– fordi tiden kræver et MODSPIL

16. Feb 2006

Google video og kopibeskyttelse - hvorfor?

 
Google: Vide behind bars
Cory Doctorow skriver på Boing Boing om den kopibeskyttelse (DRM = "Digital Rights Management" = "kopibeskyttelse" på dansk), der bl.a. anvendes i det ret nye Google Video, under den provokerende overskrift Why is Hollywood more important than users?:
Part of the Google Video offering is a store that sells videos. Some of these are delivered in a locked format of Google's devising that restricts how Google's users can play and use the videos they buy. This Digital Rights Management system (DRM) is like many of those used by Google's competitors in that it doesn't attempt to model any copyright system in the world, but rather reflects a one-sided vision of how copyright should work and imposes that unilaterally on Google's customers.

Here's how the Google Video DRM works: when you download a restricted video from Google, it locks that video to your account and software player. Every time you want to play the video, your player has to communicate with Google to determine whether you are currently permitted to play it; if the player doesn't get the answer it's looking for, it won't play the video. The specifics of how this works aren't available -- Google hasn't published any details of how the security is implemented, committing the cardinal sin of "security through obscurity."

The video is encrypted (scrambled), which means that it is unlawful for competitors of Google (or free/open source software authors) to make their own players for the video, even if they can figure out how to decrypt it. Other DRM vendors, like Apple, have threatened to sue competitors for making players that can play their proprietary file-formats.

Du får med andre ord leveret en film som er indkodet efter et system, du intet får at vide om, ligesom Google i princippet til hver en tid kan tage filmen fra dig igen (ved at den medfølgende afspiller nægter at give dig lov til at spille den).

Hvorfor, spørger Doctorow, er det lige, at jeg har et stort behov for at få film leveret i et format, som dels kræver Internetforbindelse for at se dem og dels kan tilbagekaldes når som helst?

Svaret er, at jeg og alle andre brugere ville have meget mere gavn af at få filmen leveret i f.eks. MPEG-format, som en ganske almindelig videofil - uden kopibeskyttelse af nogen art.

Men hvorfor er det så, at jeg får den leveret med denne absurde, uhandlelige kopibeskyttelse? Vel, underholdningsindustrien er frygtelig bange for, at ubeskyttede filer skal blive piratkopierede, som de i sin tid var rædselsslagne for video- og før det kasettebåndoptagere. Doctorow skriver herom:
... the inability of the entertainment industry to adapt to the Internet are the entertainment industry's problems, not Google's. Google's really good at adapting to the Internet -- that's why it's capitalized at $100 billion while the whole of Hollywood only turns over $60 billion a year.

But once Google starts brokering the relationship between Hollywood and their audience, this becomes Google's problem too, which means that all the absurd, business-punishing avenues pursued by Hollywood are now Google's business, as well.
Et fælles træk ved al denne kopibeskyttelse (eller DRM, som det sikkert ender med at komme til at hedde også på dansk) er, at det er meget let at omgå - det er altid muligt (og teknisk ret let) at "rippe" en lyd- eller videofil til en ikke-beskyttet MP3 eller MPEG-fil.

Det vil sige, at kopibeskyttelsen reelt ikke beskytter en snus imod piratkopiering (piraten begynder bare med at bryde kopibeskyttelsen), men til gengæld forhindrer den lovlydige borger i at brænde sin ærligt købte film eller sang til en CD eller låne den til en bekendt (som man jo kan med en "rigtig" CD eller DVD).

Det korte af det lange er vel, at kopibeskyttelse er noget skidt, som i urimelig grad fratager brugeren kontrol over, hvor og hvordan musik og film kan afspilles; det er en funktionalitet, som kun tager noget fra den enkelte bruger og intet giver tilbage.

Personligt vil jeg anbefale, at man holder sig til ubeskyttede film (som f.eks. de mange hundrede, man kvit og frit kan downloade fra archive.org), og at man for en sikkerheds skyld skynder sig at konvertere sange og film, som man har fået leveret med kopibeskyttelse til MP3-, MPEG- eller Ogg-format, så man undgår problemer med tilbagekaldelse o.l.

Link til Doctorows artikel på Boing Boing.

Kommentarer: