– fordi tiden kræver et MODSPIL

05. Mar 2006

New kids on the blog

 
Der er i den senere tid set en række interessante nye ting i den danske blogosfære, som endda har motiveret mig til at lave et par tilføjelser til blogrullen ude i venstre side:

Cosmic Duck er en dansk blog på engelsk, der følger den politiske udvikling i Danmark og informerer verden om den - og kommenterer også lystigt på udviklingen i den videre verden, f.eks. med et indlæg om USAs designer-demokrati.

Mavepusteren virkede som om den småsov en tid lang, men er nu på banen med hyppige, friske og skarpe kommentarer.

Dismedia gik lidt i stå i efteråret, men er nu tilbage i fuld form, herunder et skarpt angreb fra Dismedias redaktør på den type "intellektuelle", der som Hans Magnus Enzensberger, Salman Rushdie eller den berygtede Ayaan Hirsi Ali ikke (i nogle tilfælde: ikke længere) synes at kunne eller ville andet end at optræde som nyttige idioter og krigsophidsere for høgene blandt den vestlige verdens magthavere. Dismedia har i perioder skudt sin egen troværdighed gevaldigt i foden ved at give spalteplads til lidet gennemtænkte konspirationsteorier om 11. september (en slags moderne, "progressiv" pendant til Holocaust-benægtelse), men lad ikke det narre dig - siden er oftest såvel vidende og velinformeret som vægtig i sin analyse.

Åbenlyst urimelig er bibliotekaren og med-Minoritetspartisten Henrik Hansens morsomme, "åbenlyst urimelige" blog om dette og hint.

Og så er der Bo Gorzelak Pedersens blog, der indeholder en masse frisindede, pro-pornografiske og pro-ytringsfrie observationer, hyppig og løbende politisk dækning og oplysning om de mange film og bøger, redaktøren løbende falder over. Bør også holdes øje med!

Og er der nu en weblog, som i en eller anden forstand "passer sammen" med denne sides sigte og holdning og alt det, som jeg endnu ikke har anbefalet og lagt på blogrullen, er du velkommen til at skrive og gøre opmærksom på min fejl ...

Kommentarer: