arbejder med det af og til. Mere herom på pygroups.dk, hvor du også kan se slides fra Michaels oplæg.

Alt i alt er det et stort (277 kvadratmeter) og tiltalende lokale, der er blevet indrettet derude - måske lidt industriagtigt, men det hører sig jo til. Skulle du selv være interesseret i at lave noget derude, er det gratis at blive støttemedlem, men hvis man skal have en nøgle og dermed adgang til at arbejde i lokalerne 24/7 skal man blive betalende medlem, hvilket koster 150 kroner om måneden. Mere herom på osaa.dk.

Aftenens indlæg kom vidt omkring og rundede vel også sine steder det kuriøse og "postmoderne" ("hackende" kunstprojekter kan virke tandløse, fordi deres virkning er rent symbolsk), men viser samtidig "hacker"-begrebets efterhånden store kulturelle spændvidde. Der er al mulig grund til at tro, at dette hackerspace bliver rammen om mange spændende arrangementer i de kommende år.

[ agger, Wed 08 Sep, :13:51: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link

NemID - her er problemet

 

Børsen har i dag en længere artikel, som desværre ikke er online, der illustrerer det potentielle problem med den Java-applet-løsning, DanId har valgt i sin implementation af NemId.

Børsens artikel er desværre ikke online, men den ledsages af ovenstående illustration fra IT-Politisk Forening, der meget godt illustrerer problemet.

DanId vil selvfølgelig forsikre, at de aldrig kunne finde på at misbruge den adgang til brugernes filer, som den signerede applet giver - og det kunne de måske heller ikke. Men for en almindelig borger ville det ikke desto mindre være en hel del mere betryggende, om begrundelsen for, at staten ikke vil benytte et program (DanIds Java-applet), som de håber på at få installeret på alle computere i hele landet, til at udspionere borgerne var, at det er teknisk umuligt – og ikke, som DanId forsøger at få os til at stille os tilfreds med, at det kunne de aldrig finde på.

Så meget mere, som det er helt unødvendigt for DanId at bruge en Java-applet, der giver adgang til brugerens filer. Som Børsens artikel forklarer, benytter Jyske Bank bruger allerede i dag en digital signatur til deres netbank, der ikke giver mulighed for at "snage" i kundernes filer, men er lige så sikker som NemId.

Det burde heller ikke være noget problem for DanId at lave en løsning, der ikke benytter sig af en signeret Java-applet og dermed ikke samtidig er en bagdør til brugerens private filer.

Læs også: NemID - statens bagdør til din computer

[ agger, Tue 17 Aug, :13:46: /itpolitik] - 7 kommentar(er) - link

Fri software i Kontradoxa

 


Min nye artikel Brug fri software! kan nu læses i Modkraft.dks online-magasin Kontradoxa.

Artiklen er en lang og ret omhyggelig men også letlæst gennemgang af de sociale og politiske konsekvenser af software-verdenen, som vi kender den, med fri software som et vigtigt alternativ. Noget af det har været behandlet i tidligere indlæg her på siden, men ikke alt.

Blandt andet kan man læse, hvorfor jeg ikke mener, at man skal piratkopiere proprietære programmer som Microsoft Office eller Adobe Photoshop:

For det første er der de helt oplagte etiske grunde: Hvis produktet fortjener din opmærksomhed, fortjener det også de penge, som leverandøren forlanger.

For det andet betyder en udbredt praksis med piratkopierering af software, at græsrodsbevægelser bliver sårbare over for politisk motiverede angreb. Den praksis har vi allerede set eksempler på i Rusland, hvor kritiske medier er blevet lukket under henvisning til, at de ikke havde betalt for deres software-licenser.

For det tredje fungerer selv nok så »lånt« eller piratkopieret proprietær software som en reklame for de pågældende produkter over for bevægelsens brugere, der senere kan føle sig tvunget til selv at købe disse produkter, fordi de ikke har lært at bruge de frie alternativer, der faktisk er til rådighed.

En antikapitalistisk bevægelse, der insisterer på at modtage og sende dokumenter i »Microsoft Word«-format, kommer dermed helt unødvendigt til at fungere som en levende reklamesøjle for en multinational koncern på linje med McDonald’s, BP eller Monsanto, og det var måske ikke meningen.

Link: Brug fri software!

[ agger, Sun 15 Aug, :19:33: /itpolitik] - 0 kommentar(er) - link