– fordi tiden kræver et MODSPIL

05. Apr 2008

Egunkaria: Terrorbekæmpelse på afveje

 
Egunkaria Aurrera

Et eksempel på, hvor galt det kan gå med de terrorlove, som man i dag frejdigt bruger til at indespærre og udvise folk uden lov og dom, kan man se i tilfældet med avisen Euskaldunon Egunkaria i Baskerlandet i det nordlige Spanien.

Fra 1990 til 20. februar 2003 var Egunkaria den eneste avis, der blev udgivet udelukkende på baskisk. Avisen havde 15.000 læsere (ud af et befolkningsunderlag på ca. 700.000 baskisktalende) og var kendt som en seriøs avis af god kvalitet.

20. februar 2003 blev avisen lukket efter ordre fra den spanske dommer Juan del Olmo, der beskyldte redaktionen for at stå i ledtog med separatist- og terrorgruppen ETA.

Avisens ejendele blev beslaglagt og frasolgt til dækning af sagsomkostninger og store dele af redaktionen blev arresteret, efter det oplyste torteret og holdt fængslet i månedsvis herefter.

Ingen af de anklagede blev på noget tidspunkt dømt for noget som helst, og set udefra virkede hele sagen fra starten komplet absurd.

Til trods herfor var tavsheden i de internationale medier, herunder de danske, aldeles larmende. Selv skrev jeg i Politiken 4. marts 2003, under overskriften Anslag mod ytringsfriheden:
En betydningsfuld avis lukkes, og ti personer fra dens ledelse - heriblandt flere af landets absolut mest betydningsfulde kulturpersonligheder - arresteres, holdes incomunicado i dagevis og udsættes for hårde forhør med torturlignende metoder, alt sammen på baggrund af vage anklager for medvirken til terrorvirksomhed.

Få dage efter lukningen afholdes den største demonstration i området i årtier (med deltagelse af op mod 100.000 mennesker), men såvel lukningen som demonstrationen forbigås i tavshed eller affærdiges med notitser i såvel nationale som internationale medier.

Kunne noget sådant foregå i et demokrati?

Og kunne et sådant anslag mod ytringsfriheden og en så åbenlys tilsidesættelse af de anholdtes retssikkerhed foregå i et vesteuropæisk land?

Svaret på det første spørgsmål vil jeg lade stå åbent; svaret på det andet spørgsmål er imidlertid ja.

Den 20. februar lukkede de spanske myndigheder den baskiske avis "Euskaldunon Egunkaria". Egunkaria er den eneste avis, der udgives udelukkende på baskisk, og er i mange år udkommet i ca. 15.000 eksemplarer. Lukningen sker på baggrund af dokumenter, de spanske politi beslaglagde fra ETAs ledelse for ca. 10 år siden (!), hvoraf det først og fremmest fremgår, at ETAs ledelse satte stor pris på, at der udkom en avis på baskisk.

Avisen beskyldes for at have samarbejdet med ETA, og lukningen kommer under begyndelsen af en efterforskning, hvor endikke de involverede myndigheder vil påstå, at de har andet grundlag end vage og forældede indicier for lukningen.

Om den spanske civilgardes forhørsmetoder udtalte avisens chefredaktør Martxelo Otamendi efter sin løsladelse: "To gange fik jeg tvunget en plasticpose over hovedet, blev trunget til at krybe sammen nøgen, og de pegede på mit hoved med en uladt pistol." (Se f.eks. "The Independent", d. 27.02.03).

Mens beskyldningerne om tortur ikke kan bevises, er den implicitte følge af aktionen - at en avis kan lukkes og dens ledelse arresteres alene på indicier, og at denne lukning kan begrundes ikke blot med et formodet samarbejde med en ulovlig organisation, men også med avisens linje (som myndighederne gjorde i den aktuelle sag, jfr. den spanske avis "El País", d. 27.02.03) - et anslag mod retssikkerheden, som gør den larmende tavshed i den øvrige spanske presse såvel som i de internationale medier til det måske mest skræmmende af alle sagens aspekter.

Hvor er den rasende protest fra Politikens, Jyllands-Postens eller Informations chefredaktører over, at kolleger i et andet EU-land er arresteret og deres avis lukket på baggrund af rene og lidet overbevisende indicier? Eller er vi ved at nærme os en situation, hvor man "godt forstår", at det, at en avis udgives på et "politisk ubekvemt" sprog som baskisk, i sig selv kan være et indicium for en lukning?

I Baskerlandet er næppe mange i tvivl; lukningen af den eneste baskisksprogede avis ses som (endnu) et anslag mod baskisk sprog og kultur, ikke som et led i kampen mod en terrorisme, som meget få sympatiserer med. Den 22. februar demonstrerede op mod 100.000 mennesker mod lukningen i den baskiske by San Sebastián - en demonstration, der i de fleste medier enten blev fortiet eller blev omtalt i en notits som "nogle få tusinde" ...

Og her i Danmark? Vil vi protestere mod dette anslag mod ytringsfriheden - eller vil vi lade det danne europæisk præcedens og først overveje at protestere, når det bliver vores tur? Når selv Politiken forbigår den usaglige lukning af en avis med larmende tavshed, tegner det virkelig ikke godt for hverken Danmarks eller Europas fremtid.
Og nej, det tegnede og tegner ikke godt - når blot myndighederne husker at råbe "terror" og ofret kan udlægges som tilstrækkeligt "suspekt", er der formentlig ingen medier, der i fremtiden vil kunne vide sig sikre for en lignende skæbne.

I Danmark kunne det nok ikke overgå Jyllands-Posten - men hvad med Information? Dagbladet Arbejderen, helt sikkert. Og hvis alt er som i Spanien, vil der i givet fald ikke være en eneste af de øvrige aviser, der rører en finger for at forsvare deres kollegers ytringsfrihed.

Engelsk PEN har en udmærket opsummering af Egunkaria-sagens udgang og eftermæle:
One year after the initial closure of Egunkaria, the judge ordered the liquidation of the assets and liabilities of the published, without waiting for the verdict of a tribunal affirming the culpability of the directors of the newspaper, meaning that regardless of the outcome of the case, Egunkaria had ceased to exist.

On 14 December 2006, the Public Prosecutor's Office requested the First Section of the Criminal Division of the Spanish National Court to drop the case against Euskaldunon Egunkaria, arguing that the indictment was 'very weak' and 'insufficient' to prove a link between the newspaper and ETA. The Attorney General has also now retracted the original view that Euskaldunon Egunkaria formed 'part of a violent organisation', and now asserts that 'there is no indication that the newspaper [nor] the accused have either complemented or lent their political support to the actions' of ETA. However there has not been any instruction to reverse the order that the newspaper be closed.
Var lukningen i virkeligheden politisk, en gave fra en nidkær og ambitiøs dommer til den daværende spanske regering under Aznar? Måske, selvom det kan forekomme at stride mod princippet om aldrig at tilskrive en handling bevidst ondskab, hvis den kan forklares ved inkompetence eller stupiditet. Hele problemet er måske, at det overhovedet var muligt at lukke en avis ud fra vage rygter om støtte til terror - og det er netop det, der bør gøre os bekymrede også her i Danmark; for også her i Danmark er der temmelig få grænser for, hvad man kan, hvis man kan henvise til en passende "terrortrussel".

Hat tip: Luistxo Fernández, der også har en separat blog om Egunkaria og de endnu verserende retssager (på spansk).

Kommentarer: