Effekterne kaldes Compiz Fusion men er efterhånden standard i de fleste GNU/Linux-systemer og gør det let f.eks. at inspicere indholdet af vinduer på andre skriveborde.
Systemet er Ubuntu, som vi har skrevet om flere gange tidligere, bl.a. her.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– tirsdag den 9. marts kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus
Endnu engang byder vi velkommen til Ubuntu Community Day på hovedbiblioteket i Århus, hvor vi vil tage endnu et skridt i retning af at få startet nogle faste aktiviteter omkring Ubuntu og fri software i Århus-området.
Sidste gang fik vi arrangementet annonceret lidt sent, men havde ikke desto mindre en hyggelig og god aften, hvor de vi mest sad og sorterede fejlrapporter og udvekslede diverse erfaringer.
Næste gang håber vi at blive lidt flere, og arrangementet vil gå ud fra dette program:
Bughunters, "fejlgruppen":
Bug triaging (og bug fixing, hvis nogen har mod på det)
Aftale/planlægning af Ubuntu Global Jam (global bug triaging weekend)
24-26. marts.
Planlæggere, "marketinggruppen":
Planlægning af næste UCD, og generel planlægning og struktur af UCD.
Eventuelt planlægning af andre arrangementer. Fx install
party/teknisk hjælpedag for alm. brugere, eller seminar om film- og anden multimedieproduktion med fri software.
Nye deltagere i UCD: Indslusning hvordan?
Dette program er ikke mejslet i sten, og hvis nogen møder op med andre ideer til, hvad vi kan lave nu eller fremadrettet, skal de være velkommen til at møde op og foreslå dem.
Programpunktet om planlægning af den generelle struktur af UCD handler mest om at finde et fast mødelokale og en fast mødedato, eventuelt med henblik på at mødes flere gange om måneden.
Vi vil også indsamle folks email-adresser med henblik på at oprette en mailingliste med information om UCD og de aktiviteter, det trækker med sig, ligesom vi skal have fundet ud af, hvordan vi fremadrettet håndterer projektets hjemmeside.
Indholdet afgøres i øvrigt i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt. ;-)
Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.
Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.
Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.
Så mød op den 9. marts kl. 19 på Hovedbiblioteket og vær med til at
støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– Onsdag den 3. februar kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus
Endnu engang håber vi at se alle interesserede til månedens Ubuntu Community Day, hvor vi mødes om at bidrage til Ubuntu-projektet efter bedste evne, overveje hvad vi kan gøre for at hjælpe Ubuntu med at komme ud til endnu flere tilfredse brugere, og i det hele taget laver lige præcis, hvad vi har lyst til og synes er sjovt.
Vi vil blandt andet kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i
de mange bugs, som hver dag meldes ind. Andre vil koncentrere sig om forskellige former for marketingsarbejde, blandt andet vil en gruppe forsøge at arbejde med at lave et arrangement om Ubuntu.
Desuden vil vi gerne opfordre ØJLUG og andre Linux/Open Source interesserede til møde op, og være med til at sparke noget i gang i Østjylland, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikt.
Har man noget særligt man gerne vil lave omkring Ubuntu som ikke er nævnt herover, så kom forbi så finder vi ud af noget.
Så mød op den 3. februar kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at
holde gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus! :-)
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.
Det er en fordel, hvis du har en konto på Launchpad, som bruges til at holde styr på Ubuntu-projekterne.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– Mandag den 7. december kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus
Endnu en gang indkalder vi alle interesserede til Ubuntu Community day på Hovedbiblioteket i Århus.
Sidste gang gik det meste af tiden med snak om, hvad vi havde tænkt os, men denne gang er det alvor - vi smøger ærmerne op og går i gang med Ubuntu-arbejdet eller hvad vi nu har lyst til at lave sammen.
Vi vil kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i
de mange bugs, som hver dag meldes ind. Vi ser på oversættelsesarbejde:
Oversættelse af fri software, men også oversættelse af
marketingsmateriale og andet. Og så vil vi kigge på en smule
designarbejde.
Indholdet afgøres i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD
Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.
;-)
Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt
niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt
Ubuntu i X
antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske
community, som Ubuntu er, så mød op.
ER du tekniker og programmør, så fedt! Enten går du sammen med
nogen på eget niveau, og arbejder med fx packaging af debian-pakker,
eller også bruger du din krudt på at hjælpe os mindre kloge :-)
Vi kan også snakke om, hvad vi
vil gøre med UCD fremover. Fx har vi snakket om, at Ubuntu Community Dag
er på hverdagsaftener, mens vi så vil forsøge at lave flere og mere
specfikke arrangementer i weekender: Fx kunne vi have en Multimedie-dag
en søndag eftermiddag, hvor vi leger med Gimp, Audacity, Kdenlive og
lignende. Eller multimediecentre. Og som ikke nødvendigvis er
Ubuntu-specifik, men hvor alle med interesse i fri software og Open
Source kan være med.
Så mød op den 7. december kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at
sætte gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus! :-)
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.
Vi var i dag nogle stykker, der markerede udgivelsen af den nyeste udgave af Ubuntu ved at uddele CD'er og informationsfoldere om Ubuntu i Bruuns Galleri i centrum af Århus.
Som man ser på billederne, var det med mulighed for demo på store og små computere, der alle var udstyret med trådløst netværk og en passende variant af Ubuntu.
Uddelingen foregik 11-16, men jeg kunne først selv være der fra klokken 13 (plus-minus).
Jeg har ikke noget godt bud på, hvor mange CD'er og foldere, der blev delt ud, men umiddelbart fik jeg indtryk af en stor succes: Der var rigtig mange mennesker, der gerne ville høre mere om det fri og gratis alternativ til Windows, når de faktisk kunne se og prøve det.
Folk kom også med gode og præcise spørgsmål, blandt andet om, hvorfor det er næsten umuligt at købe en computer uden Windows, når nu der faktisk findes mange gode alternativer. Mange var også glade for at høre, hvor let det er at installere nye programmer, og hvor let det faktisk er at få gratis hjælp/support, hvis man skulle køre fast.
Med andre ord en god dag, med masser af gode vibrationer og inputs fra publikum. Efter uddelingen blev udgivelsen fejret under mere private former i PROSAs lokaler i Møllegade - hvilket jeg desværre ikke selv kunne deltage i, da jeg skulle hjem til familien.
Men alt i alt et godt initiativ fra Dansk Ubuntu-forening - et initiativ, som sagtens kunne følges op af lignende uddelinger ved fremtidige markeringer af nye versioner o.l.
UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– Mandag den 2. november kl. 19-21 på Hovedbiblioteket i Århus
Ubuntu Community dag er en dag hver måned, hvor Ubuntu-interesserede
mødes og arbejder med Ubuntu på forskellige måder.
Vi vil kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i
de mange bugs, som hver dag meldes ind. Vi ser på oversættelsesarbejde:
Oversættelse af fri software, men også oversættelse af
marketingsmateriale og andet. Og så vil vi kigge på en smule
designarbejde.
Mon ikke der også sniger sig et par ord ind om den nye Ubuntu 9.10,
selvom vi jo nok venter med det til den 14. november, hvor hele Ubuntu
Live!-toget jo ruller til Århus.
Indholdet afgøres i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD
Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.
;-)
Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt
niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt
Ubuntu i X
antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske
community, som Ubuntu er, så mød op.
ER du tekniker og programmør, så fedt! Enten går du bare sammen med
nogen på eget niveau, og arbejder med fx packaging af debian-pakker,
eller også bruger du din krudt på at hjælpe os mindre kloge :-)
Til UCD den 2. november vil vi bruge lidt tid på at snakke om, hvad vi
vil gøre med UCD fremover. Fx har vi snakket om, at Ubuntu Community Dag
er på hverdagsaftener, mens vi så vil forsøge at lave flere og mere
specfikke arrangementer i weekender: Fx kunne vi have en Multimedie-dag
en søndag eftermiddag, hvor vi leger med Gimp, Audacity, Kdenlive og
lignende. Eller multimediecentre. Og som ikke nødvendigvis er
Ubuntu-specifik, men hvor alle med interesse i fri software og Open
Source kan være med.
Så kom den 2. november kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at
sætte gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus! :-)
Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.
Google Chrome OS - netcentreret styresystem fra Google
Google har netop annonceret, at de vil lancere et nyt styresystem som opfølger til Google Chrome-browseren - et Linuxbaseret system, der er centreret omkring netadgang via Google Chrome-browseren, som vi læser på Googles egen blog:
Google Chrome OS is an open source, lightweight operating system that will initially be targeted at netbooks. Later this year we will open-source its code, and netbooks running Google Chrome OS will be available for consumers in the second half of 2010. Because we're already talking to partners about the project, and we'll soon be working with the open source community, we wanted to share our vision now so everyone understands what we are trying to achieve.
Speed, simplicity and security are the key aspects of Google Chrome OS. We're designing the OS to be fast and lightweight, to start up and get you onto the web in a few seconds. The user interface is minimal to stay out of your way, and most of the user experience takes place on the web. And as we did for the Google Chrome browser, we are going back to the basics and completely redesigning the underlying security architecture of the OS so that users don't have to deal with viruses, malware and security updates. It should just work.
We hear a lot from our users and their message is clear — computers need to get better. People want to get to their email instantly, without wasting time waiting for their computers to boot and browsers to start up. They want their computers to always run as fast as when they first bought them. They want their data to be accessible to them wherever they are and not have to worry about losing their computer or forgetting to back up files. Even more importantly, they don't want to spend hours configuring their computers to work with every new piece of hardware, or have to worry about constant software updates. And any time our users have a better computing experience, Google benefits as well by having happier users who are more likely to spend time on the Internet.
Disse her boot-tider på få sekunder giver også Linux-distributioner som Ubuntu baghjul - min egen Acer Aspire One booter på ca. 25 sekunder, og det er meget hurtigt, især i sammenligning med Windows XP med videre. Dette her kunne sagtens betyde et alvorligt tilbageslag for Windows især på netbook-fronten.
Men ville jeg selv bruge det? Jeg må indrømme, at jeg er lidt skeptisk over det net-centriske. Det ligger jo lige til højrebenet for Google, der også gerne vil sælge deres Google Apps og andre serverprodukter. Og ja, vi arbejder efterhånden meget på nettet, men: Jeg sætter faktisk selv pris på at kunne fortsætte arbejdet offline, hvis det skulle være. Det er lidt kedeligt at sidde og teste en ny webside, og forbindelsen til serveren pludselig ryger, eller man skal i sommerhus og der er ikke noget internet - så er det meget bedre at have webserver og det hele kørende på sin egen computer, så man bortset fra kommunikationen kan lave sit arbejde også uden forbindelse til nettet.
Det er anden gang, Google kaster sig ud i at lave et operativsystem. Men til forskel fra Android
-projektet, henvender Chrome OS sig ikke til små enheder som telefoner og set-top-bokse, men først og fremmest til internetbrugere på netbooks og opefter.
»Selv om der er områder, hvor Google Chrome OS og Android overlapper hinanden, mener vi, at valget vil drive innovation til gavn for alle, herunder Google,« argumenterer det officielle blogindlæg.
Chrome OS vil blive udviklet oven på Linux-kernen med egen-designet vindueshåndtering.
Platformen til Chrome OS-udviklere bliver internettet, og alle webbaserede applikationer vil – naturligvis – virke sammen med styresystemet.
Jeg er som sagt skeptisk over for en 100% netcentrisk tilgang. Men lad os nu se - når endelig de lader det kommer ud på netbooks osv., vil der sikkert være kælet for brugervenligheden, ligesom der også er i Android-telefonerne. De kan godt begynde at svede i Cupertino og Seattle, og Ubuntu kan godt begynde at oppe sig, så Google ikke får lov til at overtage det hele.
Men det er også godt - konkurrence og fornyelse inden for fri software kan kun gøre godt på nuværende tidspunkt. Endnu en pind i ligkisten for Microsofts og Windows' monopol.
Update, 9.7.2009:
Jeg hilser det nye Chrome OS velkomment, fordi det øger mangfoldigheden i et meget snævert marked og giver tiltrængt konkurrence til Microsoft og Apple, de to dominerende og hver på deres måde dybt proprietære og monopolistiske spillere.
Omvendt er jeg som sagt skeptisk overfor hele modellen med, at styresystemet i alt væsentligt består af en browser, og alle de programmer, du kører eller udvikler på det, er webapplikationer.
Hvis du kører alt over nettet, hvem er det så lige, der har den ultimative kontrol over dine data? I hvert fald ikke dig. Det er muligt, at Google Chrome OS er fri software, men bevægelsen mod Web über alles er faktisk og desværre en bevægelse væk fra fri software og over mod en verden, hvor de store tjenesteudbydere - og herunder ikke mindst Google - bliver alfa og omega.
So how does this work out from a software freedom perspective?
If my computer is just a dummy for the real stuff going on in web apps, then who gets all the control? In other words, (l)users are shafted and even though the Google Chrome OS is free software, the ultimate control over everything the user does lies with the owner of the servers running the web apps.
Ask Domenico Quarenta, an Italian who relied on Picasa, Google Documents, YouTube and GMail - only to wake up one day to find out he'd been Killed by Google:
It's all there in the TOS, you see. I'll take a "fat client" PC with a free operating system and standalone applications with an option to connect to the Internet (like I'm doing right now) over a dumb terminal for somebody I don't know's web apps any day.
Jævnfør mit tidligere indlæg om Domenico Quarenta og hans datas pludselige død.
Men som et tilskud til den meget begrænsede mangfoldighed på markedet hilser jeg stadig det nye initiativ velkomment. Virkeligt frie systemer som Ubuntu, gNewSense eller FreeBSD, som i sidste ende er med til at sikre kontrollen i brugerens hænder, hvor den hører hjemme, må jo så bare oppe sig, så de får en bid af "kagen", når softwaregiganten i Seattle endelig ser sit monopol forsvinde.
Netbook Nirvana: Ubuntu 8.10 på en Acer Aspire One
Jeg er efter en del overvejelse hoppet på vognen og har købt en netbook, det vil sige en af de her helt små og billige bærbare computere.
I mit tilfælde faldt valget ikke på den berømte Asus EEE, men på en Acer Aspire One med 512MB RAM, 8GB flash-disk og en 1.6 GHz Atom-processor - hvilket alt sammen kunne fås til den nette sum af 1495 kroner.
Maskinen blev udvalgt efter nogle ret enkle kriterier:
Den skulle være billig.
Den skulle være med flash-disk, ikke traditionel harddisk - udgaverne med 120 eller 160 GB harddisk er dyrere og bruger mere strøm og har dermed også kortere batterilevetid.
Den skulle være med GNU/Linux præinstalleret. Når man overhovedet kan få computere præinstalleret med et Linux-system, ser jeg ingen grund til at støtte, at lignende computere sælges med Windows på - især, da jeg intet har at bruge Windows til.
Det skal dog siges, at det Linux-system, maskinen leveres med, er noget forfærdeligt skrammel.
Systemet hedder Linpus og forsøger at være
meget brugervenligt og poleret; i virkeligheden er der tale om Red Hats Fedora i en meget tynd forklædning.
Det er dog hvad det er, men pakkesystemet er sat forkert op, og første gang, jeg
forsøgte at opdatere softwaren (hvad man opfordres til i den medfølgende
dokumentation), havde det den konsekvens, at alt netværk pludselig forsvandt!
Jeg antager, at forhandlerne har fået en del maskiner tilbage på den konto.
Jeg opgav i hvert fald ævred og besluttede i stedet at installere den nyeste
version af Ubuntu.
Det har den interessante komplikation, at computeren som andre netbooks ikke har
noget CD-rom-drev. Det var derfor nødvendigt først at downloade en live-CD og
bruge den til at lave en bootbar USB-nøgle, der kunne bruges i stedet for en CD.
Da det var på plads, gik installationen forholdsvis smertefrit, og
Ubuntu-skærmbilledet passer godt til den lille skærm (1024x600 pixel), som man ser på
billedet herunder.
Og faktisk må jeg også sige, at maskinen opfylder mine forventninger. Den er
ikke vanvittigt hurtig, men heller ikke langsommere end så mange andre computere
- skærmbilledet på fotografiet afspejler et forsøg på at sætte et mindre
ressourcekrævende desktop-system op (nemlig fluxbox) , men faktisk lader det
ikke til at være nødvendigt. Programmerne starter meget hurtigt, og at
tænde og slukke for maskinen går også usædvanligt hurtigt - begge dele
givetvis, fordi den indbyggede flashdisk er så meget hurtigere end traditionelle harddiske.
Maskinen er selvfølgelig lidt lille til at sidde og arbejde ved hele dagen, men
til at have med på farten - eller hvis man lige skal sætte sig ned og skrive
nogle notater, eller et indlæg til en blog, for den sags skyld - er den perfekt.
8GB harddisk bliver hurtigt for lidt, og jeg har købt et 8GB memory-card, som er kommet
i den ene af maskinens to kortlæsere. På den måde har den faktisk også plads nok
til, at den kan bruges som bærbar DVD-afspiller - uden DVD-drev, men film kan
f.eks. downloades fra archive.org og vises
fint i fuldskærmsmode.
Rent praktisk vejer den under et kilo og tastaturet
fungerer fint (omend lidt lille), så rent fysisk er det største problem, at det
indbyggede touchpad er ret bøvlet - jeg foretrækker selv at bruge den med ekstern
mus.
Om maskinen som sådan kan anbefales er nok et åbent spørgsmål - jeg er rigtig
godt tilfreds med min, men det indbyggede Linux-system duer som sagt ikke, så
en Acer Aspire One er kun rigtig interessant, hvis man er indstillet på selv at
installere Ubuntu på den.
Og det bør man kun give sig i kast med, hvis man har en idé om, hvad der venter
en eller har nogen, man kan trække på og spørge om hjælp (det er en meget dårlig idé at installere Windows XP på
en netbook - den vil hurtigt blive langsom, medmindre man geninstallerer
systemet konstant, og Windows' filsystem spiller dårligt sammen med
de flashdiske, de billigste netbooks leveres med).
Det meste virker dog lige efter installationen af det nye Ubuntu-system, og jeg
fandt selv en del hjælp til at få det trådløse netværk til at falde helt på
plads på denne
hjælpeside. Men hvis man selv kan finde ud af at følge anvisningerne dér, eller
på anden måde kan få den rette hjælp til opsætningen, er det nu alligevel
imponerende, at man faktisk kan få en fuldt funktionsdygtig bærbar computer for
kun 1500 kroner.
Hvad ville folk synes om Linux, hvis det var Windows?
Eller, hvad ville folk synes om Windows 7, hvis det i virkeligheden var KDE 4, standardbrugerfladen i Kubuntu?
I denne film tager to raske unge mænd fra ZDNet en bærbar ladet med Ubuntu (dvs. Kubuntu) og fortæller folk på gaden i Sydney, Australien, at det er Windows 7.
Reaktionen? Alle er enige om, at Windows 7 er cool, og at det ser meget bedre og mere brugervenligt ud end XP og Vista. Men, som filmen også konkluderer, det vidste vi jo i forvejen.
I oktober måned installerede jeg linux-styresystemet Ubuntu 8.10. Det var
min anden start, for i april måned havde jeg forsøgt mig med Ubuntu 8.04
Hardy Heron. Men forsøget gik i vasken.
Ikke på grund af Ubuntu, men fordi min maskine gik i stykker, da der
bogstaveligt talt gik ild i grafikkortet.
Da den nye version blev annonceret bestilte jeg en kopi hos firmaet, og
fik den tilsendt ganske vederlagsfrit.
Siden da er Ubuntu blevet mit foretrukne styresystem.
Faktisk bruger jeg
det 95% af tiden. Eller mere.
Fordelene ved Ubuntu er blevet omtalt flere gange hos andre bloggere.
Ubuntu er gratis. Det samme er alle de programmer, man skal bruge. Og det
vil - stort set - sige: Alle de programmer man almindeligvis har brug for.
Dernæst er der sikkerheden over for vira og lignende infektioner. Endelig
kræver Linux-styresystemet ikke den samme maskinkraft og den samme mængde
RAM, som Windows. Faktisk får man mere ud af sin maskine med Ubuntu!
Når jeg er skiftet over fra Windows (XP), så skyldes det gradvist voksende
irritation over Microsofts software-politik.
Jeg har været Microsoft-bruger, siden man kørte med DOS og har været
igennem de fleste af styresystemerne - Win 3.11, Win 98 og XP, for at
nævne de vel nok mest kendte.
Det seneste irritationspunkt, jeg mærkede, var da min datter fik en pc med
Windows Vista og den tilhørende Office-pakke.
Det viste sig for det første, at programmernes filer ikke var
bagud-kompatible. En fil gemt i Vista-Word kunne ikke åbnes i Word XP. I
hvert fald ikke før man havde fået installeret et konverteringsmodul.
Dernæst var der problemer med at installere nogle ældre programmer på
maskinen.
Et andet problem, jeg til stadighed er blevet mere og mere irriteret over,
er, at Windows "sander til" og bliver langsommere og langsommere.
Hvis man ikke konstant renser maskinen for temp-filer, gamle
installationsfiler m.m. og renser og optimere registreringsdatabasen, så
taber Windows pusten.
Bedre bliver det ikke, hvis man tillader alle Windows-opdateringerne at
blive installeret.
Endelig forekommer Windows mig at være en kende ustabil. Efter nogen tid
dukker der sære, uprovokerede fejlmeddelelser op.
I det hele taget har jeg det indtryk, at Windows er en slags
halvfabrikata. Microsoft bruger jo også åbenlyst sine kunder som fejlsøgere
- til trods for, at de ofte har betalt i dyre domme for produktet.
Det kan man vist kun tillade sig, når man nærmest har monopol på området!
Mine erfaringer med Ubuntu har stort set kun være positive. Jeg kører
Ubuntu parallelt med Windows og fortsætter med det, indtil jeg er helt
fortrolig med Linux-systemet.
Og Ubuntu virker meget mere stabilt end Windows. Det er klart hurtigere at
starte op og afvikle. Og jeg har næsten fundet adækvate erstatninger for alle de
Windows-programmer, jeg plejer at bruge.
Indtil videre er jeg kun løbet ind i to problemer. I Windows bruger jeg
Audiograbber (freeware), når jeg ripper mine grammofonplader. Men det har
jeg endnu ikke fået til at virke i Ubuntu på grund af en aspi-driver.
Der er dog et alternativ, nemlig Audacity, der oven i købet kan suppleres
med et normaliserings-modul, der også er ganske gratis.
Det andet problem er, at jeg ikke kan få min Canon-scanner til at køre.
Canon er åbenbart et af de mærker, der kan være prolemer med i
Linux-miljøet.
Men mon ikke jeg finder en løsning på det problem?! I hvert fald er der
masser af fora, hvor man kan hente hjælp.
Selv om jeg ikke er færdig med at lære Ubuntu at kende, så er jeg ikke i
tvivl om, at det fremover vil være løsningen for mig.
Hasta la Vista Vista og hvad Microsoft ellers finder på ...