– fordi tiden kræver et MODSPIL



Højredrejningen i Danmark

 
– af Carsten Agger. Læs på svensk

”Alle vestens lande er infiltreret af muslimerne, og nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.” ”Det må ligge fast, at vi i Danmark arbejder på arbejdspladsen, og det kan ikke hænge sammen, hvis arbejdet skal afbrydes fire gange om dagen af bøn.” Nej, disse udtalelser stammer ikke fra perifere bevægelser på højrefløjen, men fra ministre og regeringsbærende partier. Højredrejningen og den eskalerende racisme i Danmark, som visse dele af venstrefløjen har advaret om i årevis, er nu så åbenlys, at det har vakt international opmærksomhed. Carsten Agger, redaktionsmedlem og skribent fra tidsskriftet ”Faklen”, spørger til, hvordan det kunne komme så vidt.

Danmark kunne engang rose sig af at være et foregangsland på menneskerettighedsområdet; et land, der i den grad garanterede den almene retssikkerhed og behandlede sine borgere humant og anstændigt, at dets skiftende regeringer følte sig kaldet til at påtale andre landes mindre heldige traditioner på dette punkt.

I de seneste år er dette billede imidlertid krakeleret, idet en lang række særlove og politiske kortslutninger har undergravet en række af de mest elementære retsprincipper. Som eksempel kan nævnes ”rockerloven”, der tillader politiet inappellabelt at forbyde folk at opholde sig i bestemte ejendomme, hvis de kan formodes at blive udsat for et voldeligt angreb der; ”pusherloven”, der betyder, at udenlandske statsborgere næsten uanset tilknytning til Danmark kan udvises for ganske bagatelagtige forseelser såsom at køre uden lys på cykel eller besiddelse af få gram hash; en øget opmærksomhed på ”socialt bedrageri”, der har fået landets kommuner til at udspionere borgernes private boliger; øget adgang til hemmelige ransagninger, brud på brevhemmeligheden og overvågning generelt.

Tendensen er klar: Samfundet (alle de almindelige, hvide, lovlydige og i egen selvforståelse hårdtarbejdende borgere) trues af allehånde undergravende elementer, oftest kriminelle indvandrere, narkomaner, farlige sindslidende, dovne og snydagtige bistandsmodtagere, muslimske fundamentalister eller ”rockere”.

Ingen enkelt gruppe er i denne forbindelse blevet ramt så hårdt som indvandrerne; i en meget stor del af det politiske spektrum (spændende fra socialdemokraterne over forskellige midterpartier til det alleryderste højre) er det ganske enkelt ikke muligt for et parti at vinde stemmer, hvis dets program ikke omfatter ”fremmedproblemet”, dvs. de fremmede som problem. Tonen i debatten er mistænkeliggørende, insinuerende: Hvorfor tale om de nærmest uoverstigelige problemer med at finde arbejde for mennesker med ”mærkelige navne”, når vi kan tale om de dovne, nasssende udlændinge, der ikke gider arbejde og har nok i deres bistandhjælp? Hvorfor fortælle, at volden i Danmark faktisk er aftaget i de seneste 20 år, når alle anstændige danskere ifølge partierne bag den nye regering er bekymrede over ”voldelige indvandrere”?

På denne baggrund af udbredt fremmedfrygt i befolkningen udspænder politikerne deres net af diskriminerende tiltag, der i stigende grad cementerer Danmark som en apartheidstat med indvandrere som et proletariat af andenrangsborgere. Ikke alene må indvandrere – som i andre europæiske lande – slås med fordomme og diskriminerende praksis, de har i stigende grad ganske enkelt ikke de samme rettigheder som danskere, og en udskiftning af ordene ”muslim” og ”indvandrer” i pæne politikeres retorik med ”jøde” har i flere år gjort det smerteligt klart, hvor vi er på vej hen.

Hvorfor Danmark?
Men racisme og diskrimination er kendsgerninger i mange europæiske lande – hvorfor er det kommet så vidt i netop Danmark, at den yderste højrefløj i skikkelse af Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti i flere år har kunnet sætte den politiske dagsorden på indvandrerområdet for nu tilsyneladende helt at overtage den som parlamentarisk grundlag for regeringen?

En del af forklaringen er naturligvis den højredrejning og forsimpling af mediebilledet, der har været tydelig i alle vestlige lande i de senere år. Almindelige frihedsrettigheder undergraves i Schengen og med EUs forslag til ”terrorlove”, mens befolkningens kulturelle baggrund synes udskiftet med Big Brother, den aktuelle soap-opera og den aktuelle politiske ”sag”, der i Danmark meget ofte er forargelsen over indvandreres eller andre minoritetsgruppers formodede kongenitale skurkagtighed.

I Danmark er denne højredrejning og kulturelle forsimpling suppleret af en meget aktiv nationalistisk højrefløj, der i midten af 80erne på initiativ af bl.a. Søren Krarup stiftede Den Danske Forening; i denne højrefløjs retorik bliver tilstedeværelsen af (især muslimske) indvandrere i Danmark til en ”besættelse”, der må bekæmpes ved en ”modstandskamp”.

Disse synspunkter var i 80erne endnu var for ekstreme til at blive taget alvorligt i det etablerede politiske liv. I 1997 henførte Ekstra Bladet, der i 80erne havde betegnet Søren Krarup som ”den sorte præst fra Seem”, imidlertid selv til indvandringen som en ”besættelse”, og to år senere kunne den tidligere socialdemokrat (nuværende EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti) Mogens Camre fastslå, at det ikke var ”den danske sangskat, der reddede Danmark fra den nazistiske besættelse”.

Forsimplingen af den offentlige debat har sammen med den nationalistiske højrefløjs utrættelige og ofte intelligente aktivitet skabt en ond cirkel op gennem 80erne og 90erne: Højrefløjens aktiviteter får medierne til at se ”fremmedproblemet” som ”godt stof”, der kan sælge aviser; mediernes opmærksomhed får politikerne til at gå på stemmefiskeri ved at ”profilere sig” på dette område; disse politikeres mistænkeliggørelse af de fremmede og løfter om at gøre noget ved problemerne (f.eks. for at sikre, at der kommer færre indvandrere, færre får asyl, flere udvises osv.) får højrefløjen til at vejre morgenluft samtidig med, at mistænksomheden overfor indvandrerne i den almindelige befolkning øges. De ”pæne” politiske partier har derved gradvis overtaget mere og mere af Dansk Folkepartis (og dermed, ultimativt, Den Danske Forenings) retorik i et desperat forsøg på at holde på vælgerne; højrefløjen har (efter behørigt at notere sig, at deres programpunkter er blevet overtaget) kunnet fortsætte med at beklage sig over, at de andre partier ikke gør nok: ikke udviser nok, ikke strammer nok, ikke diskriminerer nok.

Forskellen mellem racismen i Danmark og andre europæiske lande – og det, der gør den danske racisme særligt farlig – er således, at den ikke alene findes i befolkningen som helhed, men samtidig gennemsyrer såvel medierne som hele det politiske system.

Hvorhen?
Som antydet er racismen i Danmark kun en del af en stigende intolerance overfor alle grupper, der skiller sig ud ved en iøjnefaldende anderledes levevis. Dansk Folkeparti er kun det mest ekstreme eksempel på den politiske udvikling i de senere år, der i stigende grad sætter skel mellem dem, som er ”med”, og dem, som ikke er ”med”.

Man er ”med”, hvis man har arbejde, taler dansk og stræber efter et godt og trygt samfund uden konflikter og kriminalitet, hvor ”få har for meget og færre for lidt”, som det hedder i den danske selvforståelse af Danmark som et smørhul; og forfølgelsen af dette fromme ideal fører til stadig mere drakoniske krav om indgreb mod dem, som ikke er ”med”.

For hvorfor lægge fingrene imellem, når vi nu ved, at det er det gode, vi kæmper for, at det er os, der har ret? Hvorfor ikke give myndighederne adgang til at samkøre alle oplysninger om menneskers liv og færden, hvis det er det, der skal til for at forhindre dovne arbejdsløse i at snyde med de sociale ydelser? Hvorfor opretholde princippet om, at man er skyldig til det modsatte er bevist, når vi nu ved, hvor svært det er at få dømt de skyldige i narko- eller voldssager? Hvorfor ikke give politiet lov til at aflytte telefoner og åbne post i det omfang, de nu skønner er nødvendigt, i stedet for nidkært at bebrejde dem, hvis de kommer til at tage lidt for hårdt fat under en anholdelse? Hvorfor spørge til afviste asylsøgeres skæbne, når nu vi ved, at de kun kommer til landet for at nasse på de penge, vi skulle have brugt på vore egne syge og gamle? Hvortil al den snak om menneskerettigheder og retsprincipper? Du går måske ind for narkohandel og voldtægt af kvinder? Ønsker du ligefrem, at vore fattige og syge vantrives, mens indvandrere og bistandsklienter mæsker sig på vores regning?

Sociologen Zygmunt Bauman konkluderer i sin bog Modernitet og holocaust, at det 20. århundredes nazisme og fascisme ikke repræsenterer en tilbagevenden til ”fortidens barbari”, men netop forudsætter den moderne civilisation, og at disse ideologiers frygtelige forbrydelser mod menneskeheden blev begået af mennesker, der ikke var onde, men som tværtimod mente at gøre deres eget lille bidrag til kampen for det gode: ” Denne ondskab skyldtes ikke en højrøstet og uregerlig menneskemængde, men derimod lydige og disciplinerede mænd i uniformer, som fulgte reglernes ånd og bogstav til punkt og prikke. Det stod snart klart, at disse mænd – så snart de tog deres uniformer af – på ingen måde var onde. De opførte sig nogenlunde som alle vi andre. De holdt af deres koner, forkælede deres børn og hjalp og trøstede deres venner, når de havde problemer. Det virkede helt utroligt, at de samme mennesker, når de tog uniformen på, skød, gassede eller førte tilsyn med nedskydning og gasning af tusindvis af andre mennesker, herunder kvinder, som var andre mænds elskede hustruer, og småbørn, som var andre menneskers forkælede unger.”’ Således også med den utilslørede fascisme, der afsløres, hvis man pirker lidt i den danske regerings fremmedhads- og lov-og-ordens-retorik. Vi er stadig humane, ganske vist. Vi torterer ikke folk – i stedet nøjes vi med at isolationsfængsle dem i måneds- og årevis i små og beskidte celler i håbet om, at de bryder sammen og tilstår. Vi skyder ikke asylsøgere, vi nøjes med at indespærre dem i årevis, mens deres sag behandles; og skulle de gå hen og forsvinde, når vi med beklagelse har måttet returnere dem til deres bødler, kommer blodet jo stadig ikke på vores hænder. Vi sørger blot for, at der kommer færre og færre indvandrere til landet og for at afvigerne blandt de etniske danskere får stadig snævrere rammer til at være afvigende, og vi henter stemmer på at kræve, at det bliver gjort bedre og bedre.

Som sagt kunne Danmark i årevis rose sig af at være foregangsland på menneskerettighedsområdet – nu synes det snarere at være foregangsland for racisme, højredrejning og snigende fascisme. Skal denne udvikling vendes, er det på tide, at venstrefløjen og de ramte minoriteter i både Danmark og resten af Europa vågner op og siger fra.

Oprindelig bragt i MANA nr. 2, 2002

Kommentarer:

Carsten Agger skrev:
07/03/2007 14:33:42

Bemærk: Den svenske udgave af denne artikel kan nu læses på denne adresse: Danmark går høger om.

Codex_voltaire skrev:
11/06/2007 15:46:13

De indbildskt bedrevidende i holdningseliten har i de sidste 15 år forsøgt sig med "Goebbelstricket" for at udvidde den korrekte, allerede eksisterende definition af ordet racisme til også at handle om alt muligt andet end race, for derigennem bedre at kunne begå karaktérmord på alle de mennesker der nægter at lade sig beskære efter en venstreorienteret, humanistisk politico-religiøs holdningsskabelon og for at skabe sig en sag. Det kan man jo blive nødt til, når der reelt ikke ER særlig mange rigtige racister i DK pr. den oprindelige definition. Man er altså nødt til at definitionsforvrænge det eksisterende for at opnå proportionsperverteringen igennem hvilken man så kan skabe sig en - "stor, meget alvorlig sag!" - man kan pylre om, og derigennem også få fejret sin narcissistiske, neoreligiøse antagelse af sig selv, som "det bedre menneske". Jo flere mennesker man effektivt kan stemple som racister, jo flere menneskers argumentation kan man effektivt afskrive hvis de ikke er enige med een selv. "De jo racister!?", og derfor behøver man jo så i sagens selvfølgelige natur, jo heller ikke at forholde sig til indholdet i deres argumentation. Det er et direkte angreb på den demokratiske debat, og er præcis det, der skaber uforsonligheden og jeres egen politiske undergang. Det er et udtryk for en ekstrem intolerance overfor anderledes tænkende der har begået den forfærdelige forbrydelse, at være uenige med de "rettro" der konsekvent plæderer for det udokumentérbart berigende ved islamiseringen af europa som i virkeligheden er et absurd gamble med hele civilisationens fremtid og overlevelsesmuligheder. Hetzen illustrerer iøvrigt tydeligt jeres eklatante hykleri. Denne manipulative udviddelse af racismedefinitionen svarer til, at jeg afskrev alle politikere der arbejder efter humanistiske principper i deres politiske overvejelser som neo-religiøse ekstremister efter et humanistisk politico-religiøst forbillede, og dermed reelt ikke sekulære i tankegangen. Dermed behøver jeg så heller ikke at forholde mig til deres argumentation, da de jo ikke tænker sekulært og vi her i Danmark jo har tradition for ikke at blande politik og religion sammen... "Man diskuterer jo ikke politiske spørgsmål med folk der blander politik og religion sammen!" Man kunne faktisk ret nemt argumentere for, at det at være religiøs, ikke bare er i forhold til et eller andet overnaturligt, åndeligt fænomen, men også er en særlig måde man kan forholde sig til overbevisning på generelt. Man kan altså snakke om et decideret "religiøst tankeformat", og hele denne talentløse side stinker af det, og den utopistoide parallelvirkelighed der kommer ud af det i hovedet på dem, der fanges ind i jeres indbildsk bedrevidende og narcissistelitære humaniorasekteriske og venstreradikaliserede pseudovirkelighed via konstant spin under bæltesteddet. 1) Vil man godt anerkende, at man godt kan forholde sketisk til det - af venstrefløjen - påståede gode ved islamiseringen af europa uden at hade ALT fremmed? (xenofobi) 2) At kultur og religion er sindelagskonstruktioner der ikke er determineret af race, og dermed fungerer uafhængigt deraf? - Ellers så forklar mig gerne hvorledes det er lykkedes for Adul Wahid Petersen at konvertere til en anden race. 3) At man godt kan være islamskeptisk FORDI man er tolerant? 4) At for meget tolerance giver mindre tolerance? Ellers så forklar mig gerne, hvorfor at nørrebro er den eneste bydel i hele landet (indtil videre!), hvor sexuelle minoriteter bliver stenet på åben gade, hvis de formaster sig til at plædere offentligt for tolerancen af dem selv som minoritet. 5) At en minoritet ikke er en berigelse i sig selv, men overordnet skal vurderes på sit bidrag til samfundets videre udvikling istedet for at insistere på at presse sine bagvendte middelaldernormer ned over hovedet på samfundet under dække af tolerance og mangfoldighed? Nogle bidrager overordnet set mere brugbart end andre. (Kinesere versus somaliere eksempelvis?) 6) (I relation til "5") At noget indvandring er - for et moderne, civiliseret samfund som det danske - mere egnet end andet? kan en eventuel svarer på dette indlæg ikke svare ja til samtlige 6 af ovenstående punkter, vil jeg ikke nedværdige mig til at bruge tid på at forfatte et modsvar. Danskere er ikke intolerante, de er islamskeptiske i FORSVAR for tolerancen og frisindet. Der findes nemlig ikke noget mere uislamisk end frisind - roden til fordærv og alt ondt! Hvilket også understreger det groteske paradoks, at venstrefløjen på den måde indirekte forsvarer og FACILITERER udbredelesen af religiøs importintolerance under dække af "mangfoldighed" og andre banale plusord, for så længe afsenderen er af fremmed herkomst, så er det jo "kulturberigelse! Det danskere udviser, er en DEFENSIV intolerance imod en allerede eksisterende 1460 år gammel, guddommliggjort- og dermed indiskutabel og ufejlbarlig importeret intolerance, befalet personligt af selveste gud! Det er i den manglende erkendelse af disse forhold og det øvrige i dette indlæg, I har fejlet. I lider af den rettro's kollektivistiske narcissisme i forhold til jeres egen holdningsmodpol (anderledes tænkende!), og narcissisme gør som bekendt blind. I har ganske enkelt købt jeres egen proportionsforvrængede og begrebsperverterede parallelvirkelighed og den narcissistiske djævel holder på døren der leder ud af dimensionen. Der er kun een eneste vej ud for jer, og det er selverkendelse, og præcis DET magter narcissisten ikke. Man har jo ret? Ikke? I er på vej i søens vand til druknedøden præcis som den selvfede, græske ungersvend, og jeg pisser gerne i søen bagefter. Farvel.

Codex_voltaire skrev:
11/06/2007 15:48:25

Jeg ved ikke lige hvorfor afsnitsinddelingen røg. Indlægget er skrevet i en editor på Linux (kate) og det plejer ikke at være et problem.

Carsten Agger skrev:
11/06/2007 15:54:09

Det gør den, fordi min kommentarplugin ikke kan finde ud af udskifte newline med <br>.

Man skal derfor selv indsætte tags (og det står der sådan set også over kommentarfeltet at man skal, vil jeg lige tillade mig at indskyde :-)).

Må man i øvrigt ønske tillykke med dit valg af operativsystem (om ikke med dine holdninger, som jeg klart nok ikke er enig i :-)).

Morten skrev:
07/09/2007 08:31:10

Kære Codex_voltaire: du har helt sikkert nogle gode pointer, ikke mindst den, at brugen af begrebet "racisme" primært er destruktivt. Fra engang i 80'erne blev det brugt til at stigmatisere hele befolkningsgrupper, og det hensatte dengang mange - måske millioner af? - mennesker i chock og lukkede effektivt debatten, inden den fandt sine ben. ---- Er det mon derfor, du lyder så bitter? Bitterhed har Fanden skabt, og lige præcis den bitterhed, der præger hele din side af debatten, virker (næsten) nøjagtigt lige så destruktiv, som brugen af begrebet "racisme". Såeh - pis ikke i søen, men ræk hånden ud. ---- Endnu er der ingen af parterne i denne interessante debat, der har udviklet den modenhed, der skal til, for at føre den kvalificeret. Den, der først gør det, og gør ægte tolerance til sit adelsmærke, får efter min mening den - i hvert fald moralske - overhånd. - For åbenhed og frit lejde til alle! (Nyt afsnit) Med venlig hilsen til alle deltagere i debatten, Morten

Henrik skrev:
27/06/2009 10:02:16

"Hvorfor fortælle, at volden i Danmark faktisk er aftaget i de seneste 20 år" Den kommer du nok lige til at dokumentere...

Carsten Agger skrev:
27/06/2009 10:26:09

@henrik: Check selv for den omhandlede periode, 1982-2002 (ca.)

Mubarak skrev:
28/08/2013 05:36:28

Bøn for vore arbejdspladser/// Inden man gør sig til talsmand for muslimsk bøn på vore arbejdspladser, burde man måske gøre sig nogle tanker om, hvad bøn er for noget? --- For ikke at fortabe mig i abstrakte overvejelser så lad mig kort fortælle en sand historie, som illustrerer, hvad bøn ikke er for noget.--- Jeg arbejdede for et par år siden på en arbejdsplads med mange muslimer. De brugte vores fælles pauselokaler til bøn og engang kom en muslimsk kollega ind i det lokale, hvor jeg på det tidspunkt befandt mig alene, og begyndte - uden først at hilse - lydeligt at bede sine bønner bare en meter fra mig, hvor jeg stod ved en computer.--- Det han udtrykte ved at undlade at hilse på mig, når han kom ind i lokalet og stille sig an i min umiddelbare nærhed - trods det relativt store lokale -og på papegøjevis mumlende opremse sine muslimske bønner på arabisk med tilhørende demonstrative gymnastiske øvelser, var i al sin modbydelige enkelhed: Du eksisterer ikke for mig og er ikke tilstede i lokalet her. Og tro mig på mit ord: han var godt selv klar over, hvad han gjorde. (Tager man denne attitude og forstørre den til Europæisk målestok med moskeer og minareter og fredagsbøn, så har man en recept på konflikt på "arbejdspladsen" og vesterlandets undergang. Et rige som er kommet i splid med sig selv, kan som bekendt ikke bestå.) Som fremgår, har jeg ingen som helst respekt for den slags "bøn", og jeg opfordrer alle andre til heller ikke at have det. Den "bøn" var en politisk manifestation, som jeg burde have saboteret med et velplaceret spark i månen når fasen var mest fordelagtig.--- Jeg påstår ikke, at dette er mønstret for muslimsk bøn på arbejdspladsen, men det er åbenbart en variant og en ubehagelig sådan, som uden tvivl forekommer i flere modificerede udgaver. --- Havde min "arbejdskammerat" for det første hilst på mig, når han kom ind i lokalet og forklaret for mig at han var muslim og spurgt, om det ville genere mig, hvis han forrettede sine obligatoriske bønner i min nærværelse, havde jeg været idel imødekommenhed og under iagttagelse af dekorum, havde jeg forladt lokalet. Og hvis jeg, helt imod min venlige natur, havde sagt, at det brød jeg mig ikke om, så havde jeg forventet, at han af respekt for mig havde fundet et andet sted at bede eller ventet med sin bøn, til jeg havde forladt lokalet, uden af den grund tillade negative følelser at komme mellem ham og mig og dermed også den Gud, han ville bede til.--- Princippet med at gå ind og lukke sin dør efter sig og lade Gud, som ser i det skjulte belønne den bedende har sin autoritative ophavsmand i jødisk fromhed. Det er et princip som står i skærende kontrast til det muslimske, efter hvilket man med forkærlighed lader døre og vinduer stå åbne, så så mange som vel muligt kan bevidne ens fromhed. Vor Herre bevare os fra den slags bøn og fromhed!--- Så kære Carsten Agger: Inden du i din selvgodhed profilerer dig som en anden tolerancens Voltaire, kunne du så ikke kvalificere, som jeg har forsøgt at gøre, hvilken slags bøn du mener er acceptabel på danske arbejdspladser? Og hvilket ministerium det bør pålægges at kontrollere at kvaliteten overholdes? Tag gerne vores danske Kierkegaard med i dine overvejelser. Han har et tænkværdigt afsnit om bøn i AUE. --- Har du i øvrigt selv i sinde at deltage i bønnen eller er dit engagement for fænomenet et politisk våben? Og for hvad? For at få indført Fadervor i skolerne igen? Eller din egen nostalgiske eller nye totalitære politiske udgave af "I østen stiger solen op og kapitalen fly"?--- Med til historien hører, at jeg, efter at have klaget til min svenske arbejdsgiver og opfordret dem til ikke at lade vores fælles lokaler bruge til den slags, mistede mit job.

Carsten Agger skrev:
28/08/2013 06:05:44

Hvis dit navn er "Mubarak", må jeg formode, at du hedder Helge eller Johannes eller måske Signe, som alle betyder "velsignet" i den ene eller den anden forstand. Eller et tredje navn, som jeg ikke kan komme på. Det ændrer ikke ved, at det er mest ærefuldt at kæmpe med åben pande.

Mht bøn: Suk. Islams bøn er afledt af kristen og jødisk praksis ved den tid. Det fremgår af bl.a. ibn Ishak, at jøderne i Medina bad i offentlighed og vendte mod Jerusalem. En tilsvarende praksis havde de kristne i nord, og hvis Muhammad selv rejste med sine karavaner (hvilket er højst sandsynligt), har han givetvis meget ofte set store grupper af kristne, der bad med ansigtet mod Jerusalem.

I islam fik den fælles bøn yderligere den funktion netop at styrke fællesskabet - om det helt nye sammenhold på tværs af stammerne, som var islams egentlige brud med fortiden, hvis vi ser på den arabiske livsform.

Hvad min "selvgodhed" angår: You're begging the question. Dine konklusioner er tydeligt indeholdt i dine præmisser, og det invaliderer din tankerække. Kom igen :-)

Mubarak skrev:
28/08/2013 13:16:03

Hvad tror du min muslimske "kollegas" bøn, som jeg beskriver, var afledt af? Ønsket om at styrke sin selvgodhed på andres bekostning måske? Hvis så: mener du så, at det er et moralsk princip, vi skal honorere og validere på vore arbejdspladser?

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.