– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Nov 2006

Søren Krarup - noget at byde på?

 
Søren Krarup gås i dag på klingen i et tankevækkende læserbrev i Jyllands-Posten af lektor Claus Elholm Andersen, University of Austin, Texas:
TILLYKKE, SØREN KRARUP. Du har vundet. Du har fået det, som du vil. Der bliver lyttet til dig. Og dine advarsler er blevet taget alvorligt. Du og dine dominerer den politiske debat nu om dage. Ikke de venstreorienterede kulturradikale, som du altid har foragtet. Men hvad nu?
(...)
Enhver sejr følges af et ansvar. Et ansvar over for de mennesker, der har tiltro til dig og dine nu politisk korrekte holdninger. Et ansvar, der handler om at lede, vise vej. Et ansvar, du har forvaltet forbavsende dårligt.

I stedet for at vise dig som sejrherre, opfører du dig som den lille dreng, der stadig ikke har fået sin vilje. Igen og igen skriver du om, hvordan de kulturradikale og politisk korrekte holder dig og dine ude fra det gode selskab. Men det er bare ikke rigtigt, Søren Krarup. Nu er det dig, der er det gode selskab. Nu er det dig, der er politisk korrekt. Se dig omkring. Det er rigtigt nok. Du har vundet. Sejren er hjemme. Det tavse flertal, du altid har sagt, du repræsenterede, er ikke længere tavst. De har jo dig. Vinderen. Ham, der burde sætte den politiske dagsorden.

Du forholder dig tavs. Lader som om ingen ting er forandret. Som om du stadig holdes ude af det gode selskab. Men hånden på hjertet, så ved du jo godt, at det ikke er sandt. Gør du ikke?

Kære Søren Krarup, er det måske, fordi du ikke tør indrømme, du har vundet? At du ikke har nogen alternativer? Og at det er lettere at kritisere og at være undertrykt end at dominere, sætte dagsordnen og vise vej?

Vi er mange, der spørger os selv, om du har mere at byde på. Har du, Søren Krarup?
Og det er da i hvert fald et godt spørgsmål: Hvorfor bliver en mand som Søren Krarup ved og ved og ved med at påstå, at han nedrigt bringes til tavshed af de onde kulturradikale og deres besættelse af medierne - når nu sandheden er, at han som folketingsmedlem for og ideologisk sværvægter i Danmarks mest indflydelsesrige parti i dén grad er med til at sætte dagsordenen?

Modsat Elholm Andersen tror jeg bare ikke, det er fordi Krarup ikke har mere at byde på - men fordi det, han rent faktisk har at byde på, ikke har nogen videre opbakning i befolkningen.

Krarup er tilhænger af gammeldags moralisme, af besindelse på Danmark som et luthersk-kristent rige frem for alt, af en tilbagevenden til 40ernes og 50ernes forestillinger om det nationale med kristendom i skolerne, flaghejsning og alsang - og Danmark til Ejderen, ikke at forglemme; et ensrettet samfund, hvor hverken "kulturradikalismen" eller de sidste 20 års sækularisering eller skred i den almindelige moral har nogen plads.

Alt sammen noget, som ikke kan sælge vanvittigt mange billetter i vore dage.

Derfor er Krarup nølende med at forlade den protestlinje, der i skikkelse af udlændingepolitikken har bragt ham så langt, som han er i dag: Han ved, efter i årevis at have talt på "det danske folks" vegne, at der ikke er nogen særlig støtte i den danske befolkning til Krarups særlige vision for fremtiden - eller blandt Dansk Folkepartis vælgere, for den sags skyld.

Begynder han at komme med for mange konstruktive forslag, risikerer han i sidste ende at sætte sin position over styr. Heraf den ganske rigtigt noget påfaldende mukken.

Kommentarer: