– fordi tiden kræver et MODSPIL

19. Oct 2005

Utrolige sattelitfotos

 
Jeg er formentlig bare gammeldags og bagud, men dette her synes jeg alligevel er temmelig imponerende:
Playa las Canteras
Billedet viser den strand i Las Palmas, Gran Canaria, hvor jeg oftest opholdt mig, da jeg var på ferieudstationeret dér i sommers, set med Google Earth.

For enden af pladsen øverst til venstre sad jeg og min søn en hel eftermiddag og skød med slangebøsser efter klipper og fisk.

Googles sattelitfotos dækker naturligvis ikke hele Jorden i samme opløsning, men meget store områder er faktisk med - og det kan kun være et spørgsmål om kort tid, før f.eks. hele Danmark er dækket, så man kan se farven på hvert enkelt hus.

Det er lige før, vi snart skal til at vinke til sattelitkameraet, når vi kigger op? Fascinerende og en smule uhyggeligt.

Kommentarer: