– fordi tiden kræver et MODSPIL

08. Nov 2006

dyne:bolic 2.2 Dhoruba

 

Endelig er jeg nået frem til at teste den nyeste version af multimedie-Linux-systemet dyne:bolic, der nu (pr. 6. oktober) er oppe på version 2.2.

Ideen med dyne:bolic er at gøre det muligt at komme til orde i massekommunikationen ved at producere medier - især lyd og billeder - til små penge, på gammelt udstyr og med gratis software.

Ser man nærmere på skærmbilledet vil man også fornemme lidt af den rigdom af netop multimedieprogrammer, systemet leveres med - man kan redigere lyd og video, mikse musik og/eller radioudsendelser, fremstille vektor- og 3D-grafik eller blot surfe på nettet, programmere, lave tekstbehandling og spille spil.

En særlig finesse ved dyne:bolic er de meget lave systemkrav, der gør det velegnet til gamle computere - den viste installation formelig flyver på en gammel 450 Mhz Pentium med 128 Mb RAM.

Endnu en finesse er, at systemet som udgangspunkt kører fra en Live-CD, dvs. at man kan køre det uden at installere noget på harddisken. Fra version 2.0 leveres dyne:bolic endvidere med en række værktøjer, der gør det let at tilpasse systemet, tilføje nye moduler og i det hele taget specialisere det som man vil - og herefter brænde en ny Live-CD med sit helt eget, modificerede system. Eller blot lade det bo på harddisken, som jeg selv gør.

Om motivationen for et sådant projekt hedder det i manualen om samarbejdet med Streamtime, et samarbejde med folk i bl.a. Irak om produktion af græsrodsmedier:
We imagine improvised expressive devices like a CD that turns your PC into an on line streaming studio. Imagine a mob that creates a traffic jam. Think of the religious policeman in London, the konfused kollege kid and the jealous dentist in Baghdad and the jailed blogger blogging on in Cairo. Building autonomous networks in extreme conditions.

Streamtime uses old and new media for the production of content and networks in the fields of media, arts, culture and activism in crisis areas, like Iraq. Streamtime offers a diffuse environment for developing do-it-yourself media. We focus on a cultural sense of finding your own way in the quagmire that is Iraq, and its representation in the global media. We should not try to change politics in order to foster cultural change; we should support cultural manifestation in order to force political change.
Og formålet med et system som dyne:bolic bliver altså at give græsrødderne redskaberne i hånden ved at skabe et komplet multimediestudie med fri og gratis software, der kan køre på hardware af en klasse, som ville kalde på smilet i en mere traditionel software-sammenhæng.

Det er svært for mig at vurdere, hvor færdigt det er (film- og lydredigeringsprogrammerne kan i hvert fald kræve en del tilpasning til det enkelte lyd- eller grafikkort), men en af pointerne er jo netop også, at det enkelte projekt let kan lave og videregive sin egen tilpassede version.

Eller, for at citere en anmeldelse fra Linux Journal for et par måneder siden:
I don't know how you can't like Dynebolic. It's engineered well, presented nicely, includes a good choice of applications, and it runs fast and smooth. Try it yourself, the cost is negligible (US$0.00) and you can keep your existing system pristine and untouched. Like I said, you can't lose.
Så - hvis noget af ovenstående kunne friste, er det bare at downloade skidtet, brænde en CD, lægge den i computeren og prøve dig frem.

Og lave din egen tilpasning, hvis du har lyst - her kan du se et eksempel på, hvor meget systemet kan tilpasses. En slags gør-det-selv Knoppix, blot nemmere og egnet til ældre hardware. Eller måske blot en nem måde at forvandle din langsomme, gamle computer til en hurtig Internet- og tekstbehandlingsmaskine.

Kommentarer: