– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Dec 2005

Godt brølt, løve

 
Lars Erslev Andersen om Jyllands-Postens teginger af Muhammed i JP i dag:
... at en sådan "lille sag" kan få så store konsekvenser viser med al tydelighed, at der i lighed med Rushdie-sagen er meget mere på spil i sagen om Muhammed-tegningerne end blot og bar et dagblads forsøg på provokation.

Sagen har nemlig afsløret et fundamentalt dilemma i dialogen mellem dem, der vil forsvare de vestlige liberale værdier, herunder retten til at ytre sig om hvad som helst, og dem, der forsvarer muslimernes ret til ikke at blive krænket på deres tro.

Dette dilemma består i at forsvaret for retten til at ytre sig kritisk om islam af mange muslimer ikke ses som ytringsfrihed, men som en ret Vesten energisk forbeholder sig selv til at krænke, ydmyge, mistænkeliggøre og latterliggøre muslimerne og deres tro.

Denne tolkning er en variant af den beskyldning, mange i Mellemøsten retter mod Vesten for at være dobbeltmoralsk i sin udenrigspolitik og i forfægtelsen af de liberale værdier. Et af de hyppige eksempler her er selvfølgelig Israels besættelse af Golan og Vestbredden, som der siden 1967 har ligget en FN-sikkerhedsresolution om er i strid med international ret, uden at Vesten med USA i spidsen har presset Israel til at efterfølge resolutionen samtidig med, at der føres krig i Irak begrundet i, at Saddam-regimet rigtignok ikke opfyldte sine FN krav.

Et andet er den pinagtige skandale om Abu Ghraib-fængslet, hvor amerikanske soldater torturerede irakiske fanger samtidig med, at USA begrundede sin besættelse af Irak med at ville indføre demokrati og retssikkerhed. Et tredje er situationen om interneringslejren på Guantanamo.

Mens fanger fra vestlige lande er sendt hjem til f.eks. Danmark, England, Canada eller Australien til retsforfølgelse eller frigivelse, sidder de to største grupper af fanger, yemenitterne og saudi-araberne, stadig tilbage i lejren i et retsløst tomrum, som både er i strid med amerikansk lov, den amerikanske forfatning og international lov.

Som en af de militære advokater, orlogskaptajn Charles Swift, der er udpeget til at forsvare en af de yemenitiske fanger ved en militær domstol på Guantanamo, sagde på en netop afholdt konference i Washington: »Når jeg vil forsvare min klient med henvisning til Genève-konventionerne, får jeg at vide, at han ikke er krigsfange, men kriminel, og når jeg så siger ok, så kan jeg forsvare ham med henvisning til amerikansk civil strafferet, får jeg at vide, at han ikke er kriminel, men krigsfange«. Det er formentligt let at se, hvilket dilemma det giver den yemenitiske minister for menneskerettigheder, Amat al-Alim al-Suswah, der ligeledes var til stede på konferencen, når hun hjemme i Yemen både skal forklare den amerikanske og for så vidt den danske regerings krav om nødvendigheden af at vise respekt for menneskerettigheder og samtidigt forklare yemenitterne pointen i at arbejde tæt sammen med USA i krigen mod terror, når denne indebærer, at 106 landsmænd sidder interneret i en amerikansk fangelejr uden udsigt til en retfærdig rettergang.
(...)
Selvom jeg helt deler de synspunkter, statsministeren i forlængelse af sagen har fremsat omkring forholdet mellem statsmagt og medier i det liberale samfund, synes jeg godt, han kunne have vist muslimerne den gestus på sit kontor faktisk at lytte til deres synspunkter. Ligesom han høfligt lytter til George W. Bush, når han fremsætter sine meninger vedrørende de amerikanske problemer med at få retssikkerhed, liberale rettigheder og terrorbekæmpelse til at møde hinanden på Guantanamo.
Smukt sagt - jeg har intet at tilføje!

Kommentarer: