– fordi tiden kræver et MODSPIL

Hvem åbner Koranen - ny bog af Carsten Agger!


11. Apr 2016

Leechblock: Kicking the habit

 


Die, evil Facebook, die!


10. Jan 2015

Tryllebundet

 


23. May 2014

Chilensk kunstner brænder for $500 millioner gældsbreve, befrier tusinder fra studiegæld

 


I denne video tilstår den chilenske kunstner Fransisco Papas Fritas at have stjålet og brændt alle gældsbreve for studiegæld til det privatejede universitet "Universidad del Mar".

Han betragter det selv som et kunstværk - i dette tilfælde et kunstværk der vil noget, fordi det faktisk befrier tusinder og atter tusinder af mennesker for deres studiegæld.

Mere i Washington Post.


23. Dec 2011

Årsager til heteroseksualitet

 
INDLEDNING

Heteroseksualitet vil sige, at individet er tiltrukket af det andet køn. Det er idag klart, at heteroseksuelle udgør en betydelig del af befolkningen. Det er oplagt den mest udbredte variant af menneskelig seksualitet. Derfor er det magtpåliggende for enhver læge eller psykiater at kende problemet, hvis han skulle møde det.

Vi finder heteroseksuelle i alle lag af befolkningen. Traditionelt har heteroseksuelle haft en tendens til at søge til visse erhverv. Mænd vælger ofte hårde, kraftkrævende erhverv, som kan understøtte kønsrolleidentifikationen. Mange heteroseksuelle kvinder kan overhovedet ikke tage arbejde. De bliver sat til at passe børn, som ofte er en følge af heteroseksuelle forbindelser.

TYPER AF HETEROSEKSUELLE

En praktiserende psykiater vil have nytte af følgende klassificering af heteroseksuelle:

1) Uudviklede og mentalt tilbagestående. Mentalt tilbagestående deltager ofte i heteroseksuelle aktiviteter, ofte uden synlig skyldfølelse, og gerne for at provokere deres foresatte. Denne holdning kan vare langt op i årene hos tilbagestående personer.

2) Neuroser, alkoholisme, psykopati og andre alvorlige skader på personligheden er normalt blandt heteroseksuelle, som har været i kontakt med psykiatere. Fagfolk har endnu ikke klarlagt, om der er disse forstyrrelser, som disponerer for den seksuelle orientering, eller om forstyrrelserne er en del af patientens biologiske anlæg. På dette punkt er det påkrævet med en massiv forskningsindsats.

3) Personer som fungerer adækvat. Vi må ikke glemme, at mange heteroseksuelle har en normal personlighedsudvikling og ansvarsfølelse. Heteroseksuelle kan klare tilværelsen ved at prioritere konstruktivt arbejde fremfor deres seksualitet. Nogen af vor tids største kunstnere, politikere og videnskabsmænd har været heteroseksuelle.

Til trods for dette har alle individer med heteroseksuel livsform visse fællestræk. De har vanskeligheder med at forsone oprørske og passive karaktertræk. En foruroligende stor del af de mord som begås sker ved at en heteroseksuel dræber sin seksualpartner.

Det er endnu ikke afdækket, hvad der gør et individ heteroseksuelt. Antageligt findes der ingen enkeltårsag. Det drejer sig om et samspil mellem flere forskellige faktorer, der tilsammen er anscarlige for individets dannelse. Medfødte egenskaber er af betydning, men miljøet og psykologiske påvirkninger må også tillægges vægt. Men arveanlæggene må være af betydning, for det står som et ubestridt faktum, at de fleste heteroseksuelle har forældre, som *selv* er heteroseksuelle.

Nobelprisvinderen Goldbaum har antaget, at heterofili skyldes en hormonforstyrrelse. Nu viser det sig imidlertid, at hormonbalancen hos heterofile er normal. En avanceret hypotese går ud på, at hormonforstyrrelser i fosterstadiet kan føre til heteroseksualitet senere i livet.

RÅD TIL LÆGEN

Dette er nogle faktorer, som kan føre til heteroseksuel adfærd. Når en sådan adfærd er etableret, vil sociale mekanismer udøve et pres, som kan vedligeholde mønsteret livet ud og gøre behandlingen umulig eller vanskelig. Dette kan drive heteroseksuelle patienter til at afslå - ofte hånligt - lægens tilbud om hjælp. Patienten mener, han "har det udmærket", at heteroseksualitet er en værdifuld livsform, eller at lægen bare vil straffe ham. Sådanne forsvarsmekanismer udspringer af skævheder i personlighedsudviklingen, og en psykiater eller læge må tilbyde sin hjælp med hensynsfuldhed og klog beregning.

De heteroseksuelle fortjener vor sympati og tolerance i lige så høj grad, som de trænger til lægens professionelle hjælp.

Af James Lindsay.
Citeret fra Graffitti nr. 3, 1981


30. Sep 2010

Dansevise

 

Melodi Grand Prix 1963 (året før, jeg selv blev født), for en gangs skyld en ganske velfortjent vinder: Dansevise opført af Grethe og Jørgen Ingemann, men skrevet af Otto Francker og Sejr Volmer-Sørensen.

Melodien er tidløs, men fremførelsen måske lidt forældet. I hvert fald har konventionerne for optræden på en scene ændret sig en hel del siden da. Men det gør jo ikke noget, når selve sangen stadig er, som den skal være.


28. Sep 2010

Manu Chao: La rumba de Barcelona

 


Bare fordi ... og så, fordi det er rumba catalana. Det lyder afrocubansk (og ikke helt tilfældigt), men faktisk er det en nordlig gren af flamencomusikken. Og her er det altså Manu Chao.


21. Sep 2010

Mit Danmark

 


Via Engelbreth.


17. Sep 2010

Gogol Bordello: Immigraniada

 

Via Boing Boing.


28. Nov 2009

Bella Ciao

 

     En tidlig morgen
     Før dagen gryede
     O bella ciao, bella ciao, bella ciao ciao ciao
     En tidlig morgen
     Før dagen gryede
     Var fjenden standset ved vor by

     Å partisaner
     Å tag mig med jer
     Jeg er rede til at dø

     Og hvis jeg falder
     Å partisaner
     Så skal i finde mig en grav

     Og jeg vil hvile
     I bjergets side
     I skyggen af en dejlig blomst

     Og børn som løber
     Helt tæt forbi mig
     Vil sige se en dejlig blomst

     Og denne rose
     Er partisanens
     O bella ciao, bella ciao, bella ciao ciao ciao
     Jo denne rose
     Er partisanens
     Som faldt for frihed og for fred.
Italiensk partisansang, spillet af Savage Rose, fra LP'en Ild og Frihed.


26. Sep 2009

Giv os Danmarks natur tilbage

 
Dette indlæg blev oprindelig bragt den 21. maj, men mine lejlighedsvise ekskursioner til dele af den tilbageværende "natur" gør mig - sammen med sådan noget som det her - vred nok til at sige det én gang til.

Naturbillede

Jeg har nu det sidste års tid boet sådan semi-ude-på-landet, eller rettere sagt i en større landsby, hvorfra man let kan komme ud på landet, ligesom jeg i kraft af en forholdsvis ny cykel har al mulig lejlighed til at bevæge mig rundt i området.

Og det er da også så dejligt og idyllisk derude - man sku' altid på på landet, hvem ku' ønske andet. Er det ikke derude, mennesket egentlig hører til, ude i Guds smukke natur?

Ja, det lyder da i hvert fald godt, hvis man begynder at smægte over det. Men virkeligheden er desværre en ganske anden: Der er for det meste slet ikke særlig rart.

I stort set hele Danmark er der aldeles trøstesløst ude på landet: Endeløse, forgiftede marker med opreklameret svinefoder (byg) vekslende med hvede og raps; enkelte fritliggende huse ikke ældre end år 1900-1950, oftest i en nærmest ubegribeligt uskøn arkitektur; kæmpemæssige, industrielle landbrug udstyret med kornsiloer og gylletanke på størrelse med Amalienborg.
Naturbillede
Hvad der måtte have været af natur findes muligvis stadig, ude omkring, men for det meste er det rullet tilbage i en sådan grad, at "dansk landskabsmaleri" for den kyniske kan forekomme at handle om at forevige vandpytten fra den ene vinkel, hvorfra man ikke kan se lossepladsen eller højspændingsledningerne.

De skove, der også findes rundt omkring, er stort set alle plantage snarere end naturskov og dermed for så vidt lige så kunstige som kornmarkerne. Hvad der findes af smukke, uberørte pletter har mere karakter af spredte frimærker, der både er og virker truet af det evigt fremtromlende kornhelvede.

Og dog behøvede det ikke at være sådan. Den, der bevæger sig gennem landskabet i tog, vil bemærke, at dette nogle gange bevæger sig gennem skove og enge, der nærmest kan have karakter af fortryllede landskaber - et sådant område kommer man for eksempel igennem mellem Vejle og Fredericia.
Naturbillede
Det er fremskridtet, ville nogen sige. Landbruget har brug for plads, vi er mange mennesker, der skal spise, og vi har brug for maden.

Men det er ikke nogen naturlov, at landbruget skal fylde så meget i landskabet. Indtil de store landbrugsreformer i slutningen af det 18. århundrede var det danske landskab ikke præget af kornmarker, men af åbent land, hvor spredt krat vekslede med græsningsarealer fra de dengang overalt fritgående kreaturer.

Selvom der heller ikke dengang var megen egentlig "vild natur", skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor meget smukkere og mere indbydende landskabet alligevel har været, og hvor meget bedre vækst- og yngleforhold der har været for dyr og fugle, når landskabet heller ikke regelmæssigt blev forpestet med alskens gødnings- og giftstoffer.

Og det er derfor, jeg kalder dette indlæg "Giv os Danmark tilbage": Det kunne det blive igen.

Danmark er fundamentalt ikke et landbrugsland, det er et videns- og industriland, hvor små landbrug nærmest ikke eksisterer mere, og hvor de få tilbageværende drives efter rent industrielle principper.
Naturbillede
Samtidig producerer disse få landbrugsindustrier mad nok til at brødføde ca. 14 millioner mennesker, hvoraf det meste eksporteres.

Her melder sig umiddelbart to tanker:
  1. Der er ingen som helst grund til, at Danmark skal producere mad til mere end 5 millioner mennesker, og
  2. Når landbruget er så produktivt, som det er, er der ingen som helst grund til, at man skal blive ved med at hælde gift og kunstgødning i jorden.
Mit forslag er med andre ord, at det danske naturlandskab retableres ved at reducere den danske landbrugsproduktion til en tredjedel, samtidig med at hele molevitten omlægges til økologisk produktion.

Problematisk, set fra et økonomisk perspektiv? Næppe. Danmark er et rigt land, og er som sagt langt mere et videns- og industrisamfund end det er et landbrugssamfund. Vi har brug for mad i munden, men vi har ikke brug for landbrugseksporten.

Problematisk at omlægge til ren økologisk produktion, fra et jordbrugsperspektiv? Formentlig heller ikke. Økologisk jordbrug kan i dag drives med en effektivitet, der nærmer sig 80-90% af det, man kender fra det traditionelle, sprøjte- og giftbefængte.

Danmark kan stimulere denne effektivitet ved at forske i økologiske jordbrugsmetoder, og denne viden kan vi eksportere til andre af verdens lande.
Naturbillede
Selvfølgelig skulle man ikke forbyde folk at drive landbrug eller tvinge ejerne af de allestedsnærværende kornmarker til at gøre noget som helst andet med jorden, end de selv har lyst til. Men så drastiske midler vil det heller ikke være nødvendigt at ty til.

Et lovkrav om, at alt erhvervsmæssigt landbrug skal omlægges til økologisk drift i løbet af en fem-års-periode kombineret med kraftige økonomiske tilskud til permanent braklægning skulle kunne gøre det.

Efterhånden som landbrugsjorden går af brug, kan staten opkøbe dem og udlægge dem som naturarealer til gavn for alle, og nogle steder kunne man som i det gamle åbne land tillade græsning af kvæg.

Og i løbet af 40-50 år kunne vi atter få et landskab, som det er værd at leve og være i. De få og små åndehuller, man heldigvis stadig kan finde, ville være bredt ud, så de let kunne findes over det meste af landet. Det i sig selv skulle rigeligt være investeringen værd.


  Næste 10 >>