Google Chrome OS - netcentreret styresystem fra Google
Google har netop annonceret, at de vil lancere et nyt styresystem som opfølger til Google Chrome-browseren - et Linuxbaseret system, der er centreret omkring netadgang via Google Chrome-browseren, som vi læser på Googles egen blog:
Google Chrome OS is an open source, lightweight operating system that will initially be targeted at netbooks. Later this year we will open-source its code, and netbooks running Google Chrome OS will be available for consumers in the second half of 2010. Because we're already talking to partners about the project, and we'll soon be working with the open source community, we wanted to share our vision now so everyone understands what we are trying to achieve.
Speed, simplicity and security are the key aspects of Google Chrome OS. We're designing the OS to be fast and lightweight, to start up and get you onto the web in a few seconds. The user interface is minimal to stay out of your way, and most of the user experience takes place on the web. And as we did for the Google Chrome browser, we are going back to the basics and completely redesigning the underlying security architecture of the OS so that users don't have to deal with viruses, malware and security updates. It should just work.
We hear a lot from our users and their message is clear — computers need to get better. People want to get to their email instantly, without wasting time waiting for their computers to boot and browsers to start up. They want their computers to always run as fast as when they first bought them. They want their data to be accessible to them wherever they are and not have to worry about losing their computer or forgetting to back up files. Even more importantly, they don't want to spend hours configuring their computers to work with every new piece of hardware, or have to worry about constant software updates. And any time our users have a better computing experience, Google benefits as well by having happier users who are more likely to spend time on the Internet.
Disse her boot-tider på få sekunder giver også Linux-distributioner som Ubuntu baghjul - min egen Acer Aspire One booter på ca. 25 sekunder, og det er meget hurtigt, især i sammenligning med Windows XP med videre. Dette her kunne sagtens betyde et alvorligt tilbageslag for Windows især på netbook-fronten.
Men ville jeg selv bruge det? Jeg må indrømme, at jeg er lidt skeptisk over det net-centriske. Det ligger jo lige til højrebenet for Google, der også gerne vil sælge deres Google Apps og andre serverprodukter. Og ja, vi arbejder efterhånden meget på nettet, men: Jeg sætter faktisk selv pris på at kunne fortsætte arbejdet offline, hvis det skulle være. Det er lidt kedeligt at sidde og teste en ny webside, og forbindelsen til serveren pludselig ryger, eller man skal i sommerhus og der er ikke noget internet - så er det meget bedre at have webserver og det hele kørende på sin egen computer, så man bortset fra kommunikationen kan lave sit arbejde også uden forbindelse til nettet.
Det er anden gang, Google kaster sig ud i at lave et operativsystem. Men til forskel fra Android
-projektet, henvender Chrome OS sig ikke til små enheder som telefoner og set-top-bokse, men først og fremmest til internetbrugere på netbooks og opefter.
»Selv om der er områder, hvor Google Chrome OS og Android overlapper hinanden, mener vi, at valget vil drive innovation til gavn for alle, herunder Google,« argumenterer det officielle blogindlæg.
Chrome OS vil blive udviklet oven på Linux-kernen med egen-designet vindueshåndtering.
Platformen til Chrome OS-udviklere bliver internettet, og alle webbaserede applikationer vil – naturligvis – virke sammen med styresystemet.
Jeg er som sagt skeptisk over for en 100% netcentrisk tilgang. Men lad os nu se - når endelig de lader det kommer ud på netbooks osv., vil der sikkert være kælet for brugervenligheden, ligesom der også er i Android-telefonerne. De kan godt begynde at svede i Cupertino og Seattle, og Ubuntu kan godt begynde at oppe sig, så Google ikke får lov til at overtage det hele.
Men det er også godt - konkurrence og fornyelse inden for fri software kan kun gøre godt på nuværende tidspunkt. Endnu en pind i ligkisten for Microsofts og Windows' monopol.
Update, 9.7.2009:
Jeg hilser det nye Chrome OS velkomment, fordi det øger mangfoldigheden i et meget snævert marked og giver tiltrængt konkurrence til Microsoft og Apple, de to dominerende og hver på deres måde dybt proprietære og monopolistiske spillere.
Omvendt er jeg som sagt skeptisk overfor hele modellen med, at styresystemet i alt væsentligt består af en browser, og alle de programmer, du kører eller udvikler på det, er webapplikationer.
Hvis du kører alt over nettet, hvem er det så lige, der har den ultimative kontrol over dine data? I hvert fald ikke dig. Det er muligt, at Google Chrome OS er fri software, men bevægelsen mod Web über alles er faktisk og desværre en bevægelse væk fra fri software og over mod en verden, hvor de store tjenesteudbydere - og herunder ikke mindst Google - bliver alfa og omega.
So how does this work out from a software freedom perspective?
If my computer is just a dummy for the real stuff going on in web apps, then who gets all the control? In other words, (l)users are shafted and even though the Google Chrome OS is free software, the ultimate control over everything the user does lies with the owner of the servers running the web apps.
Ask Domenico Quarenta, an Italian who relied on Picasa, Google Documents, YouTube and GMail - only to wake up one day to find out he'd been Killed by Google:
It's all there in the TOS, you see. I'll take a "fat client" PC with a free operating system and standalone applications with an option to connect to the Internet (like I'm doing right now) over a dumb terminal for somebody I don't know's web apps any day.
Jævnfør mit tidligere indlæg om Domenico Quarenta og hans datas pludselige død.
Men som et tilskud til den meget begrænsede mangfoldighed på markedet hilser jeg stadig det nye initiativ velkomment. Virkeligt frie systemer som Ubuntu, gNewSense eller FreeBSD, som i sidste ende er med til at sikre kontrollen i brugerens hænder, hvor den hører hjemme, må jo så bare oppe sig, så de får en bid af "kagen", når softwaregiganten i Seattle endelig ser sit monopol forsvinde.
Netbook Nirvana: Ubuntu 8.10 på en Acer Aspire One
Jeg er efter en del overvejelse hoppet på vognen og har købt en netbook, det vil sige en af de her helt små og billige bærbare computere.
I mit tilfælde faldt valget ikke på den berømte Asus EEE, men på en Acer Aspire One med 512MB RAM, 8GB flash-disk og en 1.6 GHz Atom-processor - hvilket alt sammen kunne fås til den nette sum af 1495 kroner.
Maskinen blev udvalgt efter nogle ret enkle kriterier:
Den skulle være billig.
Den skulle være med flash-disk, ikke traditionel harddisk - udgaverne med 120 eller 160 GB harddisk er dyrere og bruger mere strøm og har dermed også kortere batterilevetid.
Den skulle være med GNU/Linux præinstalleret. Når man overhovedet kan få computere præinstalleret med et Linux-system, ser jeg ingen grund til at støtte, at lignende computere sælges med Windows på - især, da jeg intet har at bruge Windows til.
Det skal dog siges, at det Linux-system, maskinen leveres med, er noget forfærdeligt skrammel.
Systemet hedder Linpus og forsøger at være
meget brugervenligt og poleret; i virkeligheden er der tale om Red Hats Fedora i en meget tynd forklædning.
Det er dog hvad det er, men pakkesystemet er sat forkert op, og første gang, jeg
forsøgte at opdatere softwaren (hvad man opfordres til i den medfølgende
dokumentation), havde det den konsekvens, at alt netværk pludselig forsvandt!
Jeg antager, at forhandlerne har fået en del maskiner tilbage på den konto.
Jeg opgav i hvert fald ævred og besluttede i stedet at installere den nyeste
version af Ubuntu.
Det har den interessante komplikation, at computeren som andre netbooks ikke har
noget CD-rom-drev. Det var derfor nødvendigt først at downloade en live-CD og
bruge den til at lave en bootbar USB-nøgle, der kunne bruges i stedet for en CD.
Da det var på plads, gik installationen forholdsvis smertefrit, og
Ubuntu-skærmbilledet passer godt til den lille skærm (1024x600 pixel), som man ser på
billedet herunder.
Og faktisk må jeg også sige, at maskinen opfylder mine forventninger. Den er
ikke vanvittigt hurtig, men heller ikke langsommere end så mange andre computere
- skærmbilledet på fotografiet afspejler et forsøg på at sætte et mindre
ressourcekrævende desktop-system op (nemlig fluxbox) , men faktisk lader det
ikke til at være nødvendigt. Programmerne starter meget hurtigt, og at
tænde og slukke for maskinen går også usædvanligt hurtigt - begge dele
givetvis, fordi den indbyggede flashdisk er så meget hurtigere end traditionelle harddiske.
Maskinen er selvfølgelig lidt lille til at sidde og arbejde ved hele dagen, men
til at have med på farten - eller hvis man lige skal sætte sig ned og skrive
nogle notater, eller et indlæg til en blog, for den sags skyld - er den perfekt.
8GB harddisk bliver hurtigt for lidt, og jeg har købt et 8GB memory-card, som er kommet
i den ene af maskinens to kortlæsere. På den måde har den faktisk også plads nok
til, at den kan bruges som bærbar DVD-afspiller - uden DVD-drev, men film kan
f.eks. downloades fra archive.org og vises
fint i fuldskærmsmode.
Rent praktisk vejer den under et kilo og tastaturet
fungerer fint (omend lidt lille), så rent fysisk er det største problem, at det
indbyggede touchpad er ret bøvlet - jeg foretrækker selv at bruge den med ekstern
mus.
Om maskinen som sådan kan anbefales er nok et åbent spørgsmål - jeg er rigtig
godt tilfreds med min, men det indbyggede Linux-system duer som sagt ikke, så
en Acer Aspire One er kun rigtig interessant, hvis man er indstillet på selv at
installere Ubuntu på den.
Og det bør man kun give sig i kast med, hvis man har en idé om, hvad der venter
en eller har nogen, man kan trække på og spørge om hjælp (det er en meget dårlig idé at installere Windows XP på
en netbook - den vil hurtigt blive langsom, medmindre man geninstallerer
systemet konstant, og Windows' filsystem spiller dårligt sammen med
de flashdiske, de billigste netbooks leveres med).
Det meste virker dog lige efter installationen af det nye Ubuntu-system, og jeg
fandt selv en del hjælp til at få det trådløse netværk til at falde helt på
plads på denne
hjælpeside. Men hvis man selv kan finde ud af at følge anvisningerne dér, eller
på anden måde kan få den rette hjælp til opsætningen, er det nu alligevel
imponerende, at man faktisk kan få en fuldt funktionsdygtig bærbar computer for
kun 1500 kroner.
Hvad ville folk synes om Linux, hvis det var Windows?
Eller, hvad ville folk synes om Windows 7, hvis det i virkeligheden var KDE 4, standardbrugerfladen i Kubuntu?
I denne film tager to raske unge mænd fra ZDNet en bærbar ladet med Ubuntu (dvs. Kubuntu) og fortæller folk på gaden i Sydney, Australien, at det er Windows 7.
Reaktionen? Alle er enige om, at Windows 7 er cool, og at det ser meget bedre og mere brugervenligt ud end XP og Vista. Men, som filmen også konkluderer, det vidste vi jo i forvejen.
I oktober måned installerede jeg linux-styresystemet Ubuntu 8.10. Det var
min anden start, for i april måned havde jeg forsøgt mig med Ubuntu 8.04
Hardy Heron. Men forsøget gik i vasken.
Ikke på grund af Ubuntu, men fordi min maskine gik i stykker, da der
bogstaveligt talt gik ild i grafikkortet.
Da den nye version blev annonceret bestilte jeg en kopi hos firmaet, og
fik den tilsendt ganske vederlagsfrit.
Siden da er Ubuntu blevet mit foretrukne styresystem.
Faktisk bruger jeg
det 95% af tiden. Eller mere.
Fordelene ved Ubuntu er blevet omtalt flere gange hos andre bloggere.
Ubuntu er gratis. Det samme er alle de programmer, man skal bruge. Og det
vil - stort set - sige: Alle de programmer man almindeligvis har brug for.
Dernæst er der sikkerheden over for vira og lignende infektioner. Endelig
kræver Linux-styresystemet ikke den samme maskinkraft og den samme mængde
RAM, som Windows. Faktisk får man mere ud af sin maskine med Ubuntu!
Når jeg er skiftet over fra Windows (XP), så skyldes det gradvist voksende
irritation over Microsofts software-politik.
Jeg har været Microsoft-bruger, siden man kørte med DOS og har været
igennem de fleste af styresystemerne - Win 3.11, Win 98 og XP, for at
nævne de vel nok mest kendte.
Det seneste irritationspunkt, jeg mærkede, var da min datter fik en pc med
Windows Vista og den tilhørende Office-pakke.
Det viste sig for det første, at programmernes filer ikke var
bagud-kompatible. En fil gemt i Vista-Word kunne ikke åbnes i Word XP. I
hvert fald ikke før man havde fået installeret et konverteringsmodul.
Dernæst var der problemer med at installere nogle ældre programmer på
maskinen.
Et andet problem, jeg til stadighed er blevet mere og mere irriteret over,
er, at Windows "sander til" og bliver langsommere og langsommere.
Hvis man ikke konstant renser maskinen for temp-filer, gamle
installationsfiler m.m. og renser og optimere registreringsdatabasen, så
taber Windows pusten.
Bedre bliver det ikke, hvis man tillader alle Windows-opdateringerne at
blive installeret.
Endelig forekommer Windows mig at være en kende ustabil. Efter nogen tid
dukker der sære, uprovokerede fejlmeddelelser op.
I det hele taget har jeg det indtryk, at Windows er en slags
halvfabrikata. Microsoft bruger jo også åbenlyst sine kunder som fejlsøgere
- til trods for, at de ofte har betalt i dyre domme for produktet.
Det kan man vist kun tillade sig, når man nærmest har monopol på området!
Mine erfaringer med Ubuntu har stort set kun være positive. Jeg kører
Ubuntu parallelt med Windows og fortsætter med det, indtil jeg er helt
fortrolig med Linux-systemet.
Og Ubuntu virker meget mere stabilt end Windows. Det er klart hurtigere at
starte op og afvikle. Og jeg har næsten fundet adækvate erstatninger for alle de
Windows-programmer, jeg plejer at bruge.
Indtil videre er jeg kun løbet ind i to problemer. I Windows bruger jeg
Audiograbber (freeware), når jeg ripper mine grammofonplader. Men det har
jeg endnu ikke fået til at virke i Ubuntu på grund af en aspi-driver.
Der er dog et alternativ, nemlig Audacity, der oven i købet kan suppleres
med et normaliserings-modul, der også er ganske gratis.
Det andet problem er, at jeg ikke kan få min Canon-scanner til at køre.
Canon er åbenbart et af de mærker, der kan være prolemer med i
Linux-miljøet.
Men mon ikke jeg finder en løsning på det problem?! I hvert fald er der
masser af fora, hvor man kan hente hjælp.
Selv om jeg ikke er færdig med at lære Ubuntu at kende, så er jeg ikke i
tvivl om, at det fremover vil være løsningen for mig.
Hasta la Vista Vista og hvad Microsoft ellers finder på ...
Som opsamling på en diskussion ovre hos Martin Pihl har Ole Wolf skrevet et langt indlæg, som giver en i mine øjne fremragende og meget jordnær og ikke-teknisk forklaring af, hvorfor man som almindelig bruger og forbruger kun vil have glæde af at gå over på Linux på sin PC.
Sammen med Linux får du en masse software helt gratis. Og det er vel at mærke professionel software, der i mange tilfælde både matcher og overgår den tilsvarende software på Windows.
Da du købte din Windows-computer, fik du måske en "prøve"-udgave af Microsoft Office eller Microsoft Works (tekstbehandling, regneark, osv.) leveret sammen med din computer, eller måske fik du en "home edition" udgave af Microsoft Office leveret sammen med computeren. Prøveudgaven kommer du til at betale for efter nogle få måneder. Hvis du fik en "home edition" udgave, kan du også regne med, at du kommer til at betale på et tidspunkt. Enten fordi den er en skrabet udgave, eller fordi Microsoft mellemrum lancerer nye udgaver, så du ikke kan læse de dokumenter, som andre folk har skrevet i den nye udgave.
Sammen med din Windows-computer har du sikkert også fået noget software til at brænde DVD'ere, lidt software til lydoptagelse og efterfølgende behandling, m.m. Den slags software har du fået sammen med DVD-brænderen eller andre af de dele, som din computer er sammensat af, og de er som regel også begrænsede udgaver af det "rigtige" produkt. De er såkaldte "light" eller "lite" editions, som ikke kan lige så meget som det rigtige produkt.
Set fra dit synspunkt er det gratis, og det er godt nok. Men hvis der dukker nye udgaver op på et tidspunkt, som er bedre til det, du bruger programmerne til, eller hvis du har måske brug for nogle af de funktioner, som det "rigtige" produkt tilbyder, så skal du have pengepungen frem. Priserne på software ligger fra få hundrede kroner til mange tusinde kroner.
Den samme slags programmer, som du får gratis sammen med Windows, får du også gratis sammen med Linux. Men på Linux stopper det ikke her: Når programmerne kommer i en ny udgave, får du også de nye udgaver gratis, og endda uden at skulle gøre en indsats for det. Der ligger ikke skjulte betalinger efter 90 dages prøvetid eller begrænsninger i forhold til den "rigtige" version. Du får det hele kvit og frit.
Meget af det ligger allerede på din computer, så snart Linux er installeret. Og ligger det der ikke allerede, kan Linux's installationsprogram finde dem for dig, så du ikke behøver lede efter dem på nettet eller købe dem ved en forhandler, sådan som du er nødt til det på Windows. På Linux starter du bare et centralt installationsprogram fra menuen, finder den kategori, som dit ønskede program hører til (f.eks. "kontor", "spil", osv.), og afkrydser det til installation.
Og ikke nok med at programmerne er gratis, der er også rigtig mange af dem. Mange af dem er mindst lige så slagkraftige som de tilsvarende programmer på Windows. På Linux får du helt gratis de samme programmer, som du skal betale i dyre domme for på Windows, hvad enten det er tekstbehandling, "powerpoint", regneark, database, styring af din økonomi, behandling af fotografier eller tegninger, slideshow af billeder, fremstilling eller afspilning af DVD, projektledelse, tekstgenkendelse på scannede dokumenter, desktop publishing, osv.
Også selve computeren koster mindre, forudsat du da ikke allerede har købt den. Windows sætter meget hårde krav til, hvad computeren skal kunne, og da Windows Vista kom frem, måtte mange ud for at købe en ny computer. Linux kan derimod tilbyde samme slagkraft på ældre computere, som Windows kun kan demonstrere på spritnye computere, så i stedet for at købe en ny computer kan du spare pengene ved at bruge Linux.
Du er fri for at bekymre dig om virus
Hvis du bruger Linux, slipper du for at få en virus, der stjæler dine penge, ødelægger computeren eller sletter dine dokumenter.
Det er utrolig nemt at få virus, hvis man bruger Windows. Du behøver
bare gå ind på en inficeret webside eller klikke på en vedhæftet fil i
en mail. Og det er vel at mærke helt uskyldige websider såsom f.eks.
danske nyhedsmediers hjemmeside, der bliver inficeret, og en mail med
en vedhæftet fil kan se ud, som om den kommer fra en af dine venner.
Hvis du bruger Windows og du får virus, så er det ofte langt fra ligetil at fjerne den igen. Men hvis ikke virusen bliver fjernet, så sidder mange af slagsen og forsøger at aflytte dine passwords, dit Dankort-nummer eller andre ting, der sætter dem i stand til at udgive sig for dig eller stjæle dine eller andres penge. Og selv i mindre grove tilfælde kan de gøre computeren meget irriterende at bruge ved hele tiden at åbne hjemmesider og vise reklamer af mere eller mindre stueren karakter.
Hvis ikke du har en god ven, som er en dygtig computerbruger, og som kan reparere din computer, så skal du betale for det. Det er dyrt, og hverken din ven eller et betalt firma kan garantere, at du får dine breve, gemte favoritter, familiebilleder osv. at se igen.
Men alt dette er kun et problem, hvis du bruger Windows!
På Windows er du nødt til at have styr på en del teknik i form af antivirus, firewall, regelmæssig scan og opdatering af dine programmer, hvis du vil være bare moderat sikret mod virus. Og selv da skal du stadig være meget påpasselig med, hvordan du opfører dig på nettet.
Alt dette undgår du at sætte dig ind i, hvis du bruger Linux. Du behøver ikke engang være bekymret for, hvordan du surfer på nettet. På Linux kan det ikke lade sig gøre at få en virus ved at besøge en hjemmeside, eller ved at klikke på en vedhæftning i en mail. Du skal hverken sætte dig ind i, hvordan du undgår virus, eller for den sags skyld bekymre dig for, om du overhovedet kan få en virus!
Du har en bedre brugeroplevelse med Linux
Du vil også opleve, at Linux giver Windows Vista baghjul med visuelle
effekter, også selv om computerne har langt billigere hardware end det,
der skal til, før Vista kan vise effekterne.
Når
du lukker et vindue, fader det ud. Når du flytter det, er det elastisk.
Hvis et vindue er minimeret til statuslinien og du holder musen over
statuslinien, så kan du se, hvad vinduet indeholder. Det kan du også,
hvis du alt-tabber dig gennem listen af kørende programmer. Du bestemmer selv, om du vil have ét eller flere
skriveborde, og du kan hurtigt skifte mellem dem eller få et overblik
over dem alle på én gang.
Du kan se lidt af det
her, hvor ejeren måske nok er gået en anelse over gevind for at
demonstrere de visuelle effekter (bemærk i øvrigt, at han også har startet Windows inde i et Linux-vindue i en såkaldt "virtuel maskine"):
Mange af de visuelle effekter er virkelig nyttige i hverdagen, og er altså ikke bare lir. Det
hurtige overblik over skrivebordene eller muligheden for at se
indholdet i vinduerne, når man alt-tabber gennem programmerne, er med til at gøre ens arbejde
nemmere. I stedet for at se fire forskellige "Word"-ikoner i alt-tab
listen, så ser man faktisk de fire dokumenter i miniformat, så det er
nemt at finde det rigtige.
Den elastiske
bevægelse af vinduerne, den bløde fade-in og fade-out, når de åbnes
eller lukkes, og den bløde minimering og genskabning fra menulinien, er
alt sammen med til at vise, at computeren er en medspiller,
sammenlignet med de stive og hårde vinduer, du kender fra
Windows. Når man tænker på, at det var den
slags, Vista blev markedsført på, så siger det egentlig en del om
Windows, at Linux allerede før Vistas lancering var foran på også dette
punkt.
De visuelle effekter er dog langt fra det hele. Når du åbner f.eks.
Linux' "stifinder", så er den også meget mere brugbar. Den viser f.eks.
ikke bare en oversigt over filerne, men viser også forhåndsvisninger af
dem, uanset om det er tekstdokumenter, billeder, video, eller andre
typer filer, hvor man kan se indholdet. Dermed kan man lynhurtigt finde
den fil, man søger efter. Sammenlign det med Windows, hvor du nok er
vant til, at det kun er billeder, der kan forhåndsvises, og på Windows
XP er selv det en noget skrabet affære.
Men hvad laver du her endnu - hop over og læs det hele!
Selv om Wordpress' antispamsystem Akismet fanger det meste kommentarspam, slipper der stadig noget igennem.
Jeg har derfor besluttet, at for at skrive kommentarer her på Modspil.dk (ikke Modpress, som har sit eget system) skal man fremover skrive under på, at man er et menneske.
Det gør man ved at sætte kryds i den dertil indrettede checkbox i kommentarfeltet.
Det er den hidtil simpleste CAPTCHA (Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart)-algoritme, jeg har set – metoden er valgt dels for at se, hvor langt man kan komme for så lidt, dels for at undgå at bebyrde læserne med ulæselige billeder og fornærmeligt nemme regnestykker.
Sætte kryds i et felt, det er da til at overskue.
En medvirkende årsag til at vælge netop denne metode er naturligvis også, at noget mere kompliceret ville have været vanskeligere at implementere.
I mit Blosxom-system skulle der nemlig ikke så meget til for at få krydset på plads.
Kommentar-plugin'en writeback indeholdt allerede dette check:
foreach (@required_fields) {
my $p = param($_);
unless (defined $p && $p =~ /\S/) {
$writeback_response =
"You forgot to include your $_. Go back and fill it in.";
return 1;
}
... der sikrer, at folk husker at skrive deres navn og ikke sender en tom kommentar.
For at implementere den box, hvor man sætter sit kryds, indførte jeg et nyt felt i kommentarfeltets HTML, kaldet "simple_turing" (efter den britiske matematiker Alan Turing, der foreslog en metode til at kende forskel på menneskers og computeres udsagn).
Nu kunne jeg sådan set bare have optaget det nye felt på listen over "required fields", men jeg ville gerne kunne håndtere det lidt anderledes, så jeg tilføjede i stedet dette check lige under det første:
unless (defined param('simple_turing') )
{
$writeback_response =
"Please check antispam box to show you're human!"
"Use your browser's 'Back' button to get your comment back.";
notify("spambot");
return 1;
}
... og det kunne jo dårligt være nemmere.
Denne kontrol ligger altså efter checket for obligatoriske felter i kommentaren (navn, adresse osv.), men før vi slår op, om Akismet mener, det er spam.
Resultatet er, at den nye metode standser 98% af al spam, før vi når til at slå det op i Akismet.
Absolut intet er sluppet igennem og kommet op på siden, efter at det nye system er indført. Og hvis spamrobotterne lurer det nye system og begynder at sætte krydset, og der derfor slipper noget igennem af og til, når Akismet har en dårlig dag?
Nåja, så må vi til det med regnestykkerne. Men indtil videre lader det til, at et simpelt kryds kan klare ærterne.
Jeg regner med at kunne bringe en mere udførlig anmeldelse én af de nærmeste dage, men her er foreløbig et første, forsigtigt kig på den nyeste udgave af Ubuntu.
Ubuntu bevæger sig, som det også fremgår af den regelmæssige dækning her på siden, stille og roligt fremad med en ny version hvert halve år, hvor alt er blevet en lille smule bedre - i modsætning til Windows, der bevæger sig i store spring med års mellemrum (Windows 95! Windows 98! Windows XP! Windows Vista!).
Insisterer man på at være først med det sidste, kan man opdatere sit system hvert halve år og være sikker på, man følger med tiden og at ens GNU/Linux-system er state of the art.
Hvis ens computer fungerer som den skal og visse ting tager tid at sætte op og man derfor ærligt talt ikke gider at bøvle med opgraderinger, modtager de fleste Ubuntu-versioner support i form af sikkerhedsopdateringer og fejlrettelser i halvandet år efter udgivelsen.
Ca. hvert andet år kommer en "stor" version, der modtager support i tre år efter udgivelse - den sidste af disse var Ubuntu 8.04 'Hardy Heron', som kom i april.
Jeg har det faktisk selv sådan: Min egen bærbare kører fint med 8.04, og jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til at opdatere, ligesom mange mennesker ikke umiddelbart ser nogen grund til at bruge tid på at opgradere fra Windows XP til Windows Vista, hvis de kan blive fri.
Dette skrives imidlertid på børnenes computer, som hidtil har kørt Windows, fordi jeg ikke kunne få det trådløse netværk (en USB-dims) til at virke under Ubuntu 8.04. Installationen bød på en særlig komplikation: Denne her computer er gammel og kører en præ-revolutionær udgave af IBM BIOS, der ikke kan sættes op til at starte fra CD-drevet (eller også kunne jeg bare ikke finde ud af det).
I stedet for at rydde harddisken valgte jeg derfor at installere Ubuntu inde fra Windows v.hj.a. installationsprogrammet på wubi-installer.org. Den eneste komplikation var, at det tog ca. tre kvarter at downloade de 700 MB, som installationen fylder, men herefter gik det ret hurtigt med at få Ubuntu startet op og konfigureret.
Et godt alternativ til en egentlig harddisk-installation, hvis man er bange for at komme til at gøre noget forkert.
Som sagt, en nærmere omtale af systemet i sin helhed følger i løbet af nogle dage - mit umiddelbare indtryk er, at det er flottere, hurtigere, med bedre programmer og bedre hardware-support end nogensinde før, men trods alt ikke meget bedre end 8.04 - et "stilfærdigt kvantespring", som vores anmelder kaldte det for halvandet år siden, da det var version 7.04, det gjaldt.
Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at skifte, hvis man har et kørende Ubuntu 8.04-system, som man er glad for, men omvendt har der næppe været noget bedre tidspunkt at skifte til Ubuntu end lige nu, eller nogen bedre version at skifte til.
De fleste hakker i det eller lukker helt ned, når nogen siger 'Linux'.
Men ikke hjemme hos Christian Arvai i Holeby på Lolland. Her bliver billederne redigeret og brevene skrevet på en computer helt uden Windows. I stedet er det Linux-systemet Ubuntu, der styrer pc’en. Og Christian Arvai er ikke nogen it-ingeniør. Til hverdag arbejder han som smed.
- Jeg nåede lige at købe Windows Vista, men jeg synes, de er fedtede med programmerne. Det kan ikke være rigtigt, at man skal betale for et program til tekstbehandling. Men så skal du bare af med 500 kr. sedlerne, og det går rasende stærkt, fortæller Christian, der i stedet downloadede Ubuntu sidste efterår.
En fordel ved Ubuntu er jo netop også, at det ikke blot er en gratis udgave af Windows, men er et helt styresystem komplet med alle programmer, man normalt har brug for.
Det vil sige, at der er tekstbehandling (faktisk en hel Office-pakke, OpenOffice) og et Photoshop-lignende billedbehandlingsprogram (GIMP) med i en standardinstallation, og at systemet omfatter et helt "univers" af gratis programmer, man kan installere nettet ved hjælp af "Tilføj/Fjern Programmer". Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor mange programmer, man p.t. kan hente fra dette "univers", men det er over 20.000.
Men tilbage til Christian Arvai fra Holeby. Kunne han som ikke-computer-haj få det til at virke?
Det eneste problem var Pixeline-spillene, som hans tre børn, Freja, Mikkel og Julia, elsker at spille på computer. Det virkede først ikke i Ubuntu.
- Jeg kontaktede Krea Medie, der har lavet spillene, men de sagde, at de ikke supportede Linux, siger Christian.
I stedet skrev han og bad om hjælp på de danske Ubuntu-brugeres forum på nettet. Kort tid efter var problemet løst - i en sådan grad, at Krea nu linker til hans guide til at få spillet til at virke.
De danske Ubuntu-brugeres forum på nettet hedder UbuntuDanmark.dk, hvor man altid kan søge hjælp med tekniske problemer - og også ofte vil kunne finde svar.
I dette indlæg oprulles historien om tilblivelsen af et værktøj til at stabilisere nogle optagelser fra en "skattejagt" i det fri i forbindelse med Bathos' sommerfest. Man skulle selvfølgelig gå omkring på markvej og hvad ved jeg af uskikkeligt jysk fantasteri, og da holdene konkurrerede både til fods og i bil, endte det med at der også blev løbet. Jeg havde håbet at de rystende autentiske optagelser kunne nå at blive forbedrede ad digital vej, men FOSS-nørd som jeg er, var Adobe AfterEffects jo ikke en mulighed.
Cinelerra har et filter til motion tracking, men det virker ved at spore et af brugeren defineret punkt på skærmen, og kompensere for hop og rotationer fra frame til frame. Man kan helt sikkert få meget sjov ud af deres motion filter, fordi det er ment som et alsidigt værktøj til tracking af visuelle billedpunkter. Men til billedstabilisering er det for upræcist.
Indeholdt i MJPEGTools-pakken er programmet y4mstabilizer. Det voldte nogen hovedbrud at få det til at fungere rigtigt, dvs. at få stillet en kommandolinje op, så det modtog videodata i det rigtige format. Resultatet blev endnu mere springende end før, eller også kom programmet og jeg skævt ind på hinanden. Jeg prøvede dog heller ikke særlig hårdt, eftersom min underbevidsthed nok mere eller mindre allerede havde besluttet at det sjoveste ville være at kode noget selv. Der er en enkelt parameter eller to, man kan justere på. Min umiddelbare fornemmelse siger mig dog, at den algoritmiske fremgangsmåde, der anvendes, er den samme som Cinelerra bruger.
lav2yuv myfilm -C 420jpeg
| yuvdeinterlace -s1
| y4mtoyuv
| yuv4mpeg -w 720 -h 576 -x 420paldv -i p -a 59:54
| y4mstabilizer
| y4mtoyuv
| yuv4mpeg -w 720 -h 576 -x 420mpeg2 -i p -a 59:54
| yuvplay
Åbenbart er det ikke så ligetil at skrive et sådant program, men da Modspil jo har haft fingrene i begrebet motion tracking før, så var det jo en nærliggende tanke at man kunne gøre det selv (med den beskedne bieffekt, at jeg brugte al tiden på at kode i stedet for, så Bathos' redaktør til sidst brugte optagelserne som de var, mens jeg hyggede igennem ved tastaturet).
Kunsten at vælge et videoprocesmiljø
Jeg er efterhånden ved at være af den formening, at MJPEGTools er en god værktøjskasse til forbehandling af videomateriale. Programmernes største dyd er ganske givet, at filosofien med at man starter en stribe programmer på kommmandolinjen, som er forbundede af shell pipes, er uhyre simpel og i fortsættelse af Unix-tankegangen. Formatet af de data, der strømmer rundt er tilsvarende enkelt, så set fra en programmørs synspunkt kan man komme igang med at lave nye programmer med så lidt som følgende:
I praksis er man nok bedst tjent med at bruge det medfølgende bibliotek. Ikke desto mindre kunne jeg bruge ovenstående kode som udgangspunkt gennem hele nedenstående kodeforløb. De ihærdige kan eventuelt læse formatbeskrivelsen.
Selve opgaven med at analysere billederne og følge forandringer klares ligesom sidst af Intel's OpenCV-bibliotek.
Misfornøjelsen ved at vælge et udviklingsmiljø
Selvom jeg er en stor fan af Python, så er det ikke til at fornægte, at jeg har brugt utilgiveligt meget tid på at prøve at opfinde eller forbedre bindinger til eksisterende C/C++-biblioteker vha. Py++, Boost-Python, Swig, CTypes osv. Mine nerver trænger i det mindste for en periode til at jeg bruger C++, når der er udsigt til at de biblioteker, jeg får brug for, ikke lige er klar på Python-hylden, og vel at mærke på alle platforme og distro'er. Det gav mig en kærkommen lejlighed til at vræle over hvor dybt jeg føler, at C++ er sunket, svigtet af sin fader som det er. Intet stabilt FOSS udviklingsmiljø, der kan bruge introspektion i en fornuftigt virkende autocompletion. Ingen refactor-værktøjer. Intet kæmpe standardbibliotek, der er nemt at forstå og læse. Ingen compiler, der deler intermediært sprog med fire-fem andre sprog, så de alle kan linke sammen. Vræl. Will program C++ for food.
Nå så gik der lidt af jeres tid med det også. Det er da en trøst. Jeg vil dog indrømme en vis fascination over standardbiblioteket i C++, altså STL, samt det i ånden samstemmende hjælpebibliotek Boost.
Tænkearbejdet
Nu kommer det svære. Inden læseren loves mere end programmøren kan holde, skal jeg afsløre, at jeg af hensyn til en veludviklet sans for at undgå projekter, der løber ud i sandet, tog tøjlerne, og færdiggjorde EN løsning, modsat slet ingen.
Algoritmen i denne første version sporer en stribe punkter fra frame til frame. OpenCV er flink til selv at kunne foreslå de mest oplagte punkter, altså særligt tydelige kandidater i billedet, som udmærker sig med god kontrast og andre egenskaber. Efterhånden som et sådant "feature point" ikke med rimelig sikkerhed kan spores mere, fjernes det fra puljen, og når den bliver for slunken, så ledes der efter en ny gang kandidater, således at det samlede antal aldrig bliver for lavt.
Den samlede forskydelse for hele skærmen udregnes på mest primitive manér ved simpelthen at tage tværsnittet af alle punkternes forskydninger. Det er selvfølgelig helt forkert, men i praksis virker det bedre, end det lyder.
Prøv at bruge disse parametre til programmet, for at få visualiseret sporingspunkter og lignende:
--show-featurepoints # viser hvert punkt
--show-velocityvectors # viser hvert punkts retningsvektor
--show-velocitydistribution # viser alle retningsvektorer med udgangspunkt i centrum
Når man tænker det lidt igennem, så er der mange typer samtidige bevægelser i en optagelse, som en god stabilizer bør forsøge at tage hensyn til. For at nævne nogle få: 1) Panorering, dvs. resultatet af at dreje kameraet rundt i hånden. 2) Rotation omkring kameraets egen akse, hvorved horisontlinjen roterer på billedet. 3) Bevægelse af kameraet i rummet. Sådan en bevægelse giver parallakseforskydning af de forskellige objekter foran kameraet. Jeg håber at kunne identificere dem ved at lure, at nærmere objekters bevægelser er større end fjerne, men dog i samme retning. 4) Perspektivisk forvrængning. Eksempelvis vil sporingspunkter langs vejen nærme sig hurtigere og hurtigere. 5) Objekters egenbevægelse - biler, personer osv. 6) Fejl, som udgør en grimt stor del af det hele.
Lige nu er det en naiv algoritme, der udjævner bevægelsen ved en simpel formel
Men mere om det ved en anden lejlighed - hinsides et par bøger eller tre om statistik. Desuden har jeg valgt fuldstændigt at ignorere, at billedet kan blive så forskudt, at det forsvinder helt. Der er med andre ord ingen maksimal begrænsning på forskydningen. Hvis jeg hurtigt drejer kameraet til højre, så skubber algoritmen billedet til venstre i et stykke tid.
Problemet ved at vælge et hostingmiljø
Nu er koden klar i denne første primitive version, og for forandringens skyld ville jeg prøve at smide den ud på et rigtigt Open Source hostingmiljø.
Offentligheden bør altid have en chance for at kunne komme med offentlig kritik, helst i form af fejlrapporter. Personligt finder jeg det også tiltalende, at kode, der er overdraget til offentligheden, ikke nødvendigvis ligger på et personligt site. Okay, jeg har flydende grænser og er ikke afklaret omkring det, før jeg har talt med min psykolog. Min lillebror (min psykolog) er meget imod SourceForge. Desuden faldt jeg rent tilfældigt atter over denne gamle svend: www.gnu.org/philosophy/open-source-misses-the-point.html, hvori Stallman uddyber forskellen mellem det politisk neutrale begreb Open Source, og hans sociale imperativ Free Software. Den var herligt frigørende, fordi jeg åbenbart trængte til at ytre dette terapeutiske mantra "Open Source er ikke nødvendigvis en god udviklingsmodel. Faktisk stinker den ret ofte" ti gange i træk. Dybest set er jeg nok bare altruist på godt og ondt.
Så valget faldt på savannah.nongnu.org, som virker i god tråd med denne filosofi. Man skal ligefrem forsikre dem om, at man vil bruge udtrykket fri software fremfor open source. Jeg venter i skrivende stund stadig på svar fra dem, så indtil videre må andre nøjes med at hente fra mit eget site.
Følgende eksempler demonstrerer resultatet på godt og ondt. Når man ser på de stabiliserede optagelser, er det tydeligt, at det næste trin i udviklingen af algoritmen er at dæmpe rotationen i billedet også. Et andet betydeligt problem er, at algoritmen ukritisk skærer for meget af billedet af. I nedenstående eksempler har jeg zoomet en del ind på billedet, for at fjerne noget af den sorte kant. Problemet er naturligvis fundamentalt at man må vælge hvilken del af billedet, der er værd at bevare. Hvis ikke man kan holde kameraet i ro ved hjælp af fysiske hjælpemidler - stativ, steadycam eller lignende - så er det bedste, man kan gøre, at bruge en vidvinkel og et kamera med god opløsning. Teknisk set er det ikke utænkeligt, at man kan rekonstruere en del af en statisk horisont.
Efter nogle problemer med den direkte opdatering fra den tidligere version af Ubuntu besluttede jeg at forsøge med en ren geninstallering (backup - slet - installer forfra), men denne gang ikke af Ubuntu, men af gNewSense.
Mens et system som Ubuntu for størstedelens vedkommende er 100% fri software, indeholder det en række hardware-drivere, som enten ikke er det eller også indeholder firmware i binær form - lange rækker af nuller og et-taller, der bevidst er gjort ulæselige for at skjule, hvordan et givet grafikkort eller webcam virker.
Alle disse ikke-fri programstumper er vigtige for et projekt som Ubuntu, fordi de tillader computeren at virke på en masse forskellige hardwarekonfigurationer. De er imidlertid også problematiske, fordi de "skjuler" de problemer, der er med hardwareproducenter, der skjuler deres specifikationer for brugerne - en praksis, der i mine øjne ikke hører nogen steder hjemme: Hvis man ejer en ting, har man vel også ret til at vide, hvordan den virker - så hvorfor ikke sælge specifikationerne med, som man gør med biler, stereanlæg og kummefrysere?
gNewSense er et meget vigtigt projekt: Et GNU/Linux-system, der bygger på Ubuntu, men som adskiller sig fra Ubuntu ved kun at indeholde 100% fri software - alle problematiske hardware-drivere er pillet ud.
Jeg har selv brugt gNewSense de sidste par måneder og kan konstatere, at det funktionelt er nærmest 100% det samme som Ubuntu, bortset fra, at der er en masse hardware, der ikke virker.
Men hvorfor er det så et vigtigt projekt? For det første er systemet både godt og anbefalelsesværdigt for organisationer, f.eks. skoler og mindre firmaer, der har 100% kontrol over deres computer-indkøb, og som ønsker 100% styr på, at der kun er fri/Open Source software på deres maskiner.
For det andet hjælper det med at finde "huller" og lægge pres på producenterne, som man kan bestorme med henvendelser og forespørgsler om at åbne deres specifikationer, så folk kan skrive frie drivere til deres produkter.
Fra et brugersynspunkt betyder det dog, at gNewSense henvender sig til folk til den lidt mere tekniske side, dvs. folk, der har lyst til at finde ud af, hvad deres lydkort, grafikkort, netværkskort og hvad ved jeg ikke fungerer og evt. selv lægge drivere ind for dem ... hvilket i sidste ende fik mig til at skifte tilbage til Ubuntu. gNewSense er vigtig og dens linje med 100% fri software er faktisk det, der burde være fremtiden - men lige nu er det nok mest for tekniske frontløbere.
De gode nyheder er så, at geninstallationen af Ubuntu gik helt usandsynligt glat:
Installation fra CD 20 minutter, 10 minutter til at hente de seneste opdateringer, et kvarters tid til at installere Codecs og DVD-dekryptering - og min PC var flyvefærdig. Windows Vista eat your heart out!
På billedet ses spillet Frozen Bubble, samt min baggrund med udsigt over Solbjerg Sø.
Link til Ubuntus egen hjemmeside, hvorfra systemet kan hentes og prøves.
![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
