– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Mar 2005

Privatiseringen af død og ødelæggelse

 
SOM vi alle ved, handler moderne krigsførelse først og fremmest om demokrati og menneskerettigheder: Det var NATO, der i 1999 indførte demokrati i Jugoslavien ved et hundrede dage langt bombardement, der dræbte fem hundrede mennesker og lagde landets hospitalsvæsen, infrastruktur og økonomi i ruiner. Senest er Irak blevet befriet, og alt ånder fred og fordragelighed.
 
Krigen har imidlertid også en anden side, af økonomisk art: Krigen koster ganske vist rigtig mange penge, men samtidig kan den ikke undgå at gøre rigtig mange mennesker rigtig rige.
 
Våbenfabrikanter bliver naturligvis altid forgyldt af krigsførslen, men de er efterhånden kun toppen af isbjerget. Irak er et paradis for entrepenører, især inden for sikkerhedsbranchen. Dels er vagter og andre sikkerhedsfolk efterspurgte, dels bevogted militære faciliteter, konvojer osv. ofte af private firmaer af den simple grund, at medierne ikke har samme fokus på en britisk, sydafrikansk eller polsk civilists død som på en amerikansk soldats.
 
For det tredje er de private sikkerhedsfolk efterspurgte som afhøringsofficerer: De er hverken underlagt irakisk straffelov eller militære reglementer, og kan følgeligfrit tortere og mishandle fanger uden den beklagelige opstandelse, der altid følger, når "rigtige" soldater gribes i den slags.
 
Journalisten og Mellemøsteksperten Pratap Chatterjee siger i et interview med GNN :
There's a company called Anteon in Virginia, and they train what are called 97-Es. Those are interrogators. This is also the company that does what are called MOUTs, Mobile Operations in Urban Terrain. So when soldiers learn how to do military operations in video games, this is the company that runs it. This is the company that's doing the recruitment of soldiers, the private recruitment of soldiers. This is the company that provides alien ID cards on the US border for Mexican citizens. They now train everybody, all the interrogators, or have – much of the interrogators that go to Abu Ghraib are trained by private companies.
Men kan det passe, at private firmaer således hyres til tortur? Pratterjee fortsætter:
There's another company called Titan, and they're in San Diego. They provide the interrogators and the translators that work in these prisons. Of those number, at least six have been arrested. There is a guy who was trying to get a job in Boston Airport, ended up getting sent to Guantanamo Bay in this job as translator – there's a guy called Adel Nakhla, an Egyptian who was hired by Titan and is now being tried for the sexual abuse of a prisoner in Iraq.
Så store firmaer som Halliburton og Bechtel forgyldes af kæmpemæssige ordrer på baser, fæstninger, infrastruktur og koncentrationslejre, og en underskov af private firmaer leverer lejesoldater og tortureksperter. Hvordan skulle det internationale samfund og økonomi dog kunne klare sig uden krigen og al den gang i hjulene, den skaber?

Kommentarer: