– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Apr 2006

Naser Khader som statsminister?

 
Ja, han ville jo sikkert gerne ...

Men min anledning er nu Jacob Holdts kronik i Berlingske Tidende i dag, hvor han bl.a. skriver:
Det, der skræmmer mig, er derimod, at danskerne intet har lært af tidligere historiske undertrykkelser - f.eks. hvordan jøderne "indenfor murene" på samme vis delte sig op i de integrationsivrige (Naser Khader-typer) og f.eks. zionister og hasidim, der vendte sig mod hele vores samfund og drømte om en teokratisk, jødelovbaseret stat (à la Hizb ut-Tahrir, sharia etc.). Tværtimod kaster danske mccarthyister som Brix/Hedegaard sig naivt ud i klassiske "antisemitiske" konspirationsteorier om islamister, der pønser på at overtage hele verden. Naivt? Ja, for når man som jeg har kæmpet med "hadefulde" sorte kulturnationalister i 25 års integrations-workshops, forekommer det kun søvndyssende at høre de samme oppustede vredesudsagn fra Hizb ut-Tahrir-folk, når jeg inviterer dem til kaffe-bønnemøder i mine dagligstuer - hvor al integration jo starter og slutter - vel at mærke når det ydre had mod minoriteten slutter.

Men dette ydre had vil aldrig slutte under en regering, som bygger på et hadsk parti. Der er en vis portion smerte i ethvert samfund - også i Sverige og USA - som altid let kan piskes op i den ene eller anden retning af hadefulde politikere. Sådanne mennesker skal have kærlighed, ikke destruktiv magt til at undertrykke og forme andre med et tilsvarende had. Ingen ville drømme om at give vore islamister magt, så hvorfor give magt til dem, som hele tiden skaber dem og al den her beskrevne vrede og smerte hos vore indvandrerbørn?

Hvorfor så foreslå Naser Khader som integrationsminister, når muslimerne bebrejder ham for på nøjagtig samme vis at dæmonisere den naturlige vrede, som vores racisme skaber i så mange muslimer frem for at vise solidaritet og empati med dem, han kalder "farlige mørkets mænd"?

Vil en Khader, der ikke viser mere indlevelse, ikke blive lige så håbløs en integrationsminister som Haarder/Hvilshøj? Nej, integration handler netop ikke om at integrere indvandrere og at skyde skylden på ofrene, når dette mislykkes. Det handler om at integrere nationen, sådan som det defineres i USA og bl.a. Sverige. Altså om at integrere danskerne ved at hjælpe dem ud af deres afstandtagende, negative tænkning om indvandrere.
Eller, sagt på en anden måde: Vi har ikke et "indvandrerproblem" i Danmark, vi har et danskerproblem: Et problem med en hadsk, indvandrerfjendsk stemning, der er oppisket af en forholdsvis lille gruppe af ekstremister, der i dag flokkes om Dansk Folkeparti som fluer om en kostald.

Naser Khader ville som statsminister ikke på nogen måde garantere en sympatisk eller blot indvandrervenlig politik, men ville sende den rigtige type signal, jfr. Holdt:
Hvis vi sætter en godt assimileret indvandrer som Khader i en høj stilling, vil dette medvirke til at reducere danskernes fordomme mod indvandrere i almindelighed en lille smule, hvorved arbejdsgiverne i mindre grad vil diskriminere mod muslimske navne.

Dette vil sende nye signaler til indvandrernes børn om, at det hele ikke ser så håbløst ud, hvorfor de vil satse mere på uddannelse og mindre på flugt ud i kriminalitet eller fundamentalisme. Dette vil igen reducere danskernes bebrejdende negative tænkning om dem en lille smule, hvilket yderligere vil gøre det attraktivt for indvandrerne at åbne sig op for "danske værdier" og så fremdeles.
Med andre ord: Naser Khader ville som statsminister ikke nødvendigvis føre nogen særligt sympatisk politik, men ville sende et signal til danskere og indvandrere om, at det kan man altså godt - og således medvirke til at forvandle den onde cirkel, som har hærget dansk politik de sidste mange år, hvor det rene chauvinistiske had i Pia Kjærsgaards skikkelse nærmest frit har kunnet diktere regeringens holdning til snart sagt alt, til en god cirkel. Sådan ad åre ... og det er givetvis ikke det initiativ, vi har mindst brug for lige nu.

Om det så lige skulle være Naser Khader, der skulle have æren, kan vi altid vende tilbage til.

Link til Jacob Holdts kronik i Berlingske Tidende.

Kommentarer: