Erik Klippings drab

 

Der er så mange i Danmark,
som alle vil herrer være:
de ride dem til Ribe,
og lod dem klæder skære.
    Nu stander landet i våde.

Så lod de dem klæder skære
og alle i munkelige;
så red de dem op i land,
deres rette herre at svige.

De red i den bondes gård
med skarpe spær i hænde;
alle havde de grå kolhætter på,
at ingen mand dem kendte.

De rede dem i laden ind,
som vokskerter stod og brunde,
de ledte op den unge konge,
så usen de ham funde.

De stak ham gennem hærde,
stod ud af venstre side:
"Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær for kvide."

Det da så den liden smådreng,
sin herre han lidde den kvide;
han lagde sadel på ganger sin;
han lod ikke længer lide.

Dronningen sidder i højeloft,
og ser hun ud så vide:
"Nu ser jeg den liden smådreng,
så hastelig monne han ride.

Han rider nu min herres hest,
jeg ræddes for sorg og kvide;
råde Gud Fader udi Himmerig,
hvor min kære herre monne lide."

Ind da kom den liden smådreng,
og sagde hende derfra:
"Min herre han er i laden vejt,
og alt landet står i våde.

Min Herre er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Forvarer vel eders unge søn,
al Danmark skal styre og råde."

"Det skal du have for tidingen,
dog de er ikke gode:
Klæde og føde i kongens gård,
imedens vi lever både."
    Nu stander landet i våde.

Dansk folkevise

[ agger, Wed 23 Aug, :20:54: /digte] - kommentar(er) - link

Kommentarer: