– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Feb 2006

En stemme til moderate muslimer?

 
Naser Khaders nystiftede forening "Demokratiske muslimer" har tilsyneladende stor succes og repræsenterer ifølge Jyllands-Posten en magtkamp i de muslimske miljøer i Danmark om at "tegne" Danmarks muslimer udadtil:
Nye foreninger etableres, gamle relanceres, og danske muslimer står nærmest i kø for at ytre sig, demonstrere eller mægle.

"Kampen mellem muslimer har aldrig været så voldsom som lige nu. Vi ser nye stemmer, nye foreninger, og alle udtaler sig om alle. De kæmper om at repræsentere islam," siger adjunkt Lene Kühle, Afdelingen for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
(...)
Integrationskonsulent Fahmy Almajid siger, at han "aldrig nogensinde har set noget lignende", mens én af aktørerne, Tanwir Ahmad fra The Network, mener, at den voldsomme aktivitet er et udtryk for "ægte medborgerskabsfølelse."
Hvad man end måtte mene om Khaders nye forening, må det i hvert fald være positivt, at flere forskellige indvandrere med flere forskellige synspunkter kommer til orde.

Den moderate muslim Tabish Khair, som underviser i engelsk på Århus Universitet, skrev forleden i The Guardian om, hvordan der ikke er plads til hans synspunkter i den danske debat - om at være klemt mellem Abu Laban og Naser Khader, der hver på deres måde ikke repræsenterer danske muslimer:
Like many other moderate Muslims, I too have been silent on these cartoons of the prophet Muhammad and the ensuing protests. Not because I do not have anything to say, but because there is no space left for me either in Denmark or in many Muslim countries.

This does not appear so to many Danes. Here the local controversy seems to be raging between two "Danish Muslim" public figures: Abu Laban, the Copenhagen-based imam who has coordinated much of the protest, and Nasser Khader, a member of the Danish parliament. Khader, liberal, clean-shaven, is posited against the bearded Abu Laban and seen as standing on the side of such "Danish" values as freedom of speech and democracy. He is supposed to represent sane and democratic Muslims. On the other hand, there is repeated talk of kicking Laban out of the country.

In actual fact, of course, both Khader and Laban make it even more difficult for moderate Muslims to be heard. Laban is not afraid of being kicked out of Denmark, because it is not his political territory. Similarly, Khader does not depend on Danish Muslim votes for his survival in politics; he depends on the votes of mainstream Danes, and his politics are geared towards that end.
(...)
Between the Danish government and Islamist politicians, between Jyllands-Posten and the mobs in Beirut, between Laban and Khader, the moderate Muslim has again been effectively silenced. She has been forced to take this side or that; forced to stay home and let others crusade for a cause dear to her - freedom - and a cultural heritage essential to her: Islam. On TV she sees the bearded mobs rampage and the clean-shaven white men preach. In the clash of civilisations that is being rigorously manufactured, she is in between. And she can feel it getting tighter. She can feel the squeeze. But, of course, she cannot shout. She cannot scream. Come to think of it, can she really express herself at all now?
Khairs pointe er vigtig: Naser Khader repræsenterer ikke danske muslimer, for de er ikke hans målgruppe - hans målgruppe er de "hvide" danskere. Abu Laban repræsenterer ikke danske muslimer, for Danmark er overhovedet ikke hans politiske kontekst - det er Mellemøsten.

I den forstand er der ingen tvivl om, at det kan være positivt, om den nye forening af "Demokratiske Muslimer" kan blive et forum, der i sidste ende kan bringe flere synspunkter frem i lyset, og hermed give flere muslimer den stemme, Tabish Khair klager over at have mistet. Også selv om det oprigtig talt ville have været rart at se en anden end lige netop Naser Khader i spidsen for den.

Link til Tabish Khairs indlæg i The Guardian.

Kommentarer: