– fordi tiden kræver et MODSPIL

06. Mar 2006

Strid om ord: anti-islamisme, ny-antisemitisme eller godt gammeldags fremmedhad

 
Jeg skrev tidligere på dagen om den modvilje mod muslimer og islam, som vi kun kender alt for godt fra den hjemlige debat, og endte med at konstatere, at begrebet ny-antisemitisme måske er den mest dækkende betegnelse.

Jeg er tildels blevet bekræftet heri af den højreorienterede "islam-kritiker" (ny-antisemit) Mr. Deeds , der åbent vedgår at ja, han frygter Islam og muslimer, men opfatter ikke betegnelsen som analytisk så meget som "et våben i debatten".

Med andre ord: "Det kan godt være, det er rigtigt, men det gælder ikke, for jeg vil frygte og mistro jødernemuslimerne."

I en hel anden ende af debatten skriver Lars Raapil (der finder den citerede artikel fra Al-Ahram interessant), at jeg
kommenterer artiklen med betragtninger over, hvad han kalder 'ny-antisemitisme', altså en slags anti-islamisme af samme karakter som det traditionelle jødehad. Det begreb er jeg ikke så vild med, al den stund at størsteparten af verdens muslimer ikke er semitter (taler et semitisk sprog), hvorfor begreberne kan blive lidt mudrede.
Det forstår jeg godt, så lad mig forklare mig lidt nærmere.

Når jeg taler om "ny-antisemitisme", mener jeg ikke, at der er tale om et had mod semitter, men at den modvilje mod især muslimer, der er mest åbenlys på den yderste højrefløj, spiller samme rolle - socialt, religiøst og ideologisk - i det nye Europa, som anti-semitismen gjorde i det gamle, helt op til mellemkrigstiden.

Overfladisk set kan man sige, at situationerne minder om hinanden derved, at jøderne i det gamle Europa hhv. muslimerne i det nye udgjorde hhv. udgør store grupper med en anden religion, en markant anderledes kultur, egne sprog (yiddish, hebraisk og ladino for jødernes vedkommende, arabisk, tyrkisk mv. i dagens Danmark) og egne "subkulturer" eller parallelsamfund, hvor det var/er muligt at leve i relativ isolation fra "flertalssamfundet". Fælles er også, at både jøder og muslimer i princippet (for mange mere teoretisk, for andre meget centralt) tilhører en særskilt nation, hhv. Israel og Ummah-en, så de også kan mistænkeliggøres ud fra nationale (ikke "blot" religiøse og kulturelle) motiver.

Der går en lige linje fra samtidens kritik af Lessings skuespil Nathan der Weise - at meget kunne man tro på, men ligefrem at skulle kunne tro på, at der kunne findes en ærlig jøde, det er nu alligevel at gå for vidt - og til vore dages "Islam-kritiske" såkaldte intellektuelle, der som Lars Hedegaard skamløst hugger en hæl, klipper en tå og bøjer et faktum for at få puslebrikkerne til at gå op i det hadefulde vrængbillede af muslimer og Islam, de tilsyneladende har gjort det til deres livs mission at fremstille.

Der er utallige, nærmest skræmmende ligheder mellem gammeldags antisemitisk og moderne anti-muslimsk (eller ny-antisemitisk) retorik, helt ud i de enkelte detaljer.

Så - når jeg taler om ny-antisemitisme er det altså ikke for at karakterisere dem, denne modvilje "går ud over", men ideens historiske, sociale og ideologiske position i det europæiske samfund. Og her er der i mine øjne ingen tvivl om, at fremmedhadet - ny-antisemitismen - er den gamle europæiske antisemitisme i nye fåreklæder.

Jeg ved så godt, at mange "islam-kritikere" vil sige, at jamen, det var da også for galt, at man sådan løj jøderne så meget ondt på dengang, men om muslimerne der passer det altså ...

Men dén skal man vist være meget dum for at gå på. Den væsentlige forskel er måske, at "muslim-hadet" ikke er så udbredt i dag, som jødehadet var det i det gamle Europa; hvilket i sin tid gjorde f.eks. Wagners og Hegels antisemitisme til en ren selvfølge, og Lessing og andre fortalere for tolerance (herunder til en vis grad Goethe) til modige pionerer.

Men problemet er, at hvis Pia K., Jyllands-Posten og alle de øvrige hadspredere på højrefløjen får magt, som de har agt, vil næste generation få muslimhadet ind med modermælken, på samme måde som jødehadet i gamle dage.

Lad os vide at vare os mod antisemitismen - både den nye og den gamle.

Kommentarer: