![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Krig mod Iran?
Er USA ved at tale sig op til en uundgåelig krig mod Iran? Citizen Dane citerer en artikel i New York Times, hvor Iran bl.a. kaldes "den største strategiske trussel mod USA" og "den førende 'bankforbindelse' for terrorister i Mellemøsten".
Dette får Citizen til at kigge i krystalkuglen og konkludere:
det er lizzom om, at vi har hørt det før et eller andet sted ...Vel, jeg håber naturligvis, han tager fejl. Selv er jeg måske også mere (jubel-?)optimistisk i den retning: Jeg har svært ved at forestille mig en invasion af Iran i stil med den i Irak.
Og uden at det skal misforstås hen i retning af, at jeg ligger på knæ foran et billede af Irans præsident, galningen Mahmoud Ahmadinejad, så er det en lille smule komisk at høre USA reaktion på, at han truer med at lukke for det varme vand olien, hvis Iran bliver truet, udsat for sanktioner eller angrebet. Det er den med de provokerende udtalelser og handlinger - sådan nærmest lidt småmobset og småfornærmet over, at Ahmadinejad ikke bare knækker sammen og undskylder alt, ja i stedet faktisk tillader sig at antyde, at Iran vil forsvare sig. Endda på væmmelig og unfair vis ved at bruge "olievåbnet" - puhadada hvor fejt.
Men vi kan vel lige så godt begynde at forberede os til det uundgåelige, eller hvad? Nu skal vi lige have overstået den indledende retoriske hanekamp, tingene skal i Sikkerhedsrådet, der skal ske et eller andet, man kan kalde "en utålelig provokation", der skal falde et ultimativt varsel, (vi skal hen i efteråret her, man markedsfører ikke en krig i august, hvor folk ligger og koger på stranden), yada yada yada.
Det ene gæt kan være lige så godt som det andet, men af hensyn til vejret i bjergene og det ene med det andet er vi et stykke inde i 2007, så jeg vil godt sætte en mishandlet 1 Euro mønt på, at rundt regnet den 8. marts 2007 går det løs - der er (vist nok) ingen muslimske helligdage at ramle ned i, og der er nymåne den 19. marts, lyset passer altså.
Jeg kan selvfølgelig nå at tage fejl, ja jeg kan. Men det lyder unægteligt som en plade, der kører i hak.
Iran er for det første et langt større land end Irak, hvor USA i forvejen har meget store styrker bundet; for det andet vil shia-muslimerne i det sydlige Irak ganske sikkert ikke støtte USA i en sådan krig, ligesom den iranske befolkning ikke kan ventes at tage imod de amerikanske befriere med særligt åbne arme.
USA har, på sin side, næppe mulighed for at skaffe de tropper, der vil skulle til for at holde Iran besat (hvor mange taler vi om her? Formentlig en halv til en hel million) uden at indføre værnepligt, hvilket vil være ganske upopulært.
Der er imidlertid mange jokere i spillet. Ahmadinejad er for det første slet ikke særligt interesseret i at undgå hverken krig eller sanktioner.
Han er nostalgiker og længes tilbage til Khomeinis styre under den første golfkrig (nemlig den mellem Iran og Irak), før den islamiske revolution sandede til i håbløs korruption og krav om reformer.
Hvis Vesten indfører sanktioner er det kun godt, for mangelen kan hærde folket og få dem til at besinde sig på Islam. Krig mod USA? Gud vil give Islam sejren over den Store Djævel.
Men vil dette ikke føre til død og ødelæggelse? Jo, men Ahmadinejad mener (som mange kristne fundamentalister i USA), at vi lever i de sidste tider, hvor ifølge shiiterne Mahdi'en, den 12. imam, vil komme tilbage til menneskene, som vi f.eks. læser på Iranian.com:
The president of [Iran], who has an infamous record for his role in the firing squads, torture, terrorism and all kinds Islamist and extreme right tendencies, is now engaged in many bizarre stories and rumors circulating about his relations with the Hidden Imam.Med andre ord - Irans præsident er en religiøs fanatiker, der hverken er bange for sanktioner eller krig eller føler noget særligt behov for at skåne befolkningen for nogen af delene - men som tværtimod mener, at vi lever i de sidste tider og glad og gerne tillægger sig selv en rolle i apokalypsen. Mere prosaisk er hans styre upopulært i brede kredse, og en ydre fjende kan være en god anledning til at få folk til at slutte op om regeringen.
As for the Hidden Imam, it seems he will not be quite as hidden as might be. [Iran's new] president believes that he has been assigned to pave the way for the reappearance of the Imam in two years. The president has even during his recent controversial speech at the UN, where he was allegedly surrounded and protected by a "divine light", called for the Imam’s reappearance.
Trough these allegations, he is not only trying to gain a holy status among those who do not attribute him a charismatic personality, but is also likely trying to prepare some conditions for his divine mission. The next two years will be probably marked by increasing tensions between the devoted followers of the Hidden Imam following controversial views about the Imam’s reappearance.
The president is in an effort of giving himself an important impression. He presents himself as reincarnation of legendary hero from religious fiction. He dreams of being assigned an enlightened or saint, someone who is protected by divine light for divine missions, a gift to the Islamic world. In the most hypocritical manner, he wears and acts as an example of a non-corrupt Islamic leader. Apparently, he seems to be holding back enough to be quite busy with other ambition -- he may ultimately play the role of the Hidden Imam himself, if the promised Imam does not physically reappear in two years. What he needs is a plan of preparation and manipulation of the signs indicating the Imam’s reappearance.
Dette betyder ikke, at en all-out krig mod Iran er uundgåelig, men at det er meget svært at forudsige. Jeg kan som sagt ikke rigtig se USA have ressourcer til en decideret invasion - sanktioner synes til gengæld uundgåelige, og et angreb på de iranske atominstallationer kunne meget vel tænkes at komme netop inden for den tidshorisont, Citizen angiver.
Men - hvordan vil Iran så reagere på det? Vil Ahmadinejad mobilisere befolkningen bag sig og eskalere konflikten, eller vil han alligevel slå ind på en mere pragmatisk vej?
Og vil de øvrige mullaher stille sig bag en eskalering, eller vil de forsøge at udmanøvrere præsidenten, der ikke har nær så meget magt som f.eks. USAs præsident har?
Alt det er det temmelig umuligt at forudsige. At skyerne ser ud til at være ved at trække sig sammen - det har Citizen desværre helt ret i.