– fordi tiden kræver et MODSPIL

28. Apr 2005

Integrationsbesvær og forsømmelser

 
I sidste uge skrev jeg om Venstre-politikeren Søren Quist Rasmussen, som ikke ville have en islamisk friskole i Hasselager og derfor følte sig tvunget til (bl.a.) at konstatere, at den slags krapyl hellere skulle blive ude i Gellerup, hvor de hører hjemme. Quist Rasmussens udtalelser var så grove og hans forsvar for dem så ynkeligt, at jeg påtalte dette i et læserbrev til JP-Århus, som de så bragte i dag. Om han virkelig ender med at give den krævede undskyldning, får tiden så vise.

Interessant nok er der i dagens JP-Århus også et indlæg om forholdene på Nordgårdskolen i Gellerup af lærervikar Asger Manø. Manø skriver bl.a.:
På Nordgårdskolen møder jeg ildsjæle, som vil noget med deres job, men jeg møder også dem, der brænder ud på grund af helt urimelige arbejdsvilkår.
(...)
Det fysiske arbejdsmiljø er en skandale. Klasseværelserne er nedslidte, og gardinerne hænger i laser. Forsøger man at trække et verdenskort ned for at vise eleverne, hvordan verden ser ud, er det fra før Berlinmuren faldt. Det er beundringsværdigt, at elever og lærere kan klare at være i de rammer dag efter dag.
Nordgårdskolen er ved at ende som en social skraldespand. De ressourcestærke indvandrere har for længst fjernet deres børn, og skolen ender med kun at have børn af forældre uden evne eller vilje til at tage aktiv del i deres børns skolegang.
Allerede nu står vi med en skole, hvor mange børn, som kræver speciel behandling, ikke får de samme tilbud, som børn i andre skoler gør. Det er, som om skolen glemmes.
(...)
... i stedet for aktivt at forsøge at få de fremmede integreret har vi gravet grøfter og marginaliseret disse mennesker.

Middel-og overklasse har levet i deres egne ghettoer og hygget sig med omlægning af lån og nydt skattestoppet. Der har ikke været nogen folkelig og politisk vilje til at løse problemet med integration og kvalitetsløft af de belastede folkeskoler.

Det koster penge, men er målet at bevare en sammenhængskraft i dette land, må de bedst stillede til lommerne og betale, hvad det koster.
Det er formentlig prisværdigt, at Århus kommune vil forsøge at give nogle af de hårdest ramte skoler et løft ved at gøre dem til "magnetskoler". Alligevel skulle man hellere kalde tingene ved deres rette navn: Man er ikke ved at tilføre ekstra ressourcer til disse skoler - man er nødtvungent ved at råde bod på, at man har ladet dem forfalde i en grad, som man aldrig ville have tilladt skoler i "pæne" områder som Højbjerg, Risskov eller - nu hvor vi var ved det - Hasselager at forfalde.

I den forstand falder Søren Quist Rasmussens krav om social apartheid hel i tråd med den hidtidige "fordelingspolitik" på området: Elever fra de fattige og nedslidte områder skulle tage at blive derude, hvor de hører hjemme, hvor de kan rådne op i fattigdom og forsømmelse - så længe blot Quist Rasmussen og hans ligesindede kan beholde deres pæne, rene, middelklasseghetto i fred.

Kommentarer: